Viser opslag med etiketten Diskrimination. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Diskrimination. Vis alle opslag

Keezy - Ugens App

Denne uges app er i virkeligheden en musik app, men jeg tænker at den også kan være god at bruge til sproglige eller lydlige aktiviteter.

Keezy er gratis og forholdsvis simpel, men jeg har alligevel lavet en lille video gennemgang af appen som du kan se her:


Selvom jeg anbefaler den her i forhold til at lege med sprog og lyde, så vil jeg dog også lige sige at det også er ret sjovt at bruge den som tiltænkt. De indlagte musik, rytme og sangbidder gør det nemt at få det til at lyde forholdsvis godt, hvilket hurtigt gør det sjovt og så kan man jo bare fortsætte der fra.
400x400bb 

Jeg har tilføjet Keezy både til min liste med anbefalede audtivive apps (HER) og apps til customization (HER).


Indkøbsleg med minimal par

Jeg lavede for nogle år siden et spil, som jeg har været rigtig glad for at bruge når jeg arbejdede med minimale par.

Fornylig har jeg talt med flere, som gerne ville have nogle nye let tilgængelige aktiviteter til minimale par, så jeg har lovet at lægge materialet ud i min butik, selvom det ikke er ligeså færdigt som jeg havde forestillet mig det skulle være før jeg delte det. Og jeg tror endda dette faktum har åbnet op for en fordel jeg slet ikke havde tænkt på før.
Materialet til aktiviteten ligger i kategorien "udtale/fonologi" HER i min butik.

Hvis du er forælder og ikke ved hvad intervention for udtalevanskeligheder med minimale par er, så spørg din logopæd.

Hvis du er logopæd og ikke ved hvordan minimale par fungerer, så kan jeg klart anbefale at se kapitel 2 i Lynn Williams "Speech sound disorders in children". Og lige som en side note; hvis du ikke allerede har Williams bog, kan jeg helt klart anbefale at du anskaffer dig den ;-)

Nu til aktiviteten...


Indkøbsleg med minimal par

Materialet består af 3 A4 sider, som printes ud i farver, som du får fra min butik - lige her.
På den første side med 'varer' klippes alle billederne ud enkeltvis. Den anden side klippes i strimler med 3 forskellige længder korte indkøbssedler. Den sidste side klippes i strimler så det bliver til lange indkøbssedler.

Legen er en forholdsvis simpel variation over et barriere spil.

Først hjælpes den voksne og barnet ad med at sortere alle varerne og i processen tale om og få etableret hvad de forskellige billeder forestiller = hvilke varer der er i butikken. Nogle af billederne er lidt søgte, da dansk ikke er det bedste sprog at lave oppositioner på, så her skal man lige sørge for at barnet er med på præcist hvilket ord der skal bruges til at benævne varen.

Den ene person er butikken, og lægger alle varerne op foran sig.
Den anden person skal købe ind og vælger derfor en indkøbsseddel.
Indkøbssedlerne er forskellige længder så indkøberen selv kan bestemme, hvor meget udfordring hn ønsker. Overraskende mange børn foretrækker de lange indkøbssedler, da de gerne vil både udfordre sig selv, træne når de forstår hvorfor der trænes og tage risiko så længe de er trygge forhold. Men med de korte indkøbssedler er der også mulighed for at børn der måske synes der er nok udfordring i andre dele af legen, til at prøve sig lidt langsommere frem med legen.

Varer
Korte indkøbssedler
Lange indkøbssedler

Det er meget vigtigt at den der køber ind skal holdes indkøbssedlen skjult for den der har butikken ellers fungerer spillet ikke.
Indkøberen siger: "Jeg vil gerne købe...." og så ordet der er op indkøbssedlen. Det er vigtigt at dette er sætningen hver gange, at indkøberen ikke siger "jeg vil gerne købe en...", "jeg vil købe nogle..." eller "jeg vil købe en stor..." for så kan butiksejeren bruge andet end det der siges til at gætte det hvad indkøberen forsøger at sige. Det er nemlig vigtigt at den semantiske konfusion (den forvirring der opstår når butiksejeren hører "to", når indkøberen forsøger at sige "ko") er ægte, da børn er lynhurtige til at fange når noget er spil for galleriet. Ved den ægte opståede sematiske konfusion er det ikke en voksen der udefra vurderer barnets udtale, men barnet som selv oplever konsekvensen og indefra får et ønske om at forsøge at ændre udtalen - alt sammen i en tryg atmosfære.

