Viser opslag med etiketten Deaspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Deaspiration. Vis alle opslag

Typeit IPA

Jeg har i lang tid brugt typeit.org's gratis online tastatur, hvorfra jeg har kopieret IPA-tegn ind i diverse dokumenter når jeg har brug for det. Fungerer upåklageligt om end lidt besværligt. En smart ting er at den huske hvilke symboler man bruger tit, så de blir lettere at finde blandt de mange symboler.

Jeg har tidligere haft installeret IPA, som font, på mine computere, men det har altid været noget værre rod at få installeret og sat op korrekt, huske hvordan man få det ene eller andet tegn frem og haft problemer med at det ikke fungerede i fx browsere.

Derfor har jeg ikke lige fået taget mig sammen til at få det installeret på den arbejdscomputer jeg har lige nu og i stedet for brugt online tastaturet. Men denne metoder kræver, at jeg hele tiden har adgang til nettet og skal skifte mellem vinduer, klikke og copy-paste for at få det IPA symbol jeg ønsker.


Hvilket resulterer i at jeg ofte ikke liiiige får det gjort ordenligt, og bare har brugt normale bogstaver til at notere noget og så fortrudt det når jeg senere skulle bruge detaljer om det jeg havde noteret ned. Det er jo en grund til at lydskrift er smart at bruge. Men kender I det, lige når jeg skriver det ned tænker jeg at jeg sagtens kan huske hvad jeg mener med det jeg skriver ned, for 14 dage efter at kigge på mit notat og tænke "hvad tænkte jeg dog på?".

Fornylig da jeg var inde på online tastaturet så jeg en lille besked, hvor de anbefalede at man prøved deres installations udgave. Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig har lagt mærke til det før, men åbentbart havde jeg bedre tid den dag, så jeg bestemte mig at prøve det. Og det er jeg så glad for at jeg gjorde!

Typeit windows tastatur til installation koster ca 113 kr og hentes lige her.
Det var nemt at installere, sætte til at skrive fuldt IPA tastatur og indtil videre har det fungeret super fint. Jeg skriver bare ligesom jeg plejer og når jeg når til det sted, hvor jeg har brug for et IPA symbol så taster jeg det bogstav der visuelt minder mest om IPA symbolet. Når jeg har tastet bogstavet, trykker jeg på den højre Ctrl knap og så skrifter det netop skrevne bogstav mellem forskelige symboler.
For eksempel; Hvis jeg skriver 'e' og så trykker på Ctrl en eller flere gange får jeg følgende symboler: 'ə ɚ ɵ ɘ'. Eller 'a' bliver til: 'ɑ æ ɐ ɑ̃'.
Der er enkelte af de diakritiske tegn, som jeg ikke kan regne ud hvordan jeg får frem, men på et niveau hvor jeg godt kan leve med det ;-)
Og så kan man altså ikke bruge 'Alt Gr'+2 til at skrive snabel-a (@) med når IPA tastaturet er tændt, men det er kun 2 klik at slukke for det, så det er ikke et problem.

OG hvis du lige nu sidder og tænker: Hvad i al verden handler det her indlæg om? Så er det helt ok, det vil kun give mening for logopæderne.
Hvis du er logopæd, så håber jeg tilgengæld at indlægget giver mening og det måske kan hjælpe dig ligesom meget som det har hjulpet mig.

MinKusineMaria's receptive pakker til fonologisk træning

OBS i dette indlæg vil der være ord og baggrundsviden ikke-logopæder ikke ligger inde med. Hvis dit barn har udtalevanskeligheder, så tal med barnets tilknyttede talehørekonsulent.

Hvis du ikke er på TinyTap endnu, så se at kom det! Det er en skøn app (som du kan læse lidt mere om i indlæget her). Hvis du er på TinyTap og følger MinKusineMaria, så kender du sikkert allerede de spil jeg efterhånden har lavet en del af, med receptive fonologiske øvelser, til børn med forskellige fonologiske processer.
http://bit.ly/1pZojQ8

Spillene er meget inspirerede af tilgangen med den (forholdsvis) lange receptive fase i Annette Fox-Boyer's P.O.P.T. intervention, men (blandt andet helt praktisk fordi mit tyske ikke er super skarpt) er det altså ikke tale om decideret P.O.P.T materiale.
Jeg foretrækker for eksempel også at træne lydene i rækkefølgen: Ordinitialt > Stavelsinitialt > Ordfinalt > Stavelsesfinalt > Alle positioner, bruger gerne skelneøvelser til frikativer og oplever at metoden også kan fungerer ved nogle børn som ikke har deciderede fonologiske processer.

Jeg har virkelig taget tanken med en trinvis receptiv fase inden produktion til mig i min indsats ved fonologiske vanskeligheder efter jeg har været til diverse oplæg med Marit Clausens oplæg og LogoFoVa og P.O.P.T.  Jeg oplever (helt ikke-empirisk) metoden fungerer super godt fordi:
  1. Jeg med de børn der allerede er stimulable for mål fonemerne, oplever at fasen gør lige hvad P.O.P.T går efter; at styrke barnets fonologiske genkendelse og korrektur af den lagrede fonologiske repræsentation af de fonemer de er ramte af fonologiske processer.
  2. Jeg med de børn der endnu ikke er stimulable for fonemerne eller som (af den ene eller anden grund) ikke er klar til produktions øvelser, nu har en aktivitet de kan lave, der ramme deres fonologiske system. En aktivitet de kan starte ud med, som ikke blot er et krav til dem om at producere en fonologisk størrelse de måske endnu ikke har noget rigtigt begreb om eller artikulatorisk plan for. Hvis barnets system er helt fint er fasen meget hurtigt overstået, hvis ikke så giver det god mening at fasen er længere. Jeg oplever at den receptive træning udover at give en masse input til deres repræsentationer og artikulation, ofte tænder for børns indbyggede lyst til at være med og prøve sig frem (=lære). Hvilket gør at de ofte selv begynder selv at producere i det små og ender med at blive stimulable i løbet af den receptive fase helt uden pres. Og så snart fonemet er stimulabelt oplever jeg (igen fuldstændigt ikke-empirisk) at børnene hurtigere generaliserer, da de jo pga den receptive fase de har været igennem eller er på vej igennem, på forhånd er helt klar over hvornår de skal bruge denne nye lyd i deres inventar.
http://bit.ly/1pZojQ8
De grundlægende spil på fonemniveau og stavelsesniveau har været nemme/hurtige nok at lave, derfor er det dem jeg har lagt ud først og gratis via TinyTap.
Forøvelserne, enstavelses non-ord (kaldet korte vrøvleord i materialet), flerestavelses non-ord (kaldet lange vrøvleord i materialet) og niveauet med de rigtige ord har være anderledes omfattende at producere. Derfor har jeg valgt at disse ikke bliver lagt ud gratis men for et lille beløb, via min Selz butik.

TinyTap spillene bruger jeg som regel enten sammen med eller efter mine analoge/papir materialer, nemlig mine lydsymbolkort (som du kan læse om og købe her). Nogle børn har for svært ved at sætte hastigheden ned når de laver noget på iPad og med dem bruger jeg kun analoge materialer. Med andre børn fungerer iPad spillene som den bedste motivation til de mange gentagelser. Det vigtige er at barnet lytter, vurderer og svarer efter overbevisning, så er metoden underordnet.

Derfor har jeg valgt at samle alle de materialer jeg bruger til den receptive fase i én lille pakke, som faktisk er blevet en forholdsvis stor pakke.
Pakken til fronting af /k/>/t/ og /g/>/d/ indeholder nemlig:
  • 4 pdf dokument med hver 15 stk lydsymbolkort på 5,5 x 5,5 cm med hhv /k t g d/
  • 1 jpg billede med alle 4 lydsymboler samlet
  • 1 word dokument med forslag til korte vrøvleord, lange vrøvleord og rigtige ord
    20 stk (eller så mange jeg har kunne finde på) med lydene /k t g d/
  • 1 pdf dokument med links til følgende TinyTap games:
    • Forøvelse til fronting /k t g d/
    • Fonemniveau /k t g d/
    • Stavelsesniveau /k t g d/​
    • Korte vrøvleord /k t g d/​
    • Lange vrøvleord /k t g d/​
    • Rigtige ord /k t g d/​
Og hvis du køber pakken lige nu, får du også forøvelserne til backing med også!

Du kan hente denne første receptive pakke lige nu til nedsat pris lige her.

Jeg har både analoge og digitale materialer klar til 5 andre processer, men det tager lidt tid lige at få tjekket op på det hele og lavet klar til Selz butikken, men jeg skal forsøge at nå det i løbet af april.

Skriv gerne til mig hvis der er nogle processer eller andet du særligt ønsker til din praksis!

Og forresten, vær lige obs på at jeg i ordlisterne har valgt at skrive ordene med det fonem, som de skal udtales med og altså ikke efter dansk stavekonvention. Hvis du videregiver ordene direkte til forældre, så husk at gøre dem opmærksomme på dette og betydningen af det. Ellers ender du med at børnene for eksempel træner med bløde d'er i stedet for /d/.

Håber det er noget du kan bruge :)

Fuld receptiv pakke til fronting /k t g d/ - lige her.

