1. august 2020

Hjertesalatsuppe - Nej tak

Faktisk synes jeg ikke det er særlig sjovt at lave mad. Men jeg synes det er vildt sjovt at lave forsøg og undersøge ting og projekter. Så når jeg laver mad bliver det altid mere projekter, så det er aldrig præcis det samme. Når man tit prøver nye ting sker det forholdsvisere oftere at noget går galt. Og der er jo irriterende, men det er også tit ret sjovt.

Jeg har fornylig ryddet op på min gamle iPad hvor der viste sig at være en masse videoer jeg har optaget, men aldrig fået klippet eller lagt ud. Og der var blandt andet en video-opskrift på en suppe vi lavede, som gik helt galt.


Klik på billede for at se videoen eller HER.

Vi har tidligere haft rigtig gode erfaringer med at lave varm tomatsuppe direkte i vores blender (se video og opskriften HER). Derfor tænkte jeg det måske også kunne fungere til en hjertesalatsuppeopskrift som jeg faldt over, den skulle nemlig ikke koges bare varmes og vi har tit hjertesalat i overskud fra vores årstidernes kasse. Det fungerede bare IKKE.

Eller det vil sige, lige da den var lavet smagte den faktisk ok, bare virkelig mærkeligt! men som tiden gik var det som om det trak sig sammen og begyndte at smage værre og værre. Og efter 20 minutter tror jeg muligvis det var den værste og mærkeligste smag jeg har smagt.

Så jeg kan altså virkelig ikke anbefale at du prøve opskriften (derfor går jeg bare super hurtigt igennem den), men det blev faktisk en ret sjov video, som du kan SE HER.
Jeg er især vild med Frankas ansigtsudtryk og hendes små hænder og kropssprog, der bare slet ikke hænger sammen med det hun siger. Hun er simpelthen det sødeste barn jeg kender, hun vil så gerne have at det smager godt, når vi nu har stået og lavet det :-D


Hvis du vil se en opskrift der går mere som man håber, så se i stedet DENNE HER, hvor vi laver romkugler ud af de dele som jeg skar af chokoladekagen, da jeg lavede en Barbie-kage til Frankas 5 års fødselsdag. Hun havde set et billede af en Barbie-kage et eller andet sted og den var faktisk overraskende nem at lave.

Og hvis du synes det er sjovt når ting går lidt galt, så skal du tjekke 'nailed it' ud. Der er nogle eksempler i indlægget HER, hvor det går rimelig galt da vi forsøger at lave krystal træer.