14. oktober 2022

DTTC hieraki og WHY?

Hvis du har fulgt med her på bloggen har du nok opdaget at jeg er ret glad for Edythe Strand.

I sidste måned var jeg endelig (tak corona) på det Advanced DTTC kursus, som ALF havde arrangeret med hende. Og det var rigtig godt - Men det synes jeg altså altid hun er, fordi hun grundlæggende bare tage udgangspunkt i en kæmpe stor klinisk erfaring og konsekvent fokuserer på clinical og critical thinking. 


Det kan jo godt være lidt frustrerende, når man nogle gange bare gerne vil have en indkøbsliste, en præcis opskrift eller en garanti for noget logopædisk resultat. Men samtidig er den virkelig verden bare ikke så simpel, uanset hvor meget vi ønsker eller lader som om den er.... 

Logopædiske intervention har utrolig mange variabler og valg, det kommer vi ikke uden om ved at forsimple, strømline eller lave regler. Samtidig kan man nemt fare vild i anekdoter, overflade, traditioner eller manglende resurser og ende op med intervention som ikke hjælper dem den skulle hjælpe så godt som vi måske kunne.
Men jeg tænker vi bedst kommer igennem de mange variabler og valg, ved at sørge for altid at samle tilpas information, analysere, danne arbejdshypoteser som vi arbejder ud fra, evaluere og justere.

Opsummeret kan vi gøre det ved at følge Edythe's eksempel og altid stille spørgsmålet "Why?" til det vi gør. Det kan godt være vi gør det helt rigtige i en situation, men bør stadig altid kunne besvare spørgsmålet om hvorfor vi gør som vi gør. Det er nemlig de tanker som dette spørgsmål tvinger os til at tænke, som viser os (nogle gange afslører) om der ligger realistisk hypotese, antagelser og information bag vores beslutninger. Og hvis der ikke gør.... "Hvorfor? gør der så ikke det?" - bør det næste naturlige skridt jo så være. 

Ingen valg vi tager er perfekte og vil aldrig lede til 100% forudsigeligt resultat, for sådan er det ikke at arbejde med mennesker. Men med critical thinking og den kliniske tilgang bør vi kunne få det resultat der kommer tættest på OG når det ikke er tilfældet vil vi nemmere kunne gå tilbage og se hvor vores antagelser måske var forkerte, hvor vi manglede information eller hvor vi bliver nød til at ændre noget i vores opvejning af fx 2 modsatrettede elementer. Det er her jeg tænker forskellen mellem målrettet og tilfældig indsats ligger, og også ofte forskellen mellem effektiv og ineffektiv logopædisk indsats.

Efterhånden har jeg fået styr på DTTC hierakiet, så jeg føler jeg flydende kan skrue op og ned for støtten/stilladsering ved verbal motorisk indsats. Jeg bruger det rigtig meget med de børn som jeg underviser med Verbal Dyspraksi, men faktisk også rigtig meget med de fonologi-børn hvis stimulerbarhed jeg arbejder med og børn med artikulatoriske vanskeligheder.

Men i starten synes jeg det var helt umuligt at få styr på hvor jeg var, og huske hvad jeg havde af optioner hvis jeg ville give eller fjerne støtte. Især fordi man med DTTC somregel ikke bliver på et støtte niveau i mere end et par enkelte gentagelser, fordi vi hele tiden arbejder på at slippe støtten og få lagret automatiserede selvstændige planer for de forskellige bevægelser.
Derfor havde jeg i starten et stort papir hængt op på væggen, bagved det barn jeg arbejdede med, så jeg kunne kigge op hurtigt og se hvad det var jeg skulle gøre. Det var printet i A3, for at jeg kunne læse hvad der stod og det kom med rundt når jeg underviste forskellige steder.

På min instagram story lovede jeg at lægge denne lille plakat ud, hvis der var andre der kunne bruge den. Det har jeg gjort nu. 

Den ligger lige HER til gratis download.

Jeg har lavet 3 forskellige versioner, bare fordi jeg altid har svært ved at vælge :) så må I se hvad i foretækker.

Der er dog lige et par kommentarer jeg tænker er gode at få med:

  • Trappen har store trin som er de skridt man i udgangpunktet tager, de små "ekstra" trin er hjælpe-trin, som man kan gøre brug af HVIS det viser sig for svært at tage skridtet fra ét trin til det næste
  • Trappe analogien skal ikke forstås som om man skal starte ved foden af trappen
    se indlægget HER hvis du vil lære mere om selve DTTC metoden
  • På 2 af udgaverne står der 'NYT ORD' på det nederste trin, da jeg skrev dette mente jeg at man skulle overveje om man havde fundet et passende ord, hvis man fandt sig selv usuccesfuld med alle støttemulighederne selv simultan mime.
    Ligesom der på den meget farvede udgave står 'GIV OP' i betydningen: find et andet mere passende ord til barnets niveau - ikke giv op på interventionen :D

God fornøjelse,

Skriv hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer :)