Viser opslag med etiketten Fonemer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fonemer. Vis alle opslag

Nem måde at skrive IPA på din PC

(spring 1 afsnit ned hvis du er logopæd)
Når man som logopæd skal skrive ned, hvad et barn siger, har man brug for nogle måder at notere lyde der ikke findes bogstaver for. Selv når børns udtale alt helt korrekt, har du brug for mere end bare bogstaver. For eksempel lyder A'et i "abe" anderledes end A'et i "anderledes". For at få disse detaljer med noterer logopæder [æ] i "abe" og [ɑ] i "appelsin" og sådan fortsætter det der ud af og resulterer i at "rød"[ʁœð]. Når børns udtale ikke er helt korrekt bliver behovet for mere end bare normale bogstaver endnu større. Hvis jeg fx vil skrive at barnets stak tungen ud mellem tænderne når det sagde "sol" skriver jeg [θol] eller hvis barnet egentlig havde den første lyd i "jul" næsten perfekt, men trukket lidt for langt til bage i munden [j̠ul]. Derfor bruger de fleste den lydskrift og diakritiske tegn som hedder IPA. Efter signe kan IPA's symboler bruges til at skrive alle lyde på alle sprog (jeg har ikke tjekket).

Hver dag har mange logopæder behov for at kunne transkribere i IPA for reelt at kunne gøre deres arbejde, men der er faktisk mange logopæder som ikke gøre det fordi det er for besværligt eller de er begrænsede af deres IT udstyr (dont get me started on kommunale IT afdelinger).

Men jeg tror jeg har fundet en god løsning, læs med....

Personligt har jeg for nogle år siden købt og indstalleret et lille program fra typeit.org. Men det koster penge (hvilket kan være stramt i PPR), kan være svært at overtale IT-afdelingerne til og virker faktisk ikke optimalt til de danske keyboards synes jeg. (se mit blogindlæg fra 2016 om metoden HER)

Før jeg havde denne version på min PC brugte jeg typeit.org's online version, hvor man kan vælge de tegn man skal bruge og så copy-paste det ind der hvor man skal bruge det. Men dette er tidskrævende og irriterende og derfor heller ikke optimalt. (se mit blogindlæg fra 2013 om metoden HER)

For et par år siden opdagede jeg programmet atext, som kommer gratis og automatisk med den version af Windows jeg har både derhjemme og på min kommunale PC. Måske også med din?
Programmen kan bruges til at lave personlige tastegenveje og jeg har længe tænkt at det måtte kunne bruges til at lave IPA på helt normale PCer nemmere.

I anledning af julen har jeg endelig fået kigget på det og lavet en lille pakke, så det er nemt for dig at komme i gang.

Du downloader den lille snippet pakke du skal bruge HER

Og så ser du i videoen HER, hvordan du gør.

 

Og hvis du din kommunale PC er så låst, at du ikke engang må downloade filen fra min payhip, men du har atext programmet. Så se videoen alligevel, så kan du måske godt regne ud hvordan du sætter det op fra bunden selv.

Hvis man er logopæd og ikke allerede har læst om Ruben fra schwa.dk's tanker om ny dansk IPA norm, så kan jeg ikke anbefale det nok. Det er både underholdende og interessant og giver nyt perspektiv både på ting du har været irriteret over i lang tid og som du slet ikke havde overvejet var et problem 😄 Du kan starte HER

Og hvis du tænker hvordan har Maria optaget det der på hendes skærm, så brugte jeg programmet loom som du finder HER (og hvis du opretter dig via linket, så må jeg laver flere videoer uden at skulle betale for tjenesten ;-))


IPAs DK konvention

På den alletiders men lidt sjældent opdaterede (men hey, jeg skal nok ikke kaste med sten når jeg selv blogger i et glashus) blog af lingvist fra KU Ruben Schachtenhaufen; Schwa.dk, kom der sidste måned et rigtig spændende nyt blogindlæg!
 
Du kan se indlægget "Opgør med lydskrifttraditionen" HER, men jeg vil lige komme med en advarsel, det er forholdsvis #logopædinørderi. Men hvis det er noget for dig, så gør dig klar til at blive en lille smule rystet i din grundvold :-D

Her er først en minitest, du kan prøve, hvis du er i tvivl om hans blogindlæg er noget for dig...:
Hvis jeg siger IPA.
Hvad tænker du så på?...