Hvis butiksindehaveren giver en varer og indkøberen giver udtryk for at ville have en anden, gøres der plads til at nyt forsøge og man taler evt lidt om den semantiske konfusion. Hvis hele indkøbet forløber uden problemer lægger man indkøbssedlen op ved siden af varerne når alt er indkøbt og siger ordene højt, for at træne udtalen og for at tjekke at alle varerne er korrekte.


Det er selvfølgelig mest meningen at det er den voksne der er butiksindhaveren og barnet der et indkøberen, men legen fungerer bedst hvis det følges som en leg, og det gør det bedst hvis man skiftes lidt til at have de forskellige roller. Og allerførste runde vil det være hensigtsmæssigt hvis det er barnet der er butiksindehaveren.

Og hvis du nu tænker, det lyder godt men jeg er lidt forvirret.
Så har jeg lavet en video HER, hvor jeg viser materialet, så du ikke er i tvivl mere.

Til en start har jeg lagt indkøbsspil ud med til følgende fonemer og processer:
  • H-sering /ʁ/>/h/
  • Fronting /ð/>/w/
  • Fronting /g/>/d/
  • Backing /d/>/g/ 
  • Fronting /ŋ/>/n/
  • Backing /n/>/ŋ/
  • Deaffrikation /t/>/d/
  • Deaspiration Konsonant+/l/>Konsonant+/l/
  • Aspiration Konsonant+/l/>Konsonant+/l/
  • Klyngereduktion /sb/>/b/
  • Klyngereduktion /sd/>/d/
  • Klyngereduktion /sg/>/g/

Da det er dem jeg umiddelbart havde klar, men hvis der er nogle fonemer eller processer du godt kunne tænke dig indkøbsspillet fandtes til, så send mig en mail (minkusinemariaʔgmail.com), så skal jeg skal jeg sætte de fonemer eller de processer du har brug for på min to-do-liste.

Priserne er lidt forskellige. Du henter dem HER.

Multiple Oppositioner Matrix

 http://selz.co/1PrMAXn
For et stykke tid siden lagde jeg min Minimale Par Matrix ud (se indlægget HER) og nu er turen kommet til mine Multiple Oppositioner Matrix.

Denne matrix har været lidt sværere at finde på en god opsætning til.
Den kræver også lidt mere forklaring inden du kan bruge den.

Tilgengæld er den bare SÅ god at have synes jeg, da de multiple oppositioner bare er endnu sværere at finde på end minimal parrene.

Ligesom med de minimale par er Lynn Williams bog "Interventions for Speech Sound Disorders" et godt sted til information omkring interventions metoden. Men denne lille guide synes jeg også er udmærket opsummering.

Ligesom med de minimale par har jeg lagt en kopi af mit excel ark i Google Docs.
Så du kan sende mig en kommentar, spørgsmål eller anden feedback direkte i arket.

Du får adgang til arket i GoogleDocs via et link. Linket får du når du henter DENNE fil via min Selz butik, hvorved du automatisk bliver skrevet op til mit nyhedsbrev (du kan til enhver tid afmelde dig igen med 2 klik).

Se videoen herunder hvordan du finder frem til et ord-sæt du kan bruge til lige netop de mål-lyde du har brug for.



Og hvis du har en rettelse, eller endnu bedre nogle ideer til multiple oppositioner jeg kan tilføje til min matrix (vil helst have at der er minimum 4 ord i ordsættet), så modtages de med kyshånd!
Du sender mig bare en besked for eksempel via GoogleDocs kommentar funktion, som du kan se hvordan du finder i videoen her.

