27. maj 2018

Gratis artikler om Verbal dyspraksi
(+ lidt om PROMPT, DTTC og ReST)

I forlængelse af at Dansk Selskab for Logopædi og Foneatri (DSLF)'s fokus på emnet Verbal Dyspraksi har foreningen valgt at købe et Open Online Access til de to status artikler der fornylig er blevet udgivet i Ugeskrift for læger (de har skrevet om det HER).

Det betyder at man kan se, downloade og printe dem helt gratis - tak DSLF!


  1. Den ene artikel er skrevet af Gohar Nikoghosyan-Bossen og Anne Lisbeth Hoffmann og handler overordnet om dyspraksi (der så inkluderer grovmotorisk, finmotorisk, oral og verbal dyspraksi)- se den HER
  2. Den anden er skrevet af Trine Printz, Camilla Slot Mehlum og Gohar Nikoghosyan-Bossen og handler specifikt om Verbal og oral dyspraksi hos børn og unge. Den kan du se lige HER.
Lige da de to artikler blev udgivet, kunne man faktisk downloade dem gratis i 14 dage, så dengang downloadede jeg dem. Men har altså desværre ikke nået at få læst dem endnu, så jeg kan ikke fortælle mere om hvad der står i dem eller hvad du skal lægge mærke til.
Jeg har nemlig haft lidt meget på min læseliste det sidste stykke tid, som også har handlet om verbal dyspraksi...

I næste uge skal jeg nemlig på 3 dages Prompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets (PROMPT) workshop, som logopæd Louise Skov har arrangeret i samarbejde med The PROMPT Institut. Workshoppen med Karin Brinkmann der kommer til Danmark fra Holland er udsolgt, men du kan stadig læse lidt mere om den HER. Jeg glæder mig til at blive officielt 'PROMPT trained' logopæd. Men for at være helt klar til workshoppen er der dog nogle ting jeg gerne lige vil have læst helt op på inden.

I efteråret 2017 var jeg 3 dage i Stockholm til en workshop, som det Svenska Logopedförbundet holdt med Edythe Strand, hvor jeg lærte en metoden Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC). Det var et ret fantastisk kursus synes jeg. Jeg må indrømme at både metoden og Edythe blev jeg ret vild med. Så jeg glæder mig meget til at se hvordan PROMPT kan bruges indenfor en DTTC ramme, som er det jeg forestiller mig at jeg vil gøre fremadrettet i forhold til de børn som har vanskeligheder indenfor motorisk programmering og planlægning.

Jeg planlægger at 2019 skal være året hvor jeg dykker lidt ned i ReST metoden (skriv til mig, hvis du vil dykke ned samme). Og så tænker jeg også, at jeg er ved at være dækket ind som logopæd omkring Verbal dyspraksi, så skal jeg udkig efter nogle børn ;-)

Du kan læse mere om de interventions metoderne ved verbal dyspraksi, i 'bilag nr 3' på side 50-52 i Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse for verbal dyspraksi - HER.




Hvis du også skal med på PROMPT workshoppen, så glæder jeg mig til vi ses.
Hvis du ikke skal med, har du stadig mulighed for at få mere information omkring PROMPT, da FUA og DSFL har arrangeret en basal informationsdag lørdag d.2/6 i forbindelse med at Karin jo alligevel er i landet til workshoppen. Det koster kun 200 kr for medlemmer af DSLF eller FUA og 500 kr for andre. Og her kan man også deltage selvom man ikke har en MA i Audiologopædi - Se mere HER.

Hvis du gerne vil vide mere om verbal dyspraksi, så se mit indlæg og Socialstyrelsens nye forløbsbeskrivelse HER eller deres lidt ældre vidensportal HER.

25. maj 2018

Sommerkalender 2018

Jeg har godt nok hørt at det måske blir regn og torden i morgen... Men jeg vælger ikke at tro det er sandt :-D

Det er sommer, det er skønt vejr og sommerferien nærmer sig.


Derfor vil jeg lige minde om min sommerferiekalender, som vi bruger til at hjælpe børnene med at holde styr på hvad der sker hvornår, få lidt tidsfornemmelse, kunne forberede og glæde sig til de forskellige ting der sker som er udenfor normalen.

