7. juni 2013

Hvad skal barnet hedde?

Det er ikke så tit man får lov til at vælge et navn til nogen. Det er faktisk ofte kun, når man selv får børn, at man har muligheden. Og da det jo er et begrænset antal børn man får, må man jo hellere finde et godt navn...


Når vi har skulle vælge et navn til vores børn har vi gjort følgende:
  1. Fået kønnet af vide.
    Så kan vi nemlig lynhurtigt udelukke en masse navne.
    Efter min mening er det  nemlig overraskelse nok at en baby kommer ud af ens krop, kønnet behøver ikke også være en overraskelse på fødselsdagen.
  2. Hentet de nyeste lister over godkendte fornavne hos Familiestyrelsen - lige her.
    Komplette lister kan downloades i .CSV format (så du kan åbne filen i excel). Du finder dem ude til højre under "Se og udskriv lister"
  3. Stillet alle navnene op så hvert bogstav har sin egen kolonne med navne der starter med det samme bogstav.
  4. Lagt excel arket i vores fælles dropbox mappe.
  5. Herefter går vi listerne igennem hver for sig, nå vi lige har nogle minutter her og der for at markerer de navne vi kan li', måske kan li' eller bare synes er sjove efter følgende princip:
    Begge kan li', Adam kan li', Adam ok, Maria kan li', Maria ok, Se lige/Kan måske li' og Sjov!
  6. Når vi hver for sig er kommet igennem de hhv 12.641 drengenavne, 15.631 pigenavne og 662 unisex fornavne der er godkendte. Så samler jeg de navne som har fået en eller anden farve sammen og så kigger vi på disse navne sammen og diskuterer dem.
  7. Først ser vi , om der er nogle af de navne som den anden kan lide eller synes er ok, som man kan gå med til. Hvis det er tilfældet rykkes disse navne over i Begge kan li
  8. Så ser vi om der er nogle navne på vores egne lister som vi er villige til at "gå af med" og slette.
  9. Så giver vi det lidt tid - en uges tid eller to.
  10. Så tager vi punkt 7 & 8 & 9 igen.
  11. Disse 3 punkter bliver vi ved med, indtil vi er nede på ca 10 navne, som begge kan li eller synes er ok.
  12. Senest på dette tidspunkt tjekker vi på Danmarks Statistik's Navne til nyfødte, om nogle af navnene er med i top 50. Hvis de er at finde i top 50, kigger vi tilbage og se om navnet er på vej op eller ned og med hvilken fart. Ikke fordi navnet ikke må være i top 50, men da vi plejer at have alt for mange navne vi kan lide, kan popularitet godt komme med som en negativ faktor i overvejelserne.
  13. Vi kigger også på udviklingen for de mindre populære navne vi godt kan li', for at se om navnet er en stilstand eller vækst. Hvis kurven er opadgående sammenligner vi med kurver for meget populære navnes stigning, for at estimere om stigningen er udtryk for normal variation eller en tendens der tyder på en kommende eksplosion (når jeg siger "vi" her, mener jeg "jeg").
    Se at det fx kun tog navnet Emma 7 år, at gå fra at blive givet til under 100 børn til over 1000 børn om året. Dette gør vi ved at bruge Danmarks Statistik's Navnebarometer.
  14. De navne, som er tilbage, skriver vi på en liste vi hænger op på køleskabet.
  15. Herfra giver vi det lidt tid igen (husk at start denne process tidligt :-D), mens vi tænker, mærker og langsom streger de navne ud på listen som vi efterhånden bliver enige om at ligger i bunden af listen.
  16. Inden fødslen skal vi være nede på en 2-4 navne.
  17. Når barnet er født tager vi den endelige beslutning.
  18. Hvis diskussionerne går i stå eller i hårknude, trækker vi lod om den endelig beslutning.
Vi gør det på denne måde fordi:
  • De navne man selv kan komme i tanke om i virkeligheden ikke er særlig mange. 
  • Det navn man starter med at elske ikke altid er det man ender med at synes bedst om. 
  • Jeg kan godt lide navne, hvor man først når ham hører dem tænker "ok det ser man ikke så tit" eller "kan man det" og når man så har gået og vænnet sig til det er der pludselig det bedste og mest naturlige i verden (jeg har det faktisk på samme måde med mennesker).
  • Jeg hader at gå glip af noget og ville ærgre mig så meget hvis jeg gav et navn til mit barn og 14 dag efter faldt et der var endnu bedre.
  • Vi kun vil have et navn som vi begge 2 synes er godt til vores barn.
  • Vi er ikke umiddelbart enige om at hvad der er pæne børnenavne.
    (Jeg kan se at det fx ville være meget lettere for mig at blive enig med Brian Mørk end min egen mand)
Og så fordi det er super sjovt at se alle de pussige, sjove, skræmmende og utrolig navne som rent faktisk er godkendte som fornavne.

Det er så sjovt at jeg tror jeg vil lave et separat indlæg kun med dem :-)

Se hvad barnet IKKE skal hedde i indlægget her.