nå!

Jeg er nok ikke den eneste der har set den super sjove, genkendelige og samtidig oplysende infografik, fra Københavns Sprogcenter, på de sociale medier i dag. Jeg så den først over hos ElektronistaInstagram og den handler om det lille ord "".

Guiden illustrerer rigtig fint hvorfor dansk er et virkelig besværligt sprog at lære.
Men også hvordan det, på papiret, samme ord kan betyde forskellige ting afhængig af tonen, længden på vokalen, stødet, mimikken eller konteksten. Noget man som dansktalende voksen ikke rigtig tænker over tildaglig, men som børnene også skal holde styr på når de lærer nye ord.

Dette er også en af grundene til at børn ikke bare lærer et ord ved at høre det en gang eller i en kontekst. De lyde vi siger, når vi siger et ord, er blot det lable vi har valgt til et begreb afgrænset på én helt specifik måde. Dette forvirres så yderligere af, at 2 helt enslydende ord kan være labels til 2 helt forskellige begreber (ex pære (frugten) og pære (i en lampe). Held og lykke!

Se mere om at lære ord og ordforråd i indlægget her.

df

Guf fra Danmarks læringsfestival (del 1)

I dag var jeg på Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret (du kan måske huske at du læste lidt om det i indlægget her). Det var rigtig godt, selvom det ikke helt forløb som forventet...

Cleo var nemlig noget sløj her til morgen, så tog hende med på min planlagte tur ud og få ny inspiration. Derfor fik jeg ikke rigtig hørt så mange oplæg som planlagt, men ellers gik det ok at have ende med. Man skal jo kun gå ca 4 m før man blir tilbudt et nyt stykke messe-slik, så der var konstant (omend forholdsvis usund) underholdning.

Jeg hørte om festivallen sidste år, men først efter den var afholdt, så jeg har gået og holdt øje med hvornår den kom igen. Og jeg skal helt sikkert med igen næste år.

Læringsfestivallen, der arrangeret af Styrelsen for IT og læring og Center for Undervisningsmidler i Danmark, har et stort udstillerområde som er gratis og et program med flere gratis oplæg i løbet af dagene. Derudover er der et 2 dages konferenceprogram, som man skal betale for at deltage i.

Herunder har jeg samlet et lille udpluk af de ting jeg så i dag, som jeg synes var allerbedst.
God fornøjelse :)

For det første har jeg opdaget hvor mange forskellige systemer med digitale læsebøger der findes. Jeg må indrømme at jeg har glemt alle de forskellige navn, men bed mærke i fx Læsemaskinen, som havde rigtig mange små letlæsnings faktabøger med emner fra Daniel Agger over Mø til Ertebølletiden og Pandaer.

Hvis du læser med her (og måske især på Instagram), ved du nok godt at jeg er lidt af en sucker for en anderledes, sjov eller god børnebog. Og hos familieforlaget Lamberth, som jeg ikke kendte til før, fandt jeg flere både rigtig gode, sjove og anderledes bøger.
Vi kom hjem med:

