Sig det igen!

For nogle uger siden lavede jeg et materiale, da jeg havde et par børn der havde nogle fonemer de havde brug for at få automatiseret produktionen af på fonemniveau. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at de sagde lyden RIGTIG mange gange, for at få den ind på rygradden (eller ind på tungeradden?!?).

Da jeg havde lavet materialet lagde jeg en lille video af materialet ud på MinKusineMaria's instagram - lige her.
Og der var flere der rigtig gerne ville have et eksemplar med andre lyde til deres børn.

Det er super rart at høre, hvad det er for materialer, I går der ude og mangler. For som den opmærksomme læser måske har opfanget, så synes jeg det er rigtig sjovt at udtænker og lave undervisningsmaterialer selv.


Efter en lille reminder, har jeg nu fået lavet en udgave med alle konsonanterne - se den HER.

På hver A4-side er der 80 cirkler, som man markerer hver gang lyden producers eller forsøges produceret. Hvorfor 80 gentagelser? Fordi 80 er et højt tal og børn skal ofte sige en lyd rigtig mange gang før den automatiseres.  Og så passede det lige så fint grafisk ind ;-)

Øverst på siden kan man se hvilken lyd det er man skal sige ved at kigge på lydsymbolet eller læse den lille instruktion der er til nogle af lydene. Der er 18 forskellige sider med hver deres lydsymboler og 1 der kan bruges til gentagelse af lige det du ønsker.

Vil du selv lave andre materiale der matcher, kan du hente mine lydsymboler gratis - se her.

Jeg kalder materialet "Sig 80" og du kan købe det i min Selz butik lige HER.

Jeg har sat det lidt ned som et lille introduktionstilbud her resten af måneden (men husk det er en kort måned).

I videoen herunder kan du se, hvordan jeg man bruger materialet. Det er rimelig simpelt, hvis jeg skal sige det selv... Jeg bruger mine elskede magnetiske bingomarkører til at markere hver gang der er sagt en lyd. De kan samles op, som var det magi, med den tilhørende magnetisk "tryllestav" når man har sagt alle 80 og dette fungerer som overraskende effektiv motivation til opgaven.
Bingomarkørerne har jeg købt i min lokale Bog & Ide.
Du kan dog også bare markere med en anden lille dims, sætte et kryds med en blyant eller en lave en dut men en binko-tusch.

I videoen siger jeg lyden (/f/) isoleret, fordi det var det som barnet jeg lige havde lavet det til havde brug for på det tidspunkt.
Materialet kan selvfølgelig også bruges hvis man arbejder med stavelser eller endnu højere niveauer.



Og der var HER. du kunne hente Sig 80.
God fornøjelse!

Tal sproget frem

I dag faldt jeg tilfældigt over en lille video fra Århus kommune, som jeg i al fald ikke kendte til og som giver noget jeg selv har svært ved at give de familier jeg arbejder med;
Nemlig information om hvordan man kan tale med sit barn, for at barnet udvikler et godt sprog - på andet end dansk eller engelsk.

Baby, Dreng, Kaukasiske, Barn, Familie, Lykke, Glad
 Far, Søn, Islam, Muslim, Barn, Familie, Dreng, Forælder


Musikken til sidst er måske liiiiige i overkanten :-D,
men ellers synes jeg det er en rigtig fine lille video, der kommer ind på en masse relevant, indeholder gode eksempler og er lige til at overskue for de fleste (15 min).

Jeg tænker, at det måske endda er en jeg kan se sammen med nogle forældre og så trykke pause her og der, så vi kan tale sammen om hvad de tænker om det de ser på videoen og hvordan de forestiller sig at de kan gøre noget lignende i hjemmet.

Filmen hedder Tal sproget frem og her er hvad Århus kommunes Børn & Unge selv skriver om den:
"Filmen henvender sig til dig, der har et barn med dansk som andetsprog mellem 3 og 6 år.

I filmen følger vi pigen Isra, som har dansk som sit andetsprog og tyrkisk som sit modersmål. Vi er blandt andet hjemme hos Isra, med Isra i børnehave og på indkøbstur med Isra og hendes mor.

