8. marts 2013

Fælles familie maleri - Stor success

Sidste forår fik jeg en ide til et maleri, som det endte med hele familien lavede sammen en rigtig hyggelig søndag. Det resulterede i det maleri som kan ses herunder :)


Efterfølgende lavede jeg et blogindlæg på min anden lille blog (som jeg ellers bare bruger til at lægge ting jeg gerne vil huske, ikke ved hvor jeg ellers skal gøre af og hvis jeg har brug for at give nogen et link til fx vores ønskesedler), hvor jeg beskrev hvordan vi havde lavet maleriet samt uploadede nogle billeder.

min Pinterest pinnede jeg et billede med link til min blogpost. Og så ... begyndte det at rulle ind Pinterest 'like's og 'repins' og hits på indlægget på min lille blog! Hvilket på et lille år har resulteret i at små 100.000 mennesker har været inde og kigge på maleriet! Nogle af dem der har været forbi har også lavet deres egne malerier og postet billeder af dem på deres blogs m m. Se nogle af dem her.

Grundet populariteten tænkte jeg at det måske også kunne være noget for mine MinKusineMaria læsere. Så her kommer er nogle billeder og en kort instruktion i hvordan vi har lavet maleriet, som nu hænger i vores stue og pynter.

Det er super hyggeligt at kigge på ting der minder én om hyggelige dage med familien og vi kan også tale sammen om maleriet på en anden måde end hvis det var købt i IKEA.



Sådan gjorde vi:
  1. Købte et stort lærred
    SøstreneGrene vist sig at være billigst med de mål vi skulle bruge så vidt jeg husker
  2. Spraymalede det med metalic guld spraymaling.
    Oppe i loftsrummet med god udluftning og 2 lag.
  3. Satte maler- / washi-tap på i et tilfældigt mønster
  4. Malede de forskellige former med forskellige akryl farver.
  5. Fjernede tapen
    MEGET forsigtigt så guld malingen ikke kom med af og akryl farven ikke røg af i flage
  6. Hang det op