I dag vil jeg gerne dele et indlæg fra bloggen Planning with kids med jer.
Jeg læste det for efterhånden flere år siden, men jeg synes stadig, at Nicole simpelthen har skrevet en rigtig god liste med strategier du kan bruge til at få dit lille barn til at samarbejde med dig.
Herunder har jeg oversat overskrifterne for de 10 punkter. Måske bruger du nogle af dem i forvejen, måske ikke, men jeg synes helt sikkert at de er en godt startpunkt.
Franka er efterhånden blevet 1½ år og hendes ordforråd er i en af de sjoveste faser.
Hun har altid været fuld af lyd og kommunikation. Men over de sidste par måneder er antallet af "rigtige" ord - altså en lyd der betyder det samme i flere forskellige kontekster - bare steget og steget. Og den sidste måned er det gået helt amok.
Forleden læste jeg titlen på en bog for hende, som vi aldrig havde læst før. Den hed "fødselsdag i boghandleren" og så snart jeg havde sagt det stak hun begge hænder i vejret og råbte "HURRA".
Så hun har tydeligvis fået fat på et eller andet omkring ordet fødselsdag - det første skridt.
I starten når små børn begynder at bruge noget der mindre om rigtige ord. Er ordene såkaldte holofraser, hvor et enkeltord i virkeligheden dækker over en meget længere betydningshelhed. For eksempel har Franka længe brugt /ma/ for: "jeg er lidt tørstig eller sulten jeg vil gerne have noget at drikke eller spise". Eller /lå/ for "vi skal putte låg på eller vi skal lukke flasken/gardinet/kassen/gryden".
Næste overlappende udviklingstrin er at ordene i stedet knyttes til enkelte elementer. I starten overextendes ordenes betydning (ved altså ikke hvad det hedder på dansk). Så det samme ord bruges til flere elementer, som voksne har flere forskellige ord for. For eksempel havde Franka lige lært at sige "VOV", hvilket betød hund, lige inden vi tog på ferie i slutningen af februar. Men "VOV" betød samtidig også både fugl, kat, hest, ko og bare dyr generelt.
I løbet af ferien gik det dog op for hende at de fugle havde en anden lyd tilknyttet nemlig "BIP". Det var tydeligt at lige da hun lærte dette nye ord overextendede hun også dette. Så der var lige 1-2 dage hvor hunde pludselig også sagde "BIP", og så kom der styr på, at der var fugle der sagde "BIP" og andre dyr der sagde "VOV". Efter at have råbt "BIP" efter alle fugle et et par dage, begyndte der pludselig også at komme forsøg på andre lyde for andre dyr end fugl og hund.
Og SÅ er det jo, at de sprogglade forældre slår til med masser af udpegning af og samtale om dyr i virkeligheden, dyr i bøger og hvor man ellers kan finde dyr.... Så i løbet af marts begyndte Franka at bruge forskellige ord for hund, fugl, kat, ko, gris, får, hest, bjørn/løve/tiger og så kigger hun undrende på fisk.
Når vi taler om dyrene bruger vi altid deres rigtige navne og så deres tilknyttede lyd. Altså ingen vovhunde eller pruhheste, men hunde der siger vov og heste der siger pruuh (eller faktisk siger vores heste klik-klok-klik-klog, for jeg er herre dårlig til pruuuhh lyden). Dyrelydene er typisk simplere opbyggede og derfor nemmere for små børn at sige tidligt. Derfor siger vi altid dem når vi taler om dyrene - der blir simpelthen større chance for at barnet selv gir lyden et forsøg. Men samtidig vil vi ikke berøve dem fra det input det er til der voksende ordforråd at høre det rigtige navn for dyret. Og så snart Franka går fra at sige "VOV" til at sige "hund", begynder vi i højere grad at stimulere næste udviklingszone, ved at skelne imellem hunde som er pudler og schæferhunde m m.
Vi glæder os allerede til underextion, det kan give nogle gode diskussioner med en 2-3 årig :-D
Jeg elsker at sove - og er sikker på det er godt og sundt.
I gamle dage skulle jeg gerne sove minimum 10 timer i træk om natten (og sov nemt mere hvis der ikke var et ur der ringede). Da jeg blev gravid med Bjørn viste det sig, at jeg har for lavt stofskifte, som jeg nu tager medicin for - et af symptomerne er træthed.
De seneste 8 år har det jo så i langt højere grad været diverse børn og ansvarsområder der bestemmer mig hvornår jeg sover end det er mit søvnbehov. Og faktisk fordi jeg "i gamle dage" mere eller mindre altid var træt og derfor har vænnet mig til at være aktiv på trods af træthed.
Så hvad mit egentlige søvnbehov er, tror jeg at jeg må vente med at finde ud af til børnene er blevet større...