Husk, hvis der er et enkelt fonem der mangler et ord med for at fuldende dit ord-sæt, så kan du bruge et non-ord og opfinde en figur, som så hedder det non-ord der dækker dit fonem-hul i ord-sættet.
Samt at det altid er en mulighed at bruge 100% non-ord i stedet for rigtige ord (med de forskellige fordele og ulemper non-ord har).

Minimale Par Matrix

I dag vil jeg gerne dele et af mine egne arbejdsredskaber med jer.

I håb om at nogle andre kan få noget ud af det og redskabet samtidig det på den måde kan blive endnu bedre for os alle.

Til nogle børn med udtalevanskeligheder bruger jeg i interventionen minimale par både ved lytteøvelser og/eller i forbindelse med produktionsøvelser.

Hvis du vil læse mere om intervention med minimale par (eller andre interventions metoder ved udtalevanskeligheder) så er Lynn Williams "Interventions for Speech Sound Disorders" altså bare en super god bog (for logopæder), jeg har købt min over Amazon.co.uk til 6-700 kr ca.

http://www.amazon.co.uk/gp/product/1598570188/ref=as_li_tl?ie=UTF8&camp=1634&creative=6738&creativeASIN=1598570188&linkCode=as2&tag=minkusinmaria-21&linkId=ICWNUHSNFO7SM2FNMan kan vælge at bruge non-ord, men ønsker man at bruge rigtige ord som sine minimal par, synes jeg det til tider kan være svært at finde på nogle eller finde på nok par. Især hvis det skal være ord, der er chance for børn kender betydningen af i forvejen - hvis de ikke kender dem kan man ligeså godt bruge non-ord.

Når det skal gå hurtigt kan selv en lille tidsbesparelse være afgørende - mange bække små gør... osv.
Samtidig kan jeg nemt falde i fælden ved at have have gang i lidt for mange ting på én gang eller liiige skulle nå at sætte noget sammen inden jeg skal ud af døren og så kan både koncentrationen og/eller opfindsomheden ryge.

Derfor har jeg langsomt lavet et excel ark med en matrix af ord, der kun har en enkelt konsonant eller konsonantklynge til forskel mellem hinanden.
Det er ikke alle ordene som er oplagte "børn-genkendelige-ord", men med nogle fonemer kan man jo af og til blive desperat ;-)
Hver gang jeg støder på et minimalt par har jeg skrevet det ind i matrixen, så efterhånden har jeg samlet RIGTIG mange.

Jeg har lavet en kopi af mit originale excel ark, som jeg har lagt ud i et Google Docs dokument så alle kan få adgang til det. Du kan få linket til det ved at hente dokumentet HER i min butik.

I videoen herunder kan du se hvordan du bruger dokumentet og finder frem til de minimal par du har brug for:


Som sagt er det et levende arbejdsdokument, så jeg har ikke læst korrektur osv (også fordi der er så mange ord), så hvis du møder en stavefejl, en rigtig fejl eller har en ide til et minimal par jeg kan tilføje, så må du meget gerne skrive til mig via kommentar muligheden i GoogleDocs.

Herunder kan du se hvordan du bruger kommentar funktionen:


God fornøjelse med matrixen, håber den kan gøre livet bare en smule lettere for dig!

Jeg har også en matrix jeg bruger til at finde på/huske/holde styr på mine Multiple Oppositioner.
Jeg er lige ved at finde ud af den bedste måde at sætte det op - hvor det ikke kun er mig selv der kan forstå systemet. Og så skal jeg nok også lægge dette ud (update: den er nu klar se indlægget her).

Men hvis du har nogle gode multiple oppositioner, som du bruger skal du allerede nu være mere end velkommen til at sende dem til mig, så kan jeg putte dem ind i matrixen, hvis jeg ikke allerede har dem.

