24. januar 2015

At leve med babyer og børn

At leve med babyer, og børn for den sags skyld, giver en masse oplevelser man ellers ikke ville have haft, på godt og ondt.

Det er tit vi kigger på hinanden herhjemme og griner, både af de ting børnene siger, men også de ting man nogle gange hører sig selv sige helt stille og roligt, fordi det bare ER hverdagen som;
"Tag skoene af hvis du vil træde på fars næse", "Stop med at kaste med hamsterne", "Put lige noget mad i munden mens du fortæller mig det", "Vil du ha noget mere lort?". Lige nu kan jeg selvfølgelig ikke huske flere, men vil prøve at tilføje dem herunder i kommentarfeltet, efterhånden som vi møder dem. Skriv også gerne de skøre ting de er hørt hjemme hos jer!

På tumblr bloggen Spagetti toes har Martin Brucker samlet og lavet illustrationer til nogle af denne type sætninger i hans familie. De er fantastisk sjove, se nogle af dem jeg har fneset godt af herunder:
 
 

 
 
 
 


En anden skøn ting ved at leve sammen med børn er de evner man får trænet til perfektion, som man slet ikke vidste fandtes før man fik børn...

Lige i øjeblikket går meget af min dag (og  nat) med den øvelse som er fanget så fint i videoen fra Story Of This Life herunder... Hvordan man kan komme væk fra en sovende baby, så man kan få spist, tisset eller ordnet hvad det nu end er man havde forestillet sig at man skulle ordne.


Hvis du ellers i tvivl om hvad du skal lave når du går rundt derhjemme alene med baby, så er HER et et indlæg, hvor du kan se nogle af de titte-titte-bøh/sanglege/sange jeg fik tiden til at gå med da Cleo var baby.

Og hvor er det vildt så lille hun er på de videoer!