31. august 2018

Få styr på dine klistermærkesæt

Så du indlægget med forskellige aktiviteter man kan lave med klistermærkesæt, ligesom dem fra Melissa & Doug som vi har fået fra CIHA.dk - lige her.


Jeg har været rigtig glad for sættene, både som logopæd og som mor.
Men rimelig hurtigt, blev klistermærkebøgerne rimelig rodede, med klistermærker og sider ud over der hele.


Når der er rod i legetøj, kan det godt blive lidt uoverskueligt at lege med det.
Og for mange børn bliver det derfor mindre sjovt og kortere tid så de ikke opnår samme fordybelse når de leger med det.

Derfor har vi prøvet et par ting for at få styr på klistermærkebøgerne. Det som har fungeret bedst har været en løsning der bare kræver en saks, nogle plastiklommer og noget tape. Og du kan se i videoen herunder hvordan du gør.


CIHA har mange forskellige klistermærkebøger, som du kan se lige HER.

Og du kan se indlægget om klistermærkebøgerne HER og nogle forskellige ideer til hvordan man kan lege med HER.


I also made an english version, den er lige HER.

22. august 2018

Vores bogreol til en 9årig

Jeg elsker gode børnebøger. Næsten lige så meget som jeg hader dårlige børnebøger (er der noget værre?).

Pegebøger og billedbøger er jeg ret godt inde i og ved hvad jeg kan li, men efterhånden som Bjørn bliver ældre får jeg udvidet mit område og finder flere og flere gode børne-fagbøger.

Sidste år lavede jeg en lille gennemgang af hvad Bjørn havde på sin bogreol på det tidspunkt.
Du kan se videoen nederst i indlægget.
https://youtu.be/j8PzK8y-0bU

Bjørn er noget af en læsehest! han læser faktisk hvert sekund han kan komme til det. Hvis han ikke har en tegneserie eller en bog, så læser han på skilte, mælkekartonner, mærker på tøj, hvad som helst. Det sker hver dag at mig og Adam hører os selv sige: "stop med at læse" eller "læg bladet mens du...". Hvilket er ret overraskende for mig, da jeg egentlig ikke er særlig glad for at læse, hvis jeg kan få informationer auditivt foretrækker jeg det helt klart (hvorfor jeg også bliver mere og mere glad for at lave videoer HER, i stedet for at forsøge at beskrive noget på skrift).

Vores bogreoler er levende, i den forstand at vi hele tiden skifter bøgerne ud.
Hvis en bog ikke bliver læst, lægger vi den på loftet (indtil den vil være noget for et andet barn), giver den væk eller lægger den i bunken til næste gang vi tager på loppemarked.
Til jul og fødselsdage er der altid bøger på ønskelisterne. Når jeg går på loppemarked køber jeg tit bøger og efterhånden køber Bjørn også rigtig mange tegneserier der.

Vi har en separat hylde hvor vi lægger biblioteksbøger vi har lånt. Det er næsten hver uge at vi er på et eller andet bibliotek og der kommer næsten altid minimum et par stykker med hjem. For at holde bødemængden på et nogenlunde overkommeligt niveau, har den separate hylde været en god hjælp (men bruger stadig mere på biblioteksmøder end jeg gør på fx telefonregninger).

Her er lidt inspiration til bogreolen for et barn på mellemtrinnet, der er glad for at læse, natur, fantasy og humor.



Husk at abonner på min YouTube kanal hvis du gerne vil have mere inspiration lige HER, så får du besked når jeg lægger nye videoer op, som måske er noget for dig.

13. august 2018

29 liv

OBS: konkurrence er forlænget! jeg trækker vinder torsdag d.22/11
(ja jeg glemte lidt alt om det sorry)

I morgen starter Cleo i 0.klasse!
I den anledning er her en lille giveaway konkurrence med en af mine yndlings ABC bøger som præmie.
https://youtu.be/yKlrBaOf3_o

Hun glæder sig så meget, hun kan næsten ikke vente. Det har været skønt at starte i fritidshjem og hun er overbevist om at skole er mindst ligeså godt. Så nu håber vi bare de kan leve op til hendes forventninger

Men hun har aldrig været vild med at vente på noget som helst. Hvad sker der? Det vil jeg prøve!
Se bare videoen HER hvor hun som lille baby, på ca ½ år, er helt tændt og spændt som en flitsbue, med tunge, hænder og fødder der er helt ustyrlige fordi de vil noget mere.


ABC-Bogen du kan vinde er Kristin Roskifte's "29 liv". Du deltager ved at svare på hvor mange gange lille baby Cleo slår en bøvs i videoen (HER). Skriv dit svar enten som en kommentar på til videoen på YouTube HER og få 2 lodder i lodtrækningen eller på FB konkurrence billede HER og få 1 lod i lodtrækningen.

I bogen bliver præsenteret for 29 forskellige personer og får et lille bogstavrimende indblik i deres liv. Alle de sjove personer har det tilfælles at de på en eller anden måde kender Alf eller Beate. Og præcis hvordan kan du se bagerst i bogens Hvem-kender-hvem-og-hvordan-diagram:

 

Der er også et stikordsregister, hvor man kan se hvilke ord og koncepter der er med i bogen opdelt efter første bogstav. Hvilket er rigtig smart hvis man vil bruge bogen til en fonologisk aktivitet.
 

Nogle af de sider vi særlig godt kan li er Cecilie, celeber cellist.
Læg mærke til alle de små C'er der er gemt i illustrationen rundet omkring. Sådan er det på alle siderne med alle bogstaverne, hvilket også er rigtig sjov.


Q er altid et svært bogstave og selv det er der også fundet på noget sjovt med som jeg ikke har set før.


Lars, som er kører lastbil og er lidt af en læsehest, virker også som en skøn fyr.


Cleo synes at Hilda har pænt hår.


Og hvem vil ikke klippes af flinke Frank.


Held & lykke