Viser opslag med etiketten Tosproget. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tosproget. Vis alle opslag

Guf fra Danmarks Læringsfestival (del 2)

Nå, hvad så vi ellers ude over en masse gode bøger da vi var til Danmarks Læringsfestival i denne uge.
Her er et lille udpluk:
Kuglestol / Protac SenSit
Hos Protac prøvede vi deres store kuglestole, hvor man kan sidde og blive krammet af de store flapper fyldt med kugler. Jeg synes godt man kan mærke en beroligende effekt når man sidder i dem, men det er lige før man ønsker at de er endnu tungere. De havde også veste med tyngende kugler i, som jeg heller ikke har set før.
Hvis du ikke kende til konceptet med de krammende/tyngende kugler eller hvilke børn der kan have gavn af dem, så se mere her.

Hos Koncepthuset Heckmann fik jeg de her rigtig fine postkort, mednogle udemærkede værktøjer/huskeregler:

Jeg har tidligere hørt navnet Filmkompagniet, men jeg vidste slet ikke hvor mange små film om eksemplarisk undervisning og lærering de har produceret og liggende gratis på deres hjemmeside.
For eksempel skal jeg lige have set følgende:
- Den sproglige dimension; om hvordan man kan integrere dansk som andetsprogs undervisningen i den generelle faglige undervisning.
- Opdagende skrivning: om ja, opdagende skrivning
- Bag enhver handling ligger et behov; en serie på 5 små film om konflikthåndtering i skolen
- Inklusion i klassen; en serie på 3 små film hvor man følger 2 lærere der modtager vejledning omkring elever med opmærksomhedsvanskeligheder og bruger pyramiden fra De utrolige år.

Jeg kiggede på Hogrefe's Psykologisk førstehjælp materiale, som giver børn en 6 trins skabelon og hjælper børn til at identificere, sortere og tale om følelser. Alle oplever vanskelige følelser, men hvordan kan man tackle det så Materialet - rigtig fint umiddelbart. Der var også en udgave til unge.


Vi hilste på den kæmpe store matematikfessor-mand der gik rundt på udstillingen. Cleo kendte godt ordet matematikfessor, fordi Bjørn nogle gange har lektier for i matematikfessor (det fungerer super godt), men synes det var super forvirrende at ordet dækkede over den der kæmpe dukke der forsøgt at high-five hende. Jeg har efterhånden, med en helt overdreven entusiasme, krammet VIRKELIG mange sære kæmpe-dukke-figurer diverse steder. Fordi ingen af mine børn nogensinde har været særligt vilde med den der type kæmpe-dukke-figurer, hvilket altid resulterer i jeg jo så må være den der viser at de ikke er farlige og søde.

Vi opdagede også det gratis spil lognumber, hvor man gratis kan lave plus og gange stykker med lige og ulige tal, i en matrix, på dansk og engelsk. Ikke hverken revolutionerende eller videre kønt, men bestemt et spil jeg tænker både Bjørn og Cleo vil synes er sjovt, og med flere forskellige niveauer.

Vi prøvede også FitLight lysene, som er lidt ligesom de der lys på tagene på tårnlegepladsen. Men disse lys kan man selv placere, rykke rundt på og programmere, så man kan bruge dem til en masse forskellige aktiviteter. Rigtig smart til at få en masse bevægelse ind i opgaver som normalt ikke kræver bevægelse - gamification er sagen - Se deres idebank her.

Også til bevægelse i hverdagen, prøvede vi iMO-learn, som er nogle dynamiske siddemøbler med indbygget bevægelsessensor. iMO'erne er nærmest skæve kasser, man kan vende og dreje, gynge og vippe på. Vi så en demonstration hos SiS, hvor kasserne udover siddepladser skulle bruges til at afgive svar i både en quiz og i en lille staveopgave.

Og nu er jeg jo lidt en sucker for at lege og legetøj, så var også glad for det katalog vi fik fra av form. For eksempel har jeg drømt om sådan en papirreol længe. Man kan få en masse andet legetøj i forskellige kategorier det meste rettet mod institutioner og lignende. 
Efter vi prøvede sådan et to-vejs mikroskop for nylig til Naturdag i byhaven i Nørrebroparken er det helt klart også kommet på ønskelisten. Det var overraskende sjovt også at kunne se de små dyr vi fandt nedefra. En bænkebidder er markant sjovere nedefra end oppefra for eksempel.
Av form har også en masse inspiratinsvideoer, se fx alle de sjove flette, knytte og perleideer her.

Vi talte også lidt med en flink dame fra HøjtBegavedeBørn.dk og lærte Quizizz (ligesom Kahoot) at kende ved et af IT-torvet oplæg.