Tjek proberne

Overskriften lyder helt som på astronautsprog, men nej det er bare audiologopædisprog :-)

Jeg har nemlig lavet et lille dokument, som jeg glæder mig til at bruge når jeg kommer tilbage på arbejde - og som jeg tænkte der måske også var andre der kunne have gavn af.

OBS dette indlæg er helt klart især for professionelle.
Så hvis du ikke aner hvad jeg taler om springer du bare let og elegant over det.
I et forsøg på at gøre det nemmere for mig at holde øje med udviklingen i mine 'untreated probes' ved forskellige typer intervention, har jeg lavet et dokument til lettere at indsamle OG få en grafisk repræsentation af data (som ofte er lidt lettere at videreformidle) uanset hvilet mål jeg arbejder med.

Dokumentet kan du downloade HER i min butik. Det er gratis i bytte for din email adresse som bliver tilmeldt mit nyhedsbrev (du kan når som helst melde dig fra igen med 2 klik).


Sådan bruger du probe tjek dokumentet

Øverst skriver man (som så ofte) barnets navn, men også hvad målet med undervisningen er.
Her tænker jeg både hvad man underviser for (ex h-sering) metoden (ex skelneøvelser) og niveauet (ex sætningsniveau), men evt også ønsket udfald bare for at holde sig selv lidt på tæerne (ex upåfaldende udtale af R i 80% af 10 ord efter 8 ugers undervisning).

I Probe Tjek Tabellen skiver man nedad de 10 prober, som man har udvalgt (fonemer/stavelser/ord/sætninger/bevægelser/opgaver til udpegning eller andet), der passer til det mål man har sat for barnet. Inden undervisningens start og herefter med den frekvens som man har bestemt sig for tester man disse untreated probes for at monitorere om undervisningen har effekt på disse.
Afhængigt af hvad man ønsker generaliserings information omkring, kan proberne være mere eller mindre lig det materiale der undervises i.

I første linje skriver man datoen for probe tjekket og i anden linie hvis der er noget særligt omkring perioden eller hvilken måde proberne er eliciterde på.

Herefter eliciteres proberne og der sættes hak i den relevante kolonne.
Jeg har valgt at lave 3 kolonner (-, >, +), som man jo kan vælge at bruge som man ønsker eller holde sig til 2 (korrekt/ikke korrekt) hvis det er det man ønsker. Den midterste kolonne (>) har jeg lavet for jeg ved nogle typer af mål godt lide, at have mulighed for at notere en mindre forbedring, der dog ikke resulterer i et 100% korrekt svar, da denne fremgang er mindst ligeså relevant.

Når I er igennem alle 10 prober er det nemt at tælle hakkerne op i hver kolonne og regne om til procenter (1 hak = 10%) og der er også plads til at skrive hvor stor mange procentpoint barnet er gået frem.

Man kan stoppe her, men for mange mennesker oplever jeg at en eller anden form for grafisk fremstilling siger mere end ord og og tal. Derfor har jeg også lavet Probe Tjek Grafen på den nederste halvdel af siden.
Her kan man oversætte procenterne til et søjlediagram ved at farve en firkant pr 10%. Det er tydeligst at følge udviklingen indenfor hvor søjle, hvis hver søjle har den samme farve hver gang.

Billede herover har jeg udfyldt for at illustrere brugen, men jeg håber da klart at det vil være den type udvikling mod store grønne søjler der kommer til at præge mine probe tjek :-)

Husk at printe på begge sider af papiret, hvis du vil spare plads (og blæk og papir) eller har flere prober du vil tjekke i samme undervisningsforløb.

Nogle ønsker?

På sigt tænker jeg at lave nogle forskellige versioner til nogle af de vanskeligheder jeg arbejder med ofte, hvor der både er pre-udvalgte prober og inkluderet billedmateriale til dem i et.
Så hvis du nu sidder derude og tænker jeg arbejder hele tiden med X, så skriv det lige i en kommentar til dette indlæg, måske kan jeg starte med netop det mål.

Vind fra Duckie Deck
(bla. sidste uges app)

Ugens app var i sidste uge; Huff n' Puff (som du kan læse om her) - en super fin app der bruger pust som interaktionsform.

Hvis du synes den lød spændende, så bliver det rigtig spændende nu...
For nu kan du nemlig vinde et gratis eksemplar af Huff n' Puff, ved at tilmelde dig Rafflecopter-lodtrækningen nederst i dette indlæg.

Du får samtidig chancen for også at vinde en anden sjov, simpel og cute app fra Duckie Deck...

Den hedder Card Wars, kan købes både til iOs og Android,

Card Wars (25 kr) er det klassiske kortspil "krig", i fine pastelfarver.
De 2 spillere trækker hver et kort, det kort med lavest værdi gives/hives over til vinderen. Så man få chancen for at øve sig i og tale om størst/mindst, høj/lav værdi, samt få fornemmelsen af en masse små tab/vind men hvor man spiller videre uden man hænger fast i det som noget endeligt (og for nogle børn frygteligt).

