Viser opslag med etiketten CAS. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CAS. Vis alle opslag

Flere reinforcers

Jeg har det seneste stykke tid være fokuseret på materialer, som fungerer mere som reinforcers end aktiviteter. Altså små ting som man kan bruge til at lokke børn til at gøre eller sige det som man ønsker, det antal gange man ønsker det. Belønning. I modsætning til en aktivitet, hvor det som får barnet til at udfører det man ønsker, i stedet er at barnet ønsker at gøre det for at får fremdrift i aktiviteten, hvilket ofte er mere funktionel (men funktionalitet kan være et svært krav at møde med nogle typer mål).

 

Grænsen mellem reinforcer og aktivitet er flydende, men hvis du tænker det igennem vil du nok opdage at mange af de aktiviteter du typisk laver, måske i virkeligheden er mere reinforcers. Som for eksempel et brætspil til træning af /l/ på stavelsesniveau, hvor man siger den stavelse man står på X antal gange inden man slår med terningen. På overfladen en aktivitet, men hvis man tænker over; hvad er barnets motivation til at sige stavelserne? Barnet siger stavelserne for at blive belønnet med retten til at slå med terningen og rykke tætter på mål.
Hvis man derimod vil lave noget som er mere en spil-aktivitet, så skal spillepladen fx tilrettelægges, så barnet fx ikke bruger en terning til at rykke frem, men i stedet komme tættere på mål ved at blive rykket hen til det felt på spillebrættet hvis stavelse barnet siger. Eller noget hvor barnet skal finde frem til en kode der består af stavelserne for at låse fængselsdøren op og redde prinsessen.

Fordelen ved at bruge materialer, som er nede reinforcers enden af skalaen er:
1. Det er mere ærligt overfor interaktionen og barnet
2. Det kan gøres hurtigere så man kan opnå en højere dosis (antal gang hvor barnet gør det man ønsker)
3. Det kræver ikke så meget forberedelse og individualisering i forhold det enkelte barns vanskeligheder eller mål, men stadig i forhold til det enkelte barns motivation.
Der er andre fordele ved at bruge aktiviteter. Og nogle mål, metoder eller vanskeligheder er nemmere end andre at træne ved hjælp af hhv reinforcers og aktiviteter.

https://minkusinemaria.selz.com/categories/reinforcers

Jeg har forsøgt at samle mine klare reinforcer materialer i kategorien 'Reinforcers' i min Selz butik.
Gå direkte til dem nederst i dette blogindlæg.

Sidste sommer lavede jeg nogle reinforcer spil i TinyTap, dem kan du læse om HER.
De virker til alle mulige former for mål - Det som nogle gange, og lidt misvisende, kaldes "open ended". Hver gang man er nået op på en dosis af (typisk) 10, så får man en belønning i form af et billede, en sjov gif eller video.


TinyTap har haft nogle problemer i en periode, men efter de seneste 2 opdateringer ser den ud til at appen fungerer ok igen. Du kan læse om den generelt i indlægget HER.

Derfor har jeg lavet et par nye reinforcers blandt andet med Ninjago og Gurli Gris (det kan jo motivere de fleste :-D).
Hvis man køber mine TinyTap reinforcer pakke, får man både adgang til de reinforcers som jeg allerede har lavet OG dem som jeg laver i fremtiden (et såkaldt growing bundle). Og jeg tager meget gerne imod ønsker, hvis du har et tema du gerne vil have lavet en reinforcer med, så skriver du bare til mig.

Digitale reinforcers er ideelle, hvis man har brug for en reinforcer til telepraksis.
TinyTap spil kan både spilles på iPad eller via browser på PC eller Mac.
Men de kan også bruges i normal undervisning enten på PC eller iPad.

De nyeste reinforcers jeg har lavet er lavet i PowerPoint. Så de er mest oplagte at spille på PC/Mac, men de kan også spilles på iPad via PowerPoint Appen. Det smart ved PowerPoint er at så behøver man ikke at bruge internettet.

Du kan se materialet HER.
Jeg har lavet en lille video af hvordan det fungerer herunder.
Men det er ret simpelt, hver gang man gør det som man skal det antal gange man skal, så får man lov til at trykker på billede og farve en ny del af billed.
Det er 5 forskellige tegninger og hver tegning kan farves af 10 klik.
Det er både en version hvor barnet klikker på en sort cirkel og så kommer bliver en del af tegningen farvet, en version hvor barnet kan se på cirklens farve hvilken farve der kommer når der klikkes og en version hvor der bliver farvet en del hver gang der bliver klikket på det grønne hak (, men ikke hvis der bliver klikket på krydset).



Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker omkring reinforcers, så sig endelig til.
Jeg oplever det er meget nemmere for mig at lave materialer når ideerne kommer ud af behov.

Her kan du gå direkte til alle materialerne i Reinforcer kategorien:

Verbal dyspraksi efteruddannelse coming up...

Her i maj og juni har jeg personligt lidt ekstra fokus på Verbal dyspraksi, både fordi jeg prøver nogle nye ting af i min private praksis og fordi der er ekstraordinært meget (og godt) efteruddannelse for logopæder indenfor området på vej.
I maj kommer Edythe Strand sammen med Susanne Rex til Danmark og afholder workshoppen: Assessment and Treatment of CAS: Emphasis on Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC) therapy for children with Severe CAS. Det er ALF og FUA der sammen har arrangeret workshoppen og du kan læse mere om det HER, men hvis du ikke allerede er tilmeldt er det desværre for sent. Billetterne blev nemlig revet væk. Og det kan jeg virkelig godt forstå...


Jeg så Edythe i Sverige i 2017 også om DTTC og verbal dyspraksi/CAS og det var super godt! Hun er en kæmpe kapacitet indenfor området og det er ikke bare meget viden, men også klinisk erfaring. Derudover er hun både en god oplægsholder, flink, sjov og markant. Se fx videoklippet HER fra deres nye Advanced workshop (drømme drømme hvornår det blir muligt at komme på den workshop også...), hvor hun taler om forskellen på et 'label for a speech disorder' og en 'medical diagnosis'.

Hvis du gerne vil være ekstra godt forberedt til kurset eller hvis du ikke fik plads/kunne komme afsted, så se lige indlægget fra sidste år, hvor jeg blandet andet skriver om det gratis online kursus med Edythe der er lagt ud gratis - lige HER.

Jeg håber at vi alle sammen lige kan nå at fordøje den nye viden inden det går løs igen i juni måned...

I juni kommer Kathy Jakielski og Anne Van Zelst til Danmark med workshoppen: CAS in teens and young adults. 


Det er Gohar Nikoghosyan-Bossen, som de fleste nok kender som øre-næse-halslægen på Bispebjerg (nu også Gentofte) Hospital der arrangerer workshoppen, som du kan læse mere om HER - og ja, her kan du stadig nå at tilmelde dig!


Måske så du Kathy da hun var i Danmark i 2017, den gang inviteret af DSLF, men denne gang skal hun specifikt tale om verbal dyspraksi hos teenagere og unge, noget som jeg i al fald glæder mig meget til. Du kan se det fulde program HER (obs downloader pdf). Kathy har blandt andet skrevet denne ret kendte artikel, sammen med blandt andet Edythe Strand (det hele hænger saaaaaammen). 

Sikke en sommer vi får!
Jeg håber vi ses!!

Gratis webinar guld

Jeg har fundet guld til jer!

I mandags holdt jeg for første gang et webinar.

I webinaret, som var for Audiologopædisk forening (se mere HER), talte jeg om hvad man som logopæd skal tænke over når man vælger en aktivitet til intervention for udtalevanskeligheder. Jeg har ikke rigtig gjort så meget reklame for det, for pladserne blev udsolgt inden jeg rigtig nåede det. Hvilket jo p den ene side er lidt ærgeligt og på den anden side er super dejligt, Tak!

Aktiviteter i interventionen for udtalevanskeligheder – på tværs af vanskeligheder og metode

 

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg holder et oplæg eller lignende online!
Som oplægsholder, synes jeg det fungerede overraskende godt, især til sidst hvor der kom lidt mere interaktion via spørgsmål, kommentarer og evaluering.
Og som deltager har jeg længe været stor fan af webinarer senest hos fx SLP summit (læs mere i indlægget HER), tidligere har jeg brugt speechpathology.com og audiologyonline.com (se mere HER) og jeg har også haft prøvet slpsolution.com.

Nu til mit fund...


For lang tid siden efterhånden, så jeg nogle amerikanske logopæder der på Facebook talte om et nogle gratis CEU point de havde fået fra ASHA fra et online kursus med Edythe Strand omkring CAS og DTTC (læs mere HER, hvis du ikke ved hvad CAS og DTTC er). CEU point er de efteruddannelses/videruddannelses/vedligeholdelses-point som alle certificerede amerikanske logopæder skal samle sammen, hvert år, for at bevare deres certificering - tænkt hvis vi havde det i Danmark...
Jeg var inde og tjekke siden ud og kunne se det var noget med ASHA (som jeg ikke er medlem af) og at man skulle logge ind. Så jeg gemte det i bunken af ting jeg skulle gøre hvis jeg engang meldte mig ind som international affliated member (det kan man via aftale de har lavet med ALF).

