Viser opslag med etiketten Institution. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Institution. Vis alle opslag

Børnehave 1972

Prøv lige at se denne her video fra DR's arkiv, hvor et friskt barn fortæller, hvad man laver når man går i børnehave i 1972.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkiv-video-saadan-var-en-dag-i-boernehaven-i-hippie-tiden

De ting jeg lægger mærke til er nok at;

I gamle dag var børn stadig børn og "Nogen af dem hedder også Jørgen".

Midterskildning var the shit og alle havde løst hår.

Man lavede rytmik i sit undertøj.
Man brugte forklæde når man legede med ler, men ikke når man malede med vandfarver.

OrangeRød var en grundfarve, som man tilsyneladende ikke kunne gå galt i byen med.

 https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkiv-video-saadan-var-en-dag-i-boernehaven-i-hippie-tiden

Levende lys og cigaret-rygende kaffedrikkende pædagoger ved de lave børneborde.

Pædagoger hed Frøkner.

Og nå ja, så selvfølgelig antallet af voksne i forhold til børn.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkiv-video-saadan-var-en-dag-i-boernehaven-i-hippie-tiden

Hvad lægger du mest mærke til?

Og husk nu: "Det ER bedst med navn på!" :-D
(se indlægget HER, hvor vi syr navn i vores tøj)

Grå tid

Mange synes det er en lidt trist tid. Ja det er lidt gråt. Ja det er lidt trist udenfor (eller indenfor, hvis man går indenfor og kommer til at se noget politisk i tv), men jeg synes nu alligevel at denne sen-vinter/snart-forårs tid har flere ting der kan gøre mig helt glad og positiv.

Jeg indrømmer at det kan være mit positive udsyn er påvirket af at jeg senere på måneden vil være at finde i den svømmepøl du ser herunder:


Men se lige alle de gode ting jeg ellers ser frem til lige nu...
Måske er der nogle af dem som også kan få din grå tid til at få lidt flere farver?

I dag er der for eksempel fastelavn i vores institutioner og skoler - det er altid festligt synes jeg.

Så i dag har vi sendt hhv en regnbue-fe, en katte-mus og en dreng-der-ikke-er-så-vild-med-at-klæde-sig-ud afsted.

 
 

Om ikke så længe er det tid til LEGO world.

Jeg har skrevet om det før (her og her) for vi har efterhånden været der hvert år, de sidste mange år. Det er bare sådan en sjov dag, der er alle pengene værd efter min mening.
Så jeg kan simpelthen ikke anbefale det nok, hvis du har børn mellem 3 og 99 år.


Så er der også det faktum at Februar er en kort måned. I år er der kun 29 dage i Februar og derfor er det lønningsdag før end du ved det.

Når jeg får løn skal jeg købe nogle flere chokolade/kanel kålchips fra Inspiral. Ja du læste rigtigt... kål med cacao. Jeg købte dem for et stykke tid siden i SuperBrugsen (på Nørrebrogade - jeg tror den har et lidt atypisk sortement), men de kan også købes en masse steder online. De smagte simpelthen så godt, at jeg har drømt om dem lige siden... men .... til næsten 1000 kr pr kg må det altså lige vente til lønningsdag.



I næste måned skal jeg til Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret. Jeg har aldrig været der før, men synes det ser ud som om der kommer rigtig mange spændende udstillere og flere præsentationer jeg tænker vil være interessante, både blandt de gratis oplæg og på konferencen - så jeg glæder mig!

Danmarks Læringsfestival 

Så skal mig og Cleo også ind og se en børnedanseforestilling i Dansehallerne d.3/4-16. Det koster kun 50 kr og du kan endda få 4 billetter for 3's pris, hvis du melder dig ind i deres SØNDANS klub (gratis). Vi skal se forestillingen En kort en lang, som du kan læse mere om lige her
Forestillingen er inspireret af Kandinsky, så det bliver 1 time med dans, form, farve, bevægelser, genkendelighed, abstrakt, gentagelse og rytme. Med andre ord lige noget for de mindste.

 

Og så er der jo både vinterferie OG påskeferie på vej. Og så snart det har været påske starter perioden med alle helligdagene og så er sommeren lige om hjørnet. Så op med humøret!

