31. marts 2024

Klip dit eget hår nemt

Jeg har efterhånden klippet mit eget hår en del gange, så tænkte det måske ville være en ide at lave en video med den opdaterede metode jeg efterhånden bruger. Den finder du HER

For nogle år siden lavede jeg et indlæg med en meget hurtig video (HER) og det er der rigtig mange der har set. Det var den gang at 'timelaps' var en ny funktion i apple produkter :D det føles på en eller anden måde som meget længe siden hva!

Siden da er jeg både blevet meget bedre til at klippe hår og lave videoer!
Så jeg vil stærkt anbefalet at du ser den nye video instruktion i hvordan jeg klipper mit eget hår.

I videoen forklarer jeg både hvordan og hvorfor jeg klipper selv og som jeg gør. Og du ser hvordan det ser ud mens jeg klipper, så videoen varer 19 min alt i alt. Tilgengæld gør det dig klart klogere og mere klar til at klippe selv.

Hvis du bare vil se hurtigt hvordan jeg gør, har jeg også lavet en ned-klippet og up-speedet udgave, hvor jeg ikke forklarer noget bare demonstrerer - lige HER.

Det er ikke altid jeg klipper mit eget hår. Når jeg gerne vil have større ændringer eller ha lidt inspiration blir jeg klippet hos min frisør (har haft den samme i snart 20 år!). Men jeg er altså også bare ret glad for at prøve ting selv, så jeg er klart ikke hendes mest indbringende kunde, for der går typisk et par år mellem vi ses.

Glæder mig til at høre hvordan det går for jer!

6. marts 2024

Logopædiske oplæg 2024 forår/sommer

I forår/sommer 2024 holder jeg nogle oplæg for logopæder (andre mennesker er også velkomne, men alle oplæggene er målrettet børnelogopæder i udgangspunktet).

Sidste år holdt jeg kun ét enkelt åbent oplæg, men nu er jeg lykkedes med at skruet lidt ned for private klienter, så nu prøver jeg at kommer lidt igen... Kommer du?

Jeg laver en blanding af fysisk og online/webinarer, da jeg synes begge dele har hver deres fordele.
I min egen hverdag passer webinarer ofte bedst ind, men der er bare nogle af oplægs-emnerne som jeg synes giver rigtig god mening at være tilstede fysisk omkring, så vi kan røre og opleve mere sammen.
Derudover vil der være mere luft og tid til spørgsmål/afstikkere ved de fysiske oplæg, både fordi der varer længere og vi er færre mennesker.

Og så prøver jeg virkelig at komme lidt rundt i landet. Så husk at melde dig til, hvis det er noget du sætter pris på.

Du laver din tilmelding HER - sidste tilmelding er lige nu 19/4!


Tilmeldingen åbner i dag og er først til mølle.
Der er et begrænset antal pladser på alle oplæggene.
Og sidste tilmeldingsfrist er fredag d.19/4!!!

Hvis du gerne vil vide lidt mere om indholdet i hvert oplæg, så klik på linksne herunder og kom til videoen HER:

  • Miniature objekter - i fonologiske og semantiske aktiviteter (HER)
  • NarrativeSymboler - den visuelle støtte du ikke vidste du manglede (HER)
  • 1001 måder at bruge tegning i børnelogopædiske praksis (HER)
  • Privat praktiserende børnelogopæd i Danmark  (HER)

Du laver din tilmelding HER

Alle oplæggene koster det samme. Nemlig 480 kr eksl. moms (600 kr inkl).
Der kan betales med EAN, mobilpay eller bankoverførsel (noter hvordan du vil betale i din tilmelding).

Jeg kan selv godt lide at være på kurser og se oplæg sammen med én eller flere kollegaer.
Så er kan man hjælpe hinanden med at huske og man har nogen at diskutere med bagefter.
I er meget velkomne til at sidde sammen, men bare husk at der skal købes en plads alle.

Det giver sig selv ved de fysiske oplæg, der har jeg aldrig oplevet at nogen lige tager en ven med gratis :) Men på webinarerne er det vigtigt at I husker at købe en plads til alle dem der ser med, ellers bliver det svært for mig at få det til at løbe rundt med oplæg på sigt. Og hvis der pludselig er flere med til et webinar end man havde troet, så kan man også efterfølgende gå ind på tilmeldingen og betale for pladsen HER.
Af samme årsag har jeg også lavet en 'Lille gruppe-pris', som I kan bruge med rabat, hvis I ved at I kommer til at sidde nogle stykker fra det samme PPR sammen, men ikke præcis hvor mange. Den lille gruppe billet gælder for op til 5 deltagere fra samme og koster 1880 kr eksl. moms (2350 kr inkl moms). Og hvis der så kommer flere end i regner med kan I gå ind og betale for pladserne enkeltvis.

Hvis I er en større gruppe der vil deltage, så får I måske mere for pengene ved at jeg kommer til jer (fysisk eller online) og holder oplægget kun for jer. Hvor der på den måde er tid til spørgsmål og til at være mere specifik på jeres situation. Send mig en mail.

Jeg glæder mig til vi ses.

Skriv til mig hvis du har nogle spørgsmål :