Viser opslag med etiketten Fonologisk opmærksomhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fonologisk opmærksomhed. Vis alle opslag

Minimale par - Ugens app

Ugens app er på banen igen!

En gammel gratis kending har nemlig ved logopædisk trylleri fået sig en opdatering, der gør den meget brede brugbar indenfor det logopædiske område.

Appen er Minimale par i tivoli (Gratis), som er udgivet af Matcen eller Materialecenteret, som er et specialpædagogisk forlag der er specialiseret indenfor områderne høretab og døvblindhed. Mange børnelogopæder kender forlaget, blandt andet fordi de har en vederlagsfri ordning, hvori gennem man kan modtage gratis material hvis man 'skal undervise eller yde en specialpædagogisk indsats i et undervisningsrettet tilbud for personer med høretab, døvblindhed eller tegn til tale-brugere'. 

De har i mange år haft Minimale par i tivoli gratis i app store, som er tiltænkt børn med høretab der har behov for at træne skelnen på ordniveau mellem 2 fonemer i 1 ord par af gangen. 

Mange børnelogopæder bruger en interventionsform der hedder minimale par (engelsk minimal pairs) når de arbejder med børn med udtalevanskeligheder der strækker sig over et par fonologiske processer. På engelsk findes der masser af apps man kan bruge til at træne minimale par, men det gør der slet ikke i samme grad på dansk, derfor er der mange logopæder der har kigget langt med drømmende øjne efter den gratis app fra Matcen. Og appen har da også kunne bruges til nogle dele af udtaletræningen af enkelte minimale par, men bare ikke nok til det rigtig har kunne betale sig at have den i repertoiret i hverdagen.

MEN NU er der kommet en opdatering, så man kan lægge sine egne minimale par ind. Altså selv vælge hvilken fonem-kontrast, hvilke ordpar, hvilke billeder og hvilke lydeksempler/udtale.

Jeg har lavet en video hvor jeg viser hvordan man bruger den nye funktion. Hvordan man kan bruge denne skelne app til produktionsøvelser og også hvordan man kan få semantisk konfusion ind i træningen (en efter min mening absolut essentiel del af minimale par intervention). Jeg viser også hvordan man spiller de 4 spil som hele tiden har været i appen og som også er dem man bruger til at træne de ordpar man selv har lagt ind.
Se videoen HER

Grunden til at opdateringen er lavet, er at en PPR logopæd har kontaktet forlaget og overtalt dem til at lave denne super forbedring. Hvilket jeg synes i sig selv er super fedt og en god reminder på at man skal huske at reagere på sine gode ideer. Dansk børnelogopædi flyder hverken med materialer eller penge, så alle de små steder vi kan rykke, udvikle og dele med hinanden er bare fantastisk.

HER kan du se flere ugens apps


 

Lortekalligrafi aka mere lorte børnestavning

Nogen af jer har efterhånden fulgt med på bloggen i mange år - tak for det!
Så måske nogen også kan huske mit indlæg for 5 år siden "Mor tror altid det bedste", hvor Bjørn lavede den første, hvad jeg senere har valgt at kalde, 'Lortekalligrafi'. Se indlægget HER.

Derfra begyndte det langsomt at gå op for mig, at LORT er et ord mange børn finder motivation i at øve børnestavning med helt uden forælder eller læreindblanding.
Og man skal jo ikke glemme, hvor langt vi alle sammen kan komme på god motivation :-)

Derfor begyndte jeg at indsamle venner og bekendtes's børns spontane skriftlige produktioner af ordet. Hvilket blev til blogindlægget HER.

Tit optræder lortekalligrafierne i en lidt hemmelig, se-sit-snit og nærmest street art ånd. Nogle gange på de mærkeligste steder, andre gange de allermest oplagte. Overraskende tit er de stavet helt korrekt selvom det faktisk indeholder den lidt svære lyd [oɐ̯] som repræsenteres med "OR" og det [d] der skal skrives med det "T".

Min indsamling er fortsat og jeg tænker det der ved at være tid til lidt lort:

Fundet i Viggas børnehaveskuffe
Georg 5 år, nu med tis og is

Gækkebrev fra Thomas 7 år

Rita 8 år's bordkort
Og bliv endelig ved med at sende mig lortekalligrafier!!

Pink Trombone - spil på talekanal

I dag på nettet faldt jeg lige over en rigtig smart lille gratis web-app som er lavet af tjekkisk matematiker Neil Thapen (som vist også kan lide at programmere) og som vi logopæder måske kan bruge i undervisning af børn/voksne omkring fonemer.

