16. februar 2019

Hvordan hører man?

Man hører med øret.

Eller faktisk hører man med hjernen, lyden går bare igennem øret for at blive forstærket og blive ændret på en måde der gør, at vi fx kan finde ud af hvor henne en lyd kommer fra.

Det er meget ofte at jeg forklarer ørets dele og deres funktion for både børn, forældre og andre professionelle. Så man har et lidt mere fælles udgangspunkt, når man taler om fx mellemørebetændelser, dræn, hørelse, høretab, APD, støj, opmærksomhedspunkter og eventuelle sammenhænge med det sproglige.

Når jeg gør det laver jeg altid en tegning af øret, øregangen, trommehinden, mellemøret med de 3 små øreknogler (de mindste knogler mennesker har), det eustatiske rør, det ovale vindue, øresneglen, de små fimrehår, til sidst hørenerven og hjernen. Der er mange strukturer der har forskellige opgaver, så folk kan som regel ikke huske alt efter min gennemgang. Men sådan er det med mange ting, man skal høre det flere gange og hver gang hænger mere og mere fast, fordi det har flere kroge at hægte sig op på (ligesom ordforrådet). Og i den proces hjælper tegningen som den visuelle støtte.


Forleden dag, sad jeg med pigerne og så Bamselægen på Ramasjang, som er et super fint, hyggeligt og lærerigt program, hvor et barn kommer på hospitalet med sin bamse. Den søde læge, gennemgår bamsens vanskelighederne med barnet, de laver undersøgelser sammen og finder en løsning. Undervejs lærer man uundgåeligt både noget om kroppen og hvordan lægers arbejdsproces er.
Hvert afsnit har et nyt barn, med en ny bamse, med et nyt problem og deraf forskelligt kropsligt fokus.

Det afsnit vi så forleden dag handlede om øret.
Ca midt i udsendelsen, stod den lidt mere forvirrede "skøre" professoragtige læge for en kort gennemgang af ørets funktion. Personligt havde jeg foretrukket at det var Bamselægen der også gav disse forklaringer ved det store whiteboard (og jeg kunne også fint leve uden den nervøse hypokonder portør, som altid er med i en sidehistorie). Men gennemgangen var i og for sig god nok, derfor har jeg valgt at dele den på min YouTube kanal, i håb om at videoen kan bruges af især børn og forældre til at opbygge viden om øret og hørelsen, før eller efter deres gennemgang med mig. Måske også inden en aftale hos øre-næse-halslægen.

Se den herunder og del gerne linket her: https://youtu.be/pr93rnd86dw med de familier du taler ører og hørelse med.


Du kan se hele afsnittet af Bamselægen om øret HER.

Hvis man godt kan lide at lege læge, kan jeg virkelig anbefale appen Dr. Pet Play (25 kr), som er et super element at inkludere i sin leg. Den er mere eller mindre en app udgave af Bamselægen. Man bruger appen til at tage historik på den syge bamse, få præciseret symptomer og lave 'proforma' undersøgelser som røgten og blodtryk.
Du kan købe appen lige HER. Der findes også en gratis udgave (HER), men jeg vil anbefale den betalte hvor der er 10 forskellig dyr at vælge imellem.