20. juli 2012

Semantiske Apps - Benævnelse


Her er det første indlæg med semantiske apps. Disse apps handler hovedsageligt om at benævne og genkende benævnelser af ting. Næste indlæg hedder "Kategorisering" og fokuserer mere på apps, der arbejder med at kategorisere, sortere, sammenligne og matche ord og koncepter. Om ikke så længe kommer der også et indlæg, hvor der er forslag til apps I kan bruge når I arbejde med børns emotionelle ordforråd.

Udvidelse og træning er ordforråd er et af de områder det er aller lettest, at lave sine egne apps til... Vælge en customizable app, find eller tag selv nogle billeder af de ord du vil bruge, optag lyd og appen er færdig. Se dette indlæg om at lave sine egne apps.

Nogle af de nedenstående apps træner kun det receptive ordforåd, nogle bruger billeder som sitimulation, andre lyd, andre skrift. Nogle af dem har et format, hvor det er mest oplagt at lære og øve sig i ordene, andre er udformede mere som quizzer eller spil med mulighed for modstandere/medspillere.

HUSK: Alle apps (og alt i hverdagen) kan faktisk bruges til at motionere, styrke eller udvide et barns ordforrådet. Det eneste man skal gør er at tale rundt om alle de ting man ser, hører, gør, tænker og føler. Sammenlign indtryk, forklar ord og adskillende detaljer, byg videre på situationerne og lad alle samtaledeltagere deltage i samtalen, så det ikke bare bliver ene-tale fra den voksne til barnet.

EducaFood Free (Gratis)
Denne app bruger nogle klare naturlige fotos af mad (mest frugt og grønt). Når iPad holdes som på den brede led, er et stort billede man kan rulle op og ned i, når man tapper på de enkelte billeder, hører man hvad billede forestiller. Holder man iPad på den høje led, ser man 1 billede af gangen, med tekst under. Udvikler har lagt ord og lyd ind på engelsk og fransk, som man kan skifte imellem i indstillingerne. Appen giver dog mulighed for at indtale sin egnen lyd, dette har vi udnyttet og overskrevet alle de franske optagelser med vores egne danske ord og lyd. På denne måde kan appen enten bruge til at øve dansk ordforråd eller lære engelske ord.

Ordspillet (Gratis)
Denne app er fra en af de (ikke så mange) danske udviklere af apps, Fusentast. Den er ikke vildt spændende, men den virker godt, er fint og simpelt og lavet på dansk. Når barnet tapper på et billederne, der er inddelt i forskellige kategorier, så forstørres billede, en stemme siger hvad det forestiller og du hører en lille lyd (der passer mere eller mindre godt til billede :-). Her kan selv de mindste følge med.

2 andre apps der fungerer på ca samme måde som Ordspillet er de udenlandske apps, der dog er oversatte til dansk:

SoundTouch LITE (Gratis) og Mine første ord (Gratis)
Apps'ne virker en smule billigere end Ordspillet og i begge disse gratis versioner er der reklamer, som børnene kan komme til at klikke på.
Hvis reklamer ikke er noget problem for dit barn, er der dog et par gratis helt fine benævnelses "peg og lyt" soundboards med disse 2 apps.
Der findes også betalte versioner af begge apps, som er uden reklamer og med flere ord. Husk at ændre SoundTouch's sprog til dansk, gøres i iPaddens settings.

Både SoundTouch og Mine første ord fås også til Android.

Flash Cards & Game (Gratis / 6 kr / 12 kr)
Fra udvikleren AlligatorApps kommer der en serie af Flash Cards & Games apps. Det er muligt at tilføje sine egne billeder/ord, med hvilket som helst indhold man ønsker, hver app kommer med et basis sæt billeder med forskelligt tema: Dyr, Mine første ord og Mad. I gratis versionerne får man et begrænset antal billeder, for 6 kr pr app får man låst op for alle billeder konstant.
Det er også muligt at købe den store udgave, hvor du får alle kategorierne af billeder i appen My first 1000 words til (den yderst fornuftige pris a) 12 kr. Dette har vi valgt at gøre efter et stykke tid, da appen er rigtig god ville vi gerne have adgang til hele deres billed bibliotek også selvom vi for det meste bruger vores egne billeder og ord.


I alle Flash Cards & Game apps'ne, kan du selv vælge om du vil høre hvad tingene hedder (Learn/Flashcards mode) eller om du vil se om du kan huske hvad tingene hedder (Games mode). Indenfor hver mode er der mange yderligere valgmuligheder, så appen arbejder på lige netop den måden man har brug for. Alle billeder, lyde og tekst kan customizes, så de fungerer på dansk. 