Du finder sommerkalenderen HER.
Sommerkalenderen er børnekalenderen, men bare kun juni+juli+august måned.
I år har vi kørt med børnekalender helt fra marts måned, fordi Cleo er stoppet i børnehave, startet i fritidsklub og både Adam og jeg har nogle dage hvor vi ikke er hjemme i træk.


Måske så du indlægget med mine sommerideer HER.

Måske så du også på Facebook (HER) at der var en event jeg ikke fik med i indlægget. Som faktisk er denne weekend - 26+27 maj.

Det er Designmuseets Design X-change, som er masser af bæredygtigt design sjov både for børn og voksne - helt gratis. Se eventen på Facebook HER eller se programmet HER, mere om eventen HER.

Her kan du se hvordan børnekalenderne ser ud:

23. maj 2018

Børne-begynder-klaver

Dengang jeg var gravid med Bjørn gik jeg til rytmisk klaver.
Jeg tænkte det er NU, hvis jeg skal nå sådan noget... og jeg fik ret, for jeg har nærmest ikke spillet en tone siden :-D
Det var virkelig sjovt at være til undervisningen, det var som om jeg kunne fysisk mærke min hjerne bøje sig i andre retninger end den var vant til - lidt ligesom når man tager sin hårelastik ud efter en hel dag med hestehale bare inde i hoved.

Jeg købte et stort keyboard så jeg kunne træne derhjemme, men jeg er altså bare virkelig ikke vild med at øve mig (sådan helt generelt) og efter et lille års tid kom keyboardet på loftet.
I perioder har vi haft det nede, hvis et af børnene har synes det har været sjovt, men nu har det fået en fast plads på legeværelset, fordi Bjørn er begyndt at spille keyboard i et band på skolen.
Han har det desværre lidt ligesom mig, han er ikke vild med at øve sig, men han får gjort det lidt her og der.

 

Jeg har tidligere kigget på hvordan man kunne få børn igang med at spille klaver/keyboard og fundet nogle små fine systemer med tonesymboler til tonerne (ja lidt ligesom de lydsymboler jeg bruger til sprogets lyde - se indlægget HER) og tilhørende sange der gør det nemt for børnene at se hvad de skal trykke på. for at spille en melodi - og få succesoplevelsen, som måske kan motivere til at øve sig.

Ligesom med lydsymbolerne vi bruger i logopædisk undervisning fungerer tonesymbolerne som lettere genkendelige visuelle symboler end hhv grafemerne for bogstaverne og noderne for tonerne. De kan støtte begrebsdannelsen indtil der ikke er brug for støtten mere.

Uden at vide det store om at spille klaver, forestiller jeg mig at det gælder om at bevæger sig fra at fokusere på at spille enkelte på hinanden følgende toner, til at spille automatiserede melodier som i højere grad er mønstre af forskellige toner. Kan i set... det er lidt ligesom at arbejde med artikulation..!

Jeg har fundet 3 forskellige systemer til de små børn. Se dem her:

Nodedyrene

Er et gratis system målrettet førskole børn der er begyndere. På hjemmesiden HER, downloader og printer man deres oktavtavle, som sættes over tangenterne. Herefter vælger man de/den melodi man vil spille fra deres kartotek HER, printer og så er det bare at spille.
Det er ikke verdens største eller varierede udvalg, men nok til at man i al fald kan få spillet så meget at barnet kan finde ud af om det er noget som hn synes er interessant.
For igen ligesom med tale, så er jeg sikker på man kan lære meget mere ved at gå hos en menneskelig underviser.

 

Klaverleg

Minder meget om nodedyrene, men er et mere omfangsrigt system med flere niveauer. Melodierne er også diverse børnesange, men her er de samlet i en bog sammen med oktavtavlen se bøgerne HER.
Klaverleg bind 1 er ned til 4 år. Bind 2 tages der hul på at spille med 2 hænder. Bind 3 laver en overgang fra tonesymboler til noder. Deroudover er der en særlig julebog.


