20. november 2019

Julekonkurrenve med min julekalender

Jaaaaa vi skal da ha en lille julekonkurrence!

Fra søndag d.1/12 er det nemlig tid til at gense MinKusineMarias julekalender.

 

Hvis du ikke har set den sidste år eller har et barn der ikke har set min julekalender før, så kan I glæde jer. Den består nemlig af 24 små afsnit (mellem 2 og 10 minutter), hvor vi sammen er nysgerrige på forskellige bogstavlyde. Den er tiltænkt de 3 - 8 årige børn og jeg ved at der for eksempel er flere 0.klasser der har lavet det til en fast juletradition at se dagens afsnit sammen.

Og hvis I også så julekalenderen sidste år, så husk at hvis der er noget de 3 - 8 årige faktisk godt kan lige så er det gentagelser og gensynsglæde. Så bare hop med på igen.

Julekonkurrencen kommer til at følge julekalenderen og er en lodtrækningskonkurrence.
Der er 2 ting du kan gøre for at få lodder:
  1. Alle advents søndagene (1/12 + 8/12 + 15/12 + 22/12) kan du skrive en kommentar på de julekalender indlæg jeg poster på Instagram og Facebook. Det giver et lod hver søndag i advent.
  2. Hver dag kan du få yderligere lodder (og dermed større chance for at vinde) ved at se dagens afsnit og derefter (gerne sammen med et barn) finde noget der starter med den samme lyd > tage et billede af det eller en video med det > lægge det op enten på Facebook, Twitter, Instagram feed eller historie og tagge det med #MinKusineMariasJulekalender
Nu til præmien... jeg er endt med at gå med en præmie, som jeg tænker at jeg i al fald selv altid kan bruge og jeg faktisk ikke kender nogen der ikke kan bruge :-D nemlig et gavekort til H&M.

Gavekortet er på 324 kr (fordi præmien udtrækkes d.24 december) og så er der bare frit valg om du vil købe noget til dig selv eller børnene eller hvad ved jeg. Som sagt kan jeg altid finde noget godt.


Husk at du også kan downloade noget følgemateriale til kalenderen. Det er gratis og du henter det lige HER.

Følgematerialet er en oversigt, som man kan have liggende ved TV'et eller iPadden eller hvor man nu ser julekalenderen og så kan barnet undervejs gætte på og skrive den eller de lyde som dagens afsnit handler om. Når afsnittet er slut kan barnet tegne eller skrive et eller flere ord som starter med dagens lyd.
 
 

HER er indlægget fra 2018 om julekalenderen.

Og hvis du har lyst til at se lidt mere om hvordan jeg lavede kalenderen så se HER

Herunder kan du gå direkte til afsnittene for de enkelte dage.

https://youtu.be/r51u7LUmhzM

https://youtu.be/KDXnePvq63o

https://youtu.be/v2spUHF1ecE

https://youtu.be/fD4L1S9WrPk

https://youtu.be/YpDBSsXpjuE

https://youtu.be/vrWeQje4qII

https://youtu.be/fvGvlNUXR30

https://youtu.be/xhehselALoI

God fornøjelse!

16. november 2019

Trænings-kalender-lys

Sidste jule, da jeg lavede MinKusineMaria's julekalender (læs om den HER og se den HER) fandt jeg ud af hvor nemt det er at lave sit eget kalenderlys. Hvilket gjorde at jeg fik lyst til at lave andre slags nedtællingslys, fordi hvorfor er det kun juleaften vi tæller ned til på den måde?

 

Det giver et naturligt samlingspunkt når man tænder et lys og på en eller anden mystisk vis er det også som om det giver noget ro og fokus. Det er altså super hyggeligt og rart, og man kan jo faktisk lave lyset lige som man vil.

Som det så ofte sker, kan jeg jo bare ikke lade vær med at tænke i børnelogopædbaner... så hvad med at lave et hjemmeopgavelys?!? Et lys som man tænder når man starter med at træne den aktivitet som ens logopæd har givet med hjem og slukker når man stopper.

Så man kan tænde et stearinlys få en fin visuel måde at signalere og markere, hvornår man starter og hvornår man er færdig med at træne og samtidig udnytte den ro og fokus lyset kan skabe til at komme godt igennem sine hjemmeopgaver.

Jeg har tidligere lavet digitale timers (se mere HER), og de fungerer jo godt til nogle ting, men jeg synes klart træningslyset har noget X-faktor.