Mini Adventure (Gratis)
Også fra AlligatorApps (der virkelig har nogle gode og billige/gratis apps!) kommer Mini Adventure app serien med 3 udgaver: Dyr, Musik og Maskiner/Køretøjer. I disse (must have) apps kan man enten "Browse", hvor man kan se alle appens ord i alfabetisk rækkefølge, på den måde lærer barnet også noget om hvilken lyd og bogstav ordet begynder med. Desværre er det kun muligt at benytte A-Z, så ikke nogen mulighed for Æ, Ø og Å. Du kan også vælge "Play", hvor ordene vises en af gangen. Alle de ord, som apps'ne indeholder, kan man customize billede, tekst og lyd. Du kan også slette ord og tilføje helt nye ord du selv finder på. Og på den måde lave din helt egen interaktive-ordforråds-motionerende-alfabet-app. Tilforskel fra Flash Cards & Games apps'ne er det i Mini Adventures muligt, at associere flere forskellige billeder med hvert ord samt yderligere et antal youtube videoer (dine egne eller andres). Denne feature gør, at appen er endnu bedre til at komme rundt om hele det koncept som ordet dækker over. Flere indgange til ordet, mere detaljeret og dermed dybere og tydeligere forståelse af ordet.

Preschool Games - Farm Animals by Photo Touch (Gratis)
Dette (ligesom mange af GrasshopperApps andre apps) er en must have app!
Appen kommer med et sæt billeder af dyr, al lyd og tekst kan customizes og du kan lave spil med lige netop billeder/ord du har lyst til, da du kan uploade dine egne billeder, som jo ikke behøver at være dyr. Herefter siger en stemme "find hesten" (eller hvad man nu har valgt at indtale selv), barnet får 1-10 billeder at vælge imellem (igen alt efter hvad man nu har valgt) og tapper på det rigtige billede.
Speak Colors (Gratis / 24 kr)
Barnet ser 2 billeder, det ene er en farve det andet er en ting i den farve. Når man tappe på billederne siger de fx hhv "Gul... Dinosaurus". Denne tilføjelse af elementet farve er meget sjov og som en rigtig god ting er det med denne app også muligt at øve sig i at bruge ordene i en sætning "The Dinosaur is blue". Du kan indtale din egen danske lyd til alle billederne og indtaste danske stavemåder for alle navneordene. Du kan også indtale dansk lyd til de bærende sætninger, men det ser desværre (!) ikke ud til at det er muligt at ændre på sætningernes tekst, hvilket gør at sætningerne hurtigt vil forvirre børn visuelt. App findes i en gratis version og en HD version til 24 kr. I 2.0 betalingsversionen er der dobbelt så mange billeder, flere sætninger at vælge imellem, mulighed for at tilføje helt nye billeder selv samt en rigtig fin funktion, hvor barnet selv kan optage at han/hun siger ordet og så sammenligne det med den lyd den voksne har indtalt. Customizingen kan være lidt svær at finde rundt i, hjælp her.

 
 



Little Finder (Gratis)
Hvis man gerne vil træne sit ordforråd sammen/imod andre, er Little Finder en mulighed. Du kan nemlig sætte appen til 1 og 2 player. Du kan selv vælge hvor mange valgmuligheder der skal være og så gælder det ellers om først at finde det rigtig ord.
I videoen herunder prøver (en meget uengageret) Bjørn, Little Finder appen:

Du kan ikke lave nye kategorier eller tilføje dine egne billeder, men i de 3 kategorier der findes; Dyr, Mad og Ting i hjemmet kan du vælge ord til og fra, samt indtale og indtaste din egnen danske lyd og stavemåde. Herunder indtaler en snottet mor nogle danske lyde til mad kategorien.
1 player med mange valgmuligheder
2 player med 2 valgmuligheder

Billederne er fine og klare og sørger for at man kommer godt omkring indenfor hver kategori.














My little suitcase - the memory board (Gratis)
Appen minder en smule om Little finder herover (og er også af samme udvikler), men denne app kan sættes både til 1, 2, 3 eller 4 player, hvor man sidder på hver sin side af iPadden. Dette er rigtig godt, da det er herligt at spille sammen med andre, man også lærer noget af at kigge på og lytte til modstandernes ord og fordi man så kan tale sammen om orderne undervejs og bagefter og på denne måde styrke ordforrådet i en af de sammenhænge det ofte bruges i - samtale. Du kan optage din egen lyd til alle billederne ved at gå ind i settings>customize, men vær opmærksom på at der er en fejl i appen, så når du trykker på customize ryger du over i AppStore's review sektion. Så går du bare tilbage i appen, så er du i customize menuen. Spillet er simpelt, det gælder om at finde det ord som bliver sagt, som en blanding af vendespil og bingo. Men man kan også tappe de billeder man har og hører hvad det er og sammenligne med det man selv sagde osv.

Se den samlede liste, med alle de apps vi har anbefalet her