Men nu har jeg lige været inde på siden igen lidt tilfældigt og jeg ser nu, at det kun er hvis man vil have points at man skal være medlem af ASHA. Hvis man bare vil se selve webinaret er det åbent og gratis for alle. Det kræver blot man oprette et login hos deres kursus portal. Så det har jeg nu gjort og ved hvad jeg skal lave i min juleferie.
Jeg skal se hele 8 videoer, som er mellem 30 og 40 minutter lange med Edythe Strand. Helt gratis og hjemme i min egen sofa. Er det ikke det vildeste logopæd guld du har set denne uge??

Jeg har allerede deltaget i én DTTC trænings workshop med Edythe Strand i Stockholm sidste år, men det er kompliceret stof, der i hvert fald krævede reorgainsering af i noget af min eksisterende logopædiske viden og det var simpelthen sådan et fantastisk kursus og en fantastisk dame, som virkelige fik sat så mange tanker i gang (generelt om at være kliniker, ikke kun omkring CAS) at jeg sagtens kan høre det et par gange til.

Du finder online oplægget hos University of Texas' Dallas Callier Center fo Communications Disorders - lige HER.

God fornøjelse...
Tidlig julegave ;-)

Forløbsbeskrivelse for Verbal Dyspraksi

Det er nu muligt at se et meget længe ventet dokument på Socialstyrelsens hjemmeside.


Nemlig den forløbsbeskrivelse, som Socialstyrelsen sammen med forskellige eksperter og interesseorganisationer har sammensat, for børn med Verbal Dyspraksi.

Forløbsbeskrivelsen kan hentes lige HER og er en anbefaling til kommuner og andre der har indsats indenfor børn med verbal dyspraksi.

Ligesom den forløbsbeskrivelse der kom i 2015, omkring børn og unge med tidligt konstateret høretab HER.


I følge forløbsbeskrivelsen anslås det mellem 0,1% og 0,2% af børn og unge som har verbal dyspraksi. Jeg synes altid den slags tal er super svære at forholde sig til og hvordan er det lige man er kommet frem til de tal osv... men det gir da en lille ide om omfanget. Og især når procentsatsen så forholdes til en gennemsnitskommune på 43.300 indbyggere bliver det mere håndgribeligt. For så vil der være ca 8-16 børn under 18 år, med har verbal dyspraksi. Det er jo ikke mange, men det her jo helt klart nogen. Og disse børn har så alle sammen brug for en helt specifik indsats, der er både tværfaglig og noget anderledes end resten af den store gruppe af børn med forskellige udtalevanskeligheder som ses i kommunerne.


Sidste år skrev jeg også et indlæg omkring nogle forskellige kilder til information om Verbal Dyspraksi - se indlægget HER.

Forløbsbeskrivelsen, som netop er kommet, indeholder både;
  • 10 overordnede anbefalinger til området, kort information omkring målgruppen (børn med verbal dyspraksi
  • oversigt over forløb af faglige indsatser inkl case eksempler
  • et afsnit om organisering
  • et afsnit med økonomiske scenarier, som økonomiafdelingerne kan blive overbevist af, hvis det logopædiske personale ikke kan komme igennem med faglige argumenter for specialiseret, tidlig, omfangsrig indsats
  • flere bilag, hvor det blandet andet er forsøgt defineret hvad 'en højt specialiseret logopæd' er for en

En af de ting som sådan en forløbsbeskrivelse er god til er, at konkretisere og sætte en for form 'gold standard' indsats i system. Både til hjælpe for systemet (kommunerne) og individerne (fagpersonerne).

På nuværende tidspunkt har jeg både kurser i Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC) og Prompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets (PROMPT) i min kalender og jeg kan forestille mig at jeg ikke er den eneste logopæd der ser et øget behov for vedligeholde sin viden om dyspraksi, hvilket forløbsbeskrivelsen kun er med til at bekræfte. Se bare anbefaling nr 1 om Kommunalt vidensberedskab.

Forløbsbeskrivelsen revideres i 2019.

Hvilket område synes du ellers der burde blive lavet forløbsbeskrivelser for? Skriv en kommentar...

Fonologi med filtre

Hvad er det bedste at gøre, hvis man vil lokke børn til at snakke spontant, sige ord eller lyde?

Det bedste man kan gøre er at sørge for det så sjovt at sige noget, at børnene slet ikke kan lade være.

