13. november 2014

Hjemmelavet hønsekødssuppe

Det hyggeligste mad i verden er efter min mening; risengrød og klar hønsekødssuppe.

Begge retter er i min bog efterårs-/vinteretter, da begge dele passer perfekt til kulde, vådt tøj og tæpper. Men det hænder altså også at vi spiser det om sommeren, og så er det pludselig helt eksotisk.

Se vores opskrift på risengrød her (kommer snart).

Herunder er min "opskrift" på hønsekødssuppe. Det er en opskrift der tager laaaang tid, da det typisk er en ret jeg sætter over en weekend formiddag hvor vi har god tid og så bare lader stå mens vi er et sted henne i løbet af dagen og indtil vi skal spise.

Der er helt sikkert flere af trinnene man kan gøre meget hurtigere hvis man ønsker.



Sådan laver vi hønsekødssuppe

Sidste søndag lavede jeg hønsekødssuppe (fordi der havde været billede frosne øko-kyllinger i vores netto). Så ja, det er jo ikke rigtig hønsekødsuppe, men kyllingesuppe vi som regel laver, men jeg vil gå ud fra man ville gøre præcis det samme med en høne...

Først putter jeg den hele kylling ned i vores største gryde og dækker den med vand.
Tænder for blusset så vandet koger op samtidig med jeg begynder at skærer grøntsager.

Hvis der kommer skum eller uklarheder på overfladen, skummer jeg dem af ved hjælp af en lille si.

Jeg skærer de grøntsager jeg lige har, i store stykker og plopper dem ned til kyllingen.
Disse grøntsager kommer ikke med som fyld i den færdige suppe, men er bare med for at give smag til suppen. Så jeg bruger ikke de dyreste, fineste eller særlig mange grøntsager af hver.
Det svinger meget men det kunne ex være noget af følgende:
  • løg
  • porre
  • forårsløg
  • gulerødder
  • kartofler
  • pastinak
  • persillerod
  • knoldselleri
  • bladselleri

Herefter lader jeg suppen stå i fred og koge, men stille og roligt indtil kødet er mørt og kyllingen falder fra hinanden når jeg prikker til den/forsøger at tage den op. Det tager typisk 1-2 timer afhængig af om kyllingen er frisk eller frossen når jeg starter.
Tilsætter lidt mere vand og skummer løbende af, hvis der er behov.

Så er det tid til at tage kyllingen op og fjerne alt kødet ´- som jeg gemmer til ex kyllingesalat (= kylling + mayonaise + asparges + champingon + eddike + peber) eller kylling-i-karry (= smør + karry + løg + gulerødder + æble + hakkede tomater + røde linser + boullion + kokosmælk + gurkemaje + salt + peber + kylling). På den måde er vi faktisk 4 mennesker der kan få 4 dages aftensmad ud af 1 kylling, hvilket jeg synes er en rar følelse.
Knogler og diverse puttes tilbage i gryden til grøntsagerne.

Nu tilføjer jeg div krydderier.
Igen så er det lidt tilfældigt hvad jeg putter i alt efter hvad jeg har og hvad jeg har lyst til men det kunne være noget af følgende:
  • salt
  • peberkorn
  • lauerbærblad
  • timian
  • ramsløg
  • persille
  • sennep
  • chilli
Jeg tilsætter også noget eddike, gerne æbleeddike, det smager overraskende godt med overraskende meget efter min mening.

Nu koger suppen stille videre indtil det er ved at være spisetid (typisk 1-5 timer, jo længere jo bedre).
Her plopper jeg nogle grøntsager i som jeg vil bruge som grøntsagsfyld til suppen, koger dem med indtil de har den rette konsistens og tager dem op.
Tilforskel fra de grøntsager, som kom i tidligere for at give smag, så bruger jeg til dette typisk flere af de pæne og dyrere grøntsager fra grøntsagskurven - dem som jeg bedre kan li at tygge i. Det kunne være:
  • gulerod
  • kartoffel
  • pastinak
  • persillerod
  • jordskok
Altså man kan jo også bruge de grøntsager som allerede er i suppen, men hvis de har kogt længe er de meget bløde og så synes jeg bare det er lækre med nye. Koger man kortere tid er det ikke et problem.



Så hakker jeg fyld grøntsagerne i små tern. Her synes jeg det gør en stor forskel for spiseoplevelsen at ternene er små og ens i størrelsen.
Jeg hakker typisk også en porre i meget små stykker, porre synes jeg er bedst i suppen hvis de stadig knaser og altså ikke koges.

Så kører jeg hele suppen igennem en si, de grøntsager/knogler/krydderi der lander i sien, sørger jeg for at presse safterne ud af og ned i suppen, inden jeg smider dem ud.
Og så tilbage i gryden.

Smager til med det jeg synes den mangler, typisk mere vand, salt, peber eller eddike.
Tilsætter mel, kødboller og grøntsags fyldet og varmer suppen igennem uden kog.

Så spiser vi!