Viser opslag med etiketten Følelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Følelser. Vis alle opslag

Rodløs

Her til aften har jeg ikke fået lavet det jeg skulle - det jeg havde planlagt - det jeg havde forestillet mig. Sådan går det. Med jævne mellemrum.

Når børnene er puttede, så er der tit noget jeg gerne vil læse eller skrive eller undersøge eller lave. Men det er altså langt fra altid det går som jeg havde forestillet mig.

Nogle gange vælger jeg at lave noget andet, andre gange er det som om tiden bare forsvundet og så pludselig skal man i seng (eller skulle ha været gået i seng for 3 timer siden).

Grunden til jeg ikke har fået lavet noget hertil aften er at jeg er kommet til at se alle de 3 første afsnit som i skrivende stund er tilgængelige af DR's dokumentarserie Rodløs.
Serien handler om 5 forskellige drenge/unge, der er flygtet til Danmark som udledsagede flygtninge og nu forsøger at lave et nyt liv i Danmark.

https://www.dr.dk/tv/se/rodloes/-/rodloes-1-6

Drengene og deres nye venner, værger, familier, kontakter her i Danmark er simpelthen så rørende alle sammen. Det er den slags program, hvor man på een gang kan blive helt overvældet over hvor frygtelig grim og fantastisk smuk verden på én gang er.

Du kan finde Rodløs serien lige HER.
Men find også lige nogen du kan kramme og noget toiletpapir frem. For du blir både glad og trist. Og jeg kom i al fald til at græde af alle de 3 første afsnit.

Og når du så har set et afsnit, og får lyst til at dele noget med nogen der er nye i Danmark. Så kan du fx starte hos Dansk Røde Kors der bruger frivillige i mange aktiviteter HER. For eksempel mangler de lige nu 400 som gerne vil være frivillige venner eller venskabsfamilier med flygtning - lige her. Eller finde en lokal Venligbo-gruppe eller aktivitet. Du kan fx gå på Facebook og skrive 'venligboerne' og evt et bynavn i nærheden af dig, så er der gode chancer for at der dukker noget op.
Du kan jo starte helt i det små og se om du har noget du kan give væk til et andet mennesker der måske står og mangler det i gruppen; Venligboerne giver væk til flygtninge (nyankomne) - lige her.

"Borders - What's up with that" - M.I.A

Lille Peter Edderkooooofå den væk!

Jeg er ikke fan af edderkopper.
Heldigvis bor vi på 4 sal, så det er meget sjældent jeg møder andet end stankelben (eller mejere elle hvad de nu hedder, jeg synes de alle sammen er edderkopper, mest bare ud fra at jeg synes de er klamme).

Det er ikke noget med størrelsen det er mere gørelsen, som gør en edderkop uhyggelig.
Hvis de er så store at de har øjne eller pels, så virker de mere som dyr og er faktisk en smule mindre ubehagelige synes jeg
 Jumping spider
Det er mere dem som kan løbe ligeså hurtigt som dig, eller hoppe eller bare bevæge sig pludseligt i en uforudset retning og som er så store at man kan høre eller mærke det hvis man skulle finde på at forsøge at klaske dem med noget. Med de edderkopper synes jeg ligesom ikke jeg har noget forsvar - yiiiirks!


Som med så mange andre ting og sager, forsøger jeg ikke at give min overdrevne irrationelle frygt videre til kommende generationer. Så jeg forholder mig roligt når vi møder edderkopper, samtidig med jeg forsøger at få dem væk hurtigst muligt, så jeg kan blive ved med at forholde mig roligt :-)

Før i tiden var svaret hente hjælpe (Aaaaaaaaaadam), men det er jo ikke altid muligt og det er jo også federe at vise man kan klare ting selv, også når man er nervøs eller ikke helt tryg.
Dette var bare lidt svært at opnå før vi fik denne her:


Det er vores edderkoppe-fanger, som har gjord det til en glædelig begivenhed når en af spotter en edderkop. Efterhånden er det næsten kamp om hvem der får lov til at fjerne den (for fjernes skal den altså stadig).

Den fungere ved at man:
  1. Finder en edderkop
  2. Trykker på håndtaget, så åbner fange-hånden med alle dens stive plastik børstehår i den anden ende
  3. Griber rundt om edderkoppen 
  4. Slipper håndtaget, så fange-hånden lukker sig
  5. Går derhen hvor man vil sætte edderkoppen af
  6. Trykker på håndtaget igen.
Se den in action i videoen her:

OBS: her er lige en ekstra video, da Franka fandt en edderkop igen i går - dagen efter jeg havde lagt dette indlæg op:

Hjemme hos os putter vi edderkopperne ud af vinduet og så "daler de ned og finder nogle andre edderkopper at lege med ned i gården". Og hvis nogen skulle blive nervøse for om edderkopperne slår sig når de falder ned fra fjerde sal? Så kan jeg sige nej det gør de ikke; Edderkopper er ikke ligesom mennesker. Se selv slutningen i (min barndoms klassiker) Den syngende gris, hvor alle edderkopperne flyver væk med vinden (HER).

