3. maj 2013

Læringsappen du SKAL have

Hvis du følger lidt med i mine app anbefalinger ved du måske allerede, at når det kommer til direkte lærings apps, er jeg rigtig glad for dem der kommer fra udvikleren Grasshopper Apps/Alligator Apps.

Deres apps er let forståelige, visuelt forholdsvis minimalistiske, fungerer generelt godt, har utrolig mange muligheder for at customize (hvilket er godt for os der skal bruge lærings apps med danske ord og audio) og så er utrolig mange af deres apps gratis (husk at det er god stil at skrive en anmeldelse af de apps du henter, især dem du får gratis).

Heldigvis er der ingen begrænsning på, men hvis jeg nu kun måtte have 1 enkelt lærings app på min iPad, så ville jeg vælge Grasshopper Apps' Bitsboard. Denne app er nemlig langsomt ved at gøre andre fremragnede apps unødvendige, fordi Bitsboard rummer et væld af muligheder og fungerer som mange apps i én app!



Bitsboard (Gratis) er seriøst en app der kan bruges til at arbejde med eller træne hvad som helst.

Appen åbner med et overbliks billede af dine boards.
 
 

Hvad er et board?

Et board en en samling af billede-kort med tilhørende tekst og lyd.
Første gang du åbner Bitsboard vil der automatisk være et par boards i appen. Den første fantastiske ting ved appen er, at du selv kan lave dine egne boards med dine egne billeder, din egen tekst og din egen lyd. Med lige præcis det emne eller fokus som dit barn har brug for.

Det er super let at laver dit eget board navngive det, tilføje billeder, tekst og lyd. Og det er ligeså let at customize eksisterende boards. Se videoen herunder:

 filmet en smule skævt (mit kamera er så tungt sorry)


Når du har lavet dit eget board har du det lokalt på din egen iPad, hvor du er den eneste der kan se det og bruge det. Men du kan også uploade det til Bitsboards katalog og på den måde dele det med alle Bitsboard brugere, ved at vælge boardet og trykke "Share". De boards du deler i kataloget kan du altid se ved at tappe på "Catalog" og derefter "My Boards" (en smule forvirrende at overskriften hedder My Boards, både der hvor du kan se alle de boards du har på din iPad og dem du har uploadet til det offentlige katalog).
En del brugere har efterhånden uploadet deres boards og disse boards kan du downloade til din iPad og bruge (også rimelig fantastisk system). Du finder dem under "Catalog", hvor de er listet efter emne og popularitet. Du kan dog også bruge søgefunktionen øverst til højre, hvis der er et bestemt emne du leder efter.

Prøv for eksempel at søge på MinKusineMaria, så finder du de boards jeg har lavet og uploadet.
Der er ikke så mange endnu, men jeg har lavet et par prøve boards med forholdsord i forskellige sværhedgrader. Jeg vil løbende selv uploade flere boards, men skriv gerne en kommentar til dette indlæg med board navnet og en kort beskrivelse, hvis du selv laver et rigtig godt board, så andre lettere kan finde det.

Du kan altid fjerne boards fra kataloget som du ikke har lyst til at dele mere, ved at tappe på "Catalog", "My Boards", holde fingeren ind på et board til det ryster og så tappe på X'et.
Du kan også sagtens slette boards lokalt på din iPad, men beholde dem "My Boards" i kataloget og downloade dem igen hvis du har lyst.

Husk at du også kan customize du boards du har downloadet fra andre og på den måde meget nemt lave dine egne boards. Du kan også fravælge nogle af kortene i et board uden at slette dem fra boardet, ved at gå ind i "Edit" board og vælge det lille flueben.

Hvad skal jeg så bruge de der boards til?

Ja det er jo så det næste fantastiske skridt... Du kan nemlig vælge at spille mange forskellige spil de/det samme board.
Hvis du står på forsiden og tapper på et board, åbner der et vindue med spille muligheder. Pt er kan du vælge imellem:
  • Flashcards
    Barnet ser et kort af gangen med eller uden lyd og tekst. Barnet kan optage og afspille sin egen udtale så den kan sammenlignes med den der hører til kortet.
  • Photo Touch
    Barnet ser et antal billeder eller ord og skal udpege hvilket der hører til den afspillede lyd
  • Ture or False
    Barnet ser et billede og et ord med eller uden lyd og skal afgøre om ordet/lyden passer til billede
  • Match Up
    I venstre side af skærmen ser barnet nogle billeder i højre nogle ord, barnet skal sætte billeder og ord korrekt sammen
  • Pop Quiz
    Barnet præsenteres for et billede med/uden lyd og skal udpege hvor ordet der passer til står
  • Reader
    Barnet præsenteres for et ord med/uden lyd og skal udpege hvilket billede der passer til
  • Word Builder
    Barnet præsenters for et billede med lyd og tilhørende tekst opdelt i bogstaver (hvis der er flere ord i den tekst du har skrevet til et billede deles teksten op i ord istedet for bogstaver). Barnet skal hive bogstaverne ned i rigtig rækkefølge og dermed stave ordet (eller danne sætningen)
  • Spelling BeeBarnet præsenteres for et billede med lyd og skal på tastaturet selv skrive den tilhørende tekst uden anden hjælp en lyden
 
 

Om kortene skal bestå af billeder med lyd og tekst, uden lyd, som tekst eller billede alene kan du selv bestemme og customize i indstillingerne fra spil til spil. På samme måde vælger du hvor mange valgmuligheder, hvor svært spillet skal være, bogstaverne størrelse, hvilke hjælpemidler og hvor lange spillene skal være kan.
Du gør det ved at tappe på det lille tandhjul og derefter de forskellige spil.

 
 


Hvis du undervejs i et spil opdager at du hellere vil spille et andet spil med med sammen board. Så tapper du bare på det lille joystick/stempel ved siden af tandhjulet øverst til højre.


Efter nogle af spillene får du vist hvormange rigtige/forkerte svar der var.


Hvis du logger ind med Facebook er det lettere at synkronisere dine boards mellem forskellige iOS apparater og du får dit Facebook billede tilknyttet, men det er ikke nødvendigt hvis du er typer der er nervøs for at samkøre informationer.

Hvis du vil have mere hjælp til at komme igang med at bruge appen, så prøv at kig under "getting started" lige her.

Men der kommer mere

Det mest fantastiske ved Bitsboard er dog muligvis at Grasshopper Apps tilsyneladende bliver ved med at udvikle appen. Den første version af Bitsboard kom ud i oktober 2012, vi er nu på version 6.0 og fra blot at være en god ide har appen nu vokset sig ind i sit potentiale.
Og det ser ikke ud til at stoppe endnu, lige nu arbejdes der på at tilføje yderligere spil. Heriblandt Memory, Bingo og Sekvens spil der er oplagte til sprog træning af børn der ikke kan læse endnu.

Jeg kan næsten ikke vente :-)

Se alle mine anbefalede apps lige her