Viser opslag med etiketten Brætspil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brætspil. Vis alle opslag

Spil reinforcers - jeg godt ka' li'...

Ovre på min YouTube kanal har jeg startet en ny videoserie der hedder: Spil jeg godt ka' li'

Du finder playlisten lige HER, hvor der langsomt vil blive tilføjet nye videoer med nye spil - som jeg godt ka' li' :D

I videoerne forklarer jeg hvad jeg godt kan li' ved spillene, hvordan man spiller dem både efter de officielle spilleregler og efter mine egne regler og hvorfor jeg ændre reglerne. Hvis det er et spil jeg bruger logopædisk (spoiler alert; det er de alle sammen) så forklarer jeg også hvordan jeg gør det.

Mange af spillene bruger jeg som reinforcers. 
Det vil sige motivation eller et lokkemiddel der overbeviser et barn om at gøre et eller andet. Jeg bruger især reinforcers i den intervention jeg laver for udtalevanskeligheder, hvor man forsøger at få barnet til at producere lyde på måder eller kontekster barnet ikke er vant til - hvilket ofte kræver mange forsøg og mange gentagelser når det først lykkedes for at opnå generalisering. Disse forsøge eller gentagelser kalder man 'dosis'. Nogle gange anvender jeg reinforces med høj frekvens (hvor barnet fx får en reinforcer efter hvert forsøg) andre gange reinforces med lav frekvens (fx når vi har lavet hele opgaven færdig, så får barnet reinforceren). Nogle spil lægger op til brug ved høj og andre ved lav frekvens. Og hvornår, hvilken af de 2 forskellige slags reinforces er bedst, kræver en lidt længere forklaring der må komme en anden gang.

 

Når jeg laver intervention for andre sproglige områder end udtale (fx ordforråd mm) bruger jeg sjældnere reinforces, men forsøger i højere grad at motivere barnet indbygget i aktiviteten. Men lige med udtaler er der altså bare grænser for hvor motiverende den type løsrevede fra anden mening øvelser der er behov for i et så forholdsvis højt et antal gentagelser, kan være.

I den første video, fortæller jeg lidt generelt om hvordan jeg bruger spil, hvordan jeg får fat i super billige spil og hvad min generelle spilfilosofi går ud på - lige HER

Hvis du har et spil hvor reglerne er blevet væk eller som du gerne vil bruge logopædisk, så skriv til mig. Det kan være det er et jeg har på lager.

Hvis du har et yndlingsspil, som du tænker jeg ikke kan leve uden, så må du også gerne skrive til mig.

Se med HER 

 

Spil Kryds og bolle
med lige det mål du ønsker

Jeg har lavet et materiale som er super nemt at bruge - du køber det HER.

Det er både nemt at forklare børn - for de kender ofte de store linjer i reglerne på forhånd.
Det er nemt at bruge i undervisningen - fordi det kan både åbnes på PC eller iPad og også når der ikke er net forbindelse (hvis det allerede er downloadet).
Og så er det nemt at tilpasse det som man gerne vil træne - det kræver blot at du har 9 illustrationer af det du vil træne.
Det er nemlig et kryds og bolle spil, lavet i powerpoint, så du nemt kan sætte dine egen billeder ind for at træne det du har lyst til.

Mest oplagt er måske udtale, skal du bare have en masse hurtige gentagelser af ord med ordinitialt /l/ så er det bare ind med dine billeder af lamaer og lamper, og bed barnet om at sige ordet X antal gange før hn må sætte sit kryds eller bolle.

Kryds og bolle har et hurtigt tempo, så du kan nemt komme op på mange gentagelser og reglerne er forholdvis simple, så der er ikke så meget andet der distraherer.


Jeg har lavet lidt forskellige tema spil, hvis man synes man mangler lidt halløj i gaden.
Der er et med dyr, farver, pirater, dinoer, roser, superhelte og julelys alt efter hvad man er til og hvor meget visuel støj man fungerer med.
Disse plader kan også bruges som ekstra belønningsbaner, som "den sidste rundte vi spiller, spiller vi på en overraskelsesplade, så luk øjnene" - det er nemlig en super smart måde lige at få energi til en sidste ekstra sniger-plade. Mange bække små gir en højere dosis intervention.