Hvis du er forælder, pædagog eller lærer kan det være du vil se mine videoer her, hvor jeg forklarer lidt om artikulation. Artikulationssted (HER) og artikulationsmåde (HER), som er 2 af de parametre logopæder bruger til at kategorisere og beskrive hvordan konsonant lyde produceres.

Tilbage til web-appen... Den hedder Pink Trombone (gratis) og er et forsøg på at lave en fungerende talekanal/anatomisk mund, som man kan manipulere med og dermed lave forskellige lyde. Eller som Niel selv kalder den en "interactive articulatory speech synthesizer", se interview HER.

Du kan se hvordan web-appen fungerer herunder og du kan komme til Pink Trombone ved at klikke HER.


Hvad er en web-app?
Det er et lille program ligesom du kender det fra dine tablet eller telefon apps. Forskellen er at programmet ligger online i stedet for lokalt på din tablet/telefon og derfor kan man bruge den uanset om man er på PC, telefon eller tablet og uanset hvilket styresystem du bruger.
Selvom det er en web-app og ikke en iPad/iOs app, så har jeg tilføjet den til listen over anbefalede apps, specifikt til logpæder HER.

Hvis du gerne vil have adgang til Pink Tromebone ligesom nemt som de andre apps på din iPad (altså uden at åbne en browser (fx safri eller chrome) først. Så kan du lægge en genvej til web-appen på hjemmeskærmen af din iPad. Det viser jeg dig også hvordan du gør i videoen herover.

Jeg har hørt at appen "Se bogstavlyde", som der vist var mange der ellers var glade for er forsvundet fra App Store. Måske kan Pink Trombone dække noget af dette hul..

Behind the scenes - lydkalenderen

1000 tak for alle de roser jeg her fået for min Julekalender, som kørte i hele December måned på min YouTube kanal :-D Du kan læse meget mere om den HER og se den HER.

Og du kan stadig væk se den, jeg lader den ligge gratis online til næste jul.
Så du må meget gerne fortælle de logopæder og dem du kender, som arbejder i børnehaveklasse-, 1.klasse, SFO/Fritidshjem og storegrupper i børnehaver, om den. Jeg ved at der er en del børn der har set et afsnit, hver dag i skolen. Derfor har der også været klart færre views i weekenden, så I må også meget gerne fortælle forældre til børn i alderen 3-8 år om den også ;-)


Der er flere som har ønsket at få en oversigt over hvilke lyde der er i hvilket afsnit.
Så det har jeg lavet her, det er jo lidt en blanding af isolerede fonemer, konsonantklynger og halløj:
s, m, e, p, j+n, b, g, k, s+C, f, a/æ/ɑ, ʁ, l, stilhed, h, ɕ+ð, C+ʁ, t, non-ord, v, C+j, d, C+l, s+CC.

Jeg tænker at flere af afsnittene kan være gode at se med børn der har vanskeligheder med at udtale de forskellige lyde. Så må man bare lige spole forbi de første 30 jule-sekunder.



https://www.youtube.com/watch?v=D4aMcoReoa0&list=PLHjH-uQQcW1YfslbuKCpcGH_Bkp5CTmU3&index=11&t=0s





Jeg har haft der virkelig sjovt med at lave julekalenderen. Både med at filme, klippe og finde på. Her er lige lidt 'behind the scenes' billeder af hvordan jeg gjorde.

Selve opsætningen var et grønt stykke stof som green screen hængt op i rullegardinet inde på
børnenes legeværelse.

Først filmede jeg kalenderlyset, som tændes/slukkes i starten/slutningen af alle afsnittene og er lagt oven på alle afsnittene. Kalenderlyset var et jeg havde lavet selv, da alle de rigtige kalenderlys jeg fandt havde en minimum brændetid på 16 timer, hvilket virkede uoverskuelig langt.


Jeg synes selv det blev til et super fint lys :-D

Og jeg tror jeg i fremtiden vil lave flere nedtællingslys', fordi hvorfor er det kun juleaften vi tæller ned til på den måde?


Det blev dog til en del tændstikker, med alle de gange jeg skulle tænde og slukke lyset.

Resten af de ting jeg har brugt til julekalenderen var noget vi havde i forvejen.
Nemlig en af vores kagedåser og en notesbog vi har fået som reklame for avisen information og så selvfølgelig min fonologi miniature samling (som jeg nok skal lave et separat indlæg om i starten af 2019, for den er der mange der har spurgt til hvordan de får fat i).


Optagelserne er lavet med mit gamle spejlreflekskamera, som viste sig ikke at kunne autozoome når det optog video og meget lidt hukommelsesplads :D Og 2 lys jeg har købt billigt for et stykke tid siden, da jeg begyndte at tænke på at lave mere indhold på video til min YouTube. Sammen med det grønne stykke stof og nogle reflektorer jeg havde lavet af nogle stykker pap fra nogle gamle papkasser.
 

