Viser opslag med etiketten godnathistorier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten godnathistorier. Vis alle opslag

Gode bøger til...

Jeg har i et stykke tid haft et word-dokument, hvor jeg skrev bogtitler indenfor forskellige kategorier op, hver gang jeg mødte en bog, som jeg tænkte jeg ville få brug for igen på et tidspunk. Jeg har ikke haft gjort konsekvent. Og jeg har valgt ikke at dele den tidligere fordi det i en længere periode mere var antallet af kategorier der voksede end antallet af bogtitler. Samtidig synes jeg selv at det kan være svært blive inspireret af bogtitler alene. Er denne her bog nu noget for mig? Så jeg har gerne ville lave listen på en måde, så man også kunne få et lidt bedre indtryk af hver bog og gerne se lidt tekst, så man kan se hvordan sproget er.

I sidste uge foreslog Sprogkiosken, at jeg lavede det som en powerpoint, og det synes jeg i hvert fald var et forsøg værd. Så det har jeg gjort nu. Jeg har lavet det i Google Drevs gratis power point lignende online program 'Google Slides', så det kan ligge online hvor du kan få adgang til det uden at jeg skal uploade nye versioner hver gang jeg tilføjer noget eller ændre en lille ting - Ligesom jeg gør med mine lister med Anbefalede Apps (HER). Derfor kan der være nogle layout problemer for jer der bruger Apple produkter (ligesom der er med mine Anbefalede Apps lister), som man dog kan komme uden om hvis man henter Google slides appen (HER).

Listen ligge gratis tilgængeligt og du må gerne dele linket med forældre og lignende. Men tilgengæld for dette, må du gerne gå ind på min YouTube kanal HER og trykke abonner, hvis du også trykker på den lille klokker får du automatisk besked når jeg laver nye videoer.
Listen opdateres løbende og skriv endelig til mig, hvis du har en bog eller en kategori som du synes også skal være på!

Du finder listen med Gode bøger til... HER

Som sagt er bøgerne inddelt i kategorier. Du kan se kategorierne herunder/på det første slide i præsentationen og du kan komme til hver kategori ved at klikke på kategorititlen. I nogle kategorier er der kun én enkelt bog anbefaling, i andre er der flere. Dette er fordi det på ingen måde er en færdig listen, men en (slowly) working progress.




Hvis du har nogle ideer eller ønsker til kategorier eller fantastiske bøger, så send mig gerne en besked.

Herunder kan du se et eksempel på hvordan en af de individuelle bøger's slide kan se ud.

Der står titel + forfatter/illustrator + link/forlag + om. Det er ikke konsekvent hvad der står for bøgerne og ved mange af dem har jeg ikke fået udfyldt det hele endnu. Som sagt working progress... Hvilket er et koncept jeg generelt er ret glad for og kan anbefale dig at acceptere. Da det kan hjælpe dig til gøre noget, uden at at få spændt ben af mål eller perfektionisme.

Jeg forsøger at få et billede ind af både forside og en eller flere opslagssider.




Hvis du som mig, er lidt vild med Mustafas kiosk, så kan jeg anbefale teater/musik-opsætningen af bogen, som er rigtig sjov hvis man kender rimene i forvejen. Find biletter lige HER til Prøvehallen i Valby, i Oktober mrd.

Du går frem ad i slide præsentationen på samme måde som man gør i en normal powerpoint, ved at klikke. Men hvis du vil tilbage til første slide, er der på hver slide en lille pil i højre hjørne som du kan klikke på. På første slide er oversigt over alle kategorierne, som du så kan klikke på for at springe hen til.

Min google slide liste med Gode bøger til... er du velkommen til at dele med forældre eller andre samarbejdspartnere. Du kan endda lave et link til en specifik slide ved at kopiere adressen oppe i browser vinduet.


Google slide præsentationen med Gode bøger til... Finder du lige HER

God læselyst!