Hvis du tænkte på øl, så bare spring dette blogindlæg over. Hvis du tænkte på lydskrift så bare læs videre ;-)
I blogindlægget listes en række ændringer i forhold til den lydskriftkonvention som Nina Grønnums bøger bruger (som er en tillempning af internationalt IPA til dansk og den udgave jeg er undervist i på KU)  og den som Ordnet/DDO bruger (som er en forenklet udgave af Grønnums), som Ruben foreslår til en ny lydskriftstandard her i lille Danmark. Ændringerne forsøger at gøre det enten mere enkelt, intuitivt, praktisk at bruge lydskrift eller mere præcist i forhold til det internationale IPA.

Det mit generelle indtryk at de fleste PPR logopæder lægger sig op af Grønnum biblerne, men samtidig at det er svingende, hvor meget folk går op i korrektheden af deres lydskrift i dagligdagen. Hvilket resulterer i stor variation i detaljeringsgraden, hvor grov/fin/snæver/bred lydskrift der vælges og omfanget af diakritisketegn, men faktisk også i graden af bevidsthed omkring disse valg.

Jeg har altid synes at transskription er rigtig svært, hvilket muligvis relaterer sig til mine fonologiske forudsætninger (se mere sidst i indlægget HER), men jeg vil næsten vove den påstand at de som ikke synes lydskrift er svært, bare ikke er dykket dybt nok ned i det og bør gå et spadestik dybere. 
Jeg synes også det er svært at vide hvornår det bare er mig der udtaler noget (typisk en vokal) "forkert" og hvornår der er noget lydskrift der bare ikke rigtig giver mening, så det er skønt at læse Rubens overvejelser. Og mens jeg læste var mange gange jeg sad og tænkte: JA! det virker da forkert!
For eksempel er det da "svært at argumentere for at [b d g] hører hjemme i sprogundervisningen, når alle lærebøger nu beskriver aspiration, og ikke stemthed, som den afgørende kontrast i plosiverne." eller at forstå "hvorfor den danske lærebog bruger [a] i kat og skriver [hɑj] for hej, når den engelske bruger [æ] i cat og skriver [haɪ] for high".

Med de 8 områder Ruben foreslår ændet (se lidt længere nede) synes han der kommer:
  • bedre overensstemmelse med IPA
  • færre specialtegn, hvilket gør det nemmere at skrive, læse og lære
  • bedre overensstemmelse med praksis i andre sprogfag
  • bedre sproglig/pædagogisk sammenhæng og systematik i den forstand at de betydningsadskillende kontraster i moderne dansk vises tydeligt i symbolvalgene, mens der er mere subtile nuancer og dialektal/sociolektal ikke nødvendigvis vises i brede transskriptioner
  • på nogle punkter større sammenhæng mellem udtale og stavning, på andre punkter dårligere sammenhæng
Et mere enkelt og sammenhængende system må jo siges at virke tiltalende, samtidig kan noget der virker som en lille detalje nogle gange være afgørende og derfor nødvendig at kunne udtrykke. Balance.

http://schwa.dk/lydskrift/opgoer-med-en-lydskrifttradition/

Jeg synes hans ideer og forklaringer er super interessante. Ja.
Kan jeg gennemskue 100% hvad jeg synes er den bedste løsning? Nej.
Men er der nogle ting som måske ikke helt giver mening som traditionen er nu? Ja.

Det jeg skal nu er at finde et hul til at få læst Rubens lidt længere redegørelse HER.
Og så skal jeg i gang med at tænke... og overveje og genoveje om jeg skal ændre min måde at min praksis for lydskrift. Det er lidt ligesom klassikeren, 'pandehår eller ikke pandehår', man kan tænke det til død uden at komme til et svar. Men lige nu er jeg i den fase, hvor at man går spørger alle om de synes jeg skal få pandehår igen. Så... hvad tænker I?
 
Der er helt sikkert nogle af de nye konventioner han foreslår, som jeg allerede nu kan se jeg gerne vil med over på med det sammen, men nogle af dem hiver jo også andre ændringer med sig om jeg måske ikke er klar til. Og så er der de ændringer som virker allermest skræmmende, men det er måske dem som jeg har allermest brug for...