 

Sådan laver du et træningslys


Først køber du nogle lys.
På lysene kan du ofte se hvor lang deres fulde brændetid ca er.
Det lys jeg brugte til julekalenderen havde en brændetid på 16 timer (se mere om hvordan jeg gjorder i indlægget HER), men til træningslys har jeg købt nogle i søstrene grene med en brændetid på 3,5 timer.

Så målte jeg med en lineal og sætte en streg for hver 1 cm



Jeg brugte bare sådan en permanent tusch (en af dem man kalde CD/DVD marker i gamle dage da der var CD'ere og DVD'er). Man skal være lidt opmærksom så det stearin man kommer til at kradse af når man tegner, ikke sætter sig fast og dækker favespidsen.


Med de lys jeg har prøvet indtil videre er det som om den første cm er længere tid om at brænde end de efterfølgende. Og generelt er altså lidt som om lyset brænder en lille smule hurtigere jo længere man kommer ned.


Så på mine 3,5 timers total brændetidslys, tog det ca10-12 min at brænde 1 cm.
Hvilket jo passer meget fint med mange hjemmeopgaver.
Hvis man siger at man finder alle eventuelle materialer klar, stiller op, aftaler hvad man skal+hvorfor og SÅ tænder lyset. Oprydning, pointtælling og lignende gør man når lyset er slukket.
Og hvis man har brug for længere tid, kan man jo bare aftale at brænde 2 streger eller lave stregerne med længere mellemrum.

Her er et træningslys der brænder:


Man kan jo også tegne en visuel markering af en reinforcer ind efter det antal træningssessioner man ønsker. Så når vi trænet så mange gange at vi kommer ned til denne her stjerne, så må du vælge hvad vi skal have til aftensmad eller når lyset rammer kanten på holderen, så hopper mor fra 3 meter vippen når vi er i svømmehallen. Find selv på flere ;-P

6. november 2019

IPAs DK konvention

På den alletiders men lidt sjældent opdaterede (men hey, jeg skal nok ikke kaste med sten når jeg selv blogger i et glashus) blog af lingvist fra KU Ruben Schachtenhaufen; Schwa.dk, kom der sidste måned et rigtig spændende nyt blogindlæg!
 
Du kan se indlægget "Opgør med lydskrifttraditionen" HER, men jeg vil lige komme med en advarsel, det er forholdsvis #logopædinørderi. Men hvis det er noget for dig, så gør dig klar til at blive en lille smule rystet i din grundvold :-D

Her er først en minitest, du kan prøve, hvis du er i tvivl om hans blogindlæg er noget for dig...:
Hvis jeg siger IPA.
Hvad tænker du så på?...

Hvis du tænkte på øl, så bare spring dette blogindlæg over. Hvis du tænkte på lydskrift så bare læs videre ;-)
I blogindlægget listes en række ændringer i forhold til den lydskriftkonvention som Nina Grønnums bøger bruger (som er en tillempning af internationalt IPA til dansk og den udgave jeg er undervist i på KU)  og den som Ordnet/DDO bruger (som er en forenklet udgave af Grønnums), som Ruben foreslår til en ny lydskriftstandard her i lille Danmark. Ændringerne forsøger at gøre det enten mere enkelt, intuitivt, praktisk at bruge lydskrift eller mere præcist i forhold til det internationale IPA.

Det mit generelle indtryk at de fleste PPR logopæder lægger sig op af Grønnum biblerne, men samtidig at det er svingende, hvor meget folk går op i korrektheden af deres lydskrift i dagligdagen. Hvilket resulterer i stor variation i detaljeringsgraden, hvor grov/fin/snæver/bred lydskrift der vælges og omfanget af diakritisketegn, men faktisk også i graden af bevidsthed omkring disse valg.

Jeg har altid synes at transskription er rigtig svært, hvilket muligvis relaterer sig til mine fonologiske forudsætninger (se mere sidst i indlægget HER), men jeg vil næsten vove den påstand at de som ikke synes lydskrift er svært, bare ikke er dykket dybt nok ned i det og bør gå et spadestik dybere. 
Jeg synes også det er svært at vide hvornår det bare er mig der udtaler noget (typisk en vokal) "forkert" og hvornår der er noget lydskrift der bare ikke rigtig giver mening, så det er skønt at læse Rubens overvejelser. Og mens jeg læste var mange gange jeg sad og tænkte: JA! det virker da forkert!
For eksempel er det da "svært at argumentere for at [b d g] hører hjemme i sprogundervisningen, når alle lærebøger nu beskriver aspiration, og ikke stemthed, som den afgørende kontrast i plosiverne." eller at forstå "hvorfor den danske lærebog bruger [a] i kat og skriver [hɑj] for hej, når den engelske bruger [æ] i cat og skriver [haɪ] for high".

