26. oktober 2013

Billedeserier med børn og familier - del 2

Velkommen til anden del af indlægget om billedserier med børn og familier.
Første del viste portrætserier, hvor fotografen ikke er i familie med dem på billede - se dem lige her.
Denne anden del viser billedserier der er mere i reportage stil og illustrerer dele af forskellige børns verdener.
Tredje del viser billeder af børn som deres velfotograferende forældre selv har taget

Disse billedserie er fuld af små detaljer, opdagelser og potentielle samtaler. Både interesante, men også sprogstimulerende.
Så kig på dem sammen med dine børn.
Beskriv det I ser.
Undr jer sammen.
Overvej og diskuter med hinanden.

En rigtig interessant billedserie er James Mollison's Where children sleep, der viser os børn fra hele verden og det sted hvor det sover. Det er rigtig sjovt at se hvor forskellige ideer man har om en god soveplads. Og det er rystende hvormeget man selv tager for givet.
Se billede serien sammen med dit barn, tag evt et lignende billede af jeres sovearrangement og tal om hvad de ser, hvad er anderledes, hvorfor det er sådan, hvad om barnet bruger den der pind til, hvordan vil det mon være anderledes at sover der, hvad holder barnet varmen med, hvad bruger barnet til at få tryghed osv...

Se de fascinerende billeder i stor udgave lige her.

Øjenåbnende på andre folks helt anderledes liv er også Gabriele Balimberti's Toy Stories.
Her har børn fra hele verden udvalgt deres yndlingslegetøj, som de poserer stolt med.
Billedeserien er også rigtig god at kigge på sammen med børn. Der er utrolig meget samtale i at beskrive børnenes legetøj og tale om, hvordan de leger med det, hvor de mon har fået det fra, hvorfor de mon har valgt lige netop det og om barnet egne yndlings ting.
Læg mærke til at I kan se hvad børnene hedder og hvor de bor, når i holder musen stille over billederne.
 
 




På turen rundt i verden Hvis din familie samlede alt det mad I købte på én uge, hvordan ville det så se ud? I Peter Menzels billedeserie Hungry Planet kan du se hvad en masse forskellige familier i forskellige dele af verden og samfundslag køber på én uge. Du kan se flere af billederne her.
Tal om hvad de forskellige familier køber, hvorfor og sammenlign med jer selv...
 

Gå tilbage til del 1 - lige her
Eller frem til del 3 - lige her