To be continued...

Pink Trombone - spil på talekanal

I dag på nettet faldt jeg lige over en rigtig smart lille gratis web-app som er lavet af tjekkisk matematiker Neil Thapen (som vist også kan lide at programmere) og som vi logopæder måske kan bruge i undervisning af børn/voksne omkring fonemer.

Hvis du er forælder, pædagog eller lærer kan det være du vil se mine videoer her, hvor jeg forklarer lidt om artikulation. Artikulationssted (HER) og artikulationsmåde (HER), som er 2 af de parametre logopæder bruger til at kategorisere og beskrive hvordan konsonant lyde produceres.

Tilbage til web-appen... Den hedder Pink Trombone (gratis) og er et forsøg på at lave en fungerende talekanal/anatomisk mund, som man kan manipulere med og dermed lave forskellige lyde. Eller som Niel selv kalder den en "interactive articulatory speech synthesizer", se interview HER.

Du kan se hvordan web-appen fungerer herunder og du kan komme til Pink Trombone ved at klikke HER.


Hvad er en web-app?
Det er et lille program ligesom du kender det fra dine tablet eller telefon apps. Forskellen er at programmet ligger online i stedet for lokalt på din tablet/telefon og derfor kan man bruge den uanset om man er på PC, telefon eller tablet og uanset hvilket styresystem du bruger.
Selvom det er en web-app og ikke en iPad/iOs app, så har jeg tilføjet den til listen over anbefalede apps, specifikt til logpæder HER.

Hvis du gerne vil have adgang til Pink Tromebone ligesom nemt som de andre apps på din iPad (altså uden at åbne en browser (fx safri eller chrome) først. Så kan du lægge en genvej til web-appen på hjemmeskærmen af din iPad. Det viser jeg dig også hvordan du gør i videoen herover.

Jeg har hørt at appen "Se bogstavlyde", som der vist var mange der ellers var glade for er forsvundet fra App Store. Måske kan Pink Trombone dække noget af dette hul..

Hvordan går det med at lære håndfonemerne?

Det er ved at være et stykke tid siden at jeg lagde mine videoer med instruktion i diverse håndfonemer ud på min YouTube kanal (HER) og som ikon download i min Selz butik (HER).

https://www.youtube.com/user/adamogmarias

Du kan læse meget mere om håndfonemerne i indlægget HER

Jeg kan forstå at der er mange som er glade for videoerne.
Og jeg er helt enig, det er meget lettere at forstå når man ser det vist.
Derfor er det også lidt irriterende at der tilsyneladende har været et problem med en af videoerne. Men det er løst nu. 

 https://youtu.be/s4YsmUcNTrw


Videoen der havde problemer var den med de særlige/ekstra fonemer - dem som ikke har et grafem tilknyttet som vi kender fra børnenes alfabet / dem hvor logopæden typisk bruger lydskrift for at nedskrive - som man dog godt kan få brug for en visuel repræsentation til i forbindelse med intervention for udtale. Hele det midterste minut var skærmen frosset, mens lyden fortsatte.

Det er fikset nu med en ny upload, som du finder lige HER.

Tilsidst i videoen fryser billede stadig, men det er altså med vilje, fordi jeg glemte at videooptage /ɕ/ men den er ret nem så det gør ikke noget ;-)
https://youtu.be/eqX5eY_DnoM

Hvis du vil vide mere om håndfonemerneklik her

Og fortæl meget gerne hvordan du har brugt håndfonemerne i en kommentar herunder.

Dit helt eget indkøbsspil

Fornylig skrev jeg om mine indkøbsspil med minimalpar og lagde nogle af dem op i min butik.

Se indlægget HER.
http://selz.co/NylXulM97 

Jeg laver løbende flere spil med andre fonemer eller fonologiske processer, som jeg nok også skal lægge ud. Men bliv endelig ved med at skrive, hvis der er nogle særlige i ønsker til hvad jeg skal lave næste gang. Så skal jeg nok samle lidt sammen.