Som du kan se i videoen herunder, er det et spil hvor mennesker i alle aldre kan være med.




Det er så dejligt når børn begynder at være en alder, hvor man kan spille spil med dem, som begge parter kan være med til på lige vilkår OG som begge parter kan blive optagede af.
Krig er et af de tidlige spil til at opnå dette.

Eksempelvis er billedlotteri et af de første spil som børn og voksne kan spille, hvor barnet har ligeså stor chance for at vinde som den voksne. Men til forskel har jeg aldrig mødt en voksen som reelt synes det var spændende i sig selv at spille billedlotteri.
Derfor kan det nu være ganske sjovt at spille billedelotter alligevel, fordi man laver noget sammen og barnets glæde er smittende. Men voksne aggerer anderledes når de er i situationer med "ligeværdige modstandere", som jeg tror på er rigtig behageligt, sundt og selvværdsopbyggende for barnet.

Cleo som lige er blevet 3 år kan faktisk godt være med til at spille spillet. Hun kan ikke aflæse tallene, kender ikke deres værdi og forstår ikke større end/mindre end konceptet til fulde. Men, hun kan jo ikke rigtig gøre noget forkert i spillet, hun synes det er sjovt og så opfanger hun jo også langsomt noget omkring tal og forhold når vi spiller og de samtaler dette afleder.
Ellers er det mest mig og Bjørn på 7år der har været i krig.

Jeg har tilføjet Card Wars til listen "Diverse spil/app - til voksne og større børn". Du finder alle mine lister med anbefalede apps HER.

Nu er det bare og tilmelde dig lodtrækningen herunder, senest tirsdag d.3/2 kl.12 - og krydse fingre :-)

Og hvis du er en af de 5 (!) heldige vindere, så får du BÅDE Huff n' Puff OG Card Wars.

a Rafflecopter giveaway

Puuuust til Padden

Ugens app er fra Duckie Deck
og hedder Huff n' Puff (16 kr).

Appen er simpel og sød - to af de kvaliteter jeg sætter højt når det kommer til apps.

Og så kan den bruges til at arbejde med og tale om pust/ikke pust i sproget.

Nogle børn med udtale/fonologiske vanskeligheder deaspirerer nogle af deres lyde/fonemer. Så eksempelvis /p/ udtales som et /b/, hvilket gør at man ikke kan høre om barnet siger /pil/ eller /bil/. Der er også børn som gør det omvendte (aspirerer), men dem er der endnu færre af.

Når man skal forklare forskellen mellem /p/ og /b/ - hvis man enten vil forsøge at instruere barnet i at udtale /p/ eller hvis de skal lydskelne. Så kan det være en god ide at starte med at starte med at tale lidt om pust i en ikke sproglig kontekst inden man bevæger sig til det der skal trænes.

Det er her Huff n' Puff kan komme ind.

Appen består af 25 simple men farverige tegninger af ting som du kan puste til og få en reaktion.
Se nogle af dem herunder.


Du skifter mellem billederne ved at tappe på den lille sorte fyr i hjørnet og det fungerer som et lille (bitte) spændingselement at se hvad der mon nu kommer for et billede.

Det er iPaddens mikrofon som registrer pustet, så vend evt iPadden så mikrofonen peger mod barnet.
Mikrofonen er på kanten af den korte ende hvor kameraret også er, altså i den modsatte ende ifh home-knappen.

Herunder er en lille video hvor du kan se nogle af bevægelserne, som pustet skaber.

dfdfdf

Pust og se hvad der sker.

Pust hård og pust blødt og tal om hvordan det føles forskelligt, selvom begge dele er et pust.

Hvis det er relevant for barnets udtale, så prøv med nogle kraftige p'er og b'er. Dette kan appen godt opfange forskellen på (men det virker ikke rigtig med /k/ og /t/, som man ex ellers kunne håbe).

Når barnet har en ide om forskellen mellem pust og ikke pust, så kan I gå videre til at træne med de rigtige fonemer.

Appen kan selvfølgelig også bruges til at tale om åndedræt, vejrtrækning, blæst m m.
Og den er også bare sjov at lege med for børn. Især de meget iPad glade børn, da det for dem er forfriskende med en app for interaktionsformen (pust) er en anden end de er vant til (fingre).

 
 

Helt tilfældigt har jeg her til aften læst De 3 små grise som godnathistorie for Cleo (der fik vi også pustet en del), så imorgen tror jeg også hun skal prøve at lege lidt med Huff n' Puff... God fornøjelse!