Med de 8 områder Ruben foreslår ændet (se lidt længere nede) synes han der kommer:
  • bedre overensstemmelse med IPA
  • færre specialtegn, hvilket gør det nemmere at skrive, læse og lære
  • bedre overensstemmelse med praksis i andre sprogfag
  • bedre sproglig/pædagogisk sammenhæng og systematik i den forstand at de betydningsadskillende kontraster i moderne dansk vises tydeligt i symbolvalgene, mens der er mere subtile nuancer og dialektal/sociolektal ikke nødvendigvis vises i brede transskriptioner
  • på nogle punkter større sammenhæng mellem udtale og stavning, på andre punkter dårligere sammenhæng
Et mere enkelt og sammenhængende system må jo siges at virke tiltalende, samtidig kan noget der virker som en lille detalje nogle gange være afgørende og derfor nødvendig at kunne udtrykke. Balance.

http://schwa.dk/lydskrift/opgoer-med-en-lydskrifttradition/

Jeg synes hans ideer og forklaringer er super interessante. Ja.
Kan jeg gennemskue 100% hvad jeg synes er den bedste løsning? Nej.
Men er der nogle ting som måske ikke helt giver mening som traditionen er nu? Ja.

Det jeg skal nu er at finde et hul til at få læst Rubens lidt længere redegørelse HER.
Og så skal jeg i gang med at tænke... og overveje og genoveje om jeg skal ændre min måde at min praksis for lydskrift. Det er lidt ligesom klassikeren, 'pandehår eller ikke pandehår', man kan tænke det til død uden at komme til et svar. Men lige nu er jeg i den fase, hvor at man går spørger alle om de synes jeg skal få pandehår igen. Så... hvad tænker I?
 
Der er helt sikkert nogle af de nye konventioner han foreslår, som jeg allerede nu kan se jeg gerne vil med over på med det sammen, men nogle af dem hiver jo også andre ændringer med sig om jeg måske ikke er klar til. Og så er der de ændringer som virker allermest skræmmende, men det er måske dem som jeg har allermest brug for...

To be continued...

30. september 2019

Lortekalligrafi aka mere lorte børnestavning

Nogen af jer har efterhånden fulgt med på bloggen i mange år - tak for det!
Så måske nogen også kan huske mit indlæg for 5 år siden "Mor tror altid det bedste", hvor Bjørn lavede den første, hvad jeg senere har valgt at kalde, 'Lortekalligrafi'. Se indlægget HER.

Derfra begyndte det langsomt at gå op for mig, at LORT er et ord mange børn finder motivation i at øve børnestavning med helt uden forælder eller læreindblanding.
Og man skal jo ikke glemme, hvor langt vi alle sammen kan komme på god motivation :-)

Derfor begyndte jeg at indsamle venner og bekendtes's børns spontane skriftlige produktioner af ordet. Hvilket blev til blogindlægget HER.

Tit optræder lortekalligrafierne i en lidt hemmelig, se-sit-snit og nærmest street art ånd. Nogle gange på de mærkeligste steder, andre gange de allermest oplagte. Overraskende tit er de stavet helt korrekt selvom det faktisk indeholder den lidt svære lyd [oɐ̯] som repræsenteres med "OR" og det [d] der skal skrives med det "T".

Min indsamling er fortsat og jeg tænker det der ved at være tid til lidt lort:

Fundet i Viggas børnehaveskuffe
Georg 5 år, nu med tis og is

Gækkebrev fra Thomas 7 år

Rita 8 år's bordkort
Og bliv endelig ved med at sende mig lortekalligrafier!!

29. september 2019

Hjemmelavede vingummier

Vi har endelig lavet noget som jeg har villet længe...
Hjemmelavede "sunde"vingummier!

 

Og de blev overraskende gode!! Selvom de måske mere befinder sig i kategorien jellys end traditionelle vingummier.