Den temaplade jeg dog tror jeg kommer til at bruge mest, er den hvor man spille kryds og bolle, med krydser og boller :-D


Det er rimelig lige til at bruge kryds og bolle materialet. 
Når du har downloadet filen åbner du den bare i power point på din computer eller tablet (der er en gratis version af PowerPoint appen til iPad).
Og så vælger du slideshow/præsentationsvisning, som om det var en normal præsentation du skulle vise.

På PC kan det evt være en ide at vælge den slideshowtype som hedder "Gennemses af en enkelt bruger (vindue)", for så åbner præsentationen ikke i fuld fuldskærm, men bare i et fuldskærmsvindue. Vinduet kan du så selv ændre størrelsen på, hvis du gerne vil se noget andet på din skærm samtidig (fx hvis du laver telepraksis) eller hvis du lave noget andet på din skærm samtidig (fx tage noter).

Her finder du indstillingen til at få PP slideshowet til at åbne i vindue.

Der er også en lille video med ovenstående og ét yderlige PowerPoint trick HER.

Det er ofte meget forskelligt hvilke ord/billeder jeg foretrækker at træne med børn, også selvom de har den sammen fx fonologiske process i samme positioner. Nogle børn skal have simple/komplekse phonotaktiske strukturer, nogle skal have bestemte vokaler kombineret med den konsonant de træner og nogle børn skal have nemme/svære semantisk indhold. 
Derfor er det meget tit at jeg laver mit eget materiale om igen og igen fra gang til gang.

Med dette materiale tænkte jeg at I skulle have mulighed for det samme. 
Og det skulle gerne være forholdsvis nemt. Så det håber jeg virkelig det er blevet.
Jeg har lavet en video hvor jeg forklarer hvordan man gør HER, sådan synes jeg nemlig det er nemmest at forstå. Men hvis du er til læse det, får du her under en still-billede-beskrivelse af proceduren for at lægge sine egne billeder ind i kryds og bolle spillet.

Kryds og bolle spillet kan du købe spillet for 75 kr lige HERHER i min butik.

  1. åben "Slidemaster" i tab'en "Vis"
  2.  Vælg den øverste master slide
    og klik på "Indsæt" "Billeder"
  3. Find de 9 billeder du vil sætte ind i den mappe du har lagt dem på din computer og vælg "Indsæt"
  4. Lad alle billederne forblive markeret
  5. Gå hen til "Størrelse" i "Formater"
  6. Sæt højde eller bredde på den længeste led af dine billeder til 5 cm
  7. Gå tilbage til "Slidemaster" tab'en og vælge "Luk mastervising"
  8. Så vil dine billeder være at finde på alle de forskellige kryds og bolle spil slides


Skriv til mig, hvis du har nogle problemer.
Og husk du altid er velkommen til at skrive, hvis du har nogle ønsker til andre teamaer eller helt andre materialer!

Funny Bunny brætspil

Det er altså tid til en konkurrence, det er nemlig ved at være længe siden (og jeg elsker selv konkurrencer).


Præmien er et rigtig sjovt brætspil der hedder Funny Bunny, som jeg første gang hørte om fra Marit Clausen i forbindelse med P.O.P.T-fase 2, hvor man via spil med hurtige skift/turtagning, hjælper barnet til at komme op på mange gentagelser og skabe nye koblinger mellem barnets fonologiske genkendelse og lagring af de nye motoriske mønstre.

De rigtige spilleregler til Funny Bunny er; Man skiftes til at vende et kort og hoppe det antal hop som der er billede af på kortet. Hvis man får et kort med en gulerod, skal man dreje guleroden hvilket rykker hullerne rundt på banen så man risikerer at en af kaninerne falder i.

Du deltager ved ...