Jeg har 3 forskellige matrix

Tjek proberne

Overskriften lyder helt som på astronautsprog, men nej det er bare audiologopædisprog :-)

Jeg har nemlig lavet et lille dokument, som jeg glæder mig til at bruge når jeg kommer tilbage på arbejde - og som jeg tænkte der måske også var andre der kunne have gavn af.

OBS dette indlæg er helt klart især for professionelle.
Så hvis du ikke aner hvad jeg taler om springer du bare let og elegant over det.
I et forsøg på at gøre det nemmere for mig at holde øje med udviklingen i mine 'untreated probes' ved forskellige typer intervention, har jeg lavet et dokument til lettere at indsamle OG få en grafisk repræsentation af data (som ofte er lidt lettere at videreformidle) uanset hvilet mål jeg arbejder med.

Dokumentet kan du downloade HER i min butik. Det er gratis i bytte for din email adresse som bliver tilmeldt mit nyhedsbrev (du kan når som helst melde dig fra igen med 2 klik).


Sådan bruger du probe tjek dokumentet

Øverst skriver man (som så ofte) barnets navn, men også hvad målet med undervisningen er.
Her tænker jeg både hvad man underviser for (ex h-sering) metoden (ex skelneøvelser) og niveauet (ex sætningsniveau), men evt også ønsket udfald bare for at holde sig selv lidt på tæerne (ex upåfaldende udtale af R i 80% af 10 ord efter 8 ugers undervisning).

I Probe Tjek Tabellen skiver man nedad de 10 prober, som man har udvalgt (fonemer/stavelser/ord/sætninger/bevægelser/opgaver til udpegning eller andet), der passer til det mål man har sat for barnet. Inden undervisningens start og herefter med den frekvens som man har bestemt sig for tester man disse untreated probes for at monitorere om undervisningen har effekt på disse.
Afhængigt af hvad man ønsker generaliserings information omkring, kan proberne være mere eller mindre lig det materiale der undervises i.

I første linje skriver man datoen for probe tjekket og i anden linie hvis der er noget særligt omkring perioden eller hvilken måde proberne er eliciterde på.

Herefter eliciteres proberne og der sættes hak i den relevante kolonne.
Jeg har valgt at lave 3 kolonner (-, >, +), som man jo kan vælge at bruge som man ønsker eller holde sig til 2 (korrekt/ikke korrekt) hvis det er det man ønsker. Den midterste kolonne (>) har jeg lavet for jeg ved nogle typer af mål godt lide, at have mulighed for at notere en mindre forbedring, der dog ikke resulterer i et 100% korrekt svar, da denne fremgang er mindst ligeså relevant.

Når I er igennem alle 10 prober er det nemt at tælle hakkerne op i hver kolonne og regne om til procenter (1 hak = 10%) og der er også plads til at skrive hvor stor mange procentpoint barnet er gået frem.

Man kan stoppe her, men for mange mennesker oplever jeg at en eller anden form for grafisk fremstilling siger mere end ord og og tal. Derfor har jeg også lavet Probe Tjek Grafen på den nederste halvdel af siden.
Her kan man oversætte procenterne til et søjlediagram ved at farve en firkant pr 10%. Det er tydeligst at følge udviklingen indenfor hvor søjle, hvis hver søjle har den samme farve hver gang.

Billede herover har jeg udfyldt for at illustrere brugen, men jeg håber da klart at det vil være den type udvikling mod store grønne søjler der kommer til at præge mine probe tjek :-)

Husk at printe på begge sider af papiret, hvis du vil spare plads (og blæk og papir) eller har flere prober du vil tjekke i samme undervisningsforløb.

Nogle ønsker?

På sigt tænker jeg at lave nogle forskellige versioner til nogle af de vanskeligheder jeg arbejder med ofte, hvor der både er pre-udvalgte prober og inkluderet billedmateriale til dem i et.
Så hvis du nu sidder derude og tænker jeg arbejder hele tiden med X, så skriv det lige i en kommentar til dette indlæg, måske kan jeg starte med netop det mål.

Phonetic Birds - Ugens App

https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzDUgens app, der hedder Phonetic Birds, fås både til iOs (19 kr) og Android (8 kr) og kan bruges til at lege med og træne auditiv opmærksomhed og hukommelse.

De små fløjtende fugle er super søde og æstetikken er generelt meget glad og indbydende.

Det er sjældent jeg finder en app, som både jeg og Cleo (på 2,5 år) begge to reelt synes er sjov og udfordrende. Men Cleo er vild med de små fugle, selvom hun har meget svært ved at få noget som helst rigtigt. Og jeg blir vildt irriteret på de små forbandede søde fugle, når de driller mig og jeg liiige må prøve igen.

Det kan godt være at spillet er nemt, hvis man er mere musikalsk end mig eller har bedre auditiv arbejds-/korttidshukommelse, men jeg bliver i al fald gang på gang overrasket hvor svære jeg synes flere af opgaverne er - især i forhold til hvor indlysende svaret virker når man har fundet det.

Derfor bliver man simpelthen nød til at være fuldt opmærksom, være stille og roligt spidse ører, hvilket i sig selv kan være krævende for nogle børn.

Sådan spiller du...

Spillet går ud på at sammenligne lyde og sortere dem efter forskellige parmetre. Lydene man arbejder med er fuglenes forskellige fløjt.

I Quick Play mode, vælger man først hvilken af de 3 måder man vil spille på:
    https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
  1. Matche enslydende fløjtemønstre
    Ved at sætte enslydende fugle parvis på samme gren.
  2. Placere fuglene i rækkefølge
    Så den højeste pitch eller volumen sidder øverst på stigen.
     
  3. Genskabe en længere fløjtesekvens
    Ved at sammensætte den sekvens som fuglen i buret fløjter, ud af de små fløjtemønstre fuglene på ledningen fløjter.
Derefter vælger man om man vil arbejde med: Tone (-mønstre), Pitch eller Volumen.
Tilsidst vælges sværhedsgrad.

Quick play er en god, hvis man er ude på at træne for eksempel volumen specifikt. Eller hvis opgaverne er meget svære for barnet, og man der derfor er brug for mange gentagelser eller fuld kontrol over opgaven.


https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
Matche enslydende fløjtemønstre
https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
Genskabe et længere fløjtesekvens


Regnbuespillet
Vælger man i stedet Adventure mode sammensættes de tre ovenstående spil samt et fjerde regnbuespil, med stigende sværhedsgrad, til ialt 72 levels.

Regnbuespillet trækker i højere grad på den visuelle hukommelse, da man skal huske og genskabe den rækkefølge fuglene viser sig fra kasserne, indtil hele regnbuen er dannet.

Alt i alt et rigtig sjovt og udfordrende auditivt spil, som egner sig både til små, større og de helt store. Både de som har auditive vanskeligheder og dem som bare vil spille for sjov.

https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD&ct=PhoneticBirds

Se flere auditive apps under "Auditive Apps" her.

Se flere apps til Android under "Android Apps" her.

Aben Osvald

Jeg havde helt glemt Egon Mathiesen's bog Aben Osvald, sikke noget... det er jo en super fin bog at læse med børn.

Bogen, som faktisk er skrevet helt tilbage i 1947, handler om den lille abe Osvald, som lever abelivet sammen med sin abeflok.

I abeskoven bor der også en stor abe, som ikke er særlig sød ved de andre aber. Men en dag siger Osvald lige pludselig NEJ til den store abe... drama... drama... og så ender historien selvfølgelig godt.

Bogen er god både på grund af:

Plot-linierne omkring "at mærke efter hvad man synes er ok og hvad man ikke synes er ok", "bøller" og "at turde sige NEJ" er gode til at sætte gang i børns overvejelser og samtale med en voksen om emner, som alle over 3 år har erfaringer med.

Bogens tekst-opbygning gentages på næsten alle sider. Hvilket gør at børnene hurtigt kan begynde at "læse med", ved at gentage efter den voksne eller selv sige hvad der står.
Hver sides rim-struktur, er lavet så den diskret understreger vigtigheden af at udtale ord helt præcist. Ellers bliver en mave nemlig til en have, som jo er noget helt andet. Ex:

"Der var engang en lille gabe -
å nej, jeg mener en lille abe,..."