 

Musik på en prik

Er også et bogformat lån det HER eller køb det HER, men tonesymbolerne er skiftet ud med farver, hvilket jeg personligt ville foretrække.


Har du nogle gode eller dårlige erfaringer med et af disse systemer? Eller kender du nogle andre systemer? Skriv gerne en kommentar!

18. maj 2018

EMU får sprogpakke

Fornylig læste jeg, lettere overrasket, Ulla fra Sprogkiosken's blogindlæg om at Sprogpakken nedlægges - se det HER.

Efter at have downloadet de handouts som jeg gerne ville gemme (se hvilke længere ned i dette indlæg), gik jeg ind på EMU, som er den portal Socialstyrelsen rykker de af Sprogpakkens materialerne, som de vil gemme, over på under 'Dagtilbud' (man ved ikke hvilke på forhånd, hvorfor et download kan være en god ide hvis der er noget du er meget glad for).

Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen (= EMU)'s mission er at være en gratis læringsportal med inspirationsmateriale for undervisere og ansatte i dagtilbud.
Derfor tog jeg lige et kig omkring for at se om der var noget sjovt. Jeg ER jo ret nysgerrig.

Deres katalog af læringsaktiviteter for børnehaveklassen (HER) så ud til at have mange meget simple aktiviteter, som man smart kunne søge i med forskellige filtre. Der er fx denne læringsaktivitet, hvor man får skåret helt ud, hvordan man i løbet af 1 uge kan arbejde med 3 bogstaver (deres lyd+navn+form) samt begyndende lydsyntese.

Jeg fandt et link til en playliste med videoer omkring opdagende skrivning i børnehaveklassen, fra Nationalt videnscenter for læsning's (HER). Samt nogle skønne små film med Hr. Skæg i Indonesien HER. Hvis I ser dem opdelt i 10 kapitler, så er det mere oplagt at stoppe om i mellem kapitlerne og tale om det man ser (for jeg har altså ikke kunne få siden med opgaverne til at virke, så dem ved jeg ikke om er gode). Og så er der også en side målrettet forældre HER.


En rigtig emu - bare lige hvis du havde glemt hvordan de så ud
 

Hvis du skal downloade noget fra Sprogpakken, så skal det gøres inden 30 juni 2018 - lige HER.
Noget af det gode ved Sprogpakkens handouts er at de findes på 9 forskellige sprog (engelsk, arabisk, polsk, rumænsk, somali, thai, tyrkisk, urdu og vietnamesisk).

Det jeg blandt andet downloadede fra Sprogpakken var deres handout om Understøttende Sprogstrategier. Som vi fornylig til tilsendt fra Cleos fritidshjem, som del af velkommen til fritidshjemmet pakken - det synes jeg egentlig er rigtig god stil da vigtigheden og hverdags strategierne til sprogstimulering har det med at blive lidt glemt efterhånden som børnene blir ældre.
Den lidt mere udviede version af oversigten som hedder 'Børn lærer sproget af deres forældre' har jeg også hentet på alle 9 sprog.


Samt deres hurtige overblik over Dialogisk læsning.
Det er et handout jeg har udleveret mange gang til forældre (så sent som i dag), da det er nemt at få et overblik over mulighederne i løbet af læsningen og der hverken står for meget eller for lidt til at starte en samtale.



Derudover har jeg også lavet en playliste med alle sprogpakkens videoer HER

12. maj 2018

Hvordan får man børn til at sluge piller

Fornylig havde Bjørn ondt i kæben og fik langsomt en hævelse der viste sig at være betændelse i en spytkirtel. Det var hurtigt overstået efter han fik antibiotika hos lægen.

Den største udfordring var ikke at opdage sygdommen,at komme til lægen eller at få fat i det der skulle til for at afhjælpe betændelsen.

Den største udfordring var at finde en måde at få antibiotika ind i Bjørn, så det kunne hjælpe ham.
Bjørn kunne nemlig på ingen måde sluge de (rimelig standard størrelse) piller vi havde fået...
What to do?