En ting er sikkert jeg elsker at sove og synes det føles super genopbyggende af min krop og hjerne.
Hvorfor jeg altid argumenterer for at alle i familien skal sove så meget de overhoved kan komme til.
Hvormeget vi mennesker og især børn "bør" sove, i følge videnskaben, kommer tit bag på folk.
Så her er en lille infografik fra USA National Sleep foundation via DR.
Få du sovet nok?
PS: hvis du er havnet på siden fordi, eller sad og håbede at dette indlæg ville handle om den kontroversielle bog "god nat og sov" godt, så er jeg ked af at måtte skuffe dig. I stedet kan jeg dog anbefale "The no-cry sleep soultion".
Jeg kan ikke huske hvor det var jeg hørte sætningen, men jeg synes den var god lille reminder, der i al fald har hængt fast hos mig....
Børn lærer i relation og af relation.
Nyt læres når børnene er sammen med os, men også af selve det, at børnene er sammen med os.
Hvis relationen ikke er tilstede kan man næsten ligeså godt opgive at videregive læring, hvorfor en god relation er en god investering og læring i sig selv.
Lidt i samme tråd har jeg herunder samlet nogle skønne videoer af børn der tydeligvis har lært noget i af de voksne omkring dem. Jeg tvivler på at det er noget de voksne har forsøgt at lære dem bevidst. Men disse børn har være i relation til deres tætte voksne, observeret dem og på den måde "fået det ind med modermælken".
Måske er det fordi jeg selv lige var på førstehjælpskursus i går, men rimelig imponerende baby der her giver hjertemassage:
Hvis du ikke har set den lille mini korleder i videoen herunder, så god fornøjelse. Det er helt utroligt som hele udtrykket, kroppen og følelsesudtrykket rammes.
Lidt en anden musik genre, men hør lige en skøn lille 2 årig rapper:
Stadig hiphop genren, men nu dans. Jeg er især vild med hans holding og små bevægelser, når han står og kigger på farens stykke, SÅ godt ramt.
Og tilsidst en video hvor læringen går den anden vej. For glem ikke at vi voksne også lærer både i og af vores relation til børnene.
I video herunder har et kompani med moderne dansere taget en 1 årig med til træning får at få ny inspiration til naturlige bevægelser. Også sødt at se hans undren og glæde over denne lidt kongens efterfølgr leg :-)
Noget af det som Bjørn glæder sig allermest til er at lege borte-borte-tit-tit med Franka. Han har forsøgt ca 1 gang om ugen siden hun blev født og nu hvor hun er blevet 4 mrd begynder der at være hul igennem. Jeg tror det er fordi han kan huske hvor sjovt Cleo synes det var når han gjorde det :-)
Gemmeleg i alle dens former er et stort hit hos børn, store som små. Og personligt synes jeg også det er en af de oprigtigt sjove lege man som voksen kan lege. Både med 1-2 børn med også med større børnegrupper.
Noget af det allersjovest jeg kan huske fra da jeg var lille, var en sjælden sommeraften, hvor alle gårdens voksne også lige pludselig gad at være med, og der var kæmpe-dåseskjul i gården.
Som nævnt tidligere, er det som regel sjovere for alle parter at lege eller spille spil, hvor alle deltagerne har lige chance for at vinde.
En undtagelse for dette er gemmeleg med små børn.
I 2-3 års alderen synes børn typisk at gemmeleg er sååååå sjovt, men samtidig er de så notorisk dårlige til at gemme sig at det i sig selv gør det sjovt at lege med dem.
Det giver også et godt indblik i hvordan deres hjerner fungerer. Når Cleo fx bliver ved med at gemme sig det samme sted igen og igen, eller konsekvent gemmer sig det sted jeg lige har gemt mig. Kan jeg se hun har omtanke nok til at se nogle gemmesteder er bedre end andre, men ikke nok til at regne ud hvilke/hvorfor. Hun er smart nok til at kigge efter den mere succesfulde deltager og benytte dennes strategi, men ikke smart nok til at se hvorfor det ikke er smart at kopiere strategien 100%.
Billede herover var ikke del af en gemmeleg, men engang vi var i IKEA. Mig og Adam stod og diskuterede for og imod den ene og anden sofa. Pludselig så vi det-lille-blå-Cleo-spøgelse gående rundt i afdelingen i en blanding af undren og forundring. Vi var flade af grin :-D
Hos HowToBeADad bloggen har jeg fundet disse super sjove billeder af børn der gemmer sig. I indlægget her har han endnu flere... Nogle virkelig gode gemmesteder - nogle virkelig dårlige. Jeg kom i al fald til at grine af dem...
Ugens appe er sprogpakkens app, der netop er udkommet.