Men nu er der også en anden mulighed for at du kan få lige præcis det indkøbsspil du ønsker dig.
Jeg åbner nemlig op for at jeg sættet et indkøbsspil op med 10 billeder du selv vælger. 
På denne måde kan du få spillet med lige de minimalepar du synes fungerer bedst og den illustration af krokodille som du synes er allerbedst (eller hvad nu end din preference er) - uden at du behøver bøvle med at sætte det op. Alt du skal gøre er at sende billederne du ønsker til mig.


http://selz.co/NylXulM97


Sådan fungerer det:
  1. Du køber det individuelle Indkøbsspil HER her i min butik
  2. Når jeg modtager ordren sender jeg dig en mail, hvor jeg beder dig om at sende de 10 billeder du ønsker at inkludere samt eventuel tekst
  3. Du svarer på min mail med tekst og billeder.
    Enten vedhæftet eller via dropbox eller send-anywhere
  4. Jeg laver materialet til dig - dette tager 1-2 dage
  5. Jeg sender dig en mail med dit helt eget indkøbsspil i pdf format
Du kan vælge at det skal være 5 minimal par med 2 billeder i hvert par eller bare 10 forskellige billeder hvis du vil bruge spillet til produktions- eller artikulationsøvelser af enkelte fonemer.

Denne mulighed med individuelle/customized spil er også super god til børn der har noget de interesserer sig særligt for. Hvis et barn elsker at lave mad kan det være en gode ide at det er madvarer der købes ind eller hvis et barn er vild med minecraft og har svært ved /s/ så kan det virkelig give spark til motivationen hvis ordene og billederne er 'creeper' og 'ko' osv fra Minecraft.



http://selz.co/NylXulM97



Når man nu lige har fundet det perfekte krokodille billede, så er det jo rart at kunne dele det lidt med andre også. Så brugsrettighederne på de her individueller produkter har jeg lave lidt anderledes end på de indkøbsspil som jeg lægger ud.

Du må bruger materialet jeg laver til dig så tosset du vil.
Du må også gerne videregive dette materialet til de netværkspersoner (familier/pæd/skoler) som skal lave indsatsen med det barn/børn du har tilknyttet.
Du må også gerne videregive dette materialet til MAX 1 anden logopæd/kollega. Denne logopæd må bruge materialet selv og vidergive det til de netværkspersoner (familier/pæd/skoler) som skal lave indsatsen med det barn/børn hn er tilknyttet. Men denne logopæd må IKKE videregive materialet til andre logopæder.
Du må IKKE lægge dette materiale på en fællesserver, hvor andre end ovennævnte har adgang til det eller dele det på anden vis.

Glæder mig til at se hvad i finder på!

PS: Det var HER i kunne købe denne udgave af indkøbsspillet.
PPS: Og HER du kan se videoinstruktionen i hvordan man spillet spillene.

Sætningsaktivitet til fonologi

I weekenden har Ulla fra sprogkiosken lagt et gratis og lettilgængeligt materiale ud til træning af fonologi på sætningsniveau.

Materialet som kun kræver en terning, findes til følgende fonemer:
 /b  d  f  g  h  j  k  l  m  n  p  r  s  t  v/

Efterhånden som børn lærer at producere fonemer, der har været påvirket af udtalevanskeligheder på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt, er det en god ide at øve fonmerne i forskellige kontekster af stigende sværhedsgrad for støtte brugen af lyden i hverdagens spontantale (=bred generalisering).




Der hvor jeg som logopæd slipper børnene er typisk, når fonemet bruges ca 50% af tiden. Arbejdet med generaliseringen ikke helt færdigt og det er for eksempel her, at jeg forestiller mig at Ullas materiale vil blive delt ud en del af mig. Men man kan også tage fat i det langt tidligere.

Du kan læse om materialet lige HER

Og så hente det i Ullas TeachersPayTeachers profil HER
Man skal oprette sig som medlem, men det er altså super let og hvis du ikke kender TeachersPayTeachers, så tag også lige et kig rundt. Det er nemlig stedet hvor rigtig mange især engelsksprogede undervisere m m deler gratis og sælger deres materialer og lignende.

I Ullas indlæg forklarer hun hvordan du bruger det med en terning, evt flere terninger, forskellige terninger og tokens. Men husk at du altid kan gøre lige hvad du vil med et spil, så længe du har øje på formålet. Så klip ordene ud til ordrækker og spred dem lidt ud på bordet, hvis det gør det nemmere for barnet. Eller sæt ordrækkerne ind i skabelon med 3 huller i en rigtige størrelse, hvis barnet bliver distraheret af alle de andre muligheder. Klip dem ud til ordkort i 3 forskelige bunker og træk eller fisk
1 op fra hver bunke og dan din sætning. Husk også at du ikke engang nødvendigvis behøver at printe ud, måske kan filen bare vises på en tablet/telefon, så kan man ha det med allesteder og lige øve på vej hjem fra børnehave måske...

Følg sprogkiosken på Facebook HER, hvis du ikke allerede gør det ;-)

Alfabet-plakat for de seje

For et stykke tid siden faldt jeg over en super fin og gratis alfabet-plakat.
Jeg kan simpelthen ikke huske hvem der fortalte mig om den eller hvor jeg så den, men sjov er den!

En alfabet-plakat kan være god at hænge op derhjemme, hvor barnet kommer til at kigge på den, forholde sig til den i en eller anden grad og måske bruge den i leg eller samtaler.
Jo flere bogstaver små børn støder på jo større chance er der for at de begynder at orienterer sig i dem, deltager i samtale om dem med voksne og generelt bare bliver interesserede i bogstaver.
Men denne her plakat kan klart også bruges i skole eller institutioner.

Alfabetet er lavet af Skolen i spil, som arbejder med gamification og undervisning med spil.
De har lavet deres egen alfabet-plakat, fordi de oplevede at mange børn de mødte stadig havde gavn af at støtte sig til en alfabet-plakat når de arbejdede, men at børnene synedes at de typiske alfabet-plakater var for pattede i deres udtryk. Og det kan jeg da egentlig godt forestille mig er sandt.
Så i Skolen i spil's deres alfabet er der ikke nogen nuttet tegning af små dyr - du ved 'A for abe', 'B for bi' eller 'K for ko'. I stedet er det 'A for Avatar', 'B for bazooka' og 'K for keyboard'.

Et proto-ord er et ord som bruges som det faste eksempel (proto-type) på noget der starter med en bestemt lyd eller bogstav. I dette alfabet kommer alle proto-ordene fra spille, computer, rollespil, fantasy eller sci-fi universer, hvilket altså bare gør det lidt sejere.

Se det herunder:

 

Du kan hente alfabet-plakaten som pdf, på Skolen i spil's download side lige HER.

En anden mulighed for at få en fin og gratis alfabet-plakat kunne selvfølgelig også være mine alfabetkort, printet eller limet sammen til en plakat, men de er helt klart rimelig "pattede" i forhold til dem fra skolenispil, så hvad der vil være bedst afhænger af barnet og situationen - se alfabetkortene jeg har lavet med Mr. Printable i indlægget HER.

Et alternativ kunne også være PIXI-alfabetet som også kommer i en udgave hvor man får et kæmpe stort plastik-ophæng med, med små lommer til alle bøgerne. Se indlægget HER.

Hvis du har brug for en ramme eller støtte til at tale om og øge bogstavkendskabet indenfor. Så se mit gratis materiale 'Bogstavets 5 dimensioner' i indlæget HER. Og brug evt ordene og billederne fra alfabet-plakaten som proto-ord.

A B C D Ekke så meget snak! God fornøjelse :)

PS: du kan evt følge Skolen i spil på deres twitter

Indkøbsleg med minimal par

Jeg lavede for nogle år siden et spil, som jeg har været rigtig glad for at bruge når jeg arbejdede med minimale par.

Fornylig har jeg talt med flere, som gerne ville have nogle nye let tilgængelige aktiviteter til minimale par, så jeg har lovet at lægge materialet ud i min butik, selvom det ikke er ligeså færdigt som jeg havde forestillet mig det skulle være før jeg delte det. Og jeg tror endda dette faktum har åbnet op for en fordel jeg slet ikke havde tænkt på før.
Materialet til aktiviteten ligger i kategorien "udtale/fonologi" HER i min butik.

Hvis du er forælder og ikke ved hvad intervention for udtalevanskeligheder med minimale par er, så spørg din logopæd.