  • Åh nej - en bog uden tekst, hvor hver anden side er gennemsigtig med en smule tryk, som ændre illustrationens fortælling markant og gør det oplagt at sige "Åh nej"
    Jeg tænker at jeg vil bruge bøgen som samtale starter, både til generel sprogstimulering og elicitation af spontantale.
  • Godt eller Skidt - om en kanin og en mus der er venner. Her er også meget lidt tekst. Der står faktisk kun enten "godt" eller "skidt" på hver side. Tænker den også vil være en god samtale starter og så vil den fungerer godt sammen med en betragting som vi har haft talt en del om; nemlig at der er noget godt ved alting og noget dårligt ved alting. Vi leger tid med at finde det dårlig og det gode ved noget. Det kan nemlig være rart at være vant til, når man en gang imellem bare synes alt ved en situation er noget lort.
  • Lidt af hvert - et format som der findes mange andre bøger med, hvert opslag er nemlig en samling af illustrationer og ord der alle tilhører en semantisk kategori. Men hvor rigtig mange andre bøger altid bruger de sammen overbegreber (typisk mad, dyr, farver, transportmidler...) så har kategorierne lige fået et lille twist i denne bog - Ex: Steder man kan opholde sig, Våde ting, Ting der bevæger sig og Om hvad og hvor man kan læse.
    Min plan er at bruge den til stimulering af ordforrådet (se mere om dette i indlægget her)
  • Alle har en bagside - super sjov bog, som også skal bruges som ordforrådsstimulerende samtalestarter, men for skolebørnene. Den handler om kroppen, både på mikro- og makroplan. Hvordan er kroppen forskellig, hvad er hvad hos hvem. Tegningerne er sjove og overraskende detaljerede og den er ikke bange for at gå i detaljer som andre bøger ofte skipper hen over.
  • Den fineste prinsesse - højtlæsningsbog til herhjemme, som passer perfekt ind i Cleo på 4 år som helt klart er inde i en fase hvor alt er lort og prut. I hendes børnehave har hun hørt nogen sige at prinsesser ikke prutter, det modbeviser denne bog klart og tydeligt (Bjørn der overhørte en af gennemlæsningerne blev nød til at sige "Ad" på et tidspunkt).
Derudover kiggede jeg også på deres Kig og snak om serie, med masser af mylderbilleder og ting man skal finde. Især den om Transport tænker jeg ville være et hit blandt mine småt talende drenge.
Samt den nye udgave af De første 100 ord, billedordbog opdelt efter emner og med en tilhørende ordliste (her), hvor du kan læse hvad ordene hedder på engelsk, albansk, arabisk, kinesisk, polsk, rumænsk, russisk, serbokroatisk, thai, tyrkisk eller vietnamesisk.

 
 
Hos forlaget Turbine fik vi et par bøger til 10 kr stykket (!?!) blandt andet:
Hos Akademisk forlag fik jeg en bog om Læseforståelse gennem strukturerede tekstsamtaler og hos forlaget Carlsen et lille mini PIXI-bibliotek, med 8 små Rasmus Klump historier samlet i 1 tyk PIXIbog (se mere om vores yndlings PIXIbøger i indlægget her) - helt gratis, blot ved at skrive mig op til deres nyhedsbrev.

Nu kigger jeg lige på uret og ser at jeg hellere må gå i seng.
Så jeg vil slutte dette indlæg her, og fortsætte med en del 2 i morgen, for jeg så mange flere interessante produkter, ideer, programmer, spil, materialer og koncepter.

Hvis du læser dette onsdag d.16/3, så kan du måske stadig lige når ud i Bella Centeret inden de lukke kl 17. Og hvis du ikke vil gå glip af Læringsfestivallen næste år, så tilmeld dig deres nyhedsbrev her.

Læs med dyr fra Madam Bach

Jeg har tidligere skrevet om Tim & Trine appsne (fx her og her).
Nu har Madam Bach netop udgivet 3 nye apps, som er målrettet de ældste børnehavebørn og indskolingsbørnene. Og altså er en tand lettere end hendes apps om Tim & Trine.


Og du kan nederst i dette indlæg, se hvordan du kan vinde et gratis eksemplar!

Alle 3 apps koster 25 kr stykket og indeholder hver en lille historie om et dyr.
Mød Karlo Kat, Rikke Rotte og Henning Hamster i små hverdagshistorier

Du kan også vælge at købe alle 3 apps sammen til 55 kr i alt.
I det bundle der hedder: Læs med dyr - se her.

Indhold

Alle 3 apps har 3 sektioner:

Læs bog

Hvor man kan få bogen læst op for sig, ved at trykke på orden en af gangen.
Her er det tanken at:
Før-læseren på denne måde får en god fornemmelse at den visuelle og lydmæssige side af trykte ord. Får erfaring med den grafiske afgrænsning af hvert ord samt læseretning.
Begynderlæseren, som har lært bogstavlydene og kan sammensætte dem til ord, kan øve teknikken på de fleste af ordene i bogen. Det er nemlig tilstræbt at langt de fleste ord er lydrette.
Ordbillede-læseren, som udover lydret læsning også kan helordslæse og genkende mange af de 120 ord vil føle sig som en øvet læser og kan hurtigt gå videre.

Læs ord

Hvor ordene bliver oplæst, når man trykker på dem for at trække dem over på det sted i billede, som forestiller ordet.
Før-læseren får konkrete erfaringer med, at hvert ord har en mening.
Begynderlæseren får øvelse i læsning af lydrette og ikke-lydrette ord, evt med lyden slukket.
Ordbillede-læseren kan  tjekke af hvor mange ord, der kan læses sikkert ved at skrue lyden væk.