Noget forholdsvis simpelt, som kan fungere som et rigtig godt lokkemiddel er de live-filtre man kan finde i flere kommunikationsapps, som flere af os (og i al fald børnene) har på mobilen.

Et filter er et animerede eller photoshoppet lag man kan lægge oven på ens billeder når man tager selfies eller andre billeder. Så man kommer til at se vildere, mere smooth eller bare får den helt rigtige lyssætning til ens speltboller. Typisk inden man lægger billede op på et socialt medie, hvorfor filtrene ofte er knyttet til den type apps.

I gamle dage (som for 3 år siden) tog man først billede og bagefter lagde man filtre og eventuelle stickers ("klistermærker" med ex en stjerne eller solbriller) oven på. Men med de nyere live-filtre kan man vælge et animeret filter der ændre lys, tilføjer stickers eller fremhævninger allerede når man tager et billede, så man kan se med det samme hvordan det kommer til at se ud og man kan bruge det på videoer også. Hvilket er det som gør at det er sjovt at bruge til at lokke tale frem.
Live-filtrene kan nemlig registrerer dit ansigt og kan følge med når du bevæger dig og taler.



Der er endda flere af live-filtrene som oven i hatten reagerer med animationer når man gør bestemte ting. Som snebolden i videoen herunder der er styret af munden der åbner og lukker og Elsa-dronninge-kronen herover, hvor der kommer synlig ånde ud af ens mund hvis man åbner munden.

I videoen herunder bruger jeg Snapchat filtre til at få Cleo til at sige pa-ta-ka.
Da AMR/SMR vurdering er en af de ting jeg har allersværest ved at få børn til at engagere sig i at sige. Jeg har endnu ikke prøvet dette med et barn, hvor jeg tænkte der var vanskeligheder med diadochokinesis, men jeg synes klart det har potentiale.

Inden videoen har jeg inden fx sagt til hende at "til det filter der kommer nu, skal man sige pa pa pa pa for at dyret blir ved med at være der". Når jeg vender telefonen går hun (for det meste) selv i gang og blevet ved, fordi hun gerne vil blive ved med at se sig selv med filteret på.
(de er optaget for et stykke tid sigen, hvor hun havde hold i skulderen, det er derfor hun er lidt stiv)


Som du kan se er der også nogle af filtrene, hvor man kan være 2 mennesker i animationen. Det er altså også rigtig sjovt

Snapchat var den app der gjorde live-filtrene rigtig populært og nu er de lige kommet til Instagram også.

Med jævne mellemrum skiftes filtrene ud. Så hvis du en dag ser en masse folk lægge billeder med det samme filter er det nok fordi der er kommet et nyt - tit går folk lidt amok der, fordi de liiiige skal prøve de nye filtre.

Derfor er ugens app simpelthen bare Snapchat (gratis) og Instagram (gratis)

https://itunes.apple.com/dk/app/snapchat/id447188370?mt=8&at=10lPzD&ct=snapchat
https://itunes.apple.com/dk/app/instagram/id389801252?mt=8&at=10lPzD

Du kan godt installere Instagram og Snapchat på din iPad, selvom begge apps er lavet til iPhone.
Bare vær opmæksom på sætte dine søgeresultater til iPhone, hvis du selv forsøger at finde dem i AppStore.
Jeg har lige lavet en instruktionsvideo HER, hvor jeg lige viser hvordan du laver billede stort når du bruger iPhone apps på en iPad og hvordan du finder hen til livefiltrene i de 2 apps.
Begge apps findes også til Android.


Der findes også apps som kun er livefiltre, men mange af os har alligevel Snapchat eller Instagram, så dem synes jeg ligeså godt man kan bruge.

Du skal oprette en konto for at kunne bruge dem, men det kan jo bare være en tom konto, som du så ikke bruger til andet eller måske kan du blive glædeligt overrasket over hvor sjovt disse sociale medier er (se fx indlægget HER).
Jeg er i al fald selv rigtig glad for Instagram og synes klart flere logopæder skulle komme med ind - se hvorfor og hvordan i indlægget HER og gå ind og følg MinKusineMaria's instagram HER. På Instagram lægger jeg tit billeder og videoer af mange af de små materialer og lege, der aldrig når hele vejen her hen til bloggen.


For et stykke tid siden var den en følge af face-swap apps, hvor 2 mennesker kan bytte ansigt, men beholde krop, hoved og hår. Enten live eller med et billede.
Det har vi også prøvet (og grint af!!), men børnene synes det er lidt for uhyggeligt, og jeg kan godt forstå dem. Se lige Cleo, i videoen herover til højre, få Adams ansigt, det er lige ud af en Aphex Twin video - gys :-D