20. maj 2015

Customize dine egne
små fine portrætter

Se den fine illustration af vores familie herunder.

Er de ikke fine!? 
Jeg har sammensat dem så de ligner vores familie og downloadet dem (gratis!) hos The Little Umbrella.

Det var super nemt og super sjovt.

Du kan, som jeg vælge at lave din familie, som du evt kan printe ud og hænge op derhjemme, få trykt på en kop eller hvad som helst du har lyst til. Men du kan også lave andre mennesker og bruge det til en fødselsdagsgaver for eksempel.

Illustrationerne er også oplagte, hvis du er underviser. Til at lave personlige portrætter, som kan bruges til at vise hvem der skal sidde hvor, hvis mappe det er eller til at tale om hvordan vi ser ud, ligheder og forskelle.

Det er meget simpelt at lave portrætterne på The Little Umbrella's side.

Du vælger en style/frisure og så vælger du hvilken farve, hud, hår, øjne, tøj og tekst skal være.
Hvad der skal stå i teksten vælger du også selv.
Herover har jeg skrevet vores navn og vores kælenavne.
Vær dog opmærksom på at den skrifttype som anvendes til navnet ikke kan skrive Æ, Ø og Å (som du kan se ved Bjørn) lige nu (jeg har Susie og spurgt om det evt kan ændres i deres opsætning). Håndskriften under navnet kan godt skrive disse danske bogstaver.
UPDATE: nu har Susie ændret skrifttypen, så vi kan skrive navne med Æ, Ø og Å

    
    
Der er 11 forskellige piger at vælge imellem. Se dem herover.
Det er hårets form du skal gå efter, alle farverne på tegningerne kan du selv vælge/ændre - du laver dem HER.

Du kan vælge imellem 7 forskellige drenge "styles" - lige HER.
Se drengene herunder.

    


Som du kunne se øverst, manglede jeg lidt en skaldet/baby jeg kunne bruge til Franka, der virkelig ikke har særlig meget hår. Så hun er blevet lidt firkantet :-D (og det har jeg også skrevet til Susie og ønsket)

The Little Umbrella's side er der flere forskellige gratis printables, som alle kan customizes så du får lige det look du ønsker uden at skulle kunne tegne eller finde på grafikken selv - lige her.
Se for eksempel dette søde vægt/længde kort til en nyfødt, eller smukke navnekort med meget eller lidt farve.

Brug illustrationerne sprogligt

Som sagt kan man bruge de færdige portrætter til at tale om hvordan man ser forskellig og ens ud.
Du kan også lave nogle personer (virkelige eller opfundne) med forskellige kontrasterede kendetegn og lave dit eget vendespil eller lignende.
Spillet kan fokusere på eksempelvis personlige pronominer han og hun med sætninger som: "Han har krøllet hår" og "Hun har rottehaler" eller øve sætninger med jeg "jeg har rød bluse, storebror har gul bluse, jeg har grøn bluse, storebror har lilla bluse". Selve farvernes navne kan selvfølgelig også være fokus "Han har rød bluse på, Han har lyserød bluse på og Hun har mørkerød bluse på".

Det er også oplagt at sætte sig sammen med barnet og være fælles om at lave selve portrættet på computeren og på den måde få sat en masse ord på jeres overvejelser når I; prøver at finde ud af hvordan et portræt af fætter Ole mon skulle se ud for at ligne ham bedst og vælger forskellige kombinationer.

Skriv gerne en kommentar med jeres portrætter, hvis I laver nogle!