Lav sætninger

Her skal ord sætte sammen til sætninger der siger noget om hver billede i historien.
Der kommer først lyd på ordene, når alle ordkort fra billedet er sat i den rigtige rækkefølge i sætnings-kasserne. 

Før-læseren vil ikke kunne læse ordene, men kan pusle sig frem ud fra ordlængde. Så opgaven mere er et visuelt puslespil. Samt erfaring med ord som byggesten til sætninger.
Begynderlæseren får god træning i både lydering og ordgenkendelse.
Ordbilled-læseren øver sine læsestrategier og får information om ords mulige placering i sætninger mm.


Vind

Jeg har fået 3 promotionkoder til Rotten Rikke. Og fordi jeg har været på ferie er jeg kommet lidt bagud, så det blir en hurtig konkurrence via Facebook og Instagram.

For at deltage går du ind på Facebook billede HER eller Instagram billede HER og kommenterer, hvilket kældedyr du havde som barn og hvad den hed. Inden kl.12 på fredag d.11/3. Så udtrækker jeg 3 vindere.

Jeg kan lægge ud med at jeg i en overgang havde en undulat der her Pippi-Lippi.

Sig de hemmelige s'er igen!

Er du en af dem der har hentet mit nye "Sig 80" materiale, som jeg skrev om i indlægget "Sig det igen!". Så har du måske også siddet og tænkt: Hvordan kan det være at der er 2 udgaver af lyden /s/. Altså den med slangen...
Der er en som hedder "Sig 80 [s] straight up" og en der hedder "Sig 80 [s] hemmelig".
Og nu skal jeg fortælle hvorfor...

Det er simpelthen bare fordi, at nogle børn som arbejder med /s/ (ex fordi de læsper), lurer hurtigt at det er lyden S de ikke kan sige.
Hvilket i nogle tilfælde kan gøre det ekstra svært at træne korrekt placering af /s/, fordi barnet konstant sidder med tanken om at dette jo er den der (forbandede) lyd, som barnet ikke ikke kan sige.

Nogle gange kan den forbandede lyd give motivation til træningen, andre gang er det bedre at snige lyden ind med et lille /t/.

Bogstav-perleplade-giveaway

Det er ved at være et stykke tid siden at jeg har haft en giveaway på bloggen. DET duer ikke, så...

Præmie i denne giveaway er et meget simpelt lille stykke legetøj, som vi har leget rigtig meget med i rigtig lang tid efterhånden. Nemlig HAMA's bogstav-perleplade.

Det allerførste indlæg jeg skrev her på bloggen handlede faktisk om hvordan vi brugte bogstav-perlepladen. Se indlægget "Perleplade med bogstaver" lige her.


I indlægget "Perleplader med bogstaver - er stadig sjove", er der endda lidt mere info om hvordan vi brugte dem til at lege med grafemerne - lige her.

Vi har været super glade for vores bogstav-perleplade. Faktisk er den vi har lige nu den anden vi har haft. Da jeg kom til at gå lidt for kraftigt til strygningen og fik ødelagt dutterne på nogle af bogstaverne (hvis du har nogle gode perleplade-stryge-tips så skiv endelig en kommentar til dette indlæg, jeg synes simpelthen det er så svært at få strøget dem nok så de holder, men uden at de smelter helt ud og bliver grimme eller ødelægger perlepladen!).

Og nu har du chancen for at vinde din egen bogstav perleplade.

Du deltager via Rafflecopteren herunder senest d.5/3-2016

Held og lykke!
a Rafflecopter giveaway

Grå tid

Mange synes det er en lidt trist tid. Ja det er lidt gråt. Ja det er lidt trist udenfor (eller indenfor, hvis man går indenfor og kommer til at se noget politisk i tv), men jeg synes nu alligevel at denne sen-vinter/snart-forårs tid har flere ting der kan gøre mig helt glad og positiv.

Jeg indrømmer at det kan være mit positive udsyn er påvirket af at jeg senere på måneden vil være at finde i den svømmepøl du ser herunder:


Men se lige alle de gode ting jeg ellers ser frem til lige nu...
Måske er der nogle af dem som også kan få din grå tid til at få lidt flere farver?

