18. marts 2015

KigKage


De sidste par måneder, har jeg leget løbende med at lave en opskrift med nogle gode ingredienser vi ofte har på lager, man hurtigt kan bage og som smager af lækker kage.

Kagens hovedingrediens er kikærter!
Og den er bare mums!!

Jeg elsker at prøve mig frem og min familie er heldigvis meget toldmodige. Det er nemlig ikke alt jeg forsøger, der har være lige godt.
Som en vens (meget høflige) søn engang sagde, efter han havde tage en bid af noget der på overfladen lignede en kanelsnegl; "det smager ikke helt som det plejer". Og nej det gør det sjældent - det smager bedre og/eller ofte sundere.
 

Men NU er den der!

Men nu tror jeg sgu endelig denne her kage er kommet i mål, da min veninde, som ikke vidste hun var forsøgskanin og bare troede hun skulle ha et stykke kage i dag sagde; "årh ja den er god, den skal jeg ha' opskriften på".
Så her kommer opskriften til jer alle :)

Opskriften herunder er den størrelse der passer ned i min elskede minihakker med glasskål (vi er ved at udfase al plastik), som jeg har købt HER.


Ved at lave den i minihakkeren er det kun 1 enkelt skål, 1 gaffel, 1 kniv og 1 måleske, jeg skal sætte i opvaskemaskinen når jeg er færdig - og nem oprydning er klar topprioritet for mig!


Dog bliver kagen nogle cm højere og mere lækkersvampet = mere kageagtig, som på billede herover. Hvis man laver en dobbelt portion af opskriften herunder.
Men så skal man altså enten have den store foodprocessor frem eller hakke i minihakkeren og blande ingredienser i større skål med en håndmikser - hvilket øger mængden af opvasken lidt...



1. Hak 50 g valnødder + 25 g solsikkekerner til smulder


2. Tilsæt 1 dåse kikærter, hvor væsken lige er hældt fra og saften fra 1 citron og kør blanding til en jævn konsistens (husk lige at rive citronskallen af citronen inden du klemmer saften ud).


3. Tilsæt 1 æg + 75 g kokossukker (blandt andet fra Urtekram, se her hvis du ikke kender kokossukker) + 1,5 tsk vaniljepulver (det der fra Urtekram, pulver - ikke vaniljesukker)  + 1 tsk bagepulver + ½ tsk natron + skallen fra 1 citron + 50 g kokosolie + 50 g mel.


4. Hak 50 g mørk chokolade og ved i dejen sammen med 50 g rosiner.


5. Put bagepapir i en form og spred dejen i formen.
Vi bruger vores ovnfaste fad på ca 20 x 20 cm eller vores ovnfaste stegepande på Ø 24 cm.


6. Bag i ca 30 min ved 175 grader.
Hvis du laver dobbelte-portion-versionen, så bag i ca 45 min ved 175 grader.

7. Køl af og spis

Glæder mig til at høre hvad i synes. Nu har jeg noget kage der skal spises!