14. marts 2013

Android Apps

Men hvad så med apps til min Android??


Det spørgsmål har jeg efterhånden fået stillet en del gange. Og ja, de apps jeg anbefaler her på bloggen er som regel iOS apps (altså apps der kan købes i Apple's AppStore og køre på iPad, iPhone eller iPodTouch). Grunden til dette er for det første, at der simpelthen bare er mange flere gode apps til børn og undervisning af børn på iOS platformen og for det andet, at tablet formatet's større skærm gør det bedre at spille på og min tablet er en iPad. Der er dog flere og flere af de apps jeg anbefaler som også kommer i en Android version...

Indtil videre holder jeg stadig fast i at have Android telefon (har lige nu en Huawei og har ellers haft HTC), da jeg egentlig rigtig godt kan lide ideen om open source osv... Der findes bare så mange (specielt børne-) apps jeg bare VIL have adgang til, derfor bliver min tablet nød til at være fra Apple.


Jeg har samlet en liste med de fleste af de apps jeg anbefaler på bloggen, som findes i en Android version (jeg forsøger dog også at linke til Android versionen i de indlæg hvor apperne er omtalte). Fordi jeg ikke har nogen Android tablet, kan jeg kun teste Android apps på min telefon. Telefonen har meget mindre skærm og derfor er der en del ting der er knap så sjove. Resultatet er at både jeg og Bjørn ikke gider bruge ligeså lang tid på apps'ne, som vi gør på iPadden. Derfor er Android apps'ne ikke ligeså gennemtestede som de iOS apps jeg anbefaler på de andre lister og mange har jeg kun prøvet iOS versionen og slet ikke Android versionen af, men kan bare se den findes.

På listen er også nogle Android apps, som jeg ikke selv har prøvet, men blot fået anbefalet (men dette har jeg noteret på listen). Apps'ne på listen er alle mulige forskellige typer blandet sjove spil, praktiske og apps der træner noget bestem.

Klik her eller på billede herunder for at komme til Android listen.


Hvis du hører om en iOS app, som du godt kunne tænke dig til dit Android apparat... Så gå ind i Google Play = Google's version af AppStore, og søg på appens navn, måske dukker den op i en Android version.

Når du har fundet en Android app, som du synes er god, så prøv også at slå den op på Google Play og se ude i menuen til venstre under "More for developer", "Users who viewed this also viewed" og "Users who installed this also installed". Her kan du måske opdage nogle andre gode eller relevante apps.

Hvis du kender til nogle gode Android Apps, så skriv endelig en kommentar til dette indlæg.
Gerne med et link og en lille beskrivelse!