29. september 2019

Hjemmelavede vingummier

Vi har endelig lavet noget som jeg har villet længe...
Hjemmelavede "sunde"vingummier!

 

Og de blev overraskende gode!! Selvom de måske mere befinder sig i kategorien jellys end traditionelle vingummier.


Det hele startede med at vores største barn er hvad man ville kalde småt spisende. Han har en del begrænsninger på hvad han spiser, både smags- og udseendesmæssigt, men især tekstur- og temperaturmæssigt. Så vi forsøger altid at finde på ny nærende mad, i særlig grad protein og mineraler, som der ikke er meget af i hans foretrukne fødevarer. I den forbindelse stødte jeg på collagen/gelatine pulver fra græsfodret kvæg, som jeg indkøbte men ikke var helt sikker på hvordan jeg skulle få til at blive til mad.

Indtil jeg fandt ud af at vi kunne lave vingummier af det :-P


Vi startede med mango-smag. Det er dem du ser herover.

Og mig og franka lavede en lille video med opskriften og processen. Det er den du ser herunder.



Vi har brugt de små 'vingummier' i madpakken og som snacks her og der.
De forme vi havde er vist lidt til den store side, så det bliver lidt kvalmt hvis man spiser mange af dem synes jeg. Men som sagt overraskende god smag.