29. maj 2012

Apps - der får børn til at sige noget

Jeg er sikker på at der er flere apps i dette indlæg, som især vil falde i god jord, hos de efterhånden mange talepædagoger, jeg hører læse med :-)

Bliv ved med at sprede ordet til dem i kender og få dem til at 'like' bloggen via facebook - Tak!

Phonics Genius (Gratis)
Appen består af simple flashcards, med ord på hvor nogle af bogstaverne er fremhævede med rødt. Appen kommer med en masse engelske ord opdelt efter forskellige fonemer, men du kan meget let customize og lave dine egne ordlister, ord (med lige netop de røde bogstaver som du ønsker skal fremhæves) og din egen optagelse af udtalen. Farver, størrelser m m mere kan også tilpasses.
Du kan vælge mellem "Learn" eller "Game" mode. I learn mode, vises der kun 1 ord af gangen, med eller uden udtale lyden. Der er også en (valgfri) record knap, med hvilken barnet let kan optage sin egen udtale af ordet og så fx afspille sin optagelse på skift med den voksenes for at sammenligne og måske revidere sin egen.
I game mode, skal du tappe det ord du høre ud af 2 - 6 forskellige.
 
 
 

Singing Fingers (Gratis)
Denne her app er simpelthen en fantastik ide. Man tegner med sine fingre mens man siger en lyd. Så husker det man tegnede, hvad der blev sagt og gentager det når man rør ved det. Det lyder lidt mystisk, men se demovideoen herunder så giver det måske lidt mere mening:

Appen kan logge børn til at sige nogle lyde som de selv kan afspille bagefter, evt sammenligne med andre optagede/tegnede lyde og bedst af alt - have det sjovt og lege med lyde. Optagelserne bliver ret digitaliserede og ikke alle fonemer/lyde egner sig lige godt til dette. Lyde man kan trække ud som fx frikativer og vokaler fungerer appen bedst med, men det er også oplagt at arbejde med tone/pitch og lydstyrke.
 
 

Magic Voice (Gratis / In-app-purchace 24 kr)
I den gratis version kan du med din stemme få en kanin til at hoppe ud af en hat. I versionen til 24 kr er der flere forskellige animationer at vælge imellem.
Appen er god til at logge lyde ud af børn som ikke ellers gider at sige så meget eller noget - enten fordi de er generte, synes det er svært eller bare er trætte af at gøre det samme igen og igen. Mikrofonens sensitivitet kan indstilles, men appen er stadig bedst til lyde der kan trækkes ud eller sammenhængende tale. Man kan også optage en film af kaninen der hopper ud og se den bagefter.
 
 
 

PragDuck (Gratis)
Fungerer på samme måde som Magic Voice, men der er kun 1 animation, en gul and der vipper når man taler).
Tilgengæld reagerer den hurtigere og også ved korte lyde, og er klar og tydelige - og gratis :)


Talking Tom, Rex, Pierre eller andre (Gratis - 6 kr)
Outfit7 har lavet en masse forskellige apps (se dem alle her) der hører hvad du siger og derefter gentager det. De har alle samme funktion, men det er forskellige dyr (eller robotter eller...) der har forskellige stemmer og forskellige ekstra funktioner (fx kan man fodre dinosaurussen med kød eller kaste et kødben som den så henter). Man kan optage en video med de ting man får figuren til at sige, som man efterfølgende kan gemme, sende pr email eller uploade på FB eller YouTube.
De skøre dyr er gode til at få børn (og voksne) til at tale en masse - det er rigtig sjovt at få dyrere til at sige noget og sjovt at høre det med en anden stemme (prøv bare at se hvis selv voksne mennesker kommer i nærheden af helium balloner). Apps'ne kan fås gratis, men også i betaltalings-versioner.

 
 
 


ImageSpinner (6 kr)
Med denne app laver du hurtigt din egen roulette, med 2-10 forskellige billeder pilen kan lande på. Det er meningen at denne app skal customizes. Du vælger selv billederne og optager din egen lyd til billederne, som afspilles når pilen lander på billede. På den måde bliver appen hurtigt til en god måde at få børn til at sige lyde eller ord de skal øve sig i.
Lav fx en roulette med ord der starter med den lyd som dit barn har svært ved at sige eller bland billeder af enkelte bogstaver hvis fonemer barnet har svært ved at skelne imellem. For at sætte pilen igen tapper du bare på rouletten.

Make Dice Lite (Gratis)
Appen fungerer på samme måde som Image spinner, i stedet for en roulette er det terninger og i stedet for billeder er det tekst. Du kan selv vælge terningernes farver, hvad der skal stå på terningernes sider og hvor mange terninger der skal være i spil af gangen. En super let måde at lave et spil med lige det indhold der passer ens barn.
Hvis du vil lave en terning med billeder, skal du dog have betalingsversionen til19 kr.


Fun Bubbles (Gratis / 6 kr) og Pop Balloons
De flyvende bobler eller balloner kan bruges som motivation. Både som et sjov og hurtig "gevinst spil", hvis man lige har gennemført noget svært, som "hver gang du siger det rigtigt må du poppe 1" eller som noget man gør samtidig med at man siger en lyd. Se videoen herunder hvor vi bruger det som sidstnævnte. I Pop Ballons appen kan man dog ikke slippe for ballon pop lyden, så den er ikke så god til dette.




Se flere accessory/værktøjs apps i indlæget her
og husk at du finder den samlede liste over de apps vi kan lide - klik her