Gennem filmens eksempler kan du få ideer til, hvordan du som forælder kan støtte dit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Filmen viser også eksempler på, hvordan børnehaven arbejder med at støtte dit barns sprog."
Herunder ses videoen på dansk:


Det særligt smarte ved videoen er dog at den er let at dele og at den findes med speak på flere forskellige sprog:
Videoen handler jo om og er målrettet familier hvor der tales andet og mere end bare dansk, men meget af informationen og især eksemplerne kan lige vel bruges til de familier hvor der kun tales dansk, i en snæver vending.

Far, Søn, Håber, Barn, Dreng, Familie, Mennesker, Mand
Mom, Datter, Kvinde, Pige, Dame, Kid, Barn, Mor

Den store lusedag 2016

2015 har faktisk været et super godt luse-år for os.
Vi har kun haft lus 2 gange så vidt jeg husker. Hvilket er er rigtig godt, for øv hvor jeg hader de små kryb, ca ligeså meget som møl.

Faktisk har vi aldrig fundet nogle levende lus hos hverken Cleo, Franka eller Adam.
Når vi har lus er det altid mig det går ud over. Bjørn har måske et par stykker, mens jeg er en regulær lusemagnet. Min teori er at det må være lidt ligesom nogen mennesker bare tiltrækker myg - hvilket jeg så slet ikke gør. Da jeg arbejdede i institution var jeg også ofte den eneste voksen der fik lus, selv hvis lusene var på nabostuen fik jeg dem suget til mig.

Det er efterhånden også laaang tid siden vi har haft møl. Efter vi fik alt (og jeg mener alt) i køkkenskabene i lufttætte bøtter og tøjskabene fulde af cedertræ's dimser, har det bare kørt for os.

Mod lus har jeg desværre ikke fundet noget forbyggende der virker.
Jeg har læst flere steder at både rosmarin, tea tree olie m m.
Men der er simpelthen for mange variabler der ikke er til at kontrollere, til at jeg kan teste det ordentligt og foretrækker at vaske hår i noget duft neutralt, så jeg har holdt mig fra det indtil videre. Hvis det går ned af bakke med vores luse-held og jeg bliver desperat, gir jeg det (og hvad somhelst) et forsøg.

Læs lidt om lus i indlægget her.

Den metode jeg stoler mest på, til at sige farvel til lus, er stadig kæmning. Læs hvordan du kæmmer for lus i indlægget her.

Der er kun én måde at være sikker på ikke at få lus.
Og jeg er ikke så god til stam hestehale og armslængde fra andre menneske.
Problemet er, at folk ikke altid opdager de har lus, før de har haft det et stykke tid, eller ikke kan overskue at fjerne lusene fuldstændigt. Så det kan godt være du lige har fjernet alle dine lus, men så snart du er tilbage i skole/børnehaven bliver du smittet igen af din sidemand som i mellemtiden har fået lus.

Derfor synes jeg Store Lusedag, som er hvert år d.31 januar er et super initiativ.
Hvis vi allesammen kæmmer vores børn grundigt denne dag (og i ugerne efterfølgende, hvis vi finder nogle lus) også selvom vi ikke tror de har lus, så er der håb.

Se indlægget om Store Lusedag 2015 her og del Facebook begivenheden og brug #StoreLusedag til at gøre folk opmærksomme på eventen.

https://www.facebook.com/events/1736941626540100/

Se også apotekets Farvel Lus hjemmeside her og læs mere om Store Lusedag her.

Godnat og sov godt

Jeg elsker at sove - og er sikker på det er godt og sundt.

I gamle dage skulle jeg gerne sove minimum 10 timer i træk om natten (og sov nemt mere hvis der ikke var et ur der ringede). Da jeg blev gravid med Bjørn viste det sig, at jeg har for lavt stofskifte, som jeg nu tager medicin for - et af symptomerne er træthed.
De seneste 8 år har det jo så i langt højere grad været diverse børn og ansvarsområder der bestemmer mig hvornår jeg sover end det er mit søvnbehov. Og faktisk fordi jeg "i gamle dage" mere eller mindre altid var træt og derfor har vænnet mig til at være aktiv på trods af træthed.
Så hvad mit egentlige søvnbehov er, tror jeg at jeg må vente med at finde ud af til børnene er blevet større...

