22. januar 2016

Tal sproget frem

I dag faldt jeg tilfældigt over en lille video fra Århus kommune, som jeg i al fald ikke kendte til og som giver noget jeg selv har svært ved at give de familier jeg arbejder med;
Nemlig information om hvordan man kan tale med sit barn, for at barnet udvikler et godt sprog - på andet end dansk eller engelsk.

Baby, Dreng, Kaukasiske, Barn, Familie, Lykke, Glad
 Far, Søn, Islam, Muslim, Barn, Familie, Dreng, Forælder


Musikken til sidst er måske liiiiige i overkanten :-D,
men ellers synes jeg det er en rigtig fine lille video, der kommer ind på en masse relevant, indeholder gode eksempler og er lige til at overskue for de fleste (15 min).

Jeg tænker, at det måske endda er en jeg kan se sammen med nogle forældre og så trykke pause her og der, så vi kan tale sammen om hvad de tænker om det de ser på videoen og hvordan de forestiller sig at de kan gøre noget lignende i hjemmet.

Filmen hedder Tal sproget frem og her er hvad Århus kommunes Børn & Unge selv skriver om den:
"Filmen henvender sig til dig, der har et barn med dansk som andetsprog mellem 3 og 6 år.

I filmen følger vi pigen Isra, som har dansk som sit andetsprog og tyrkisk som sit modersmål. Vi er blandt andet hjemme hos Isra, med Isra i børnehave og på indkøbstur med Isra og hendes mor.

Gennem filmens eksempler kan du få ideer til, hvordan du som forælder kan støtte dit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Filmen viser også eksempler på, hvordan børnehaven arbejder med at støtte dit barns sprog."
Herunder ses videoen på dansk:


Det særligt smarte ved videoen er dog at den er let at dele og at den findes med speak på flere forskellige sprog:
Videoen handler jo om og er målrettet familier hvor der tales andet og mere end bare dansk, men meget af informationen og især eksemplerne kan lige vel bruges til de familier hvor der kun tales dansk, i en snæver vending.

Far, Søn, Håber, Barn, Dreng, Familie, Mennesker, Mand
Mom, Datter, Kvinde, Pige, Dame, Kid, Barn, Mor