Se løsningen i videoen HER

https://youtu.be/VmYxZi9M7yg

Da jeg var barn havde jeg også virkelig svært ved at sluge piller. Alle slags piller. Selv de, objektivt set bitte, små køresyge-piller. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige; det var umuligt at få mig til det. Og det var virkelig ikke ond vilje, jeg kunne simpelthen bare ikke synke noget som helst, så snart jeg bemærkede pillen. Hverken hvis jeg mærkede den fysisk eller kunne smage den.

Jeg kan huske at vi prøvede mange ting - der ikke virkede. Vi prøvede at putte det i forskellig mad hvilket jeg måske tror har gjort at jeg den dag i dag har nogle fødevarer jeg har lige en smule ubehag ved (appelsinsmag og noget yougurt). Vi prøvede også at gemme en minimal pille i min mad, men jeg kan huske fornemmelsen af at tygge og sluge en bid, hvor der så på nærmest magisk vis ligger en pille tilbage på min tunge. Det drev min mor til vandvid, men samtidig tror jeg egentlig at hun havde det på samme måde selv. Og sådan har Bjørn det så også ved vi nu, for dette er første gang han har skulle sluge en pille, så ingen tidligere dårlige erfaringer eller noget.

Nu hvor jeg er voksen har jeg selv fundet frem til nogle tricks så jeg kan sluge piller (vand ind i munden først > holde vandet foran i bunden af munden > lægge pillen et helt bestemt sted på tungen > synke vandet hurtigt), men det kunne Bjørn ikke finde ud af at få til at fungere.

Så jeg gik på nettet og fandt for det første ud af at; der er mange mennesker der af den ene eller anden grund har svært ved at sluge piller. Alle de løsninger vi fandt på at sluge hele piller, kunne Bjørn ikke komme i nærheden af at kunne/turde/ville. Så derfor forsøgte jeg at gå en anden vej.

Hvordan kan man nemmest sluge en knust pille?
Og må man overhoved knuse piller?

https://youtu.be/VmYxZi9M7yg

Efter en masse googleing fandt jeg ud af at nogle piller må man gerne knuse og andre må man ikke. Det afhænger af pilletypen og indholdsstoffet - se fx mere i videoen HER eller ring og spørg din læge. Heldigvis måtte vores penicillin godt knuses, men hvordan skulle man så nemmest få den knuste pille ned...

For mange ser tricket ud til at være at gemme det knuste pulver i noget der maskerer smagen, men for mig og Bjørn ved jeg at det er mindst ligeså vigtigt at maskerer strukturen.
Samtidig er det vigtigt ikke at miste for meget af pillen i processen, så man får for lidt af det virksomme i pillen.

Jeg vil ikke kede dig med alle de ting vi prøvede (selvom det måske også havde været en sjov video), men jeg har lavet en video hvor du kan se den måde Bjørn synes var allerbedst og som han brugte til at sluge piller 3 gange om dagen i ca 1 uge.

En nem måde at sluge piller, både for børn og voksne!

Se videoen HER eller herunder.
Og husk at subscribe til min YouTube kanal, hvis du gerne vil se flere videoer - HER

Her er videoen

Og fortæl gerne i en kommentar, hvad dine tricks til at sluge piller eller få børn til at sluge piller er!
Tak :-)

10. maj 2018

Lidt flere indkøbsspil med minimalpar

Efterhånden som jeg har brug for flere forskellige indkøbsspil, så laver jeg dem.
Derfor jeg har jeg i denne uge lige tilføjet et par nye...
https://minkusinemaria.selz.com/item/5af0b45aca4c9d0b18d09d24 
Nemlig
  • /p/>/b/ deaspiration
    HER
  • /b/>/p/ aspiration
    (ikke fordi jeg nogensinde har mødt et barn der gjorde det, har du? men den var jo nem at lave nu hvor jeg alligevel havde gang i minimalepar med /p/></b/)
    HER
  • /r/>Ø udeladelse
    HER
Hvis du bruger materialet til en af de familier du arbejder med så er du velkommen til at vise dem video (som du kan finde HER eller nederst i dette indlæg), hvor jeg spiller indkøbsspillet med Cleo.
Det er meget nemmere at forstår hvad man skal gøre, når man har set andre gøre det.

https://minkusinemaria.selz.com/item/5af0b50cca4

Du finder alle indkøbsspillene til at arbejde med minimale par i min selz butik (HER) under 'Udtale/Fonologi' (HER).

