Her i maj og juni har jeg personligt lidt ekstra fokus på Verbal dyspraksi, både fordi jeg prøver nogle nye ting af i min private praksis og fordi der er ekstraordinært meget (og godt) efteruddannelse for logopæder indenfor området på vej.
I maj kommer Edythe Strand sammen med Susanne Rex til Danmark og afholder workshoppen: Assessment and Treatment of CAS: Emphasis on Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC) therapy for children with Severe CAS. Det er ALF og FUA der sammen har arrangeret workshoppen og du kan læse mere om det HER, men hvis du ikke allerede er tilmeldt er det desværre for sent. Billetterne blev nemlig revet væk. Og det kan jeg virkelig godt forstå...
Jeg så Edythe i Sverige i 2017 også om DTTC og verbal dyspraksi/CAS og det var super godt! Hun er en kæmpe kapacitet indenfor området og det er ikke bare meget viden, men også klinisk erfaring. Derudover er hun både en god oplægsholder, flink, sjov og markant. Se fx videoklippet HER fra deres nye Advanced workshop (drømme drømme hvornår det blir muligt at komme på den workshop også...), hvor hun taler om forskellen på et 'label for a speech disorder' og en 'medical diagnosis'.
Hvis du gerne vil være ekstra godt forberedt til kurset eller hvis du ikke fik plads/kunne komme afsted, så se lige indlægget fra sidste år, hvor jeg blandet andet skriver om det gratis online kursus med Edythe der er lagt ud gratis - lige HER.
Jeg håber at vi alle sammen lige kan nå at fordøje den nye viden inden det går løs igen i juni måned...
Det er Gohar Nikoghosyan-Bossen, som de fleste nok kender som øre-næse-halslægen på Bispebjerg (nu også Gentofte) Hospital der arrangerer workshoppen, som du kan læse mere om HER - og ja, her kan du stadig nå at tilmelde dig!
Måske så du Kathy da hun var i Danmark i 2017, den gang inviteret af DSLF, men denne gang skal hun specifikt tale om verbal dyspraksi hos teenagere og unge, noget som jeg i al fald glæder mig meget til. Du kan se det fulde program HER (obs downloader pdf). Kathy har blandt andet skrevet denne ret kendte artikel, sammen med blandt andet Edythe Strand (det hele hænger saaaaaammen).
Der er nok flere af os som lige var ved at have vænnet sig til betegnelsen SLI og nu ser det så ud til at vi måske skal til at vende os til betegnelsen DLD i stedet...
SLI står for Specifik Language Impairment og oversættes vist til dansk med 'Specifik sprogforstyrrelse', men i dagligdagen tror jeg de fleste logopæder bare har brugt forkortelsen SLI på dansk også. Betegnelsen bruges ved sproglige vanskeligheder som ikke har årsag i/kan forklares med andre vanskeligheder (fx høretab, IQ, traumer eller andre diagnoser).
'Raise Awareness of Language Learning Impairments' kampagnen - The RALLIcampaigne har lavet en YouTube kanal med en masse gode videoer omkring SLI. En af videoerne findes i en dansk version med Rikke Vang Christensen fra KUA. Den kan du herunder se herunder:
Egentlig har jeg personligt i lang tid foretrukket betegnelsen Primary Language Impairment = PLI. Jeg synes ordet 'primary' (imod 'specifik), passer bedre med min forståelse og indre kategorisering af vanskelighederne, fordi de vanskeligheder jeg oplever i reglen virker mere primære end specifikke/enkeltstående. Der er dog også folk der argumenterer for at vi bare skal forstå/redefinere ordet 'specific' i SLI fra 'særlig/præcist afgrænset/enestående' til betydningen 'ideopatisk', altså uden påviselig årsag (hvilket jo dog stadig kan være lidt problematisk når man taler med folk som forstår ordet på det traditionelle måde (hvilket vi jo gør konstant)).
Når jeg taler med andre mennesker om børn med sproglige vanskeligheder som ikke opstår på baggrund af andet påviseligt har jeg dog brugt SLI, både fordi der er flere der har hørt om SLI og så er vi i al fald ca enige om hvad vi taler om og fordi jeg oplever mange i Danmark forbinder PLI med Pragmatiske vanskeligheder i stedet Primary Language Impairment.
Grunden til jeg er begyndt at overveje om den betegnelse jeg bruger skal til at skifte fra SLI/PLI (men altså indtil videre er blevet enig med mig selv om liiige at afvente resten af verden og Danmark lidt endnu) er at flere af de internationale logopæder jeg synes rigtig godt om (ex Dorothy Bishop, Susan Ebbels, Caroline Bowen) virker til at være positivt indstillede overfor et skift efter CATALISE panelet er blevet færdig med deres forsøg på konsensus omkring terminologien.
Faren ved at skifte terminologi er jo risikoen for, at den forvirring det skaber, bliver større end afklaring man får ved skiftet eller at den nye terminologi viser sig ligeså upræcis, irrelevant, skæv eller ubrugelig som den gamle. Og i Danmark har vi jo så den yderligere udfordring om vi skal oversætte betegnelsen eller ej, og i så fald til hvad.
Journal of Language & Communicataion Disorders har i 2014 et
special issue fra 2014, hvor der er åben access til delen med fokus på 'The SLI debate: diagnostic criteria and terminology' (HER) - som er en rigtig god indgang til tankerne bag. Deriblandt Bishops artikel. som billede herover er fra.
CATALISE projektet (som står for Criteria and Terminology Applied to Language Impairments: Synthesising the Evidence) har samlet 59 eksperter, fra engelsktalende lande (flest fra UK) med Dorothy Bishop og Margaret J Snowling som moderatorer, i et anonymt panel, hvor de ved at bruge Delphi metoden forsøgte at blive enige om teminologien omkring disse vanskeligheder.
Hvis du har toldmodigheden til det (jeg har ikke) kan du læse mere om projektet HER og inkl fase 2 HER. Jeg foretrækker Ebbels korte summary HER.
Og du kan endda se en optagelse af hendes oplæg af sammen navn, da hun har holdt på The Royal Colleage of Speech and Language Therapists - lige HER. (internet and YouTube I love you!). Her kommer hun også ind på hvordan terminologien var et problem da de lavede RALLI kampagnen.
Til logopæderne...: Hvilken betegnelse bruger du og hvorfor?
PS: Nu vi er ved forkortelserne, så står "aka" for: Also Known As
