29. juni 2014

Verdens heldigste blog

Det kan godt være at jeg har haft det virkelig skidt,
men dette forår har faktisk ellers været fantastisk godt for bloggen.

Nyhedsbrevet er på vej mod 700 tilmeldte og bloggens Facebook side tilslutning er også støt stigende.

Og ved Audiologopædisk Forening (ALF)'s generalforsamling 2014, der blev afholdt i forbindelse med deres store årlige efteruddannelseskursus i Nyborg,
var jeg simpelthen så heldig at blive tildelt et legat for mit arbejde med bloggen (hele begrundelsen kan læses her)!

Jeg var slet ikke klar over at dette legat overhoved fandtes, men det er simpelthen så dejligt at få denne grad af positivt respons på det man sender ud i verden, uden helt at vide hvor det lander, om nogen griber det og får den nytte man ønsker ud af det.

Maria's happy dance
Derfor er jeg bare så glad for dette legat og for hver eneste gang jeg hører nogle omtale bloggen overfor kollegaer, familie, venner eller fremmed.

Jeg er glad for denne cadeau til mig, men jeg også rigtig glad på min veninde og tidligere kollega Marit Clausen, som samtidig blev tildelt en større portion af legatet "for sin forskning vedrørende børns fonologiske udvikling" der blandt andet ligger til grund for den nye LogoFoVa test - se mere her.
Mere roligt vedholdende og personligt engagement ser man sjældent :-)

Der var engang... en skøn uge i Chicago ;-)