22. januar 2016

Tal sproget frem

I dag faldt jeg tilfældigt over en lille video fra Århus kommune, som jeg i al fald ikke kendte til og som giver noget jeg selv har svært ved at give de familier jeg arbejder med;
Nemlig information om hvordan man kan tale med sit barn, for at barnet udvikler et godt sprog - på andet end dansk eller engelsk.

Baby, Dreng, Kaukasiske, Barn, Familie, Lykke, Glad
 Far, Søn, Islam, Muslim, Barn, Familie, Dreng, Forælder


Musikken til sidst er måske liiiiige i overkanten :-D,
men ellers synes jeg det er en rigtig fine lille video, der kommer ind på en masse relevant, indeholder gode eksempler og er lige til at overskue for de fleste (15 min).

Jeg tænker, at det måske endda er en jeg kan se sammen med nogle forældre og så trykke pause her og der, så vi kan tale sammen om hvad de tænker om det de ser på videoen og hvordan de forestiller sig at de kan gøre noget lignende i hjemmet.

Filmen hedder Tal sproget frem og her er hvad Århus kommunes Børn & Unge selv skriver om den:
"Filmen henvender sig til dig, der har et barn med dansk som andetsprog mellem 3 og 6 år.

I filmen følger vi pigen Isra, som har dansk som sit andetsprog og tyrkisk som sit modersmål. Vi er blandt andet hjemme hos Isra, med Isra i børnehave og på indkøbstur med Isra og hendes mor.

Gennem filmens eksempler kan du få ideer til, hvordan du som forælder kan støtte dit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Filmen viser også eksempler på, hvordan børnehaven arbejder med at støtte dit barns sprog."
Herunder ses videoen på dansk:


Det særligt smarte ved videoen er dog at den er let at dele og at den findes med speak på flere forskellige sprog:
Videoen handler jo om og er målrettet familier hvor der tales andet og mere end bare dansk, men meget af informationen og især eksemplerne kan lige vel bruges til de familier hvor der kun tales dansk, i en snæver vending.

Far, Søn, Håber, Barn, Dreng, Familie, Mennesker, Mand
Mom, Datter, Kvinde, Pige, Dame, Kid, Barn, Mor

17. januar 2016

Den store lusedag 2016

2015 har faktisk været et super godt luse-år for os.
Vi har kun haft lus 2 gange så vidt jeg husker. Hvilket er er rigtig godt, for øv hvor jeg hader de små kryb, ca ligeså meget som møl.

Faktisk har vi aldrig fundet nogle levende lus hos hverken Cleo, Franka eller Adam.
Når vi har lus er det altid mig det går ud over. Bjørn har måske et par stykker, mens jeg er en regulær lusemagnet. Min teori er at det må være lidt ligesom nogen mennesker bare tiltrækker myg - hvilket jeg så slet ikke gør. Da jeg arbejdede i institution var jeg også ofte den eneste voksen der fik lus, selv hvis lusene var på nabostuen fik jeg dem suget til mig.

Det er efterhånden også laaang tid siden vi har haft møl. Efter vi fik alt (og jeg mener alt) i køkkenskabene i lufttætte bøtter og tøjskabene fulde af cedertræ's dimser, har det bare kørt for os.

Mod lus har jeg desværre ikke fundet noget forbyggende der virker.
Jeg har læst flere steder at både rosmarin, tea tree olie m m.
Men der er simpelthen for mange variabler der ikke er til at kontrollere, til at jeg kan teste det ordentligt og foretrækker at vaske hår i noget duft neutralt, så jeg har holdt mig fra det indtil videre. Hvis det går ned af bakke med vores luse-held og jeg bliver desperat, gir jeg det (og hvad somhelst) et forsøg.

Læs lidt om lus i indlægget her.

Den metode jeg stoler mest på, til at sige farvel til lus, er stadig kæmning. Læs hvordan du kæmmer for lus i indlægget her.