Den er gratis og findes både til Android og iOs (dog kun iPhone størrelse, så tap på det lille x2 i hjørnet for at få billede til at fylde hele din iPad skærm). Sprogpakkens er socialministeriets efteruddannelsesindsats for opkvalificering af det pædagogiske daginstitutionspersonale i Danmark.
Selve kurserne er afsluttede, men sprogpakkens hjemmeside har også en del materiale til forældre som ønsker ideer til hvordan de kan understøtte deres børns sprog.
Ofte med fokus på at gøre den voksne opmærksom på sin betydningsfulde position som sproglig rollemodel.
Appen der netop er kommet samler en masse gode råd til de sproglige rollemodeller.
Under Understøttende sprogstrategier findes en opslagstavle med forskellige sprogstimulerende "bud" som:
Hvert af disse punkter kan man tappe på og kommer til en lidt grundigere forklaring (der dog er lidt vanskelig at scrolle rundt i) og endnu bedre; se en lille video der forklarer punktet og eksemplificere ved at vise forældre og børn i en relevant situation.
Videoerne kan også findes her, men for nogen vil det være rart bare at åbne appen istedet for at skulle navigere hen til det rigtige sted på hjemmesiden (som ikke er super intuitiv).
Jeg har sagt det før; video er fremtiden... I en lille video kan man fylde utrolig megen information ind, på en måde hvor det virker lettilgængeligt for modtageren, i forhold til at læse den samme information. For de mennesker som har vanskeligheder med at læse kunne informationen ellers være direkte umulig at tilgå uden video.
For udnyttelse og opmærksomhed på dette bliver sprogpakken ugens app :-)
Jeg bliver tit overrasket og overvældende glad over, hvor kærligt og betænksomt Bjørn behandler sin lillesøster Cleo.
Han har altid haft en rigtig fin forståelse for hvad hun kan gøre og forstå. Og altid været villig til at tage hensyn til dette. Til tider synes han selvfølgelig at hun er vildt irriterende, men det er virkelig sekunder vi taler om, ikke minutter, timer eller dage.
Vi er sikre på at denne forståelse er hjulpet godt frem af deres aldersforskel.
Der er 4 år i mellem dem. Så da Cleo blev født, var Bjørn gammel nok til at forstå de begrænsninger en baby har og i stand til at sætte sine egne behov tilside i kortere periode med god forklaring og guidning. Han var derfor hurtig til at forstå at:
Hvis hun tager din LEGO klods, får du den meget hurtigere tilbage, hvis du forsøger at aflede hende ved at give hende noget andet mere interessant eller ved lige at vente det 1½ min det tager for hende at miste interessen for klodsen igen. Hvis du forsøger at tage klodsen fra hende, holder hun bare mere fast i den, hvis du bliver sur og råber eller slå bliver hun forvirret og bange og vil helt sikkert ikke slippe den. Det er sådan fordi hun er en baby og hun først skal lære hvordan man gør al ting.
Hvis du er rolig, bliver hun også rolig. Hvis du flyver op i det røde felt, flyver hun også op i det røde felt.
Når Cleo i en eller anden situation kommer udenfor umiddelbart udenfor pædagogisk rækkevidde for os voksne, er det sket flere gange at Bjørn er trådt til og har hjulpet hende videre. Han har fx hjulpet bedsteforældre med at få Cleo med ned af Nørrebrogade, ud af Kvickly eller op af trappen til 4 sal. Blot ved at opmuntre hende, finde på en sjov lege eller blot tilbyde hans hånd at holde i.
Selv om det selvfølgelig ikke virker altid og os voksne selvfølgelig skal være opmærksomme på, hvilken grad af ansvar han føler overfor hende. Så synes hun helt klart at det er noget andet, når han "gir den et forsøg" end os kedelig voksne.
Når de 2 fjoller sammen er det som om det er sjovere for begge parter, hvilket får mig til at glæde mig til at se hvordan dette udvikler sig. Søskende har tilsyneladende mulighed for en indforstået kontakt, jeg som enebarn i al fald ikke kan genkende.
Jeg blev inspireret til dette indlæg af den lille artikel HER, om hvordan nr i søskenderækken påvirker børns ordforråd og hvordan store søskende som er sensitive for yngre søskendes niveau og behov kan påvirke dette.
Faldt lige over den fineste video af 2 små tvillingedrenge der står og har en samtale.
Drengene pludre kanoniske (= det stadie af pludren, hvor barnet gentager en enkle stavelser i lange rækker - "da da da da da da da") og har altså ingen "rigtige" ord, men på trods af dette er det tydeligvis ikke noget problem for dem at føre en samtale.
Læg mærke til hvordan turtagningen fungere imellem dem. Hvordan de følger hinanden og spejler den andens kommunikation, både verbalt og fysisk.
