20. april 2016

"det er kærlighed der prøver at komme ud gennem en ost"

Læste fornylig et interview med Hella Joof i Eurowoman, som en bekendt på facebook linkede til.

Det er ved at være en del år siden jeg indså at jeg er forbi "dameblade", der er simpelthen kun 1½ side jeg gider læse og det handler typisk om hudplejeprodukter jeg alligevel aldrig får købt og kunne læse om via diverse blogs i min feedly.

Men af en eller anden grund klikkede jeg på linket til dette interview...
Og det er jeg glad for, for sikke en dejlig masse postulater hun kommer med, som jeg kun kan erklære mig helt enig i! I interviewet giver Hella hendes 10 bud og deler ellers lidt generel livsvisdom.

http://www.eurowoman.dk/upload/fixed/643/405/alt-for-damerne/amalie_billeder/amalie%20holm%20billeder/h.jpg

Find blandt andet ud af;
  • at slippe med begge hænder
  • knæ der ligner roer
  • hvad du bør gøre hvis du ender i en anden by end den du har købt billet til
  • hvad du gør når din veninde har en stor røv og et forkølelsessår
  • hvordan kærlighed kan komme ud gennem en ost
Jeg håber, at jeg med alderen bare blir ved med at blive et gladere og lettere menneske, som jeg synes det stråler ud af Hella Joof når man ser hende i tv. Synes faktisk også at livet indtil nu, hvert år kun blir bedre og jeg føler mig mere oven på end nedenunder eller indviklet i livet. Så måske kan jeg også langsomt få formet min egen livsvisdom efterhånden (starten er i indlægget her) at dele ud af.

Find interviewet her.