I dag er der for eksempel fastelavn i vores institutioner og skoler - det er altid festligt synes jeg.

Så i dag har vi sendt hhv en regnbue-fe, en katte-mus og en dreng-der-ikke-er-så-vild-med-at-klæde-sig-ud afsted.

 
 

Om ikke så længe er det tid til LEGO world.

Jeg har skrevet om det før (her og her) for vi har efterhånden været der hvert år, de sidste mange år. Det er bare sådan en sjov dag, der er alle pengene værd efter min mening.
Så jeg kan simpelthen ikke anbefale det nok, hvis du har børn mellem 3 og 99 år.


Så er der også det faktum at Februar er en kort måned. I år er der kun 29 dage i Februar og derfor er det lønningsdag før end du ved det.

Når jeg får løn skal jeg købe nogle flere chokolade/kanel kålchips fra Inspiral. Ja du læste rigtigt... kål med cacao. Jeg købte dem for et stykke tid siden i SuperBrugsen (på Nørrebrogade - jeg tror den har et lidt atypisk sortement), men de kan også købes en masse steder online. De smagte simpelthen så godt, at jeg har drømt om dem lige siden... men .... til næsten 1000 kr pr kg må det altså lige vente til lønningsdag.



I næste måned skal jeg til Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret. Jeg har aldrig været der før, men synes det ser ud som om der kommer rigtig mange spændende udstillere og flere præsentationer jeg tænker vil være interessante, både blandt de gratis oplæg og på konferencen - så jeg glæder mig!

Danmarks Læringsfestival 

Så skal mig og Cleo også ind og se en børnedanseforestilling i Dansehallerne d.3/4-16. Det koster kun 50 kr og du kan endda få 4 billetter for 3's pris, hvis du melder dig ind i deres SØNDANS klub (gratis). Vi skal se forestillingen En kort en lang, som du kan læse mere om lige her
Forestillingen er inspireret af Kandinsky, så det bliver 1 time med dans, form, farve, bevægelser, genkendelighed, abstrakt, gentagelse og rytme. Med andre ord lige noget for de mindste.

 

Og så er der jo både vinterferie OG påskeferie på vej. Og så snart det har været påske starter perioden med alle helligdagene og så er sommeren lige om hjørnet. Så op med humøret!

Hvad har du lavet på BitsBoard?

På 3 dage er der 3 personer der er kommet til mig med ca det samme ønske, så jeg tænker det er noget jeg hellere må lave :-D

https://goo.gl/cFXfS4

Efterhånden som vi er blevet flere danske brugere og især logopæder, der bruger BitsBoard appen, bliver det mere og mere relevant at kunne frem til de gode (gratis) materialer, som vi hver især laver på dansk.

Derfor har jeg nu oprettet et GoogleSheet (LIGE HER), som vi kan bruge til at:
  1. Få overblik over hvilke danske logopæder, sprogansvarlige, pædagoger, lærere og andre relevante der også bruger BitsBoard.
  2. Gøre det nemmere at finde hinandens danske boards. Med indhold der er målrettet generel eller specifikt sprogligstimulerende leg, intervention og anden aktivitet.

Det fungerer sådan her


Alle har adgang til GoogleSheetet.
GoogleSheets er Google's open source udgave af Excel og det fungerer meget på samme måde.

Alle kan lave en nu linje i arket, hvor de skrive information ind om et godt board i BitsBoard.

Det kan både være den person der har lavet boardet (ejeren) som tilføje boardet til listen, eller en hvilken som helst anden person der "bare" synes at boardet er rigtig godt og/eller brugbart.

Husk at:
  • Være præcis når du skriver dit username og boardet's navn - ellers vil andre ikke kunne finde det når de søger efter det.
  • Vælge det sproglige område, der passer bedst til dit board. Hvis det ikke findes i forvejen så lavet du bare et nyt. Men lad os forsøge at holde kategorierne lidt brede, så der ikke kommer alt for mange forskellige.
  • Hvis du kommer til at slette noget en anden har skrevet, så bliver det slettet helt - for alle.
    Så pas på med det...
Hvis du ser et board på listen som du har lavet, men som en anden har tilføjet med dit navn, så er du meget velkommen til at tilføje information til rækken.