4 gode børne-app-udviklere

Der er efterhånden helt utroligt mange firmaer er udvikler apps til børn.

Nogle udviklere er kæmpe store med mange ansatte, andre består af én enkelt person der laver det hele selv. Nogle er kæmpe pengemaskiner, andre er mere i kategorien hjertebarn. Nogle lave bare én eller få apps, andre sprøjter apps ud i en lind strøm. Nogle laver kun en enkelt god app, andre gennemarbejder tilsyneladende den ene vildt gode ide efter den anden.

I dette indlæg har jeg samlet 4 app-udviklere, som alle har lavet en del apps, og som efter min mening samtidig nærmest ikke har lavet én dårlig app.

Toca Boca

Mange kender den svenske app-udvikler Toca Boca, som med en rund, glad og dejlig kønsneutral stil har lavet rigtig mange både sjove og gode apps. Efterhånden er Toca Boca blevet en af de allerstørste udviklere af børneapps med merchandise og alt mulig andet fancy. Men det er lykkedes dem at blive ved med at lave gode nærværende sjove apps. Dem som vi har været gladest for har været:


Paint my Wings (25 kr) som er en simpel app hvor man farver en sommerfugls vinger.
Toca Lab (25 kr) der har ramt lige ind i at Bjørn er blevet helt vild med det periodiske system og her kan børn lege med konceptet og systemet på en sjov måde.
Toca Tea Party (25 kr) og Toca Birthday Party (9 kr) som bare er nogle af de allerbedste apps der findes til at få børn til at lege og tale sammen via iPadden.
De 2 Toca HairSalon 1 og 2 (25 kr), men især udgaven hvor man kan sætte sit eget billede ind Toca HairSalon ME (25 kr) har Cleo (og jeg) synes har været sjove. Ikke mindst at se hvor meget vi herhjemme ligner hinanden fysisk. Den lidt androgyne avatar uden alder Toca HairSalon ME laver, ser næsten ens ud uanset om man starter ud med et billed af mig, Bjøn eller Cleo ind.
Toca Builders (25 kr) som fungerer lidt som et mini Minecraft til mindre børn.
Toca Nature (25 kr), en af deres nyeste apps med et lidt andet visuelt look end deres andre apps og et lidt anderledes gameplay.
Toca Pet Doctor (25 kr), hvor du kan lege læge for nogle søde dyr.
Toca Kitchen Monsters (Gratis), som jeg egentlig tror jeg er glad for fordi det var vores allerførste Toca Boca app. Monsterne i appen skal have mad og du kan hakke, stege, blende m m en masse lækker og ulækker mad til dem.

Alle Toca Bocas apps fungerer med iOs, men nogle af dem findes også i Android udgaver.
De fleste af deres apps koster i udgangspunktet 25 kr, men som regel er en af deres apps gratis og de kører flere gange om året med tilbud hvor alle eller specifikke apps koster ex 8 kr.

Via MinKusineMaria's facebookside gør jeg opmærksom på prisnedsættelser på disse og andre gode apps. Så husk at sætte notifikationerne til (sådan her), hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget.

MyFirstApp

Hvor de andre udviklere i dette indlæg kan siges at lave apps, der er underholdende og som børnene også lærer noget af - ligesom al anden leg. Så laver MyFirstApp mere lærringsfokuserede apps, der dog også er underholdende før børnene.

Næsten alle deres apps er lavet efter en betalingsmodel, som jeg synes er rigtig god. Deres apps er nemlig gratis at downloade og så får man typisk de 2 første af appens baner som 'prøvebaner'. Hvis det viser sig at man kan lide appen kan man så vælge efterfølgende, via IAP (In-App-Purchase), tilkøbe resten af appens banerne for 25 kr. Så her er der ingen risiko for at købe katten i sækken.
 
 

Både på arbejde og derhjemme, har jeg været rigtig glad for deres apps.