Vores bogreol til en 9årig

Jeg elsker gode børnebøger. Næsten lige så meget som jeg hader dårlige børnebøger (er der noget værre?).

Pegebøger og billedbøger er jeg ret godt inde i og ved hvad jeg kan li, men efterhånden som Bjørn bliver ældre får jeg udvidet mit område og finder flere og flere gode børne-fagbøger.

Sidste år lavede jeg en lille gennemgang af hvad Bjørn havde på sin bogreol på det tidspunkt.
Du kan se videoen nederst i indlægget.
https://youtu.be/j8PzK8y-0bU

Bjørn er noget af en læsehest! han læser faktisk hvert sekund han kan komme til det. Hvis han ikke har en tegneserie eller en bog, så læser han på skilte, mælkekartonner, mærker på tøj, hvad som helst. Det sker hver dag at mig og Adam hører os selv sige: "stop med at læse" eller "læg bladet mens du...". Hvilket er ret overraskende for mig, da jeg egentlig ikke er særlig glad for at læse, hvis jeg kan få informationer auditivt foretrækker jeg det helt klart (hvorfor jeg også bliver mere og mere glad for at lave videoer HER, i stedet for at forsøge at beskrive noget på skrift).

Vores bogreoler er levende, i den forstand at vi hele tiden skifter bøgerne ud.
Hvis en bog ikke bliver læst, lægger vi den på loftet (indtil den vil være noget for et andet barn), giver den væk eller lægger den i bunken til næste gang vi tager på loppemarked.
Til jul og fødselsdage er der altid bøger på ønskelisterne. Når jeg går på loppemarked køber jeg tit bøger og efterhånden køber Bjørn også rigtig mange tegneserier der.

Vi har en separat hylde hvor vi lægger biblioteksbøger vi har lånt. Det er næsten hver uge at vi er på et eller andet bibliotek og der kommer næsten altid minimum et par stykker med hjem. For at holde bødemængden på et nogenlunde overkommeligt niveau, har den separate hylde været en god hjælp (men bruger stadig mere på biblioteksmøder end jeg gør på fx telefonregninger).

Her er lidt inspiration til bogreolen for et barn på mellemtrinnet, der er glad for at læse, natur, fantasy og humor.



Husk at abonner på min YouTube kanal hvis du gerne vil have mere inspiration lige HER, så får du besked når jeg lægger nye videoer op, som måske er noget for dig.

And eller kanin - inkl. giveaway

Jeg har laget et par nye bøger på mine YouTube-playlister:

og 

En af dem er den rigtig sjove "Se den..." af  Amy Krouse Rosenthal og . Hvor 2 personer diskuterer om det de kigger på er en and eller en kanin. Undervejs finder de på en masse argumenter uden at blive enige. Man skulle tro det var lige til at se, men det er det ikke for dyret er den slags optisk illusion hvor den samme illustration på én gang ligner 2 forskellige ting. Lige HER er nogle af de rigtig klassiske og DENNE her er måske en moderne version.


Denne slags billeder er sjove at kigge på med børn fordi de kan lede til diskussion om noget konkret, men samtidig abstrakt fordi samtalen bliver om hvad man tænker og hvorfor. Ikke mindst; en diskussion hvor den voksne ikke har eneret på det "korrekte" svar og derfor også en mere ærlig diskussion end typisk.

Bogen fra 2009 er desværre udslogt fra forlaget nu, men man kan jo altid bestille den på biblioteket, hvis det er. Og så spiller Anemoneteateret i indre København lige nu børneforestillingen: "Hvem bestemmer - om forskellighed og venskab" der også tager udgangspunkt i det her med om 2 forskellige meninger godt kan være sande uden at blive enige? Hvem er det som bestemmer hvad vi skal lege? hvad der er pænt eller grimt? Om noget er rigtigt eller forket? Forestillingen kører indtil 23/4-17, flere gange dagligt og mig og Cleo har købt billetter til at se den i påskeferien


Teater Hund som har lavt forestillingen har også sørget for lidt inspirationsmateriale til de 3-6 årige (HER) og undervisningsmateriale til 0.2.klasse (HER), som kan bruges i forlængelse af forestillingen.