En ting er sikkert jeg elsker at sove og synes det føles super genopbyggende af min krop og hjerne.
Hvorfor jeg altid argumenterer for at alle i familien skal sove så meget de overhoved kan komme til.
Hvormeget vi mennesker og især børn "bør" sove, i følge videnskaben, kommer tit bag på folk.
Så her er en lille infografik fra USA National Sleep foundation via DR.

Få du sovet nok?




PS: hvis du er havnet på siden fordi, eller sad og håbede at dette indlæg ville handle om den kontroversielle bog "god nat og sov" godt, så er jeg ked af at måtte skuffe dig. I stedet kan jeg dog anbefale "The no-cry sleep soultion".

Monsterhop

I sidste måned stod jeg og manglede et materiale til en super sød dreng, der er vild med fjollede og farlige ting. Så jeg tænkte at monstre ville være lige sagen.
Ud af den tanke kom materialet Monsterhop, som er et såkaldt "tomt" materiale.
Det vil sige, at materialet kan bruges til at træne hvad som helst der kræver gentagelser.

 
 

Jeg har samlet over 100 forskellige sjove, søde, farlige og skøre monstre, så der burde være noget for de fleste børn. Monstrene bruges som repræsentanter for fonemer (/lyde), stavelser, non-ord eller hvad du nu har brug for. Monstrene hopper af sted på en af de 4 forskellige sten-stier, jeg også har lavet, som alle ender i en stor blå sø (monstre elsker at svømme!).

I videoen herunder kan du se hvordan man kan bruge materialet til at træne intervokalisk /s/ , men jeg tænker det er nemt at se hvordan materialet kan fungere med andre fokuspunkter...


Du får også et word-dokument med nogle ekstra sten monstrene kan hoppe på. De kan klippes ud og sættes fast med tape rundt omkring på bordet, bordben, gulvet, stolen, væggen eller hvor barnet synes det er sjovt. Ofte kan et lille bitte twist og gerne noget med bestemmelse/kreation give fornyet entusiasme til træningen.

Monsterhop koster 35 kr og du downloader det via min Selz butik - lige her!

Det mest motiverende ord til børnestavning

Efter jeg skrev indlægget "Mor tror altid det bedste" sidste år, har jeg lagt mærke til at netop ordet L O R T meget ofte er et af de første ord der bliver skrevet igen og igen.
Det man kan lære af det, er jo nok noget med at motivationen simpelthen er noget af det allervigtigste for læring.

Min mor fik engang skæld ud i min vuggestue, fordi jeg havde skrevet min farfars navn en masse gange på en hvid væg. Det man kan lære af det, er jo nok at simple grafemer (som i OTTO) er nemmest at komme i gang med og at man godt kan være opmærksom på børns nysgerrighed omkring at skrive/tegne bogstaver/former, meget før de starter i skole.

I løbet af 2015 har jeg langsomt fået opbygget en mindre samling af mine venners førskole-/indskolingsbørns meget fine lorte kalligrafier.

Her får I et lille udpluk sammen med et ønske om et dejligt - og ikke lortet - nytår 2016!

Nikoline's fine fine lyserøde note-to-self - eller indkøbsliste - eller ???:

Karl, der altså har fundet en meget simplere måde at skrive det på:

Dem der havde produceret tegne-blokken havde noget de forsøgt at lægge op til de små piger skulle tegne - Vigga var kun delvist enig:

Det var først gang hun skrev noget.
Her er anden gang:

Sune, der senere tilføjede "det du ikke", for lige at pointere at gaven til mor, altså ikke var et forsøg på at være fræk:

Rebecca, der blev træt af lort efter 2,5 stk:

ErikEmil, som har fået lidt hjælp (af lorten selv) til at udtrykke sin følelse "jeg hader far lort".
En top strømlinet lort med overraskende store ører :D

Og så selvfølgelig Bjørns klassiske "Se han har skrevet trold" billede - se indlægget her.

Har du en lorte kalligrafi, som dit barn har lavet?
Så må du meget gerne sende den til mig...

Hvad mangler du?

Jeg har lige siddet og opdateret listen over mine analoge materialer, med en masse links til min Selz butik.