Samtidig udnyttes det faktum, at børn synes det er skide skægt, når voksne kommer til at lave fejl og bliver nød til at indrømme det. Her ved at sige: "å nej jeg mener..." også selvom det jo bare er noget de læser op.
 
Et trick Egon Mathiesen også brugte i en anden af hans bøger, som jeg også er glad for: Frederik med bilen. Som for det første kan synges og hvor den faste struktur er:
"Frederik har en rutebil.
NEJ det passer ikke.
Det er Frederiks far der har den, 
den er rød med..."
Hvis I ikke allerede har Aben Osvald kan i køb den eller lån den på biblioteket.


Vind fin og fleksibel app!

Sorterings appen Sort This Out Packk fra TBoxApps er i samarbejde med KommunikationsCenteret i Hillerød blevet bearbejdet og oversat til dansk.

Hente den HER!

Appen er i udgangspunktet en kategoriserings/sorterings-app, der kan bruges til at styrke ordforrådet, ved at binde ord sammen på kryds og på tværs ved hjælp af kategorier. Ligesom flere af apps'ne i indlægget her.

Historien i appen er at der er det lille røde tog skal ud på en tur, hvor det stopper på 4 forskellige stationer. På hver station skal barnet fordele 8 billeder/ord/begreber i 2 forskellige kategorier.

Husk at jo mere I taler sammen om det der forgår i appen, jo mere får barnet ud af det sprogligt. Beskriv hvad I ser, tal rundt om det, sammenlign og differentier ordene i kender i og på tværs af de forskellige kategorier. Forklar barnet ord


Når de 8 billeder er fordelt, får billeder der er landet i den forkerte kategori et lille blåt minus i hjørnet.
På den måde kan barnet selv se, hvad der var forkert. Dette gør også at I kan tale om, hvorfor dette billede ikke hører til denne kategori og selv tage ansvar for at bytte rundt.
Du kan dog også indstille appen så billeder der placeres forkert, hopper tilbage på linien igen, hvorfra barnet kan forsøge på ny.

Det går lidt langsomt, når toget skal køre, hælde kasser ud og stemmen igen skal siger ligegyldige sætninger osv... så husk at du kan tappe på "Spring over" hvis du som mig bliver skør.
Men pas på hvis du kommer til at tappe for meget springer du stationen helt over.

Når du er kommet igennem alle 4 stationer får du en lille oversigt over hvilke stationer der var helt korrekte. Denne side kan sendes foto via email direkte fra appen.

Du vælge selv hvilke 2 kategorier barnet skal møde når det lille tog kommen til de 4 forskellige stationer. Du kan vælge de samme 2 kategorier hele vejen gennem turen eller tage 8 forskellige.

Hvis du har din iPad indstillet til dansk, når du downloader appen, bliver Sort This Out Pack automatisk med danske ord og kategorier.
Hvilket er et rigtig godt udgangspunkt, som os dansksprogede sjældent får.

Endnu bedre er det dog at du har mulighed for at customize ved at tilføje nye kategorier og redigere i eksisterende kategorier.

Det er desværre (!) ikke muligt at sende eller dele de kategorier man laver på én iPad til en anden iPad - men man kan jo håbe at udviklerne tilføjer dette, da det vil gøre appen meget mere brugbar og bruger venlig.

Til hvert kategori element hører der tekst, billede og lyd du selv kan tilføje og ændre i.

På den måde kan du lave de kategorier der passer lige til dit barns behov.
  • Er det indenfor nogle bestemte områder barnet har brug for at lære ord eller få præciseret deres indbyrdes forhold (dyr, skoleredskaber, tøj...)
  • Er det bestemte kategorier af ord (udsagnsord, følelser, forholdsord...) der skal arbejdes med
  • Har barnet brug for at komme ned i underbegreber og specifikke ord eller op i overbegreber.