Hvis du er logopæd og ikke ved hvordan minimale par fungerer, så kan jeg klart anbefale at se kapitel 2 i Lynn Williams "Speech sound disorders in children". Og lige som en side note; hvis du ikke allerede har Williams bog, kan jeg helt klart anbefale at du anskaffer dig den ;-)

Nu til aktiviteten...


Indkøbsleg med minimal par

Materialet består af 3 A4 sider, som printes ud i farver, som du får fra min butik - lige her.
På den første side med 'varer' klippes alle billederne ud enkeltvis. Den anden side klippes i strimler med 3 forskellige længder korte indkøbssedler. Den sidste side klippes i strimler så det bliver til lange indkøbssedler.

Legen er en forholdsvis simpel variation over et barriere spil.

Først hjælpes den voksne og barnet ad med at sortere alle varerne og i processen tale om og få etableret hvad de forskellige billeder forestiller = hvilke varer der er i butikken. Nogle af billederne er lidt søgte, da dansk ikke er det bedste sprog at lave oppositioner på, så her skal man lige sørge for at barnet er med på præcist hvilket ord der skal bruges til at benævne varen.

Den ene person er butikken, og lægger alle varerne op foran sig.
Den anden person skal købe ind og vælger derfor en indkøbsseddel.
Indkøbssedlerne er forskellige længder så indkøberen selv kan bestemme, hvor meget udfordring hn ønsker. Overraskende mange børn foretrækker de lange indkøbssedler, da de gerne vil både udfordre sig selv, træne når de forstår hvorfor der trænes og tage risiko så længe de er trygge forhold. Men med de korte indkøbssedler er der også mulighed for at børn der måske synes der er nok udfordring i andre dele af legen, til at prøve sig lidt langsommere frem med legen.

Varer
Korte indkøbssedler
Lange indkøbssedler

Det er meget vigtigt at den der køber ind skal holdes indkøbssedlen skjult for den der har butikken ellers fungerer spillet ikke.
Indkøberen siger: "Jeg vil gerne købe...." og så ordet der er op indkøbssedlen. Det er vigtigt at dette er sætningen hver gange, at indkøberen ikke siger "jeg vil gerne købe en...", "jeg vil købe nogle..." eller "jeg vil købe en stor..." for så kan butiksejeren bruge andet end det der siges til at gætte det hvad indkøberen forsøger at sige. Det er nemlig vigtigt at den semantiske konfusion (den forvirring der opstår når butiksejeren hører "to", når indkøberen forsøger at sige "ko") er ægte, da børn er lynhurtige til at fange når noget er spil for galleriet. Ved den ægte opståede sematiske konfusion er det ikke en voksen der udefra vurderer barnets udtale, men barnet som selv oplever konsekvensen og indefra får et ønske om at forsøge at ændre udtalen - alt sammen i en tryg atmosfære.

Hvis butiksindehaveren giver en varer og indkøberen giver udtryk for at ville have en anden, gøres der plads til at nyt forsøge og man taler evt lidt om den semantiske konfusion. Hvis hele indkøbet forløber uden problemer lægger man indkøbssedlen op ved siden af varerne når alt er indkøbt og siger ordene højt, for at træne udtalen og for at tjekke at alle varerne er korrekte.


Det er selvfølgelig mest meningen at det er den voksne der er butiksindhaveren og barnet der et indkøberen, men legen fungerer bedst hvis det følges som en leg, og det gør det bedst hvis man skiftes lidt til at have de forskellige roller. Og allerførste runde vil det være hensigtsmæssigt hvis det er barnet der er butiksindehaveren.

Og hvis du nu tænker, det lyder godt men jeg er lidt forvirret.
Så har jeg lavet en video HER, hvor jeg viser materialet, så du ikke er i tvivl mere.

Til en start har jeg lagt indkøbsspil ud med til følgende fonemer og processer:
  • H-sering /ʁ/>/h/
  • Fronting /ð/>/w/
  • Fronting /g/>/d/
  • Backing /d/>/g/ 
  • Fronting /ŋ/>/n/
  • Backing /n/>/ŋ/
  • Deaffrikation /t/>/d/
  • Deaspiration Konsonant+/l/>Konsonant+/l/
  • Aspiration Konsonant+/l/>Konsonant+/l/
  • Klyngereduktion /sb/>/b/
  • Klyngereduktion /sd/>/d/
  • Klyngereduktion /sg/>/g/

Da det er dem jeg umiddelbart havde klar, men hvis der er nogle fonemer eller processer du godt kunne tænke dig indkøbsspillet fandtes til, så send mig en mail (minkusinemariaʔgmail.com), så skal jeg skal jeg sætte de fonemer eller de processer du har brug for på min to-do-liste.