Hvis du læser om et board du godt kunne tænke dit at hente. Så søger du blot i søgefeltet i BitsBoard's catalog på enten boardets titel eller på brugernavnet.

Søgefunktionen i BitsBoard er meget specifik.
Den søger på hele ord, tæller diverse tegn med som del af et ord og insisterer på at inkludere alt du skriver i søgefeltet.
Det betyder at hvis du ex vil finde min bruger og du ved jeg hedder Maria Christina Grundtvig. Så vil du få min bruger frem som søgeresultat, hvis du skriver: Maria, Maria Grundtvig, Maria Christina eller Grundtvig. Men hvis du skriver: Maria Chri og så stopper fordi du synes mit navn er for langt at skrive, så vil den lede efter en der hedder Maria Chri og det hedder jeg jo ikke og derfor vil den ikke finde mig.

Det samme gælder boards og når der bruges diverse tegn. Så hvis du fx vil finde mit board med konsonantklynger med j som hedder: C+/j/ - www.MinKusineMaria.dk, vil du kunne finde det, hvis du søger på C+/j/, men ikke hvis du søger på C+, Cj, C+j eller C+/j, da du så ikke har "hele ordet" med.

Alle mine boards har jeg puttet www.MinKusineMaria.dk i slutningen af titlen, så man også kan søge på www.MinKusineMaria.dk for at finde dem, men igen kommer mine boards altså ikke frem, hvis man kun søger på MinKusineMaria, da den skal have både www. og .dk med for at forstå det som samme hele ord.
Håber det gav mening...

Efterhånden som der (forhåbentligt) kommer en masse spændende boards på oversigten vil det naturligt blive mere uoverskueligt, hvis der er noget specifikt man gerne vil finde.
Derfor har jeg "tændt" for sorterings/filtreringsmulighederne øverst oppe, som du kan bruge, hvis du ex leder efter et board til et bestemt sprogligt område, fokus eller fra en bestemt bruger.

Se hvordan du bruger filtrene HER (kommer snart).

Så nu er det bare om at få tastet ind - kom glad!

PRO eller ikke PRO?

Og forresten...
I oversigten HER, kan du se hvad forskellen er på BitsBoard PRO (159 kr lige nu) og BitsBoard (gratis).

Læs mere BitsBoard i indlægget "Læringsappen du SKAL have" og "BitsBoard update + PRO version".

Tak til Louise, Stine og Katrine!

Sig det igen!

For nogle uger siden lavede jeg et materiale, da jeg havde et par børn der havde nogle fonemer de havde brug for at få automatiseret produktionen af på fonemniveau. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at de sagde lyden RIGTIG mange gange, for at få den ind på rygradden (eller ind på tungeradden?!?).

Da jeg havde lavet materialet lagde jeg en lille video af materialet ud på MinKusineMaria's instagram - lige her.
Og der var flere der rigtig gerne ville have et eksemplar med andre lyde til deres børn.

Det er super rart at høre, hvad det er for materialer, I går der ude og mangler. For som den opmærksomme læser måske har opfanget, så synes jeg det er rigtig sjovt at udtænker og lave undervisningsmaterialer selv.


Efter en lille reminder, har jeg nu fået lavet en udgave med alle konsonanterne - se den HER.

På hver A4-side er der 80 cirkler, som man markerer hver gang lyden producers eller forsøges produceret. Hvorfor 80 gentagelser? Fordi 80 er et højt tal og børn skal ofte sige en lyd rigtig mange gang før den automatiseres.  Og så passede det lige så fint grafisk ind ;-)

Øverst på siden kan man se hvilken lyd det er man skal sige ved at kigge på lydsymbolet eller læse den lille instruktion der er til nogle af lydene. Der er 18 forskellige sider med hver deres lydsymboler og 1 der kan bruges til gentagelse af lige det du ønsker.

Vil du selv lave andre materiale der matcher, kan du hente mine lydsymboler gratis - se her.

Jeg kalder materialet "Sig 80" og du kan købe det i min Selz butik lige HER.

Jeg har sat det lidt ned som et lille introduktionstilbud her resten af måneden (men husk det er en kort måned).