Desværre har Selz fjernet indkøbskurv funktionaliteten, så hvis du vil købe flere materialer må du går det én af gangen ligesom i gamle dage.


Se det først indlæg om indkøbsspillene HER
Og det ekstra smarte mulighed for at få lige det indkøbsspil du har brug for i indlægget HER

4. maj 2018

Sommer-ideer 2018

Denne her sommer skal vi (som så ofte) holde ferie derhjemme. Vi tager nok ud og besøger folk i deres sommerhuse og kolonihaver. Og ellers skal vi bare være det hjemme og tage på ture i forskellige konstellationer af familien. Børnene skal også på ferie hos mormor og sidst på sommerferien skal Bjørn (for 4.år i træk) på koloni med Københavns lærerforenings kolonier.

Op til sommerferien og undervejs bruger vi altid en sommerferie-børne-kalender, som hjælper os og børnene til at planlægge, overskue og glæde sig til de ting vi skal.
Husk at du kan hente min børnekalender gratis HER, læs mere i indlægget HER.

Herunder har jeg lige samlet et par events som vi nok også tager til i løbet af sommeren, måske er der noget du blir fristet af til din sommer. Skriv gerne en kommentar, hvis du har noget du glæder dig til i sommeren, som måske også kunne være noget for andre.

Bloom

Gratis festival om natur og videnskab i Frederiksberghave 26+27 maj arrangeret af Golden Days.
Hele familien var derude sidste år, da Adam skulle deltage i en panel snak og det var godt vejr. Det viste sig at være en super hyggelig dag! Der var foredrag, diskussioner, musik, kunst, telte med forskellige aktiviteter og god mad mellem rolige og hyggelige træer. Altså totalt det åndehul af viden, betragtninger og fakta i en sanselig ramme, som arrangørerne går efter.

Programmet er hovedsageligt for voksne, men sidste år var der altså også en del af aktiviteterne der var målrettet børn. Blandt andet stod Brorfelde Observatorium for et område, hvor man kunne lave sin egen raket af papir og efterfølgende deltage i en konkurrence om at have lavet den længst flyvende konstruktion i løbet af festivallen. Affyringen blev afviklet over flere timer, hvor især én super engageret Brorfelde-nørd holdt både børn og voksne fuldt underholdt og involverede (Brorfelde kommer også i år og jeg håber for dem de kommer i samme opstilling).

Derudover var der altså bare hyggelig stemning og masser at kigge på. Og hvis man har store børn eller børn der er meget nørdede med noget af det som er programmet, kan det være god næring til nysgerrigheden. Det fulde program er lige kommet op HER (obs se det på mobil eller tablet), så jeg har ikke fået kigget i detaljer hvad der er, men kan se der er en børnescene. Som sagt er festivallen overordnet gratis, men enkelt aktiviteter koster penge. Og hvis I vil siger hej kommer vi nok og hører Adam om lørdagen kl.12:00 og kl.14:45 på 'Under the Oak' scenen.

Herunder er der nogle billeder af nogle af de ting børnene synes var sjovest i 2017

 
 

Cleo laver flotte mønstre (det er en blomst) med gammelt laboratorie udstyr og farvet vand som hun først har lavet med grøntsager.
 
 

Bjørn udvinder sit eget DNA, ved at blande og røre forskellig ting i sit eget spyt. DNA strengen fik vi med hjem i en halskæde med en lille glasflaske. Denne aktivitet er på programmet igen i år.

Arla Foodfest

1+2 september i København og 7-9 september i Århus.
Vi har faktisk været der næsten alle årene med det ene eller andet barn. I år tror jeg at det er Cleo og Franka vi tager derind med. Musikprogrammet er langsomt blevet mere og mere tamt og småt, men der er masser af andre aktiviteter for børn fra børnehave og op i mellemtrinnet.

Jeg har skrevet om Arla food fest før, se indlægget HER, hvis du vil se hvad der plejer at sker, hvad der plejer at foregår og hvordan det plejer at ser ud. For i år er festivallen i København noget anderledes, den rykket fra Kongens Have ud på Islands Brygge. Entre betalingen er fjernet, men tilgengæld skal man købe et turpas til 75 kr til aktiviteterne (de 250 første der køber turpas til søndag får også gratis brunch). Så det blir også lidt spændende at se hvordan denne nye konstruktion fungerer. Læs mere HER.

Roskilde dyreskue

8-10 juni Roskilde dyreskueplads - voksne 120 kr, børn 50 kr
Vi har aldrig før været på Roskilde Dyreskue, men det skal vi i år. Tror lige det er noget for Cleo, som er meget vild med bløde og søde dyr. Så hvis du har nogle tips til en god dag på dyreskue, så skriv meget gerne en kommentar. Læs mere om dyreskuet HER.



Cirkus Summarum

Uge 26 - 31 i København og Århus - halvdyrt 
Mig og Cleo har været til Cirkus Summarum de sidste 2 år, og vi gør det igen i år. Cleo synes det er rigtig sjovt, men jeg synes egentlig det er lidt for dyrt (både indgang, det mad man kan købe og det merchandise man kan købe). Lege/aktivitetsområdet på teltpladsen synes jeg faktisk er det bedste og man kan godt nøjes med at tage derud og lege, men det tror jeg ikke mange børn vil gå med til.

Copenhagen Pride Parade

Lørdag d.18 august kl.13 - gratis.
En anden gammel kending, som er noget vi har gjort hvert år i mange år efterhånden er at se københavns PrideParade lige HER. Som du også kan se i mit indlæg 'Alternative Helligdage' - HER.
Det ser ud til at ruten i år kommer til at gå fra Frb Rådhusplads, via Frb Alle og Vesterbrogade, til Rådhuspladsen (så igen i år kan vi desværre ikke stå på vores yndlingshjørne på Vesterbrogade, men det går nok). Det er nok nemmest at følge med i information fra deres FB side HER.

Københavns Maraton

Søndag d.13 maj - gratis 
Ja, som du kan se i indlægget HER, er maraton også en af vores faste sommerholdepunkter. Maraton har også ændret rute de senere år, så nu løber de mere eller mindre lige forbi vores hoveddør :-)
Lige i år bliver det ekstra spændende lige i nærheden af hvor vi bor. For i år falder Maraton samme med både Stefansgade (HER) OG Jægersborggades (HER) store loppemarkeder, der normalt totalt overtager hele området med boder og mennesker. Men tænker en eller anden i kommunen har sovet i timen. En ting er sikkert, vi er spærret inde på alle sider den dag, så vi er helt sikkert at finde ved både maraton og loppemarked ;-) Når hele Maraton er løbet forbi, plejer afspærringerne at blive stående indtil tidligt på aftenen. Her kommer der som regel masser af rulleskøjter og cykler ud på gaden, hvilket plejer at give en super stemning i stilheden. Man skal bare ikke planlægge forsøge at komme ud eller ind af området i løbet af dagen (for så kan man godt blive lidt frustreret).

Vandlegeplads

Gratis
Vi satser på en varm sommer og derfor skal vi helt klart på byens vandlegepladser.
Den vandlegeplads der ligger i Fælledparken er blevet renoveret for nogle år siden og er altså bare helt vildt go. Se den i mit indlæg HER.
Vi kan også godt lige bassinet og vandlegepladsen i Lindevangsparken (læs HER). I forbindelse med FRB-dage (læs HER) er der byens bedste børneloppemarked i parken. I år er det 10 juni kl.11-15.
Der er også de 3 københavnske havnebade (se dem HER), men der skal børnene have en voksen med og der er alt for mange mennesker når det er varmt, så vandlegepladserne er nok der vi blir at finde. I år må vi også bare glæde os til at Vestbadets frilufts afdeling åbner igen i 2019, det har været under restaurering så længe, at det MÅ blive super fedt når det åbner (se mere HER)
Vores yndlings og mest hemmelige vandlegeplads (så hemmelig at jeg er i tvivl om jeg overhoved skal nævne den i dette indlæg), er dog vores bank (Nykredit)'s springvand der ligger 'Under krystallen' på Kalvebod Brygge. Det er ret uofficielt som badested (hvilket betyder at man somregel har det helt for sig selv, men nok skal huske at gå i bad når man kommer hjem ;-))
Du kan se hvor sejt det er og læse om det og se billeder HER og HER.



