Tidlig leg med bogstav-lyd genkendelse

Forleden var Anabell på 2 år på besøg hjemme hos os. Anabell har i længere tid været meget interesseret i bogstaver og kender allerede rigtig mange af bogstavernes navne og former. Derfor er det oplagt at begynde at arbejde med bogstavernes lyde.

I løbet af dagen legede hun med mange forskellige ting, men Bjørns badebogstaver og en lille fjollet papirdukke, vi lavede var klart det største hit.

På videoen herunder leger vi vel nærmest en børnevenlig-sprogstimulerende-udgave af hundelegen "hent-pinden".

Hent-Bogstavet-Leg
Alle bogstaverne er hældt ud på gulvet.
Dukken siger enten navnet på et bogstav eller et bogstavs lyd - eller begge dele. Anabell finder bogstavet, giver det til dukken og dukken bliver glad - og gør måske endda noget sjovt, som fx at tygge lidt i bogstavet. Dukken (ja ok jeg) forsøger en gang imellem at få Anabell til at sige bogstavets navn eller lyd selv. Jeg gør det ikke hver gang, da videoen er optaget i starten af legen, her siger jeg mest lydene for langsomt at introducere konceptet at alle bogstaver har en lyd, samt for at finde ud af hvor bekendt hun er med bogstavernes lyde. Samtidig er hun meget interesseret i legens mønster, rækkefølgen og gentagelsen i legen (både pga hendes alder og fordi det er en ny leg for hende). Så snart hun har helt tjek på legens forløb (15 min efter videoen blev optaget) kæder jeg bogstaverne hun samler mere konsekvent sammen med lydene.

Når dukken har fået alle bogstaverne, vil Anabell gerne have bogstaverne tilbage, så vi kan lege legen igen.
Dukken giver hende bogstaverne 1 af gangen og giver hende samtidig en lydlig model for bogstavets navn og lyd.
I dette tilfælde spytter dukken med bogstaverne, det er blot fordi hun synes det var mægtig sjov første gang dukken spyttede et bogstav ud, så det er det, som dukken gør...
Annabell hælder bogstaverne ud på gulvet, og når alle bogstaverne ligge på gulvet, starter vi forfra med legen.

Læg mærke til 0:40, hvor jeg desværre misser hendes ellers så fine observation af at L'et ligner et V på grund af den måde, det ligger på i kassen.

Vi kører flere runder med legen og det er helt klart ikke Anabell, der først bliver træt af legen.

Det er skønt at Anabell stadig så lille, at hun ikke blinker et sekund, når en papirdukke for enden af en arm taler til hende. Hun har selv været med til at lave dukken, hun ved jeg kan tage den af og på min hånd, og hendes ører kan sagtens lokalisere, at lyden kommer fra min og ikke dukkens retning - men hun er helt ligeglad og lever sig ind i situationen med det samme.