5. marts 2014

Hurra for søskende

Jeg bliver tit overrasket og overvældende glad over, hvor kærligt og betænksomt Bjørn behandler sin lillesøster Cleo.

Han har altid haft en rigtig fin forståelse for hvad hun kan gøre og forstå. Og altid været villig til at tage hensyn til dette. Til tider synes han selvfølgelig at hun er vildt irriterende, men det er virkelig sekunder vi taler om, ikke minutter, timer eller dage.

 
 


Vi er sikre på at denne forståelse er hjulpet godt frem af deres aldersforskel.
Der er 4 år i mellem dem. Så da Cleo blev født, var Bjørn gammel nok til at forstå de begrænsninger en baby har og i stand til at sætte sine egne behov tilside i kortere periode med god forklaring og guidning. Han var derfor hurtig til at forstå at:
Hvis hun tager din LEGO klods, får du den meget hurtigere tilbage, hvis du forsøger at aflede hende ved at give hende noget andet mere interessant eller ved lige at vente det 1½ min det tager for hende at miste interessen for klodsen igen.
Hvis du forsøger at tage klodsen fra hende, holder hun bare mere fast i den, hvis du bliver sur og råber eller slå bliver hun forvirret og bange og vil helt sikkert ikke slippe den.
Det er sådan fordi hun er en baby og hun først skal lære hvordan man gør al ting.
Hvis du er rolig, bliver hun også rolig.
Hvis du flyver op i det røde felt, flyver hun også op i det røde felt.
Når Cleo i en eller anden situation kommer udenfor umiddelbart udenfor pædagogisk rækkevidde for os voksne, er det sket flere gange at Bjørn er trådt til og har hjulpet hende videre. Han har fx hjulpet bedsteforældre med at få Cleo med ned af Nørrebrogade, ud af Kvickly eller op af trappen til 4 sal. Blot ved at opmuntre hende, finde på en sjov lege eller blot tilbyde hans hånd at holde i.
Selv om det selvfølgelig ikke virker altid og os voksne selvfølgelig skal være opmærksomme på, hvilken grad af ansvar han føler overfor hende. Så synes hun helt klart at det er noget andet, når han "gir den et forsøg" end os kedelig voksne.


Når de 2 fjoller sammen er det som om det er sjovere for begge parter, hvilket får mig til at glæde mig til at se hvordan dette udvikler sig. Søskende har tilsyneladende mulighed for en indforstået kontakt, jeg som enebarn i al fald ikke kan genkende.

Jeg blev inspireret til dette indlæg af den lille artikel HER, om hvordan nr i søskenderækken påvirker børns ordforråd og hvordan store søskende som er sensitive for yngre søskendes niveau og behov kan påvirke dette.


Hurra for søskende.