Priserne er lidt forskellige. Du henter dem HER.

Sådan former jeg et /ŋ/

Jeg har haft en mindre stime af børn, der har svært ved at finde frem til hvordan de skulle gøre med munden for at sige lyden /ŋ/ (= den sidste lyd i "ring"). De har været alt mellem 3 og 15 år og jeg har prøvet lidt af hvert, men den instruktion eller sound shaping jeg har fundet frem til oftest virker bedst (der er ingen grantier) tænkte jeg at jeg lige ville dele med jer.

Derfor har jeg lavet videoen herunder.

Metoden kræver at du har et barn, som af den ene eller anden årsag, er villig til at 'gå med dig'. Villig til at svinge med armene og blive ved med nærmest at synge nogle mærkelige lyde igen og igen.
Det er ikke alle jeg kan få med på den slags, men alle dem jeg har kunne overbevise er det faktisk lykkedes at få til at frembringe /ŋ/ lyden på denne måde - til min egen overraskelse.

Barnet skal gøre det samme som mig og det første mange gange samtidig med mig. Når den ene lyd virker ok nem går vi videre til den næste. Først siger vi hver lyd nogle gange samtidig, så som imitation, så forsinket imitation og tilsidst alene uden model.
Når det går galt går vi nogle skridt tilbage og arbejder os op af igen.


Som jeg siger i videoen så skal man lave armen også. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg forestiller mig at armen både hjælper os til at se hvilken af de forskellige lyde vi går efter (for de ER ret svære at høre forskel på for mange) og på en eller anden måde ser det ud til at bevægelsen med armen fungerer som en parallel til den bevægelse der skal lave inde i munden, i al fald med de børn jeg har prøvet med.

Metoden har som sagt virket til gøre denne lyd stimulerbar. Alt efter behov har jeg så herfra typisk fortsat med minimalpar eller recptive øvelser.

Der hvor denne lydformning har resulteret i mest ændring i sig selv, er i de tilfælde hvor barnet selv godt er klar over at /ŋ/ er "en lyd de ikke kan sige" og så pludselig hører sig selv sige den forbistrede lyd - det umulige bliver pludseligt muligvis muligt.

God fornøjelse!

MinKusineMaria's håndfonemer

Der er mange 0.klasser rundt omkring, der bruger håndfonemer som visuel støtte til børn der skal lære bogstaver.

Men der er altså endnu flere derude, som ville have gavn af at bruge dem både i børnehaver og indskoling, i forbindelse med den allerførste undervisning i grafemer (bogstaver), fonemer (lyde) og fonem-grafem sammenhængen der ligger til grund for syntese og analyse (afkodning/læsning/stavning) og ved flere typer logopædisk indsats for udtalevanskeligheder.

Håndfonemerne bruger man ikke alene, men som visuel støtte/reminder til det symbolske grafem eller det abstrakte fonem man beskæftiger sig med. Det kan nemlig være nemmere at isolere, være opmærksom på og mere præcist definere det element der går igen i en situation, opnå gentagelse og via dette læring, hvis der er mere at støtte sig op af i processen.

Der findes en masse forskellige håndbevægelser man kan bruger som visuel støtte. De mest udbredte er nok Lydhuset's eller det internationale håndalfabet's.

I det internationale håndalfabet er der en håndposition til alle grafemerne i alfabetet. Håndpositionen forsøger at ligne grafemets form lidt. Alle positionerne kræver minimal plads og dette er enormt praktisk hvis man skal sige noget til et barn (der kan læse og stave) i den anden ende af en svømmehal - for så kan man stave det med hænderne i stedet for at råbe. Og så er det, som navnet antyder, mere eller mindre internationalt, så hvis man skulle stå i en situation hvor man fik brug for at stave sit navn eller andet til et menneske der taler med tegnsprog et sted i verden, så er håndalfabetet et godt udgangspunk. Ulempen ved håndalfabetet er at man kun har håndpositioner til grafemerne, ikke fonemerne, hvilket giver begrænsninger hvis man vil bruge dem til fonologisk intervention, da der jo er flere bogstaver der kan sige forskellige lyde afhængige af hvor de optræder.