Og så spiste vi simpelthen den lækreste mad fra Bella Centerets catering. Normalt synes jeg konference mad er super kedelige sandwiches eller salatbarer, men mums mums mums hvor der var både udvalg og lækre kvalitetsretter - glædelig overraskelse.

Alineas materiale til at arbejde med semantik i forbindelse med læsningen.

Vi købte nogle rigtig fine og simple dækkeservietter hos LærLet. De dækkeservietter som børnene har brugt når de tegner (som jeg skrev om her) er ved at være slidt helt ulæselige og de her passer designmæssigt lidt bedre ind i stuen, så jeg tænker, at vi måske også skal have en lille periode med dækkeserviettet når vi spiser aftensmad.
Det var svært at vælge men jeg endte med den med tabellerne og mål&vægt til Bjørn og alfabetet med små og store bogstaver til Cleo.

Hos Symbolia fik jeg en gennemgang af deres Boardmaker lignende program og besked om at Widgit Go denne sommer kommer på dansk.

De store forlag havde alle deres forskellige serier med til læseundervisningen i indskolingen, men jeg talte også med:

Jonas fra Lær og lev, som var godt i gang med en række bøger og opgavehæfter på forskellige niveauer, som vil kunne bruges som supplerende materiale til indskolingens grundsystemer.

Birgitte fra Se Lyden, som var et omfangsrigt system til indskolingen. Konceptet går mere eller mindre ud på at lærer børnene alle bogstavernes betingede udtaler fra starten af grafem/fonem introduktionen. Dette gøres via bogstavkort med en grafem forside og lydsymbol bagside,  plancher børnene kan bruge til enten læsehjælp eller stavehjælp, interaktiv og online version.

Alt i alt ender der med at være rigtig mange tegninger, kort og plancher at holde styr på og det springende punkt, som efter min mening er at finde ud af præcis hvilken lyd bogstavet siger netop i det ord barnet er ved at læse eller hvilket bogstav barnet skal vælge til at symbolisere en specifik lyd, er der stadig ikke megen hjælp til. Så som startpunkt i læseprocessen synes jeg ikke systemet fungerer, men som supplement, til at tale om konceptet (ét bogstav kan have flere lyde og én lyd kan komme fra flere forskellige bogstaver) og måske vælge nogle plancher ud som man vil arbejde med i en periode tænker jeg dele af systemet kan være rigtig fint.

Sprog er en gave - fra mor og far

For nogle måneder siden skrev jeg et indlæg om nogle små videoer om sprogstimulering af tosprogede børn, som jeg havde fundet.

Nu er jeg faldet over nogle andre af samme type...


Det er Lyngby-Taarbæk kommunes videoer til støtte og inspiration for forældre med tosprogede børn, til at tage en aktiv rolle i udviklingen af barnets sprog: 'Sprog er en gave- fra mor og far'.
Samme navn som social-, børne- og integrationsministeris insirationshæfter til forældre og pædagogisk personale fra 2013, som jeg faktisk lige tror jeg skal have sendt til et par af mine institutioner.

 
Videoen tager udgangspunkt i en dreng i 0.kl og nogle børnehavebørn og har pointer som:

  • sproget er vigtigt
  • giv barnet en masse ord
  • man kan sætte ord på alt
  • sæt ord på det barnet er optaget af 
  • tal med dit på det sprog du er mest komfortable
  • barnet vil gerne kommunikere
  • de voksne er rollemodeller
  • læring må gerne være leg
  • det er en særlig opgave at lære to sprog, men det er også en gave
  • man lærer sprog hvor man bruger det og ved at afprøve det
  • at læse og tale om bøger er en god måde at lære sprog, og de kan lånes gratis på biblioteket 
  • læs gerne den samme bog flere gange
  • barnet skal gøre sig erfaring og ikke kun den voksne der fortæller hvad tingene hedder
  • vær nysgerrig på det barnet oplever
  • hvis forældre er opmærksomme på at støtte børns sprog fra fødslen så klarer de sig bedre i skolen
  • jo større ordforråd, jo nemmere ved at løse opgaver og færdes i sociale sammenhænge 
  • (og den måske lidt stramt optegnede:) hvis man har et godt ordforråd når man starter i skolen, så har man også en god chance for at få en god uddannelse senere hen.

Jeg synes Århus kommunes video: 'Tal sproget frem', var lidt mere glade i tonen, men videoerne er jo forholdsvis korte så forældre kan nok godt overskue at se begge video og så måske tage lidt forskelligt med sig fra hver video.

