12. oktober 2012

Vi syr sammen

Jeg har en plan om at sy en masse smarte og fine ting - til hjemmet, til børnene og til mig selv...
Det jeg syr mest er navn i al Bjørn's tøj.


Jeg køber lables hos Scannex, de kommer hurtigt lige ned i min postkasse. Jeg får dem lavet med vores efternavne på, så kan tøjet let bruges til fx både Bjørn og Cleo, uden at skulle have nyt navn i eller forvirre pædagoger. Navne-lables'ne kan fås i alle mulige farver og designs. De kan også stryges i tøjet, det gør vi i fx gummistøvlerne, men i tøjet syr jeg hellere end jeg stryger (måske fordi jeg bare ikke stryger (andet end perleplader)).

Vi har sat navn i al Bjørns tøj fra vuggestue alder og op, for at hjælpe pædagogerne. Yderligere syr jeg navn i det baby tøj vi låner ud til folk. Det er bare så meget lettere når ingen skal går og huske på hvad der er lånt af hvem.
På den måde er det efterhånden blevet til flere hundrede lables (!) der er blevet syet i. Derfor er det rigtig rart at Bjørn synes det er sjovt at hjælpe med at sy dem i. Han hjælper mest med at trykke på knappen når der skal sys baglæns, slå trykfoden op/ned, klippe lables'ne til i enderne og sytråden over. Han synes det er spændende at klippe med den meget farlige og skarpe særlige sysaks og så er der masser at tale om undervejs...
 
 
 

Mens vi syr taler vi ofte om vores navne, hvem der hedder hvad, hvor navnene kommer fra, hvordan man staver navnene og hvilke lydene i navnene. Vi gennemgår den process man skal igennem (tag lables, klip lable til, find placering på tøjet, put i symaskinen, trykfod ned, drejs på hjulet, sy 4 sider, drej på hjulet, trykfod op, ud med tøj, klip snore af) hver gang man syr et lablet i.
Vi har også kigget virkelig mange gange på alle de forskellige knapper symaskinen har. Vi har både talt om hvad de gør, hvordan de er forskellige og hvad de forskellige måder at sy på er godt til. Sammen syr vi sting-prøver, hvor Bjørn ændre på forskellige parametre og er hvad der så sker med syningen.
 
 
 

De ting hvor vi ikke kan sy navn i (fx sko) skriver vi i med en stof tusch. Inden vi skriver, diskuterer vi, hvor det vil være godt at skrive (det er bedre at skrive på noget lyst end noget mørkt, nogle overflader kan man ikke skrive på, det skal være synligt, men ikke for synligt) og ofte skriver Bjørn selv sit navn.