Der er efterhånden ved at være mange :)

Men er der noget jeg elsker så er det at lave materialer.

Så hvis du sidder derude og mangler et materiale til et eller andet logopædisk, så skriv til mig, måske er det noget jeg allerede har liggende, måske er det noget jeg kan give et bud på og lægge det ud her på bloggen.

God Jul :-)

Familie- og børnekalendere
til gratis print 2016

http://bit.ly/1Pc0n3ASÅ er ventetiden ovre...

Du kan nu downloade MinKusineMaria's kalendere til print - helt gratis.

Det foregår som altid via min Selz butik - HER.

For at hente kalenderen skal du indtaste din email adresse (ligesom når du hente andre af mine materialer), som du dermed accepterer bliver tilmeldt mit fantastisk dejlige (og meget sporadisk udkommende) nyhedsbrev.

I år har jeg valgt at lave 3 forskellige kalendre.

Den første er den helt klassiske familiekalender.
http://bit.ly/1Pc0z2NDen ligner sig selv, med 1 kolonne til hellig/fødselsdage og 5 kolonner til familiemedlemmer eller andet.
Du finder den lige HER .

Jeg kan se der er rigtig mange der har været glade for børnekalender formatet.
Så den har jeg lavet igen i år.

Du kan se indlæg om børnekalendere HER, hvis du sidder og tænker: "Hvad skal mit barn dog med en papirkalender?".

Og selve børnekalenderen til 2016, henter du HER.

http://bit.ly/1JhVPUO Som noget helt nyt, har jeg også lavet en særlig udgave af familiekalenderen til 2016.

En familiekalender til den store familie. Efter ønske fra en af jer læsere.

Vores egen lille familie er jo også vokset sig forholdsvis stor efterhånden, så jeg kan sagtens forstå behovet for flere kolonner.
Derfor fås familiekalenderen nu også med 1 kolonne til hellig/fødselsdage og 6 kolonner til familiemedlemmer.

Du henter den udvidede familiekalender liger HER.

I år har jeg også fået en del henvendelser fra folk som gerne lige ville være sikre på at der også kom en kalender til 2016.
Det er bare så dejligt at der er så mange der er glade for kalenderene - tak for det!

Så lad mig lige sige med det samme; der kommer også kalendre til 2017!
Og du kan som altid sende mig en mail, hvis du har et særligt ønske til næste års kalender, så skal jeg kigge på det.

Tak for et godt 2015 :-)

Fra mig til mig
- igen i år

Dette indlæg er en lille update...

Måske kan du huske at jeg sidste jul købte en julegave til mig selv, som var faglig relevant ;)
Se indlægget HER om SpeechPathology.com.

Da jeg købte det var jeg i tvivl om hvor meget jeg ville få det brugt og om hvormange ting der egentlig var at høre. Nu har jeg jo efterhånden haft det i et år. Og lad mig sige det på denne her måde; Jeg køber et års abonnement i julegave til mig selv igen i år!

De materialer jeg bruger til et af mine 5min-kids-børn

Jeg har nemlig fået hørt overraskende meget og er slet ikke løbet tør for præsentationer, som jeg synes lyder spændende eller interessante. Der er nemlig mange om ting jeg ikke ved særlig meget om eller fra vikler der er nye. Selv de præsentationer, hvor jeg måske ikke lærer vildt meget nyt, har jeg alligevel fået en masse ud af, da de virkelig sætter gang i tankerne og overvejelser over hvad man gør, ikke gør, kunne gøre, måske burde gøre og er glad for man ikke gør.

Det måde det har fungeret allerbedst er ved at jeg har hentet audio-versioner ned på min telefon og så hørt dem via bluetooth når jeg har kørt i bil til og fra arbejde.
Nogle gange er der noget som er svært at forstå uden billeder og så har jeg efterfølgende set video præsentationen. Og jeg har gjort det sammen når jeg har hørt noget jeg synes var særlig godt.







http://www.speechpathology.com/memberships/invite/1071664


Hvis du også er blevet fristet af et abonnement på SpeechPathology.com, så må du meget gerne købe via linket HER - så får jeg nemlig rabat.

