18. maj 2012

Min første app - Apps til de HELT små

Cleo er efterhånden blevet 4 måneder og herunder er hendes ynglings apps samlet (læs dem hun virker til at få bare en smule ud af på nuværende tidspunkt).

Cleo leger med Musical Hands
Det skal måske lige pointeres at iPad ikke er noget hun sidder med alene - faktisk sidder hun slet ikke :)
Når vi har prøvet iPaden er det noget vi gør/kigger på/snakker om sammen. På samme måde som når jeg viser hende noget nyt legetøj. Vi gør det bare for sjov og max i et par minutter.

Ulempen ved iPad og SÅ små størrelser er, at de ikke kan gribe fat i det de ser på samme måde som hvis det var normalt 3 dimentionelt legetøj. Hun lærer altså ikke noget om det faktum at ting (som oftest) har 3 dimentioner og hun får ikke øvet sin hånd/øje koordination (som er rigtig i fokus lige nu) eller stimuleret sin følesans i samme grad.
Fordelen er, at der er masser for synessansen at suge til sig og at det er så let, at få noget interessant til at ske, at hun hurtigt vil lære at hun kan få noget til at ske og langsomt lære noget kontrol af ting udenfor sin egen krop.

Her er dem hun har synes om:
Update juli 2012: se del 2 af dette indlæg med Cleo 6 måneder - klik her

Musical hands (8 kr)
Et lille "spil" hvor der er 3 rækker med farvede felter med forskellige grad af kontrast. Hver farve er et musik instrument og hver felt er en tone. Når hun rammer felterne spiller der en lyd og der kommer små eksplotioner af stjerner.
Cleo spiller Musical hands

Baby blop (Gratis)
For en gang skyld noget til børn der har noget beroligende musik. I et sne-lignende blomster-landskab (!?) flyver der små farverige blomster rundt én af gangen, når man tapper på blomsten forsvinder den og der kommer en ny. Når man har ramt et par blomster dukker der et lille jungledyr helt ude af sit element.
Update feb14: det ser desværre ud til denne app ikke findes mere i AppStore.

I <3 fireworks LITE (free)
Simpel app. Sort skærm når man tapper på skærmen springer der fin og farverig fyrværkeri for øjnene af en i forskellige størrelser. Findes også i en version til 6 kr uden reklamer.

Fun bubbles (6 kr)
Blå skærm, når du tapper laver du bobler i forskellige størrelser, når du tapper på boblerne springer de. Kan indstilles til at lave forskellige farver. Fås også i LITE version med reklamer.

Little gems visual scene (free)
Igen rimelig simpelt. Sort skærm med nogle lysende diamanter på i forskellige farver. Diamanterne bevæger jeg rundt på skærmen på en meget dynamisk måde, alt efter hvordan du holder iPaden og hvor følger efter dine fingre hvis du rører ved iPaden. Cleo kigger meget forundret hver gang.

Cleo spiller little gems (kvaliteten er mystisk fordi videoen er kunstigt lysnet)

Yo Gabba Gabba - let´s Glow Dancing (free)
Vi elsker Yo Gabba Gabba og starter, med denne app hvor YoGG figurerne én af gangen synger og danser, vores indoktrinering. Det er også en app som Bjørn kan lide. På een gang at ramme et barn på 4 måneder og et på 4 år synes jeg er ret godt gået. Man kan slå musik, sang og discolys til og fra selv.

Cleo leger med Musical Hands
Husk at du kan se en liste, der bliver opdateret løbende, med de apps vi kan lide - klik her