Det hele startede med at vores største barn er hvad man ville kalde småt spisende. Han har en del begrænsninger på hvad han spiser, både smags- og udseendesmæssigt, men især tekstur- og temperaturmæssigt. Så vi forsøger altid at finde på ny nærende mad, i særlig grad protein og mineraler, som der ikke er meget af i hans foretrukne fødevarer. I den forbindelse stødte jeg på collagen/gelatine pulver fra græsfodret kvæg, som jeg indkøbte men ikke var helt sikker på hvordan jeg skulle få til at blive til mad.

Indtil jeg fandt ud af at vi kunne lave vingummier af det :-P


Vi startede med mango-smag. Det er dem du ser herover.

Og mig og franka lavede en lille video med opskriften og processen. Det er den du ser herunder.



Vi har brugt de små 'vingummier' i madpakken og som snacks her og der.
De forme vi havde er vist lidt til den store side, så det bliver lidt kvalmt hvis man spiser mange af dem synes jeg. Men som sagt overraskende god smag.

24. september 2019

RADLD


I forlængelse af de indlæg jeg skrev for lidt over 2 år sigen (HER og HER og HER), om den nye foreslåede terminologi omkring børn med sproglige vanskeligheder; Developmental Language Delay eller DLD, ville jeg lige komme med lidt update.

Der er nemlig lidt DLD nyt...

 

For det første er DLD blevet udbredt meget hurtigere og bredt end de andre gange der har været ændring er terminologien. Og det kan vi jo nok takke internettet for...Tak! Desværre har jeg glemt hvor, men jeg så en opgørelse et sted over, hvor mange flere søgninger og videnskabelige artikler der allerede nu er kommet frem der indholder bruger ordet Developmental Language Delay, og nu kan jeg ikke finde den igen, men det var vildt mange.

Så har "Ralli" kampagnen (som stod for Raising Awareness of Language Learning Impairments) skiftet navn til RADLD, så det passer sammen med den nye terminologi. Og så ser det ud til at der er kommet et mini konsensus her i DK om at følge Rikke Vang Christensen og oversætte diagnosen til det danske: "Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse" du kan læse mere om dette på dansk i artiklen HER og lidt mere populært HER.

Du kan nu også se videoen HER hvor Dorothy Bishop forklarer den consensus modellen de har brugt internationalt til at komme frem til den nye terminologi (basically det som tidligere skulle læses i lange tekster, nu som dejlig nemt fordøjelig video). Fordi det jo er en consensus model, er det heller ikke alles argumenter eller holdninger der er indeholdt i den endelige konklusion og terminologi. Og det er jo heller ikke alle der har en mening om sproglige vanskeligheder, deres definition og terminologi der overhoved deltog i panelet. Derfor har jeg også set nogle stemmer der ikke går helt med på den nye terminologi og især definition, men det overordnede billede oplever jeg klart være; at folk ret bredt og generelt er begyndt at bruge DLD i stedet for SLI, PLI og hvad der ellers har været.
Og ja det virker helt klart til at være er nemmere at raise awareness / gøre lægmand opmærksom på eksistensen af disse vanskeligheder (og herefter komme så hvordan man kan støtte børn med disse vanskeligheder), når det har et navn som der er større enighed om at bruge på tværs. Derfor oplever jeg også at det er gang i mange flere initiativer omkring denne gruppe af børn end der tidligere har været.
 

En af tingene som også har bedre forudsætninger, nu er den internationale DLD awareness day som er fredag d.18/10-2019. Så sæt kryds i kalenderen og begynd at tænke på hvad du kan lave for at gøre dine omgivelser opmærksomme på eksistens af børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser.
Der er flere ideer til hvad du kan gøre HER, afhængig af hvem du er, fx dele disse plakater, men også meget andet - prøv at gå ind og se :-)

En nem ting du kan gøre er at sætte en "DLD awarness day"- ramme på dit Facebook profil billede. Se videoen herunder hvordan du gør og klik evt på "cc" hvis du gerne vil have lidt flere instruktioner i hvordan undervejs i videoen.


Et andet nyt initiativ foregår d. 14. januar afholder VIA university college en hel temadag om DLD.

Temadagen afholdes på hotel Nyborg Strand og er tiltænkt folk der gerne vil høre om DLD og det professionelle pædagogiske arbejde med børnene der beskrives med denne diagnose, så rimelig bredt hvad end du "er læsepædagog, læsevejleder, tale-høre konsulent i folkekole/dagtilbud, PPR konsulent, sprogvejleder og andre der møder disse børn i dagtilbud, skole eller fritidstilbud".

Du kan læse mere og tilmelde dig HER.