Deres serier (der er 1-3 apps i hver af serierne): Match it up, Series, Families, Sorting game, Build it up, Sort it out og Complete the series handle alle sammen om at sortere, matche og ordne forskellige ting og sager.
Den type opgaver er super gode for ordforrådet, hvorfor de også er listet under apps til "Semantik/Ordforråd"´lige her. Ligesom deres apps Opposites, Whats different og Whats weird.
Appsne, hvor man kan indtale lyd selv er også rigtig smarte: My House, My Scene og My Profession.

Hvis man, efter et par prøve baner, ved at man gerne vil købe den fuld version af flere af deres apps, kan det betale sig at købe deres bundles: TeachersPack 1 /279 kr) eller TeachersPack 2 (279 kr).

En del af deres apps fås også til Android, se hvilke her.

Sago Sago

Ligesom med Toca Boca og MyFirstApp er nærmest alle de apps udvikleren Sago Sago laver rigtig gode.
Sago er placeret i Canada, men er ejet at svenske Bonnier Group ligesom Toca Boca.

Allerbedste app synes jeg er Pet Cafe (25 kr), hvor man kan lave nogle små opgaver med de små Sago Mini figurer (katten, hunden og fuglen) der omhandler mad og så Sago Mini Doodlecast (25 kr) som jeg bruger til undervisning.

Alle Sago Sago's apps er i samme tegnestil og stemning, samt et gameplay der minder om hinanden. Bestående af (meget) små universer, hvor man kan bevæge sig rundt og lave simple opgaver igen og igen - lige noget for de små børn. Derfor kan du evt starte med at hente Ocean Swimmer (gratis) som er gratis, Monsters eller Mini Friends (som begge stadig er gratis, fordi de fornylig har være Apple Editors choice!) og se om man kan lide dem og så evt hente nogle flere.


Udover Pet CafeOcean Swimmer og Monsters har vi også Forest Flyer (25 kr) og på min ønske/overvågningsliste er både: Mini Toolbox (25 kr), Fairy Tales (25 kr), Road Trip (25 kr), Bug Builder (25 kr) og Space Explorer (25 kr).

Sago Mini's apps kommer også i såkaldte bundles (app-pakker), hvor man sparer penge ved at købe flere apps på en gang. Prisen kommer ned på ca 15 kr pr app med Sago Mini Startpakke med 4 apps (til 59 kr), Sago Mini Playtime Bundle med 5 apps (79 kr) og Sago Mini Fantastiske 8 med 8 apps (119 kr).

4 af Sago Sagos apps fås også til Android, se dem her.

Bamba

Bamba har ikke helt ligeså mange apps som de andre 3 udviklere, men de har nogle ganske udmærkede apps med mange timers leg i og ofte til en god pris.

Da Cleo var ca 1,5 år begyndt på spil som Bamba Burger (gratis), som jeg dog har valgt at liste på app anbefalingslisten for børn der starter ved 2,5 år "Diverse spil - til børn (fra 2,5 år).
Her laver man sin egen burger udfra forskellige valgmuligheder og samme koncept har Bamba i flere af deres apps som: Bamba Ice-cream (gratis) , Bamba Pizza (8 kr) og Bamba PostOffice (8 kr).

mzl.jtgyewxf.pngmzl.vzizvwnb.pngmzl.rngbzpom.png

Den eneste af Bamba's apps der findes til Anroid er Bamba Burger (gratis).

De apps jeg har fremhævet i dette indlæg har jeg puttet på lidt forskellige af app anbefalingslisterne du finder lige her.

Skriv gerne en kommentar til dette indlæg med din ydnlings app-udvikler.
Er der nogen du har rigtig mange fra?

Bogstavtyven

Jeg faldt fornylig over en ny bog, som viste sig at være super god, til børn med eksempelvis udtale vanskeligheder.
Bogen har nemlig indbygget lydlig opmærksomhed i historien og viser konsekvenserne ved forkert udtale af enkeltstående lyde, præsenteret på en måde, hvor alle kan være med.

 
 

Den hedder Bogstavtyven (230 kr) og er skrevet af Maria Rørbæk og illustreret af Siri Melchior.

