12. august 2019

Nyt år og nye ALF kurser

Sommerferien er vist slut for de fleste nu. Om vi vil det eller ej... Og det plejer jo at være meget godt, når man først lige er kommet igen (og hvis det ikke er, så find et andet arbejde).


På Instagram har jeg brugt hashtagget #HvadLogopæderLaver, hvor jeg forsøger at lægge nogle små videoer af noget af det jeg laver som logopæd. Det som andre logopæder sjældent får set, fordi man som logopæd for det meste er den eneste logopæd i rummet. Hvad der sker der helt præcist i den helt normale praksis.
Det er bare ikke det samme hvis man fortæller en kollega hvad man gjorde, for det første kan det svært at beskrive, for det andet ved man sjældent præcis hvad man selv gør (hvis du tror du ved det, så prøv lige at tage en uge hvor du filmer dig selv) og for det tredje ved man sjældent hvilken lille detalje det var som ens kollega havde brug for til forståelse eller inspiration. Hvordan man vægter ord, hvor meget tid man giver, hvilken stemning foregår det i og præcis hvilke formuleringer bruger du. Men også helt praktiske ting som giver spørgsmål som "vender du den sådan?", "sidder du sådan?", "hvorfor har du den der med?".
Prøv det og du er meget velkommen til at hashtagge #HvadLogopæderLaver, sende mig et spørgsmål til noget af det du ser på mine videoer eller skrive hvis der er noget særligt du gerne vil se..

Hvis du synes det er lidt tungt at komme i gang igen, er det godt at have noget at glæde sig til.
Du kan jo altid glæde dig til er at se alle dine kollegaer og høre om hvad de har oplevet. Og så er der alle de børn som kommer til at give dig et kram så snart du ser dem, bare fordi det er så længe siden.
Der er faktisk også kun 8 uger mere, så er det efterårsferie :-D

Noget andet du kan glæde dig til er også at ALF lige har lagt en masse teasers på kurser de afholder i dette skole år. Du kan se dem HER
Jeg synes det lyder som en god start på året. Og tænker jeg da helt klart skal til den gratis (!!) dag med Viktoria Joffe og også overvejer Hanen's Target Word (godt nok først til foråret 2020).



Det er jo også en mulighed at tage et af Hanens internationale kurser. Det kan jeg klart anbefale. Tog "it takes two to talk" i New York for nogle år siden. Og det giver altså lige lidt mere tid og mentalt plads til reflektion når man ikke er derhjemme, hos vasketøjet og madlavningen. Se alle Hanen kurserne i hele verden HER.

Husk også at det gode ved at vi både har "et nyt år" der starter nu og første januar er at vi har 2 chancer for at udnytte the fresh start effect. Som kan hjælpe også til at stoppe og vende dårlige vaner osv til gode. Du kan høre lidt mere om det i DETTE afsnit af podcasten Freakonomics. Hvor der også er noget om en af mine yndlings strategier; temptation bundling.

Velkommen til det nye skoleår!