...at skrive en kommentar enten på Facebook konkurrence billede HER eller Instagram konkurrence billede HER. I kommentaren skal du skrive noget du kan se optræde i min video HER (altså fx briller, væg, post-it, øre eller stavelsesklaver), men det skal være noget som ingen af de andre der kommenterer har nævnt før dig. Og hvis du får lyst til at subscribe til min kanal, er du meget velkommen!

Du må gerne deltage både på Facebook og instagram og på den måde få dobbelt så stor chance for at vinde (PS jeg er med på at det ikke er sådan sandsynlighedsregning fungerer). Sidste chance for at deltage er tirsdag d.2/4-19, jeg trækker tilfældigt lod dagen efter. Vinderen får direkte besked og skal sende sin adresse til mig inden 3 dage fra jeg skriver og skal have postadresse i DK.


Hvis du vil bruge spillet i forbindelse med logopædisk træning kan du fx gøre det som en simpel reinforcer hvor du siger; når vi har trænet i 10 min spiller vi Funny Bunny i 10 min. Du kan også gøre reinforcer strukturen mere kompleks og sige; inden må tage sin tur skal man sige denne lyd/gøre noget X antal gange. Eller slippe spil strukturen lidt og gøre det mere legende; du må hoppe ligeså mange gange som du kan sige denne lyd. Det er også en mulighed at gøre selve spillet til en træningsaktivitet ved fx at sige; hvis jeg siger noget der starter med /p/ må du hoppe 3 hop, hvis jeg siger noget der starter med /b/ må du hoppe 1 hop. Dette er bare eksempler som jo skal til passes det enkelte barns behov og mål.



Har du forresten set at Anette Fox-Boyer holder P.O.P.T. kursus igen i Danmark d.2+3. september. Du kan læse mere HER.

Her over er en lille video, hvor du kan se spillet. Det er mig og Franka på 4 år (uden udtalevanskeligheder som spiller) #brætspiltilmorgenmad

 
 

Hvis du ikke kan vente og bare MÅ ha spillet, så købte jeg mit spil HER hos Amazon i england, da man dengang ikke kunne få det i DK. Nogle gange kan man godt være lidt nervøs hvis man køber noget online i stedet for en fysisk butik. Hvad nu hvis der er noget galt med det man har købt, så er det vildt besværligt. Derfor vil jeg gerne lige fortælle om den gang jeg købte lige præcis dette spil. Da spillet kom manglede der en af kaninerne. Der var simpelthen en gul kanin for lidt. Åh nej tænkte jeg, orker ikke at pakke ned og tilbage til posthus osv... så jeg sendte en mail hvor jeg skrev at der manglede en kanin, hvad jeg skulle gøre og få dage efter fik jeg en mail fra Amazon hvor der stod at de allerede havde sendt et nyt spil afsted til mig og at jeg ikke behøvede at sende det defekte retur. Er der ikke skønt. I forhold til leveringstider har vi også rigtig god erfaring med Amazon i tyskland. De gange vi har bestilt noget der er pakkerne ankommet til vores dør, nogle gange 1 eller 2 hverdage efter bestillingen er lavet.

Hvis det spil man ønsker kan fås i DK kan jeg anbefale gode spil butikker som Hyggeonkel og Spilbræt.

Orchard - Ugens App

Denne uges app er en digital udgave et brætspil jeg har spillet rigtig meget. Og jeg er sikker på jeg ikke er den eneste logopæd der har det sådan.


Orchard (35kr) fra HABA er nemlig 'Frugthave' spillet, som jeg altid har kendt under det tyske navn: Obstgarten. Jeg mener jeg spillede spillet første gang på mit fritidshjem en gang 90erne og for et par år siden købte jeg et lille miniudgave af spillet i en metal æske som er super nem at have med rundt.


Det rigtig smarte med spillet er at man kan være flere spillere, men at spillerne spiller sammen om at slå kragen i stedet for at slå hinanden. Nogle børn motiveres positivt af konkurrenceelementer og nogle er rigtig gode vindere/tabere. Men det er ikke alle børn der har det sådan og her kan samarbejdsspil som Orchard være lige sagen.

Se min anmeldelse herunder:


Hent Orchard HER
Og se flere gode børneapps HER på min liste over anbefalede spil apps til børn