Det er skønt at se deres glæde over at have fanget hvordan det her kommunikation-med-et-andet-menneske-halløj fungerer og sjovt at se udviklingen i samtalen, hvor det lykkes at skifte emne/fokus flere gange selvom der faktisk kun bruges den samme CV stavelse hele vejen igennem.
HER er endnu en video med drengene, hvor det er tydeligt at nogle gang betyder "da" altså nej!
Du kan høre eksempler på de forskellige pludre stadier HER.
I det hele taget virker de her tvillinger bare ret cute, se videoen HER, hvor der er lidt yngre og helt klart kommunikerer og har det sjovt sammen.
Babyer er vilde med at efterligne andre mennesker - de kan slet ikke lade være, det er jo sådan de langsomt lærer alle de mange ting de skal. Se de her 2 piger efterligne deres far's nys :-)
Motorik deles ofte op i to: Grovmotorik og Finmotorik
Grovmotorik - er de store linier i kroppens bevægelser, arme, ben, ryg, knæ og lignende.
Finmotorikken - er de små detaljerede, præcisionskrævende bevægelser man typisk laver med sine hænder og fingre.
Det er tydeligt at Cleo, som lige nu er ca 1 år og 9 måneder, har meget bedre finmotorik end Bjørn havde, da han var på hendes alder. Hun er mere præcis, kan udføre mere detaljerede og fintfølende bevægelser, men hun har samtidig også meget stærkere muskler end Bjørn havde så hun kan udnytte hendes finmotorik bedre til at opnår mere.
Det samme gælder faktisk grovmotoriken.
Hvor Bjørn mere sad og betragtede verden.
Løber Cleo hen til den og piller ved den.
Cleo bruger hele sin krop; hun hopper, løber, kravler og vil gerne gå hele vejen hjem fra vuggestuen. Hendes bror har man altid skulle overtale til så meget som at dreje hoved.
Allerede nu griber, kaster og forsøger hun at sparke til en bold, det er også kommet helt bag på os :)
Der er mange finmotoriske aktiviteter hun er vild med at lave, fx tegne på papir med tush og lege med hendes små Sylvanian families dyr.
Se hvor fint hun har stillet katten op til frokost.
Hvis Bjørn havde forsøgt det samme havde han væltet bordet, da han satte stolen, væltet stolen og bordet da han satte katten og det havde helt klart krævet flere forsøg at få tallerknen på bordet, hvis han da ikke havde givet op inden da.
Der er mange ting man kan lave for at træne finmotorikken, mange af tingene er helt normale dagligdags ting, som man bare kan lade børnene forsøge sig med selv...
Se videoerne herunder, hvor Cleo henholdsvis piller æg og åbner en lille bitte leende-ko-oste-firkant.
Det sidste er især rigtig svært synes jeg, fordi man ikke må holde for hårdt så smatter osten (og det hader hun) samtidig med at man faktisk skal hive ret hårdt i den lille dims. Den hun har fat i her har så over i købet tabt det lille røde "håndtag".
Se hvor god hendes finmotorik er blev når hun navigerer rundt i apps - lige her (kommer snart)
I går aftes så mig og Adam den skønneste dokumentar - Babies.
Jeg optog den på DR for længe siden, men bare ikke fået set endnu.
Filmen følger 4 babyer fra de bliver født til de er 1½-2år (det var her de måtte stoppe med at filme fordi børnene blev for bevidste om at de blev filmede).
De 4 babyer kommer for forskellige dele af verden. Man møder to by-babyer: Mari fra Tokyo i Japan og Hattie fra San Francisco i USA samt to land-babyer: Ponijao fra Opuwo i Namibia og Bayar fra Bayanchandmani i Mongoliet.
Der er ingen tale i filmen, blot billeder der viser de helt nære hverdagsagtige særlige øjeblikke i babyernes liv.
Se traileren herunder med lidt af den super fine introscene, hvor Ponijao sidder og leger med en anden baby.
Hvis du får chancen for at se denne film så gør det. Den var super god, der var rigtig mange fine øjeblikke der viser babyernes verden og udviklende vekselvirkning med verden. Og det er rigtig sjovt, både at se hvordan man, med den største selvfølge, gør ting helt anderledes i forskellige dele af verden og hvordan så mange ting er fuldstændig det samme i en hytte på savannen og i en skyskraber i en storby.
Og når du så har set filmen kan du læse små interviews med babyernes familier. Her kan du her læse et kort interview med de 4 børns familier. Jeg fik i al fald opklaret et par mysterier som, hvad er det røde halløj der smør på kroppen i Namibia gør godt for og hvor tæt babyer typisk er på de store køer i Mongoliet.
.JPG)