Ikke kun semantik også fonologi

Selvom appen i sin originale form handler om kategorisere billeder efter deres semantiske kategorier, kan appen faktisk bruges til meget mere. Det afhænger blot af hvordan du sammensætter din kategori. Brug fx appen til at arbejde med:

  • Diskrimination
    Hvis barnet skal øve sig i at skelne 2 fonemer/lyde.
    Så lav én kategori der hedder "k" og en der hedder "t" og fyld så kategorierne med ord der starter med denne lyd.
    For at gøre det sværere kan du lade billede være det samme på alle (tag fx bare et billede af barnets ansigt) eller vælge gerne homonymer. 
  • Repetition
    Hvis barnet skal øve sig i at udtale et bestemt fonem, kan du lave kategorier hvor der er en masse ord med den lyd. Efterhånden som barnet deler ordene op skal barnet sige ordet, og der med den vanskelige lyd, højt. Vælge hvilke to kategorier skal være overfor hinanden ved stationerne efter minimal eller maksimal distinktions principperne.


Vind din egen Sort This Out Pack


Sort This Out Pack (89-199kr) er lidt dyrere end de apps jeg normalt har med på bloggen, men jeg har taget den med alligevel da der lige nu ikke er nogen app der kan det samme.
Hvis du synes prisen er lidt høj, så har jeg et andet forslag.....

TBoxApps har nemlig været så flinke at give mig en promotion kode til appen som du nu kan vinde! Du deltager ved at tilmelde dig Rafflecopteren herunder, senest lørdag d.13/7-2013. Hvis du ikke ved hvordan man gør det, så se indlægget her.

OBS det første lod i denne konkurrence er obligatorisk, hvilket betyder at du skal tilmelde dig nyhedsbrevet for at deltage og få adgang til yderligere lodder - men bare rolig mit nyhedsbrev kommer ikke så tit og er altid interessant :-)

Se flere semantiske apps via siden her.

a Rafflecopter giveaway

Se også AAC/Kommunikations appen Predictables fra TBox Apps, hvis du går og mangler sådan en. Predictables (1049kr) er i den dyre ende, men har en masse ekstra funktioner og kommer den, som en af de få, med danske ord og dansk talesyntese. 

Giveaway - SLP Words

Denne uges app giveaway er via rafflecopter, så ned i bunden af dette indlæg og tilmeld dig lodtrækningen, hvis du vil vinde! Hvis du ikke ved hvordan, så læs indlægget her.


Denne uge har jeg fået koder til 4 eksemplarer af SLP Words HD for iPad.

Appen består af 2 knapper, som du selv kan bestemme design og indhold (både tekst og lyd) af og som du eller barnet efterfølgende kan trykke på. Appen kan både bruges til svarafgivelse (ved fx lytte, sorterings, forståelses eller læse opgaver) og som prompt til at sige noget bestemt.

I indlægget "Accessorie Apps - Apps der hjælper dig" har jeg skrevet lidt om gratis versionen, men den version du kan vinde i denne uge er betalingsversionen, hvor du kan gemme et uendeligt antal knap-sæt og ikke bare 5 som i gratis versionen.

I videoen herunder, kan du se hvordan du customizer knapperne.


Hvis du vil vinde et gratis eksemplar af appen, så tilmeld dig via Rafflecopter boksen her:

a Rafflecopter giveaway

Jeg trækker lod på mandag d.10, så sidste chance for deltagelse er på søndag d.9 (med mindre du står meget tidligt op på mandag :-)

Auditive Apps

Der findes også en masse apps der går ud på at spille et instrument, høre noget musik eller lytte efter forskellige lyde. Her har jeg samlet et par af disse auditivt orienterede apps:

What's that sound? Sound recognition for toddlers (Gratis / 18 kr)
Hvad er det du hører? Appen viser 2 eller 4 billeder af gangen samtidig med at der afspilles en lyd. Barnet tapper på det billed der passer på lyden og får et glad ansigt+lyd hvis det er korrekt, og så kommer der et nyt billed og en ny lyd. I den gratis udgave står der at der er 10 forskellige lyde, men jeg sværger på at jeg altså har hørt mere end 10 forskellige lyde. Tror dog at vi køber full versionen med over 500 lyde. Hvor mange af de 500 der så er "gode" lyde må vi se. I free versionen er lydene udemærkede og genkendelige i al fald.

