10. september 2013

Shufflebooks

Hvis du ikke kender dem allerede... Så mød Shufflebook konceptet!


En Shufflebook er en bog med en masse sider, men i stedet for at siderne er limet sammen i ryggen (så de altid hænger sammen og kommer i den samme rækkefølge), er siderne løse og opbevarede i en lille kasse (så man kan gøre med dem hvad man har lyst til).
- til de små

- til de større

HVOR meget vi leger med vores Shufflebooks, gik faktisk først helt op for mig, da jeg sad og kiggede efter billeder til dette indlæg. Vi har virkelig mange billeder der er taget mens et af børnene leger med kortene eller hvor man lige kan se et kort eller to liggende i baggrunden.
 
Der findes på nuværende tidspunkt 6 forskellige Shufflebooks. Vi har de 3 som er sangbøger: "Kom og syng med os - til de små", "Kom og syng med os - til de store" og "Kom og syng med os - Jul".

    

I 11 af årets måneder, er det de 2 første vi synger sammen. Cleo er glad både for sangene til "de store" og for dem "til de små". Der er 29 sange i hver kasse og det er alle mest kendte børnesange + et par knap så kendte. Hvis der er nogle af sangene man ikke kender, så er hjælpen nær. På Shufflebook.dk kan du nemlig hører melodierne til alle sangene, super smart - lige her.






6 forskellige Shufflebooks pænt på rækker.
Vores Shufflebooks - de er jo til for at blive brugt...
På den ene side af kortet står sangteksten og på den anden side er der et billede der passer til.
Det er oplagt at kigge sammen på billederne og tale om hvad fra sangen, det er som er tegnet.
Når vi sidder og synger med Cleo vender vi teksten mod os selv og billede mod hende.

Børn er rigtig gode til at se, huske og anvende sammenhænge, og derfor lærer de hurtigt hvilket billede, der hører til hvilken sang.
Nu hvor Bjørn er blevet så stor, kigger vi også nogle gange på teksten sammen. Her kan jeg udpege hvor i teksten jeg er nået til og vise hvordan man ser at der kommer et nyt vers osv.

Når Cleo gerne vil synge, kommer hun typisk selv med en af hendes sangbøger eller en af vores Shufflebooks. Nogle gange er det en bestemt sang hun vil synge, som vi finder blandt alle kortene andre gange tager vi kortene en af gangen og synger.
Men ofte bruger vi kortene mere legende...


Fordelene ved Shufflebooks format er alt det ekstra I kan gøre, fordi kortene kan tages ud af kassen.

I kan kaste med kortene uden at der sker noget, stable kortene, bygge korthuse, tælle kort, fordele og sammensætte kortene efter forskellige kriterier.
Og hvordan kan man så udnytte disse muligheder? Her er nogle eksempler på hvordan vi gør:

Mine sange og dine sange.
På sporet af sang.

Aaargh, Cleo har vist været i kortene.
  • Begge børn har været rigtig glade for de sortere kortene.
    Med Cleo har vi typisk bare sorteret dem i "de sange vi har sunget" og "de sange vi ikke har sunget". Vi laver typisk en bunke på hver side af Cleo. Hun kan rigtig godt lide det strukturerede forløb dette giver.
    Med Bjørn sorterer vi sangene i: dem jeg rigtig godt kan lide, dem jeg ikke kan lide og dem midt i mellem. Dem vi kender og dem vi ikke kender. Dem med mennesker på og dem uden mennesker på billede. Langsomme og hurtige sange. m m..
    Nogle gange finder Bjørn sine yndlingssange og vi hjælpe Cleo med at finde hendes og så synger vi skiftevis sange fra hver af deres bunker.
  • En person tager et antal kort hver og holder dem ligesom spillekort. Den anden trækker så et kort og vi synger samen.
  • Vi leger tampen brænder, hvor det bliver varmere jo tættere man kommer på gemmestedet, med eller uden ledetråde, og når man finder kortet skal man synge sangen.
    Eller en variation hvor den, der har gemt kortet, synger sangen, der er på kortet, indtil kortet er fundet. Når den, der leder kommer tættere på synges der højere, og når den, der leder går den forkerte retning synges der svagere. 
  • Kortene kan spredes ud på gulvet og bruges til hukommelsesleg.
    "Find Bro bro brille", "Find en sang der handler om en kat" eller "Find den sang jeg synger nu...". Kortene kan enten ligge med billede eller tekst op af, alt efter hvor svært det skal være og hvor gammelt barnet er.
  • Vi lægger baner ud med kortene i stuen. Mens vi synger skal man gå på kortstiens rute. Eller vi går på ruten og synger den sang vi stopper på.
  • I starten, da Bjørn ikke kendte kortene så godt, legede vi også med at gætte hvilken sang kortet indeholdt ud fra billedet. Vi talte om hvad det forestillede, og om vi kunne komme i tanke om sange, hvor noget sådan indgik. 
  • Da Cleo var helt lille stillede vi kortene rundt i kanten af hendes tremmeseng og lavede på den måde en sengerand med billeder fra sange hun kendte.
  • Mange gange har vi også bare lagt kortene i små bunker for derefter at smadre bunkerne, så kortene flyver til alle sider.
  • Når vi rydder kortene op øver vi os i at tælle til 29
    

Kortene er også lette at have med, fordi man kan nøjes med at tage et par stykker med,
lige dem man ha lyst til den dag.

De har faktisk også holdt ret godt til Cleo's lidt alternative brug...


Fungerer fint som reflektor for blitzen.
Fungerer fint som bidering.
På videoen herunder er det tydeligt at se, både hvor glad Cleo er for at synge, for kortene og for endelig at have forstået legen, hvor vi tager et kort af gangen og synger, og kunne udføre den selv.

Hvis man spørger moren er der ikke noget sødere:



Du kan se Shufflebook's egen video - lige her. På Shufflebook.dk er der også et par kopiark, der passer til nogle af sangene som I kan downloade og farve sammen - lige her.
Allerede sidste jul, skrev jeg en lille smule om Jule-sang-udgaven - se indlægget her



OBS: De hurtige kan lige nå at bestille med gratis fragt resten af August måned 2013