Viser opslag med etiketten Hørelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hørelse. Vis alle opslag

Hvordan hører man?

Man hører med øret.

Eller faktisk hører man med hjernen, lyden går bare igennem øret for at blive forstærket og blive ændret på en måde der gør, at vi fx kan finde ud af hvor henne en lyd kommer fra.

Det er meget ofte at jeg forklarer ørets dele og deres funktion for både børn, forældre og andre professionelle. Så man har et lidt mere fælles udgangspunkt, når man taler om fx mellemørebetændelser, dræn, hørelse, høretab, APD, støj, opmærksomhedspunkter og eventuelle sammenhænge med det sproglige.

Når jeg gør det laver jeg altid en tegning af øret, øregangen, trommehinden, mellemøret med de 3 små øreknogler (de mindste knogler mennesker har), det eustatiske rør, det ovale vindue, øresneglen, de små fimrehår, til sidst hørenerven og hjernen. Der er mange strukturer der har forskellige opgaver, så folk kan som regel ikke huske alt efter min gennemgang. Men sådan er det med mange ting, man skal høre det flere gange og hver gang hænger mere og mere fast, fordi det har flere kroge at hægte sig op på (ligesom ordforrådet). Og i den proces hjælper tegningen som den visuelle støtte.


Forleden dag, sad jeg med pigerne og så Bamselægen på Ramasjang, som er et super fint, hyggeligt og lærerigt program, hvor et barn kommer på hospitalet med sin bamse. Den søde læge, gennemgår bamsens vanskelighederne med barnet, de laver undersøgelser sammen og finder en løsning. Undervejs lærer man uundgåeligt både noget om kroppen og hvordan lægers arbejdsproces er.
Hvert afsnit har et nyt barn, med en ny bamse, med et nyt problem og deraf forskelligt kropsligt fokus.

Det afsnit vi så forleden dag handlede om øret.
Ca midt i udsendelsen, stod den lidt mere forvirrede "skøre" professoragtige læge for en kort gennemgang af ørets funktion. Personligt havde jeg foretrukket at det var Bamselægen der også gav disse forklaringer ved det store whiteboard (og jeg kunne også fint leve uden den nervøse hypokonder portør, som altid er med i en sidehistorie). Men gennemgangen var i og for sig god nok, derfor har jeg valgt at dele den på min YouTube kanal, i håb om at videoen kan bruges af især børn og forældre til at opbygge viden om øret og hørelsen, før eller efter deres gennemgang med mig. Måske også inden en aftale hos øre-næse-halslægen.

Se den herunder og del gerne linket her: https://youtu.be/pr93rnd86dw med de familier du taler ører og hørelse med.


Du kan se hele afsnittet af Bamselægen om øret HER.

Hvis man godt kan lide at lege læge, kan jeg virkelig anbefale appen Dr. Pet Play (25 kr), som er et super element at inkludere i sin leg. Den er mere eller mindre en app udgave af Bamselægen. Man bruger appen til at tage historik på den syge bamse, få præciseret symptomer og lave 'proforma' undersøgelser som røgten og blodtryk.
Du kan købe appen lige HER. Der findes også en gratis udgave (HER), men jeg vil anbefale den betalte hvor der er 10 forskellig dyr at vælge imellem.

CIHA - ny webshop med legetøj til sproglige aktiviteter

Før sommerferien faldt jeg på Instagram (jeg siger dig, du skal altså være med på Instagram hvis du ikke allerede er det! HER og HER) ret tilfældigt over en ny webshop som hedder CIHA. Shoppen havde en masse legetøj som så rigtig godt ud til sprogstimulerende aktiviteter. Og da jeg kiggede nærmere på shoppen og familien der står bag, gav det rigtig god mening...



Webshoppen CIHA drives nemlig af Rikke og Jens som er forældre til 2 børn med høretab og CI (og hvis du ikke ved hvad CI er kan du se mere HER). I håb om at gøre hverdagen lettere og spare andre forældre for en masse bekymringer og gør tilgangen til høretab og sprog aktiviteter sjovere og lettere, har de sammensat en shop med særligt udvalgt legetøj og produkter de selv udvikler. Udgangspunkt er de udfordringer familien er støt på i forbindelse med deres døtres udstyr og AVT-forløb. I forbindelse med shoppen er der også en blog, som Rikke skriver - HER.