 
 
Denne type app er god til børn der har brug for træning i at "bruge deres ører" og skelne lyde fra hinanden. Man kan også bruge billederne og lydene som samtale startere.

En anden app med samme funktion, men med mange flere customization muligheder er:

Sound and Touch (Gratis)
Her vises der altid 4 billeder af gangen, men du kan vælge forskellige biblioteker (dyrelyde, ting i huset, musik, natur og transport) til eller fra. Du kan også lave dine egne biblioteker, hvor du enten bruger billeder og lyde fra udvikleren eller dine egne billeder og optagelser. Den er en smule sværere at finde rundt i customizingen end de andre apps fra AlligatorApps.
Sådan lave du gemmer du dit eget billed: Optag lyden først, ved at gå ind under "Customize Concepts" (concepts = lyde, i denne sammenhæng), tappe på "+" og optage lyden, tappe på ordet "singular" ud for optage/play knapperne og giv din optagelse et navn. Gå tilbage og ind under "Customize pictures", her navngiver du de biblioteker du vil lave og åbner biblioteket. Så tapper på "+", tapper på billed og vælger et billede fra dit bibliotek eller tager et nyt. Herefter finde du den lyd du lige har optaget i den alfabetiske liste og sætter lyden til "on".


Fordi der er disse muligheder for customization kan appen også bruges til at træne sproglyde eller andre områder.

Baby DJ (Gratis / In-app-purchase)
Denne app er simpelthen for cool! I den gratis version er der 2 sæt pladespillere man kan vælge imellem, flere kan købes til. I hvert sæt pladespillere er der 9 plader man kan spille på. Hver plade looper et stykke musik - et beat, nogle strygere eller et keyboard riff. Man kan så høre alle stykkerne sammen eller selv vælge hvilke 0-9 plader man vil spille på én gang og på den måde mixe sin egen sang. Når man tapper på pladerne stopper eller starter de. Hvis man trykker på "record" knappen kan man optage det nummer man mixer sig til og bagefter kan man gemme og dele sine numre med andre... Se demo-video herunder:


PianoPals (Gratis / In-app-purchase)
Bondegården er gratis, andre miljøer kan købes for 6 kr stykket. PianoPals er et klaver med 8 farved tangenter man kan spille på, ganske simpelt, man kan så selv vælge om der skal stå dyrenavne (engelsk) - så er det dyrerne der siger en lyd når man tapper på tangenten, do-re-mi-fa-so-la-ti-do, ingenting eller være 1-8 øjne (ligesom en terning). Den er sgu sød nok.

Kid Musical Wonder (12 kr)
Denne app staller og låser engang i mellem, men den er ganske sjov når den virker. Med appen får man 5 forskellige klaverer, 1 bongo-tromme og 2 ligegyldige spil, hvor man skal tippe ipaden for at samle nogle ting.
 
 
 
 
 
 


Baby White Noisebox Pocket (Gratis / In-app-purchase)
Mange babyer synes at den brusende lyd af hvid støj/føntørrer er beroligende - efter sigende fordi det minder dem og lyden af blodet der strømmer rundt i kroppen, som de husker fra tiden i livmoderen.
Her kan man få hvid støj, bølger og en generel udendørs lyd gratis. Flere lydmiljøer kan tilkøbes.



Nature Sounds Relax (Gratis)
Både til børn og voksne. Her får du gratis et par minutter med forskellige typer natur lyde. Ganske beroligende hvis man er til den slags, men lydene kan også bruges som baggrundsstøj eller lydtæppe.


Husk at se den fulde liste med anbefalinger af apps i alle kategorier - klik her