Begge film findes på dansk, engelsk, somali, tyrkisk og arabisk. Derudover er 'Sprog er en gave' også på albansk, urdu, mandarin og polsk hvilket 'Tal sproget frem' ikke er. 'Tal sproget frem' er så tilgengæld på vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto, hvilket denne video ikke er.


Herover ses den danske version, klik på sprogene herunder for at komme til udgaven på sproget.
På alle sprogene findes også en handout, hvor man kan læse kort om videoen og komme til videoen via en QR kode.

nå!

Jeg er nok ikke den eneste der har set den super sjove, genkendelige og samtidig oplysende infografik, fra Københavns Sprogcenter, på de sociale medier i dag. Jeg så den først over hos ElektronistaInstagram og den handler om det lille ord "".

Guiden illustrerer rigtig fint hvorfor dansk er et virkelig besværligt sprog at lære.
Men også hvordan det, på papiret, samme ord kan betyde forskellige ting afhængig af tonen, længden på vokalen, stødet, mimikken eller konteksten. Noget man som dansktalende voksen ikke rigtig tænker over tildaglig, men som børnene også skal holde styr på når de lærer nye ord.

Dette er også en af grundene til at børn ikke bare lærer et ord ved at høre det en gang eller i en kontekst. De lyde vi siger, når vi siger et ord, er blot det lable vi har valgt til et begreb afgrænset på én helt specifik måde. Dette forvirres så yderligere af, at 2 helt enslydende ord kan være labels til 2 helt forskellige begreber (ex pære (frugten) og pære (i en lampe). Held og lykke!

Se mere om at lære ord og ordforråd i indlægget her.

df

Guf fra Danmarks læringsfestival (del 1)

I dag var jeg på Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret (du kan måske huske at du læste lidt om det i indlægget her). Det var rigtig godt, selvom det ikke helt forløb som forventet...

Cleo var nemlig noget sløj her til morgen, så tog hende med på min planlagte tur ud og få ny inspiration. Derfor fik jeg ikke rigtig hørt så mange oplæg som planlagt, men ellers gik det ok at have ende med. Man skal jo kun gå ca 4 m før man blir tilbudt et nyt stykke messe-slik, så der var konstant (omend forholdsvis usund) underholdning.

Jeg hørte om festivallen sidste år, men først efter den var afholdt, så jeg har gået og holdt øje med hvornår den kom igen. Og jeg skal helt sikkert med igen næste år.

Læringsfestivallen, der arrangeret af Styrelsen for IT og læring og Center for Undervisningsmidler i Danmark, har et stort udstillerområde som er gratis og et program med flere gratis oplæg i løbet af dagene. Derudover er der et 2 dages konferenceprogram, som man skal betale for at deltage i.

Herunder har jeg samlet et lille udpluk af de ting jeg så i dag, som jeg synes var allerbedst.
God fornøjelse :)

For det første har jeg opdaget hvor mange forskellige systemer med digitale læsebøger der findes. Jeg må indrømme at jeg har glemt alle de forskellige navn, men bed mærke i fx Læsemaskinen, som havde rigtig mange små letlæsnings faktabøger med emner fra Daniel Agger over Mø til Ertebølletiden og Pandaer.

Hvis du læser med her (og måske især på Instagram), ved du nok godt at jeg er lidt af en sucker for en anderledes, sjov eller god børnebog. Og hos familieforlaget Lamberth, som jeg ikke kendte til før, fandt jeg flere både rigtig gode, sjove og anderledes bøger.
Vi kom hjem med:

  • Åh nej - en bog uden tekst, hvor hver anden side er gennemsigtig med en smule tryk, som ændre illustrationens fortælling markant og gør det oplagt at sige "Åh nej"
    Jeg tænker at jeg vil bruge bøgen som samtale starter, både til generel sprogstimulering og elicitation af spontantale.
  • Godt eller Skidt - om en kanin og en mus der er venner. Her er også meget lidt tekst. Der står faktisk kun enten "godt" eller "skidt" på hver side. Tænker den også vil være en god samtale starter og så vil den fungerer godt sammen med en betragting som vi har haft talt en del om; nemlig at der er noget godt ved alting og noget dårligt ved alting. Vi leger tid med at finde det dårlig og det gode ved noget. Det kan nemlig være rart at være vant til, når man en gang imellem bare synes alt ved en situation er noget lort.
  • Lidt af hvert - et format som der findes mange andre bøger med, hvert opslag er nemlig en samling af illustrationer og ord der alle tilhører en semantisk kategori. Men hvor rigtig mange andre bøger altid bruger de sammen overbegreber (typisk mad, dyr, farver, transportmidler...) så har kategorierne lige fået et lille twist i denne bog - Ex: Steder man kan opholde sig, Våde ting, Ting der bevæger sig og Om hvad og hvor man kan læse.
    Min plan er at bruge den til stimulering af ordforrådet (se mere om dette i indlægget her)
  • Alle har en bagside - super sjov bog, som også skal bruges som ordforrådsstimulerende samtalestarter, men for skolebørnene. Den handler om kroppen, både på mikro- og makroplan. Hvordan er kroppen forskellig, hvad er hvad hos hvem. Tegningerne er sjove og overraskende detaljerede og den er ikke bange for at gå i detaljer som andre bøger ofte skipper hen over.
  • Den fineste prinsesse - højtlæsningsbog til herhjemme, som passer perfekt ind i Cleo på 4 år som helt klart er inde i en fase hvor alt er lort og prut. I hendes børnehave har hun hørt nogen sige at prinsesser ikke prutter, det modbeviser denne bog klart og tydeligt (Bjørn der overhørte en af gennemlæsningerne blev nød til at sige "Ad" på et tidspunkt).
Derudover kiggede jeg også på deres Kig og snak om serie, med masser af mylderbilleder og ting man skal finde. Især den om Transport tænker jeg ville være et hit blandt mine småt talende drenge.
Samt den nye udgave af De første 100 ord, billedordbog opdelt efter emner og med en tilhørende ordliste (her), hvor du kan læse hvad ordene hedder på engelsk, albansk, arabisk, kinesisk, polsk, rumænsk, russisk, serbokroatisk, thai, tyrkisk eller vietnamesisk.

 
 
Hos forlaget Turbine fik vi et par bøger til 10 kr stykket (!?!) blandt andet:
Hos Akademisk forlag fik jeg en bog om Læseforståelse gennem strukturerede tekstsamtaler og hos forlaget Carlsen et lille mini PIXI-bibliotek, med 8 små Rasmus Klump historier samlet i 1 tyk PIXIbog (se mere om vores yndlings PIXIbøger i indlægget her) - helt gratis, blot ved at skrive mig op til deres nyhedsbrev.

Nu kigger jeg lige på uret og ser at jeg hellere må gå i seng.
Så jeg vil slutte dette indlæg her, og fortsætte med en del 2 i morgen, for jeg så mange flere interessante produkter, ideer, programmer, spil, materialer og koncepter.

Hvis du læser dette onsdag d.16/3, så kan du måske stadig lige når ud i Bella Centeret inden de lukke kl 17. Og hvis du ikke vil gå glip af Læringsfestivallen næste år, så tilmeld dig deres nyhedsbrev her.

Tal sproget frem

I dag faldt jeg tilfældigt over en lille video fra Århus kommune, som jeg i al fald ikke kendte til og som giver noget jeg selv har svært ved at give de familier jeg arbejder med;
Nemlig information om hvordan man kan tale med sit barn, for at barnet udvikler et godt sprog - på andet end dansk eller engelsk.

Baby, Dreng, Kaukasiske, Barn, Familie, Lykke, Glad
 Far, Søn, Islam, Muslim, Barn, Familie, Dreng, Forælder


Musikken til sidst er måske liiiiige i overkanten :-D,
men ellers synes jeg det er en rigtig fine lille video, der kommer ind på en masse relevant, indeholder gode eksempler og er lige til at overskue for de fleste (15 min).

Jeg tænker, at det måske endda er en jeg kan se sammen med nogle forældre og så trykke pause her og der, så vi kan tale sammen om hvad de tænker om det de ser på videoen og hvordan de forestiller sig at de kan gøre noget lignende i hjemmet.

Filmen hedder Tal sproget frem og her er hvad Århus kommunes Børn & Unge selv skriver om den:
"Filmen henvender sig til dig, der har et barn med dansk som andetsprog mellem 3 og 6 år.

I filmen følger vi pigen Isra, som har dansk som sit andetsprog og tyrkisk som sit modersmål. Vi er blandt andet hjemme hos Isra, med Isra i børnehave og på indkøbstur med Isra og hendes mor.

Gennem filmens eksempler kan du få ideer til, hvordan du som forælder kan støtte dit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Filmen viser også eksempler på, hvordan børnehaven arbejder med at støtte dit barns sprog."
Herunder ses videoen på dansk:


Det særligt smarte ved videoen er dog at den er let at dele og at den findes med speak på flere forskellige sprog:
Videoen handler jo om og er målrettet familier hvor der tales andet og mere end bare dansk, men meget af informationen og især eksemplerne kan lige vel bruges til de familier hvor der kun tales dansk, i en snæver vending.

Far, Søn, Håber, Barn, Dreng, Familie, Mennesker, Mand
Mom, Datter, Kvinde, Pige, Dame, Kid, Barn, Mor