Jeg kan godt lide Lydhuset's fordi håndbevægelserne på en eller anden måde forsøger at ligne det man skal gøre inde i munden eller gengive et element af artikulationen. Det er nemlig oftest fonemet børnene mangler at lære om - grafemet har de fleste der starter i skole fået mere eller mindre eksplicit træning i. Ulempen ved lydhusets håndbevægelser er dog, at alle vokalerne mangler hvilket man kan mangle hvis man vil bruge dem til stavning/læsning. Nogle af bevægelserne jeg synes fylder for meget, passer ikke intuitivt med min oplevelse af artikulationen eller mangler. Men den største ulempe er nok at der ikke rigtig findes instruktioner eller oversigter over bevægelserne som er lette (nok) at gå til for forældre m m.

Og du ved hvad man siger "nød lærer nøgen kvinde at lave sine egne oversigter over håndfonemer".
Så det har jeg gjort nu!
Håndfonemerne består af kombinationer med modifikationer af de 2 ovenstående systemer.
Her er 2 af dem:

/i/

/b/

Først har jeg bestemt mig for én håndbevægelser eller håndpositioner til alle bogstaverne i alfabetet og alle de konsonant fonemer jeg har haft brug for indtil videre sammen med børn.

Så har jeg tegnet dem alle samme på min iPad (hvilket har været et super projekt til min ny Apple Pen - læs mere om den i indlægget HER), i forskellige versioner indtil jeg fandt noget jeg synes virkede. Jeg gjorde det ved at tage billeder af hænder og så tegne ovenpå (Tayasui Sketches PRO - 39 kr). Herunder er fx /ʁ/ med og uden Adams hånd :)
 
 

Når der er både en sort og en grå hånd på illustrationerne betyder det at man starter med den håndposition som den grå hånd har og så bevæger sig til den sortes position.

Alle illustrationerne lægger jeg gratis ud via min Selz-butik.
Jeg har samlet dem lidt sammen så man enten kan hente:

http://selz.co/4y7SOs8oG
Hele alfabetet alle 28 grafemer - HER


http://selz.co/NkWISjUoz
Alle alfabetets 9 vokaler - HER


http://selz.co/4yZqtoIsz
19 konsonantfonemerne inkl de særlige fonemer /w ɕ ð ŋ/ - HER


Samt en oversigt over dem alle håndfonemerne til alfabetets bogstaver og konsonantfonemerne på 1 A4side hver - HER

Men uanset hvor gode illustrationerne er blevet (hvis jeg skal sige det selv :-)), så er denne type ting bare meget nemmere at forstå hvis man ser det rigtigt.
Derfor har jeg også lavet videoinstruktioner i alle mine håndfonemer, dem kan du se på min YouTube kanal lige HER.

Der er video med de særlige fonemer (HER), konsonantfonemerne (HER), konsonanterne fra alfabetet (HER), vokalerne fra alfabetet (HER), alfabet-sangen tilsat alle håndfonemer (HER) og så en lidt længere video (HER) hvor jeg forklare hvorfor hvert håndfonem ser ud som det gør udfra artikulationen eller andet. Den kan du se herunder:


Udover håndfonemer, grafemer, fonemer anbefaler jeg at børn beskæftiger sig med bogstavernes navne og proto-ord. Men som sagt er det typisk fonemerne forældre ikke tænker på og som samtidig er de vigtigste. Som en lille reminder eller opgaveark, har jeg lavet Bogstavernes 3 og 5 dimensioner du læse mere om dem HER.

Og så er der selvfølgelig også de alfabetkort jeg har lavet sammen med Mr. Printables, dem kan du læse mere om HER og se hvordan du kan lege med dem HER.

Håber I kan bruge dem til noget!
Skriv meget gerne hvordan du bruger dem i en kommentar herunder :)

OBS: der er kommet en opdatering af en af videoerne, links skulle gå til de korrekte videoer stadig.