1. november 2014

Familiekalenderen for 2015

OBS: er du på udkig efter kalendre til 2016 - så gå til indlægget HER.

På et tidspunkt holder vi nok op med at have en papirkalender hængende, med alle familiens aftaler, i køkkenet - men det blir altså ikke i 2015!

I 2013 lavede jeg for første gang en familiekalender, som jeg lagde ud til gratis download og print (se indlægget her).
Det var fordi jeg simpelthen bare ikke kunne finde en familiekalender, som jeg synes om både visuelt og design, hverken i butikkerne eller på nettet (se indlægget her).

Den kalender jeg lavede fungerede super godt for os, så derfor lavede jeg også en i 2014 (se den i indlægget her). Denne kalender er i midlertid blevet super populær og downloadet over 700 gange.
Hvilket jo bekræfter mig i at jeg ikke er den eneste som ikke er helt tilfreds med udvalget og nok bør blive ved med at lave den nogle år endnu indtil alle er skiftet til fladskærme på væggen eller køleskabet ;-P

Datoen hedder nu 1. November, så jeg tænker det er ved at være den tid, hvor man lige så stille begynder at få behov for næste års kalender.

Familiekalenderen hentes gratis via min Selz butik (KLIK HER).

Når du downloader noget fra min Selz butik tilmelder du dig også automatisk mit nyhedsbrev, hvilket gør at du automatisk får besked når næste års kalender udkommer og når der er andet nyt på bloggen.
Jeg har både lagt familiekalenderens 12 måneder ud som seperate pdf-filer og hele året samlet i én pdf-fil, så du nemt kan printe lige netop det du har brug for.


Som noget nyt, har jeg i år lavet 2 udgaver af kalenderen.

Den første er en traditionel familiekalender, som ses herover, hvor der er kolonner til ugedag, dato, særlig info og 5 forskellige familiemedlemmer (eller én kolonne til fritidsaktiviteter, madplan, fødselsdage eller andet) - ligesom jeg plejer.

Den anden er en kalender med én lille firkantet boks til hver dag, ses herunder.
Denne udgave var egentlig tiltænkt at skulle fungere som en skabelon til at lave sin egen børnekalender til større børn. Men jeg tænker at det er måske nogle voksne som, af en eller anden grund, vil foretrække dette format.
Denne kalender kan også hentes via Selz butikken (KLIK HER), under navnet "Børnekalender 2015".

http://selz.co/1vPXcWx

Håber alle får det bedst mulige år 2015!

Og husk at I altid kan skrive, hvis I har nogle ideer eller ting I gerne vil have med på 2016 kalenderen.