29. november 2018

Min Kusine Maria's Julekalender

Jeg har lavet en julekalender! Min Kusine Maria's Julekalender.

Du finder den lige HER, men du kan ikke se alle afsnittene endnu... Der kommer et hver dag kl. 6:00, så man evt kan se det sammen om morgenen. Man kan også vente med at se den til om eftermiddagen aftenen. eller se den i sin børnehave eller skole måske...



Julekalenderen er tiltænkt skolestartere (de kommende og de nyeste), men den kan godt bredes lidt ud til de 3-8 årige, afhængigt af deres vidensniveau og interesser. De kan godt se afsnittene alene, men som alt andet sprogstimulering vil der være mere effekt ved at se det sammen med voksne, der kan fortsætte samtaler, støtte ideer, svare på spørgsmål/undren, kommentere, kæde sammen og tage indholdet med i ud i virkeligheden efterfølgende. Husk at man kan trykke pause og spole tilbage, hvis der er noget som børnene har kommentarer til eller undring omkring.

Fokus for kalenderen er fonologisk opmærksomhed, sproglig opmærksomhed, ordforråd, bogstavkendskab og lidt introduktion til den kompleksitet der er i det lyd-skriftsystem vi har.
Hver dag snakker jeg lidt løst og fast ud fra et bestemt fonem. Hvis du abonnerer/subscriber (se hvordan HER) på min YouTube kanal, så ved du at jeg er en 'one-take kind of girl' og alle afsnittene er altså også lavet uden nogen form for manuskript. Delvist fordi det ellers ville blive for omfattende et projekt, men også fordi jeg godt kan lide at ingen (inkl mig selv) aldrig helt ved hvad det næste der sker er og at det går lidt galt her og der - ligesom virkeligheden er hver dag. Det er nemlig tit når der sker noget uforudset eller overraskende at det bliver rigtig interessant. Og det er først når det bliver interessant, at der er noget at tale om. Ja, mere samtale er nok det jeg allerhelst vil give flest muligt børn og voksne i julegave i år. Mange børn har også brug for at se voksne som er ærlige omkring deres undren/tvivl/fejl og håndterer denne aktivt/sprogligt. Når noget er mærkeligt eller undtagelser definerer det samtidig det typiske og reglen. Det er vitterligt 'undtagelsen der bekræfter reglen'. Samtidig oplever jeg at mange både børn og voksne trænger til at se noget som er uperfekt. Udfra devisen 'startet er bedre end perfekt'.

Jeg har lavet lidt kopimateriale/opgaver/følgemateriale, som I kan lave når i har set dagens afsnit.
Dem henter du gratis HER i min butik.

Jeg håber I bliver glade for julekalenderen og får en skøn december!

Herunder kan du klikke på de enkelte datoer for at komme til dagens afsnit.

https://youtu.be/r51u7LUmhzM

https://youtu.be/KDXnePvq63o

https://youtu.be/v2spUHF1ecE

https://youtu.be/fD4L1S9WrPk

https://youtu.be/YpDBSsXpjuE

https://youtu.be/vrWeQje4qII

https://youtu.be/fvGvlNUXR30

https://youtu.be/xhehselALoI

Glædelig jul!