Og det har de altså gjort rigtig godt synes jeg!
Derfor har jeg lavet et samarbejde med CIHA om en giveaway her på bloggen, hvor du kan vinde et skønt legehus, så kendskabet til deres webshop kan blive spredt lidt.
Se hvordan du deltager og vinder nederst i dette indlæg.

Og hvis du ikke ved hvad AVT er, kan du se mere HER.

Måske ved du hvad AVT er, men har du hørt at Sundheds- og Ældreministeriet forsøg med udvidelse af AVT-programmet fra 1 til 3 år nu endelig implementeres? Læs mere HER og HER.

Hos CIHA er der helt normalt legetøj, som jeg altså ikke lige er støt på før (og jeg synes ellers godt nok, at jeg ser meget) og det er udvalgt rigtig godt i forhold til at lægge op til samtale og sproglige aktiviteter - se det HER Men derudover kommer meget af deres legetøj med ideer eller 'guidelines' til hvordan legetøjet kan bruges i forbindelse med AVT skrevet af Jeanette Hølledig Mikkelsen, som er audiologopæd og LSLS Cert.AV-terapeut.

Udover det lille hus du kan vinde i dag har jeg samlet nogle af mine favoritter herunder, det er næsten svært IKKE at få ideer til hvordan de kan bruges sprogligt:





Et andet produkt som også ser rigtig spændende ud hvis man arbejder med eller er forælder til et barn i AVT forløb er deres Linglyds pakke til 395 kr. Linglydene er de lyde man bruger til at tjekke at børn kan hører indput i hele talefrekvensområdet tildaglig. Det anbefales at man bruger konkreter til dette og her har CIHA legetøj der repræsenterer de 6 linglyde - HER.

https://ciha.dk/produkt/linglyds-pakken/

Og nu til konkurrencen...

For at vinde lodtrækningen om det super søde og smarte dukkehus fra CIHA, skal du være følger MinKusineMaria og CIHA på Facebook. Hvis du ikke allerede gør dette går du bare ind på MinKusineMaria HER og CIHA HER og klikker på 'Syntes godt om'.

Jeg trækker lod blandt alle de deltagere som har skrevet en kommentar til konkurrence billede HER (og er følger MinKusineMaria og CIHA på Facebook) senest tirsdag d.22/8-17.
Det er lige meget hvad du skriver bare jeg kan se du gerne vil være med i giveawayen!

Det lille hus med ringeklokke, nøgler og 4 dukker fra Melissa and Doug er der masser af leg i.
Dukkernes tøj matcher i farven til hver sin dør, så det er oplagt at snakke farver, ens/forskellig, rigtigt/forkert og lave matching.
Det er sjovt og oplagt leg, at låse op og i, putte ind og tage ud og der er en masse forholdsord som man kan bruge i den forbindelse.
Ved at lade en person have nøglerne eller dukkerene eller huset vil det også være meget nemt at sætte lege op hvor barnet bruger bestemte sætninger, sætningsskabeloner eller ordforråd, i forbindelse med at requeste/bede om noget.
De små dukker kan også have samtaler med hinanden eller med barnet, lege gemmeleg og andet rollespil.
Og så kan det selvfølgelig for nogle børn være finmotorisk udfordring i de små nøgler og låse.

Og når du nu forelsker dig i noget på CIHA, så vær lige obs på at de har 10 % velkomstrabat hvis du bestiller inden d.1/9-17 og bruger rabatkoden: velkommen10

Held og lykke!
Deltag HER!
https://www.facebook.com/MinKusineMaria/photos/p.1435451909880953/1435451909880953/?type=3&permPage=1

Børn - nu med hørelse!

Der cirkulerer en del video der viser mennesker og især børn der får tændt for deres Cochlear Implants for første gang eller får høreapparater på for første gang.

Og det er med god grund, det virker intet mindre end fantastisk når man se interessen, overraskelsen og glæden der vælter ud af øjnene på mennesker der pludselig oplever helt nye dimensioner af en af deres sanser.

I disse dage har baby Lachlan Lever, der i videoen herunder er 7 uger gammel og får høreapparat på for første gang, været alle steder. Han kan ikke andet end at få dig til at smile:


4årige Kai, med høreapparater for første gang:


Jonathan på 8 mrd's CI aktivering:


Cooper på 2 år's CI aktivering:



Anna CI aktivering:
 


Smid gerne en kommentar hvis du kender til en god video så tilføjer jeg den i dette indlæg :-)