I videoen herunder kan du se, hvordan jeg man bruger materialet. Det er rimelig simpelt, hvis jeg skal sige det selv... Jeg bruger mine elskede magnetiske bingomarkører til at markere hver gang der er sagt en lyd. De kan samles op, som var det magi, med den tilhørende magnetisk "tryllestav" når man har sagt alle 80 og dette fungerer som overraskende effektiv motivation til opgaven.
Bingomarkørerne har jeg købt i min lokale Bog & Ide.
Du kan dog også bare markere med en anden lille dims, sætte et kryds med en blyant eller en lave en dut men en binko-tusch.

I videoen siger jeg lyden (/f/) isoleret, fordi det var det som barnet jeg lige havde lavet det til havde brug for på det tidspunkt.
Materialet kan selvfølgelig også bruges hvis man arbejder med stavelser eller endnu højere niveauer.



Og der var HER. du kunne hente Sig 80.
God fornøjelse!

Tal sproget frem

I dag faldt jeg tilfældigt over en lille video fra Århus kommune, som jeg i al fald ikke kendte til og som giver noget jeg selv har svært ved at give de familier jeg arbejder med;
Nemlig information om hvordan man kan tale med sit barn, for at barnet udvikler et godt sprog - på andet end dansk eller engelsk.

Baby, Dreng, Kaukasiske, Barn, Familie, Lykke, Glad
 Far, Søn, Islam, Muslim, Barn, Familie, Dreng, Forælder


Musikken til sidst er måske liiiiige i overkanten :-D,
men ellers synes jeg det er en rigtig fine lille video, der kommer ind på en masse relevant, indeholder gode eksempler og er lige til at overskue for de fleste (15 min).

Jeg tænker, at det måske endda er en jeg kan se sammen med nogle forældre og så trykke pause her og der, så vi kan tale sammen om hvad de tænker om det de ser på videoen og hvordan de forestiller sig at de kan gøre noget lignende i hjemmet.

Filmen hedder Tal sproget frem og her er hvad Århus kommunes Børn & Unge selv skriver om den:
"Filmen henvender sig til dig, der har et barn med dansk som andetsprog mellem 3 og 6 år.

I filmen følger vi pigen Isra, som har dansk som sit andetsprog og tyrkisk som sit modersmål. Vi er blandt andet hjemme hos Isra, med Isra i børnehave og på indkøbstur med Isra og hendes mor.

Gennem filmens eksempler kan du få ideer til, hvordan du som forælder kan støtte dit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Filmen viser også eksempler på, hvordan børnehaven arbejder med at støtte dit barns sprog."
Herunder ses videoen på dansk:


Det særligt smarte ved videoen er dog at den er let at dele og at den findes med speak på flere forskellige sprog:
Videoen handler jo om og er målrettet familier hvor der tales andet og mere end bare dansk, men meget af informationen og især eksemplerne kan lige vel bruges til de familier hvor der kun tales dansk, i en snæver vending.

Far, Søn, Håber, Barn, Dreng, Familie, Mennesker, Mand
Mom, Datter, Kvinde, Pige, Dame, Kid, Barn, Mor

Den store lusedag 2016

2015 har faktisk været et super godt luse-år for os.
Vi har kun haft lus 2 gange så vidt jeg husker. Hvilket er er rigtig godt, for øv hvor jeg hader de små kryb, ca ligeså meget som møl.

Faktisk har vi aldrig fundet nogle levende lus hos hverken Cleo, Franka eller Adam.
Når vi har lus er det altid mig det går ud over. Bjørn har måske et par stykker, mens jeg er en regulær lusemagnet. Min teori er at det må være lidt ligesom nogen mennesker bare tiltrækker myg - hvilket jeg så slet ikke gør. Da jeg arbejdede i institution var jeg også ofte den eneste voksen der fik lus, selv hvis lusene var på nabostuen fik jeg dem suget til mig.

Det er efterhånden også laaang tid siden vi har haft møl. Efter vi fik alt (og jeg mener alt) i køkkenskabene i lufttætte bøtter og tøjskabene fulde af cedertræ's dimser, har det bare kørt for os.

Mod lus har jeg desværre ikke fundet noget forbyggende der virker.
Jeg har læst flere steder at både rosmarin, tea tree olie m m.
Men der er simpelthen for mange variabler der ikke er til at kontrollere, til at jeg kan teste det ordentligt og foretrækker at vaske hår i noget duft neutralt, så jeg har holdt mig fra det indtil videre. Hvis det går ned af bakke med vores luse-held og jeg bliver desperat, gir jeg det (og hvad somhelst) et forsøg.