Det er godt at være sammen om de svære ting, få pulsen lidt op sammen, blive lidt presset når man samtidig får erfaringer med at støtte andre, håndtere egne følelser og handle sig ud af ubehagelige situationer. Alt det øver børnene sig faktisk i når vi fanger edderkopper sammen.

Jeg hjælper dem ved at sætte ord på hvad jeg tænker, hvordan jeg har det inden i og fortæller hvordan de kan se det uden på. Vi snakker om hvordan de har det og hvordan vi er forskellige mennesker der har det forskelligt inden i og viser det på forskellige måder udenpå. Vi forklarer individuelle behov og ønsker til hinanden og lægger en plan for hvem der gør hvad. Og så udfører vi planen, mens vi tjekker af med hinanden hvad vi er nået til, hvad det næste er og om alle er ok. Mest om jeg er ok. For det ser faktisk ud til at virke ingen af børnene reagerer overdrevet på edderkopper mere.


Vi har købt vores edderkoppefanger som spotvare i Netto eller noget, på et eller andet tidspunkt. Hvor den lige nu (1-7 juli 2017 er spotvare til 99 kr). Men jeg kan se man kan få dem mange steder, fx hos Legeakademiet.

Jeg har også set denne her edderkopesuger på nettet, som jo også se smart ud. Det ser godt ud at man nemt kan se om edderkoppen er fanget, det kan godt være lidt svært i vores edderkoppefanger. Men jeg må indrømme at jeg også godt kan li at stangen på vores er så lang. Så man konstant god afstand til edderkoppen.

Edderkopper lægger ikke nogle begrænsninger på mit liv derfor ville jeg ikke sige at det er et problem. Men hvis du tænker du er ved at være over i en edderkoppe-forbi (araknofobi), så start evt med at se denne her Wiki How to get over fear of spiders.

Fra børn og fulde folk...

Graphite, Wall, Child Playing, Heart, Girl

Måske har du allerede set den på de sociale medier, men jeg synes altså bare videoen med den 6 årige, der giver hendes mor råd omkring forældrenes skilsmisse - og samtidig lige for sat ord på en masse basale ting om verden - er super skøn.


Der er mange ting en 6 årig forstår og som man siger er det fra børn og fulde folk man skal høre sandheden.
Family, Heart, Father, Forward, Warranty, Happy, Home

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på alle de samtaler denne pige må have haft med sine forældre omkring verden generelt, for at blive så fortrolig med at reflektere over verden og i særlig grad egne og andres følelser.

Hvor mange gange nogen må have hjulpet hende med at trække vejret, finde løsninger, se positivt og tale om det hun synes var svært.

Børn er for vilde.
Nyd weekenden med dine!

Painting, Crayons, Child, Girl, Art, Heart
Hands, Love, Hand, Eternity, Peace, Eternal Love

Inderst inde - kommer snart

Den nye Pixar fil "Inderst inde" får præmiere i DK d.27/8-2015 og det glæder jeg mig til!

Ikke alene ser den rigtig sjov ud (se traileren herunder), den har også fået rigtig god omtale i US, hvor den allerede er kommet ud, og så sætter den samtidig fokus på menneskers følelser og giver os en lidt ny måde at italesætte disse lidt udenfor os selv.

Derfor tænker jeg filmen vil kunne bruges af mange både forældre og professionelle, til at gribe fat i at sætte ord på følelser generelt og i specifikke situationer, evt i forbindelse med sociale historier eller andet intervention.



Filmen handler om en pige, hvis familie flytter fra landet og ind til byen.
Konceptet er så, at der inderst inde i os alle er 5 følelser der hver har deres opfattelser af en situation, ønsker og i filmen personificeret af en lille figur.

På dansk er de kommet til at hedde: Triste, Glæde, Vrede, Afsky og Frygt.


Umiddelbart kan jeg komme i tanke om den del flere følelser end 5, men det blir da spændende at se hvordan filmen grejer det faktum. Og om ikke andet er det jo i al fald en oplagt aktivitet at finde frem til, benævne og kategorisere alle de forskellige følelser man kender til.

Og ja, der kommer uden tvivl en hel rækker produkter man kan købe med figurerne, som alle børn blir helt vilde efter, men rundt omkring på nettet er der allerede begyndt at dukke gratis ting op som kopisider man kan farve osv (se ex her eller her), og mon ikke der kommer mere af den slags...

 
 

Jeg må indrømme at jeg synes sokkerne der passer til dagens humør er ret sjove.

Og ja, iPad appen Inside Out thought bubbles (gratis) hvor man skal skyde med de små tanke-kugler for at få dem til at forsvinde er da også klart lidt afhængighedsskabende :-D