Jeg lavede en liste over de fonemer jeg gerne ville have med i kalenderen og så fyldte jeg op med de miniaturer jeg havde mange af og hvad jeg ellers kunne finde på.
Og så gik jeg i gang med at optage afsnittene fra en ende af. Som nævnt (HER) var det uden noget yderligere manuskript og det er kun sket én gang at jeg stoppede kameraet (fordi der var en lidt for forstyrrende sirene). Sagt er sagt gjort er gjort, ligesom i virkeligheden, hvor jeg på godt og ondt for det meste taler både før jeg og for at tænke.


Jeg har brugt appen Videoleap (Gratis/IAP 25-599kr) til at klippe det hele sammen på min iPad, men i redigeringsprocessen har jeg hovedsageligt tilføjet billeder og lyd til intro/outtro. Derfor har det faktisk også været ret sjovt selv at se afsnittene sammen med børnene i December måned, fordi jeg selv heller ikke havde nogen ide om hvad der nu ville ske og hvad jeg nu ville sige.

Men nu er julekalenderen for 2018 slut.
Hvem ved hvad der kommer i 2019, men jeg ved at jeg kommer til at lave mere video i 2019, både til børn, forældre og logopæder. Så hvis du ikke allerede subscriber/abonnerer på min YouTube kanal, så synes jeg virkelig du skal gøre det! lige HER.

Vi ses i 2019, det blir et godt år!

Nu blir der stille, nu er deeeet forbiiii

Min Kusine Maria's Julekalender

Jeg har lavet en julekalender! Min Kusine Maria's Julekalender.

Du finder den lige HER, men du kan ikke se alle afsnittene endnu... Der kommer et hver dag kl. 6:00, så man evt kan se det sammen om morgenen. Man kan også vente med at se den til om eftermiddagen aftenen. eller se den i sin børnehave eller skole måske...



Julekalenderen er tiltænkt skolestartere (de kommende og de nyeste), men den kan godt bredes lidt ud til de 3-8 årige, afhængigt af deres vidensniveau og interesser. De kan godt se afsnittene alene, men som alt andet sprogstimulering vil der være mere effekt ved at se det sammen med voksne, der kan fortsætte samtaler, støtte ideer, svare på spørgsmål/undren, kommentere, kæde sammen og tage indholdet med i ud i virkeligheden efterfølgende. Husk at man kan trykke pause og spole tilbage, hvis der er noget som børnene har kommentarer til eller undring omkring.

Fokus for kalenderen er fonologisk opmærksomhed, sproglig opmærksomhed, ordforråd, bogstavkendskab og lidt introduktion til den kompleksitet der er i det lyd-skriftsystem vi har.
Hver dag snakker jeg lidt løst og fast ud fra et bestemt fonem. Hvis du abonnerer/subscriber (se hvordan HER) på min YouTube kanal, så ved du at jeg er en 'one-take kind of girl' og alle afsnittene er altså også lavet uden nogen form for manuskript. Delvist fordi det ellers ville blive for omfattende et projekt, men også fordi jeg godt kan lide at ingen (inkl mig selv) aldrig helt ved hvad det næste der sker er og at det går lidt galt her og der - ligesom virkeligheden er hver dag. Det er nemlig tit når der sker noget uforudset eller overraskende at det bliver rigtig interessant. Og det er først når det bliver interessant, at der er noget at tale om. Ja, mere samtale er nok det jeg allerhelst vil give flest muligt børn og voksne i julegave i år. Mange børn har også brug for at se voksne som er ærlige omkring deres undren/tvivl/fejl og håndterer denne aktivt/sprogligt. Når noget er mærkeligt eller undtagelser definerer det samtidig det typiske og reglen. Det er vitterligt 'undtagelsen der bekræfter reglen'. Samtidig oplever jeg at mange både børn og voksne trænger til at se noget som er uperfekt. Udfra devisen 'startet er bedre end perfekt'.

Jeg har lavet lidt kopimateriale/opgaver/følgemateriale, som I kan lave når i har set dagens afsnit.
Dem henter du gratis HER i min butik.

Jeg håber I bliver glade for julekalenderen og får en skøn december!

Herunder kan du klikke på de enkelte datoer for at komme til dagens afsnit.

https://youtu.be/r51u7LUmhzM

https://youtu.be/KDXnePvq63o

https://youtu.be/v2spUHF1ecE

https://youtu.be/fD4L1S9WrPk

https://youtu.be/YpDBSsXpjuE

https://youtu.be/vrWeQje4qII

https://youtu.be/fvGvlNUXR30

https://youtu.be/xhehselALoI

Glædelig jul!