Jule-giveaway

Jeg har simpelthen fundet alletiders julegave!
Desværre passer den bare ikke rigtig til nogle af de mennesker vi mangler at købe gaver til.

Men jeg har altså købt den alligevel - til dig!

Jeg har tidligere skrevet om både Pixibøger generelt (her) og Pixibogsalfabetet (her), som jeg er rigtig glad for. Det består af 28 bøger der hver indeholder en masse ord med det samme bogstav.
Jeg er så glad for det at Pixibogsalfabetet fik også en fin anden plads på min liste over de bedste ABC-bøger - se hele listen her.

Forleden faldt jeg over pixibogsalfabetet i en smart lille samlekasse.
Udover alfabetet får man også de 10 Pixibøger fra serien "Lær tal med Pixi", hver med en lille talhistorie i.

Sikke en skøn lille kasse!
Jeg er sikker på nogle af jer står og mangler lige den rigtig gave til et barn på jeres gaveliste. Denne her kasse fungerer til børn mellem 3 og 7 år. Kan bruges til:
  • sprogstimulering med rim
  • træne udtale
  • auditivt bombardement
  • øve udpegning af grafemer
  • styrke grafem-fonem forståelsen
  • læse højt for hyggens skyld
Se flere af de generelle fordele ved Pixibøger i indlægget her.

Så hvad venter du på, hvis du godt kunne tænke dig denne ekstra lille julegave - så tilmeld dig Rafflecopteren herunder og deltag i lodtrækningen.

 
 

Du skal snuppe dine sidste lodder fredag d.18/12. Jeg trækker vinderen lørdag d.19/12 og vinderen skal seneste sende sin adresse til mig søndag d.20/12, så jeg kan få pakken afsted fra posthuset mandag d.21/12, så pakken kan hentes på posthuset onsdag d.23/12 og varme under juletræet torsdag d.24/12.

a Rafflecopter giveaway

Julepynten 2015

De sidste par år har jeg valgt "årets julepynt", som jeg har delt en opskrift/instruktion til.

Se 2014's julekugle HER og 2013's julestjerne HER.

I år har jeg valgt noget julepynt jeg faktisk lavede allerede sidste år efter jeg så ideen i en af mine yndlings butikker Husflid på Østerbro. Jeg nåede bare ikke at skrive om dem, fordi... ja fordi det var jul og jeg brugte meget mere tid på at jule end på at blogge ;-P

En af fordelene ved julepynten 2015, er at du muligvis allerede har alle tingene du skal brug for at lave den:

  1. Sekskantet perleplade
  2. HAMA perler
  3. Snor

Årets julepynt er nemlig de smukkeste perlesnefnug.

Laver du dem med helt hvide perler, som her på mine billeder bliver de rolige/sofistikerede/voksne/minimalistiske i udtrykket. Laver du dem i forskellige farver bliver de mere festlige/glade/barnlige/sjove, men stadig fine.

Snefnugsmønstrenes udseende har jeg bare prøvet mig lidt frem til, det kan næsten ikke gå galt - et snefnug kan jo se ud på 1000 måder (eller bogstavligtalt uendelige måder).
 
 

En anden fordel ved årets julepynt er, at sværhedsgraden nemt kan skrues op eller ned alt efter hvilken størrelse perler man bruger.

De bliver jo klart finest med mini HAMA perlerne, men det tager altså også en krig og er ret krævende for finmotorikken. Derfor forsøgte jeg også at lave nogle med de normale midi HAMA og med de store maxi perler. Og dem synes jeg faktisk også blev gode.
 
 


For at gøre det endnu nemmere for Cleo at lave et snefnug (hun var 2;11 år sidste jul), lavede jeg en "skabelon", som vi lagde under den gennemsigtige maxi perleplade.

Vi havde desværre kun en rund perleplade, så fnugget ligner lidt en krydsning mellem et snefnug og en satellit, men jeg synes det fungerer.

Sådan gjorde vi:
 
 


 
 

Læg gerne en kommentar herunder med et link til et billede af de perle-snefnug I laver eller tag @MinKusineMaria.dk / #MinKusineMaria på instagram.

Får du jule-nerver?

I dag er det d.1 december.
Det er juuuul!

Lad os starte måneden men en lille fagligerelevant julesang.
Enjoy!