Der er kun én måde at være sikker på ikke at få lus.
Og jeg er ikke så god til stam hestehale og armslængde fra andre menneske.
Problemet er, at folk ikke altid opdager de har lus, før de har haft det et stykke tid, eller ikke kan overskue at fjerne lusene fuldstændigt. Så det kan godt være du lige har fjernet alle dine lus, men så snart du er tilbage i skole/børnehaven bliver du smittet igen af din sidemand som i mellemtiden har fået lus.

Derfor synes jeg Store Lusedag, som er hvert år d.31 januar er et super initiativ.
Hvis vi allesammen kæmmer vores børn grundigt denne dag (og i ugerne efterfølgende, hvis vi finder nogle lus) også selvom vi ikke tror de har lus, så er der håb.

Se indlægget om Store Lusedag 2015 her og del Facebook begivenheden og brug #StoreLusedag til at gøre folk opmærksomme på eventen.

https://www.facebook.com/events/1736941626540100/

Se også apotekets Farvel Lus hjemmeside her og læs mere om Store Lusedag her.

13. januar 2016

Godnat og sov godt

Jeg elsker at sove - og er sikker på det er godt og sundt.

I gamle dage skulle jeg gerne sove minimum 10 timer i træk om natten (og sov nemt mere hvis der ikke var et ur der ringede). Da jeg blev gravid med Bjørn viste det sig, at jeg har for lavt stofskifte, som jeg nu tager medicin for - et af symptomerne er træthed.
De seneste 8 år har det jo så i langt højere grad været diverse børn og ansvarsområder der bestemmer mig hvornår jeg sover end det er mit søvnbehov. Og faktisk fordi jeg "i gamle dage" mere eller mindre altid var træt og derfor har vænnet mig til at være aktiv på trods af træthed.
Så hvad mit egentlige søvnbehov er, tror jeg at jeg må vente med at finde ud af til børnene er blevet større...

En ting er sikkert jeg elsker at sove og synes det føles super genopbyggende af min krop og hjerne.
Hvorfor jeg altid argumenterer for at alle i familien skal sove så meget de overhoved kan komme til.
Hvormeget vi mennesker og især børn "bør" sove, i følge videnskaben, kommer tit bag på folk.
Så her er en lille infografik fra USA National Sleep foundation via DR.

Få du sovet nok?




PS: hvis du er havnet på siden fordi, eller sad og håbede at dette indlæg ville handle om den kontroversielle bog "god nat og sov" godt, så er jeg ked af at måtte skuffe dig. I stedet kan jeg dog anbefale "The no-cry sleep soultion".

6. januar 2016

Monsterhop

I sidste måned stod jeg og manglede et materiale til en super sød dreng, der er vild med fjollede og farlige ting. Så jeg tænkte at monstre ville være lige sagen.
Ud af den tanke kom materialet Monsterhop, som er et såkaldt "tomt" materiale.
Det vil sige, at materialet kan bruges til at træne hvad som helst der kræver gentagelser.

 
 

Jeg har samlet over 100 forskellige sjove, søde, farlige og skøre monstre, så der burde være noget for de fleste børn. Monstrene bruges som repræsentanter for fonemer (/lyde), stavelser, non-ord eller hvad du nu har brug for. Monstrene hopper af sted på en af de 4 forskellige sten-stier, jeg også har lavet, som alle ender i en stor blå sø (monstre elsker at svømme!).

I videoen herunder kan du se hvordan man kan bruge materialet til at træne intervokalisk /s/ , men jeg tænker det er nemt at se hvordan materialet kan fungere med andre fokuspunkter...


Du får også et word-dokument med nogle ekstra sten monstrene kan hoppe på. De kan klippes ud og sættes fast med tape rundt omkring på bordet, bordben, gulvet, stolen, væggen eller hvor barnet synes det er sjovt. Ofte kan et lille bitte twist og gerne noget med bestemmelse/kreation give fornyet entusiasme til træningen.

Monsterhop koster 30 kr og du downloader det via min Selz butik - lige her!