Og husk hvis du i løbet af 1 år ser minimum 3 forskellige forestillinger (børn, voksen, ung, teater, dans mm), så kan du få rigtig stor rabat, hvis du køber på samme log-in - se mere HER. Når du først har kvalificeret dig til rabatten får du den automatisk resten af året.


Men hvis du føler dig heldig kan du også være med i lodtrækningen omkring hele 4 billetter til forestillingen en valgfri dag (hvor der er plads, aftales direkte med søde May Britt fra Anemoneteateret). Så hele familien kan komme afsted eller du kan tage afsted med et par børn fra børnehaven der trænger til en teatertur. Anemoneteateret ligger lige bag ved Kultorvet, så selv små ben kan gå fra Nørreport. Man kan købe lidt godt i deres lille cafe og der ligger en legeplads lige udenfor døren, hvis der skal brændes lidt energi af bagefter.

Du deltager ved at skrive en kommentar til billede på Facebook LIGE HER eller Instagram LIGE HER. Hvor du helt ærligt fortæller hvad du så allerførst da du så billederne herover.

Jeg trækker lod allerede på fredag d.7/4 kl.12. Så skynd dig at være med!

Min Kusine Maria læser en god bog - for dig

En dag for et stykke tid siden (tror faktisk at det var denne her dag), kom jeg til at tænke på, at det kunne være rart, hvis jeg havde noget stille og roligt, underholdende og sjovt, sprogligt og visuelt, indholdsrigt og "mor-godkendt", som jeg kunne sætte på hvis Cleo eller Franka skulle have et lille hvil. Måske endda noget som jeg kunne anbefale til andre også som alternativ til Netflix eller Ramasjang på iPad (selvom det sidste er et langt bedre end den første af de 2).

 
Derfor har jeg lavet et par videoer, hvor jeg læser nogle af vores bøger højt. Jeg har valgt bøger som jeg synes er gode til forskellige aldersgrupper og hvor der findes flere af samme forfatter, tegner eller serie. Så hvis der nu er noget man bliver vild med, kan man få fat i flere i boghandleren eller biblioteket.

Der er ikke tale om dialogisk læsning, som ellers er en super god, hyggelig og forholdsvis nem indgang til sprogstimulering. For der mangler jo det essentielle element i at skabe en dialog: barnets input.
Det er bare oplæsning i normalt tempo, hvilket dog i forhold til mange tegnefilm kan føles ganske langsomt. Jeg planlægger at lave nogle videoer med særlig langsom oplæsning til børn der har ekstra gavn af dette...

Jeg har som sagt bare taget et par bøger fra vores boghylde (se mere fra vores boghylde i indlægget HER). Det er blevet til klassikere som "Totte bager", ny-klassikere som "Poul og far har travlt", anderledes bøger som "Troldetårnet", interessante bøger som "Bogen om livet", skøre bøger som "Muldvarpen der ville vide...", bøger hvor der ikke sker så meget som "Vågn op Øffer" og hvor der sker en masse "Grøflen", bøger med rim du kender "Nede i fru Hansens kælder" og rim du ikke kender som "For trangt og for småt" og eg regner med at lave flere videoer løbende.

Herunder er et lille eksempel:


De første bøger har jeg samlet på 2 playlister på min YouTube kanal, som du finder lige her.
Lige nu er der:
  • Min Kusine Maria læser en god bog - for vuggestuebørn HER
 og

  • Min Kusine Maria læser en god bog - for børnehavebørn HER

Hvis du vil have besked når jeg laver nye videoer skal du abonnere på min YouTube kanal HER.


Håber I kan bruge det til noget ;-)