Læs lidt om lus i indlægget her.

Den metode jeg stoler mest på, til at sige farvel til lus, er stadig kæmning. Læs hvordan du kæmmer for lus i indlægget her.

Der er kun én måde at være sikker på ikke at få lus.
Og jeg er ikke så god til stam hestehale og armslængde fra andre menneske.
Problemet er, at folk ikke altid opdager de har lus, før de har haft det et stykke tid, eller ikke kan overskue at fjerne lusene fuldstændigt. Så det kan godt være du lige har fjernet alle dine lus, men så snart du er tilbage i skole/børnehaven bliver du smittet igen af din sidemand som i mellemtiden har fået lus.

Derfor synes jeg Store Lusedag, som er hvert år d.31 januar er et super initiativ.
Hvis vi allesammen kæmmer vores børn grundigt denne dag (og i ugerne efterfølgende, hvis vi finder nogle lus) også selvom vi ikke tror de har lus, så er der håb.

Se indlægget om Store Lusedag 2015 her og del Facebook begivenheden og brug #StoreLusedag til at gøre folk opmærksomme på eventen.

https://www.facebook.com/events/1736941626540100/

Se også apotekets Farvel Lus hjemmeside her og læs mere om Store Lusedag her.

Godnat og sov godt

Jeg elsker at sove - og er sikker på det er godt og sundt.

I gamle dage skulle jeg gerne sove minimum 10 timer i træk om natten (og sov nemt mere hvis der ikke var et ur der ringede). Da jeg blev gravid med Bjørn viste det sig, at jeg har for lavt stofskifte, som jeg nu tager medicin for - et af symptomerne er træthed.
De seneste 8 år har det jo så i langt højere grad været diverse børn og ansvarsområder der bestemmer mig hvornår jeg sover end det er mit søvnbehov. Og faktisk fordi jeg "i gamle dage" mere eller mindre altid var træt og derfor har vænnet mig til at være aktiv på trods af træthed.
Så hvad mit egentlige søvnbehov er, tror jeg at jeg må vente med at finde ud af til børnene er blevet større...

En ting er sikkert jeg elsker at sove og synes det føles super genopbyggende af min krop og hjerne.
Hvorfor jeg altid argumenterer for at alle i familien skal sove så meget de overhoved kan komme til.
Hvormeget vi mennesker og især børn "bør" sove, i følge videnskaben, kommer tit bag på folk.
Så her er en lille infografik fra USA National Sleep foundation via DR.

Få du sovet nok?




PS: hvis du er havnet på siden fordi, eller sad og håbede at dette indlæg ville handle om den kontroversielle bog "god nat og sov" godt, så er jeg ked af at måtte skuffe dig. I stedet kan jeg dog anbefale "The no-cry sleep soultion".

Monsterhop

I sidste måned stod jeg og manglede et materiale til en super sød dreng, der er vild med fjollede og farlige ting. Så jeg tænkte at monstre ville være lige sagen.
Ud af den tanke kom materialet Monsterhop, som er et såkaldt "tomt" materiale.
Det vil sige, at materialet kan bruges til at træne hvad som helst der kræver gentagelser.

 
 

Jeg har samlet over 100 forskellige sjove, søde, farlige og skøre monstre, så der burde være noget for de fleste børn. Monstrene bruges som repræsentanter for fonemer (/lyde), stavelser, non-ord eller hvad du nu har brug for. Monstrene hopper af sted på en af de 4 forskellige sten-stier, jeg også har lavet, som alle ender i en stor blå sø (monstre elsker at svømme!).

I videoen herunder kan du se hvordan man kan bruge materialet til at træne intervokalisk /s/ , men jeg tænker det er nemt at se hvordan materialet kan fungere med andre fokuspunkter...


Du får også et word-dokument med nogle ekstra sten monstrene kan hoppe på. De kan klippes ud og sættes fast med tape rundt omkring på bordet, bordben, gulvet, stolen, væggen eller hvor barnet synes det er sjovt. Ofte kan et lille bitte twist og gerne noget med bestemmelse/kreation give fornyet entusiasme til træningen.

Monsterhop koster 35 kr og du downloader det via min Selz butik - lige her!