4. januar 2017

rim og remser EXTREME

Der er nok rigtig mange, af jer der læser med her, som er vilde med rim og remser!
De fleste er helt med på at lege med rim og remser er en god måde at vække børns nysgerrighed på sproget. En nysgerrighed og interesse der leder lige ind i den fonologiske opmærksomhed, som er en af grundstenene når børnene skal lære at afkode/læse.

kat - hat - nat

Det sjove ved 2 ord der rimer er, at de lyder næsten ens, men så er der alligevel en lille forskel. Via rim og remser kan man opdage og nærmest føle denne forskel uden at tænke bevidst eller (endnu kedeligere) blive undervist disse små dele (fonemers) eksistens.

Det starter simpelt, men bare vent...

Det er ikke noget mere tilfredsstillende og næsten hypnotiserende end ting der rimer. Især hvis der samtidig er en rytme i ordene der får det til at rulle der ud af af sig selv nærmest.
Det er som om der kommer orden og ro i det kaos ord og lyde nogle gange kan være.

Der er nok lidt færre, af jer der læse med her, som er helt vilde med rap?
Det lyder grimt og rodet er der nogle der mener. Men hvis du har lyst til at få din opfattelse af rap udfordret og se rim og remset taget et par niveauer op - til det ekstreme. Så se videoen herunder, hvor forskellige typer rim og rytmer/flows i kombination med beatsne/musikken visualiseres og foldes ud på en måde, så man får et indblik i en kæmpe verden der ellers kan være svær at høre noget i, hvis man ikke lige er vant til det.

Måske opdager du noget smukt, som du ikke kunne se det smukke i før.
Men jeg lover du i al fald bliver imponeret.

Herunder:


Jeg så videoen i sidste år, men jeg kom lige i tanke om den i dag fordi jeg sad og så Charlie Brooker's gennemgang af 2016's gang England, den kan virkelig anbefales! Varer en time og kan fx ses gratis lige her.

Den indeholder et super fedt sammenklip af Donald Trumps taler til Outcasts 'Ms Jackson'. Super sjov og godt lavet. Især hvis man kender teksten, rytmen og rimene i originalen.
Se den herunder:


God fornøjelse!
Og fortæl mig gerne herunder i kommentarerne, hvad du synes om videoerne!