Reptil og terrariemesse

5 maj + oktober + november - voksne 85 kr, børn 45 kr, 0-5 år gratis.
Mig og Bjørn og Cleo var forrige år til reptil-messe i Rødovrehallen og jeg tror vi skal det igen på lørdag. På messen kan man se masser af, ja... hvad skal man sige... hvis jeg skulle sige det kort, ville jeg nok beskrive det som... klamme dyr :-D
Der er flere dyre kategorier: krybdyr (slanger, gekkoer, firben, øgler m m), padder (tudser, frøer), leddyr (knælere, ederkopper, biller, krebsdyr, tusindben, vandrende pinde og andre insekter), pattedyr (mus, rotter) andre dyr (snegle og særligt exotiske pattedyr). Men det er altså også rigtig sjov bare at gå rundt og kigge på alle de vilde dyr, mange jeg i hvert fald aldrig nogenside har set før! Og i løbet af de 1-2 timer man kan bruge der blir dyrene helt klart mindre klamme og mange. Der er ikke rigtig noget mad så spis inden/efter. I maj og oktober er messen i Rødovre, men i april og november er den i Hedensted. Læs mere HER.

Herunder er nogle  billeder fra sidst vi var der.


De vildeste vandrende pinde
 
 
 
Plastbøtter med lidt af hvert, så langt øjet kan se. Og et gnavent marsvin - GIV AGT!

 
Baby krybdyr.
 


Ja, det er frosne gnavere til fodder og flere krybdyr på pinde.

1. maj 2018

Bliv subscriber på MinKusineMaria's YouTube kanal

Måske har du lagt mærke til at jeg er begyndt at bruge flere videoer i mine blog indlæg det sidste stykke tid. Ja, jeg er faktisk blevet lidt vild med at lave videoer.

 Se hvordan du gør i videoen herover

Alle videoerne lægger jeg på min YouTube kanal som du finder HER. Men der er nogle videoer jeg aldrig når at få skrevet blogindlæg om eller som bare egner sig bedre til video end skrift. Så det er en god ide at gå ind og abonnere eller subscribe på min kanal - det gør du lige HER (eller se videoen herover). Derudover bliver jeg også rigtig glad hvis du subscriber :-D

Du skal være logget ind med din gmail eller anden google konto for at blive subscriber. Men hvis du ikke allerede er det, så fortæller browseren dig det når du klikker subscribe/abonner og du får mulighed for at logge ind eller oprette én.

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget, så sørg for at slå notifikationer til når du har subscribet! Så får du en mail på den mail du er logget ind med.

https://www.youtube.com/user/adamogmarias?sub_confirmation=1

Nogle af videoerne er samlede på playlister, hvilket gør det smart hvis der er noget bestemt du gerne vil se noget om. Jeg har fx:
  • Mine anbefalede 'Ugens app' på playlisten HER
  • Instruktioner til forskellige materialer jeg bruger i min undervisning eller som hjemmeopgaver til børn og forældre HER
  • Jeg har også lavet en playliste jeg har kaldt 'Sprogstimulering i hverdagen' HER, som lige nu indeholder en del ældre videoer (som jeg ikke rigtig har fået ryddet op i endnu)
  • Videoer som især er for andre logopæder HER
    (er det noget specifikt du godt kunne tænke dig at jeg lavede videoer om, så giv lyd!)
  • Forskellige tekniske How-to-videoer HER
  • Sjove videoer HER, som den fra indlægget HER
  • Og alle mine videoer omkring håndfonemer HER, læse mere i indlægget HER 

https://www.youtube.com/user/adamogmarias?sub_confirmation=1