Historien


I korte træk handler bogen om pigen Anna der vågner en morgen og så er alle hendes A-lyde blevet til U-lyde. Det er bogstavtyven der har været på spil og sammen med sin bror Anton og farfar går de på jagt efter bogstavtyven så hun kan få sine A'er tilbage.
For uden A'er er der en masse ord der lyder helt forkert.

Det særlig gode ved bogen er, at udover den let forståelig og moderat (børne-) spændende historie, sætter fokus på sproglyde - og det faktum at det har konsekvenser for ordene og deres betydning, når man ændrer 1 enkelt lyd/bogstav.


Derfor er bogen god til børn med udtalevanskeligheder eller andre børn man gerne vil synliggøre dette faktum for.

Aldersmæssigt vil jeg sige 3 - 7 år ca.


Der er flere sider i bogen Anna irriteres over, at hendes ord lyder forkert og der er så mange gentagelser af konceptet at problemet bliver tydeligt for barnet man læser bogen med.

Anna er uforskyldt i hendes situation. Og selv om hun får hjælp af både storebror og farfar, må hun selv handle aktivt for at få løst sit problem og få lydene tilbage. hvilket jeg synes er en fin parallel til mange børns arbejde med de sproglyde de mangler.

Leg videre med lyde

Det er oplagt at lege bogstavtyv-leg når man har læst bogen. Dette kan gøres på 1000 måder, men eksempelvis:

Find nogle ord der starter med forskellige bogstaver/lyde (start evt med jeres navne da det er ord barnet kender rigtig godt og ofte først får et grafemisk/visuelt/ordbilled forhold til) skriv bogstaverne ned på separate papirstykker, også selvom barnet ikke kender bogstavernes lyde eller navne, da det er med til at synliggøre strukturen i aktiviteten/systemet > fjern et bogstav, hvordan lyder det nu > put et andet bogstav på i stedet, hvordan lyder det nu > lad den ene lukke øjnene og lad bogstavtyven stjæle et bogstav, hvilket bogstav er det der mangler > osv...


Tegn jeres egne bogstavtyve med inspiration fra første og sidste opslag i bogen (se herover), lad jeres bogstavtyve flyve over og stjæle bogstaver som i har spredt ud i rummet. Sammel de stjålne bogstaver og sig lydene sammen.

Det viser sig at Maria også har skrevet bøgerne om krokodillebarnet, som kommer ud i så pædagogiske problemer som at sige NEJ, farvel til sin sut og at hans lillebror er dum i de 3 bøger i serien :-)

Store Lusedag 2015

I 2014 havde vi lus 3-4 gange (hver gang føles det dog som om vi lige havde haft det i sidste uge). Her i 2015 fik vi igen den første uge Bjørn var tilbage i skole.

Alle gangene har vi kun fundet lus hos Bjørn og mig, tror vi har noget der tiltrækker lus i vores blod eller noget...?!

På nuværende tidspunkt er vi ved at være liiiidt træt af dem, så jeg tror jeg vil forsøge at få fat i noget tea tree og rosmarin olie, da det eftersigne skulle afskrække lus lidt.

Vi deltager selvfølgelig også i Store Lusedag her på lørdag d.31/1-2015 og vil gerne opfordre alle andre børnefamilier til at være med!
Også dem der tror de ikke har lus.

Konceptet er: én årlig dag hvor alle børnefamilier kæmmer deres hår og starter behandling, hvis de finder nogle lus.

Dette er den eneste måde vi kan komme lidt til bunds i lusene. Det der ellers sker er, at de børn som lige er blevet lusefri kommer tilbage i skole/institution og får lus igen fra de børn, hvor forældrene ikke ved/tror/har behandlet for lus endnu. På den måde kan det så køre i cirkler forevigt.

Så en opfordring herfra: KÆM HELE FAMILIEN PÅ LØRDAG d.31/1 - STORE LUSEDAG!

Vær med!

Læs mere om dagen lige her.

Upload et billede af dit lusefri barn med hashtag #StoreLusedag.
Gerne i dagene op til d.31/1 for at minde andre om Store Lusedag og på selve dagen når I har kæmmet.

Del gerne Facebook eventen HER

Se evt indlæggene herunder, hvor jeg tidligere har skrevet lidt fakta om lus og om hvordan man kæmmer for lus: