Min Thai Kusine Maria

SÅ er vi kommet hjem fra ferie i Thailand. Alle er godt jetlagget, men nøj hvor var det det værd.


Vi har været 14 dage i Kata på Phuket i Thailand, hvilket både er længere tid og længere væk end nogen af os nogensinde har været på ferie. Det vi gik efter på denne ferie var varme, strand, svømmepøl, god mad, små butikker og seværdigheder. Så hvis det også er noget for jer, så kan du evt tage et kig på mit GoogleMap over området (klik her). Alle steder jeg rejser hen laver jeg en google map over inden jeg tager afsted. Det er ligesom at have en guidebog, som passer lige til dine interesser :-)

Undervejs har vi set, spist og prøvet rigtig mange sjove ting.
 
 

Det var for eksemple rigtig sjov når vi var på markeder, hvor Bjørn virkelig kunne få noget for sine sparepenge. Og underholdt med at udpege hvor producenterne af det fake Ben10/Angry Birds produkter ikke havde kopieret helt korrekt (fx "ham her har altså slet ikke en grøn streg den er blå" og "den fugl er jo slet ikke med i RIO udgaven, kun i den originale").

Bjørn prøvede også at være i Bamseklub 2 timer, 5 af dagene.
Det synes han var sjovt selvom han de fleste af dagene var det eneste dansktalende barn. Han har lært at sige "yksi kaksi kolme", været på skattejagter og farvet en masse bamse ark.

Vi var i på tur med elefanter, i kano, på strande, til templer, til byer, i akvarium og i en sommerfugle/insekt have.


Vi lavede selvfølgelig også nogle lidt sproglige aktiviteter som fx:

Snakke lege
Vi havde ikke så meget legetøj med, så det vi legede allermest når vi sad på restauranter, på stranden, ved poolen eller når vi ventede på taxi'er med var fortælle-lege
  1. Vi skiftedes til at fortælle historier til hinanden fra fri fantasi. Nogle gange bestemte Bjørn at historien skulle være noget med et sandkorn eller en der var modig og så fandt jeg på. Vores historier starter altid med "Der var engang" og har altid en eller anden form for morale :-) både når det er mig og Bjørn der finder på.
  2. Udover ninjago har Bjørn på det seneste været meget optaget af Skylanders. Inspireret af begge universer's kampe, elementer og figurer, har vi leget en fortælle-leg, hvor man skiftes til at finde på. Den ene siger fx: "Hvis du skulle kæmpe i et islandskab mod en blæksprutte. Ville du så helst have ild, vand, bevægelse eller radar som elementet?" Og så beskriver den anden hvad man vil kunne gøre med de forskellige elementer i denne situation og opvejer hvad den helst ville have, hvorfor og hvad det første angreb skulle være, fx "Ild ville selvfølgelig kunne smelte det hele, vand ville nok ikke hjælpe så meget mod en blæksprutte, radar ved jeg ikke helt hvad gør. Så jeg ville nok vælge bevægelse og så ryste isen så meget at den begyndte at sprække, så blæksprutten faldt tilbage i vandet og ikke kunne skade mig".
  3. En anden sjov fortælle-leg er: Der er noget godt/noget dårligt ved ALT legen. Her siger den ene først en ting, følelse, situation eller person og så skal den anden først sige noget godt omkring det og derefter noget dårligt. Hvergang man kommer til at sige det det negative først (hvilket helt klart er både min og Bjørns naturlige tendens), så skal den anden sige: "Man skal altid sige det gode først, for så blir folk glad og kan bedre høre det dårlige også". Et eksempel kunne være "svømmepøl"... "Det gode er at de er sjove at lege i og man kan svømme rundt. Det dårlige er at de er kolde lige i starten man skal i".

Dykkersprog
Vi har badet meget, både med og uden dykker- og svømmebriller. For at kunne tale sammen undervandet har vi snakket en del om dykkersprog og om at udtrykke noget uden ord. Hvordan ville man kunne vise ting og sager, så det giver mening i forhold til det man prøver at sige og det som modtageren skal bruge det til.

Bjørn synes at det var så sjovt at han også synes vi skulle tale dykkersprog over vandet.

Efterhånden fik vi udviklet en del tegn for ting og sager. Selvom der ikke er lyd på stimuleres sproget stadig ved at lege med det på denne måde.

Og så er det ganske praktisk, hvis man pludselig er et sted med meget larm


Eksotiske skriftsprog
Den sidste ting vi har talt rigtig meget om er bogstaver. De Thailandske bogstaver ser meget anderledes ud end dem vi bruger på dansk. Det gør de kinesiske også men på en anden måde.
Når vi har gået rundt har Bjørn forsøgt at spotte og genkende de forskellige skriftsprog.


Vi har talt om hvad der måske står. Om tegn der går igen i teksterne. Hvilke der er lette og svære at skrive samt hvorfor. Hvordan skriftsprogene ser forskellige ud og hvordan man egentlig ser hvilket sprog de hører til. Hvorfor teksten står på det sprog det står.

Der kommer et par ferie inspirerede indlæg snarest muligt :-)

Indtil da, vil jeg bare sige at Thailand klart er 12 timers flyvetur værd....





Vind Pixi-Sangbøger

Vi er på vej på ferie!
Men inden vi rejser, kan jeg da lige nå at sætte en giveaway igang, så I har noget at lave mens jeg er væk :-)

Præmien er et super sæt med 6 Pixi-Sangbøger.


Sange er lette for børn at lære udenad og giver dem en masse information omkring rytme, tryk og rim.
Bøger er jo bare generelt en fantastisk hyggelig sproglig aktivitet.

Pixi-bøger er små så man kan have dem med alle steder, læse dem nårsomhelst og er altid overkommelige.
Derfor er pixi-sangbøger bare perfekte!

Bøgerne er dem fra Pixi serie nr 117 og indeholder masser af gode kendte sange.
Hvis du gerne vil vinde de 6 små bøger, så tilmeld dig i lodtrækningen via Rafflecopteren herunder senest d.16 februar, med det antal lodder du ønsker. Hvis du ikke ved hvordan man deltager i en Rafflecopter så se indlægget her.

a Rafflecopter giveaway

Feature med MinKusineMaria

Fornylig blev jeg kontaktet af the Popplet blog, der gerne ville vide lidt mere hvorfor og hvordan jeg brugte deres app Popplet.

Appen er et visuelt værktøj a la mindmap, som især er god til at illustrere sammenhænge, hierakier, strukturer og lignende. Som jeg blandt andet har brugt til at lave "stofble oversigten" i indlægget: "Stofbleer - hvorfor, hvad og hvordan?".

Du kan læse Popplet's interview med MinKusineMaria her.


Du kan lave ubegrænset antal popplets med Popplet appen, som koster 32kr, men der findes også en Gratis Popplet LIGTH version, hvor man dog kun kan lave 1 Popplet af gangen. Samt en online browser version (se instruktions video her), hvor du gratis kan lave 5 popplets af gangen når man har oprettet sig som bruger.

Se andre "Accessory" apps via indlægget her.

Hjælp til de svære tal

I denne uge har Bjørn bedt mig flere gange om liiige at skrive et 5 tal for ham, på en eller anden tegning han har været midt i. Jeg havde egentlig ikke tænkt så meget over det indtil han i dag istedet spurgte om jeg ikke ville skrive "et af de svære tal". Det viser sig at han, det sidste stykke tid, har siddet og øvet sig i selv at skrive tal, men har opgivet at skrive fem-taller, fordi det blev ved med at gå galt.


For at hjælpe ham med at komme over bumpet i vejen, som fem-taller virkede til at være for ham, fandt jeg på, at vi sammen kunne lave et øveark. Først var han lidt nervøs, for det var jo det svære tal, men han kom heldigvis hurtigt med på planen.


Til at starte med, fik jeg ham til skrive alle tallene fra 1 - 10, så vi kunne de hvilke tal der var de svære. Efterhånden som han skrev talte vi om tallenes form og hvad de bestod af (streg op og så en lille spids tilden ene side, så det ligner lidt et flag = 4).

Vi talte også om rækkefølgen når man skrev hvert tegn. Nogle tal skrev han nedefra og op, hvor jeg kunne se, at jeg selv skriver dem oppefra og ned (fx tallet 2). Når han skrev dem nedefra så det ud til, at det var svært for ham at få tallene til at se helt rigtige ud. Samtidig kunne jeg mærke at han egentlig var lidt ked af at en voksen i børnehaven havde sagt at han ikke kunne finde ud af at skrive et rigtigt 1-tal (ved ikke om det er det hun har sagt, men det var tydeligvis det han havde forstået).
Derfor valgte jeg at bruge lidt tid på at tale med ham om hvad vi gjorde forskelligt når vi skrev de forskellige tal.
Først satte jeg fokus på hvordan den ene af os gjorde, ved for eksempel at sige: "når jeg skriver 2, starter jeg med buen" og derefter hvordan den anden gjorde "du starter med stregen" på en ikke dømmende facon "det er forskelligt hvad man gør, se beggedele blir til 2-taller :)". Derefter forsøgte jeg at åbne op for muligheden for at man sagtens kan prøve noget nyt, ved at sige jeg vil prøve på at skrive det på hans måde og så gøre det. Undervejs fik jeg Bjørn til at hjælpe mig, så jeg gjorde det "rigtigt" på hans måde. Dette gav en følelse at, at vi udvekslede ideer og ikke at bare var mig der havde al viden + skrev på den korrekte måde og ham der gjorde det forkert og bare skulle rette ind efter mig. Herefter fortalte jeg, at jeg synes det var svært for mig at få buen til at være som jeg gerne ville have den, når jeg startede nedefra. For at give ham ideen om at rækkefølgen man skrev tallet i kunne have indflydelse på resultatet.

 
 

Et barn der var mindre sart overfor kritik, ville jeg måske bare ha instrueret i at skrive tallene oppefra og ned og forklaret, at det var smart at skrive tallet sådan, fordi det gjorde det lettere at give de enkelte dele de rigtige former og størrelsesforhold. Men jeg ved, at lige præcis min søn ikke accepterer at nogen insinuerer at hans måde at gøre noget på er forkert og enten bliver vred eller ked af det (stamme, mød æblet).

Herefter tegnede jeg lynhurtigt nogle øveark (se herover), som han kunne øve sige på. Først lavede vi 5-tallet (se videoen herunder) og bagefter ville han også gerne lave blandt andet 2 og G. Han valgte selv ting han synes var svære at skrive.


Øvearkerne var byggede op sådan så man starter med at tegne inde i en form, mere end at skrive. Da jeg tænkte man kunne bruge disse store 5-taller at tale om del elementerne. Herefter lavede jeg stiplede linier, som han blot skulle følge for at skrive et 5-tal. De stiplede linier startede med prikkerne så tæt at det mere eller mindre var fuldt optrukne linier, og fik så langsomt færre og færre prikker indtil han til sidst skulle skrive et 5-tal helt selv.

Jeg synes det fungerede rigtig fint. Øvearkene var langtfra perfekte, men med børn er det ofte en god ide at gå efter den perfekte timing frem for den perfekte udformning :-)

Se også nogle mere kunstneriske bogstaver i indlægget: "Bjørn skriver min mormors gebis af" og Bjørns første forsøg på bogstaver i: "Vi skriver bogstaver 3"

Vind en BG flip

I samarbejde med Ko&Ko, har jeg nu kunne lave en giveaway med en super præmie!

Som I så i indlægget "Stofbleer - hvorfor, hvad og hvordan?", brugte vi ikke papirsbleer, men genbrugte moderne stofbleer da Bjørn var lille og gør det også nu med Cleo.

Et af vores yndlings mærker har klart været BumGenius. Vi har været rigtig glade for deres formsyede bambus bleer (fældede næsten en tåre da jeg fandt ud af at de var udgået af produktion) og vi har brugt deres lommebleer utrolig meget, da det var var den ble vi valgte til vuggestue-brug, da Bjørn skulle starte der.



BumGenius laver også et All-in-2 blesystem (hvis du ikke forstår de mystiske betegnelser så klik hen og læs indlægget om stofbleer) der hedder BumGenius Flip. Sådan én har Mette hos Ko&Ko være så venlig at sætte på højkant til denne konkurrence.

Bleen består af et beskyttende PUL wrap med plads til et (eller flere) sugende indlæg, der lukkes enten med trykknapper eller velcro. Når man skifter en tisseble behøver man bare skifte indlægget samt måske dup-tørre wrappet.

Det sugende indlæg man putter ned i wrappet findes i 3 versioner:
  1. Organic, hvor indlægget er lavet af økologisk bomuldsjersey, som man kan vaske og bruge igen og igen. 
  2. Staydry, hvor indlægget er lavet microfiber (der tørrer/suger hurtigere), som man kan vaske og bruge igen og igen.
  3. Engangs, hvor indlægget minder om en papirble, lavet af cellulosefluf + stivelsesbaseret lim + ca 3g af de superabsorberende. Disse indlæg smides i skraldespanden efter brug og er fx gode hvis man skal være et sted hvor man ikke har mulighed for at opbevare eller vaske de brugte indlæg, men stadig gerne vil minimere sit skraldeaftryk på planeten.
Jeg har ikke selv prøvet denne ble, men den har været på ønskeslisten længe og jeg er indtilnu aldrig blevet skuffet over BumGenius. Se Mettes video om bleen her:


Den ble du kan vinde i denne konkurrence er udgaven med Velcro i farven Græsgrøn. Du vælge selv om du ønsker Organic eller Starydry. Se bleen her.

Du deltager ved at tilmelde dig Rafflecopter lodtrækningen herunder senest d.19 januar!
OBS: Det første spørgsmål er obligatorisk ( + meget nemt at svare på) og åbner op for mulighed for at få yderligere lodder i trækningen. Så du har endnu større chance for at vinde.
Hvis du ikke ved hvordan du tilmelder dig en Rafflecopter, så se indlægget her.

Og klik endelig forbi Ko&Ko, hvis du er til stofbleer, uldtøj eller kapok dyner ligesom os :-)

a Rafflecopter giveaway

Print din egen Familiekalender

Update dec 2015: er du på udkig efter kalendre til 2016 - så gå til indlægget HER.

Update dec 2014: Nu er 2015 udgaven klar se den HER
Og også den nye børneudgave HER

Update jan 2014: nu er der også en 2014 kalender - lige her

Nu skal i se!
Som sagt i indlægget her har jeg haft svært ved at finde en familiekalender til 2013, som var simpel nok i designet til at vi gad at have den hængende.

Det har jeg så gjort nu - og den er blevet super flot, hvis jeg skal sige det selv!

Så hvorfor ikke dele den med jer. Måske er der andre end mig der er trætte af dem man købe i butikkerne?



Du kan downloade kalenderen som pdf-fil fra siden "Egne Materialer" her på bloggen. Hvor den er listet under "Analoge Materialer".
Kalenderen er (ligesom de andre materialer) gratis, men hvis du er glad for kalenderen må du meget gerne donere nogle kr til bloggens opretholdelse.

Når du har hentet kalenderen printer du bare på det papir du ønsker.
Jeg har printet den på A3 papir, da vi somregel skriver rigtig meget på hver dag.

Alle månederne har forskellige farver, men hvis du vil have en endnu simplere kalender, så bare print kalenderen i sort/hvid.

Se kalenderen her

Yderst til venstre er der en kolonne, hvor jeg har skrevet diverse hellige- og andre mærkedage ind. Til dette brugte jeg blandt andet et super smart excel-ark jeg fandt hos BernMartens.dk, som man kan bruge til at udregne hvornår påsken falder i 2017 m m.
I denne kolonne vil jeg også skrive folks fødselsdage ind.
Hvis du synes at du mangler noget at fejre kan du også gå ind på DaysOfTheYear, hver dag er en fest dag et eller andet sted!

Derudover er der 5 lidt større kolonner. Herhjemme få vi hver en kolonne, selvom jeg ved, at vi ikke er særlig gode til at holde vores aftaler i vores tildelte kolonner. I kolonnen yderst til højre skriver vi hvad vi skal spise til aftensmad efterhånden som vi laver vores madplan (hvilket vi forsøger at gøre 1 gang pr uge ca).

 
 

Kalendersiderne har jeg hængt op på køkkenskabet med en clips man sætter fast med dobbelt-klæbende "Command" tape fra 3M. Vi har efterhånden en del ting der er hængt op med disse strips, det fungerer fortræffeligt (men lige nu ser det ud til at de ikke har den type jeg har brugt til kalenderen, man kan dog få dem fra udlandet).

Tæt ved kalenderen har vi en kuglepens-holder fra Ikea som er magnetisk, så har vi altid en tusch, kuglepen eller blyant når vi skal skrive noget ned.
Tit skriver jeg forskellige typer aftaler med forskellige farver, det gør det også lettere at holde styr på aftalerne synes jeg.

Jeg glæder mig til at høre hvad I synes.

Hvis du har nogle ideer til kalenderen til næste år - så skriv en kommentar!
Er der nogle mærke-/helligedage jeg bør have med, vil du have flere/færre kollonner eller har du andre ideer? Så kom med dem.

Du finder første del af dette indlæg - klik her.

Se også indlægget om børnekalendere - klik her

Klæd Mumi på

Jeg har tidligere skrevet om bog-appen Mumi - Hvad sker der så? i indlægget om elektroniske bøger vi godt kan lide (se det her). Appen har de fineste mumi tegninger.

Nu er der også kommet en "spil" app med mumi. Den hedder Mumitroldenes udklædningsfest og fås både til iOS og Android (!).

Jeg skriver spil i gåseøjne, da der ikke er nogen der vinder eller noget man skal opnår i appen. Mumitroldenes udklædningsfest går bare ud på at klæde en mumitrold på og afprøve forskellige fine eller sjove kombinationer. Et koncept der findes rigtig mange apps med efterhånden, men denne app er især fin hvis man kunne lide tegningerne i bogen, da det er holdt i helt den samme Mumi-stil.
Du kan se en lille demo video af appen her.


Hvis man gerne vil have lidt sprog ind i legen med appen, er der selvfølgelig en masse genstande man kan træne udtale og forståelse af. Det man kan give Mumi på, er opdelt i forskellige kategorier, hvilket man kan bruge til at forstå sematiske overbegreber. Hvis man er 2 eller flere der leger sammen med appen kan man skiftes til at beskrive med ord, hvad den anden skal give Mumi på - uden at sige ordet direkte.
Man kan også træne hukommelse ved at den ene først giver Mumi tøj på, så kigger den anden på mumi (og der tages evt et billede ved at trykke på bogen øverst til højre), den første tager tøjet af igen og herefter skal den anden finde det præcis samme outfit til Mumi blandt valgmulighederne.

En mumi der fryser om maven

Jeg sætter 2 eksemplarer af Mumitroldenes udklædningsfest på højkant i en hurtig Facebook konkurrence - 1 iPad/iPhone udgave og 1 Android udgave.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at 'like' billede som du finder lige her på Facebook og i en kommentar skrive om du er interesseret i Appel eller Android udgaven af appen (eller begge dele), hvis det er dig der vinder.

Jeg trækker vinderene d.4 januar.
Held og lykke!
en god ting ved appen er at man kan give mumi mange accessories, ikke blot 1 som i mange andre apps. Less is a bore!

Tegn juleting

Bare lige et hurtigt indlæg...
Disse juledage har vi nemlig tegnet en del med appen: I Luv Drawing Santa

Appen er gratis og kan downloades her:
https://itunes.apple.com/dk/app/iluv-drawing-santa-hd/id483976272?l=da&mt=8

Barnet kan vælge imellem nogle forskellige julemotiver, som bliver vist 1 del af gangen så det er let at kopiere ved blot at tegne ovenpå. På den måde kan barnet tegne figurer der normalt er for komplicerede for det. Samtidig får barnet øvelse i nogle grund sammensætninger som den kan bruge når der tegnes frit (både i appen og på papir).

Dette er ganske smart til børn, der er i en periode, hvor de ikke er så glade for at tegne fordi "de ikke kan finde ud af det" eller fordi "det ikke ligner noget". Hvilket Bjørn i en periode helt klart kæmpede med.

Ud over at tegne kan du udfylde med farve, vælge baggrunde og indsætte klistermærker.
I Luv Drawing findes også i 4 andre versioner til 13-19kr. Vi har også den med monstre: https://itunes.apple.com/dk/app/iluv-drawing-monsters-hd-learn/id511953777?l=da&mt=8









Vores Familiekalender

Vi har rigtig mange aftaler og jeg ved simpelthen ikke hvad vi skulle gøre uden vores kalendre!

Vores kalendre set fra iPadden
Jeg og Adam har hver en online google kalender. Disse kalendere er synkroniserede med hinanden, en fælleskalender og min arbejdskalender. Alle kalenderne har forskellige farver så det er let at få et overblik og vi har begge mulighed for at tilføje og rette i aftaler i hinandens kalendere. Vi kan se vores kalendere både via vores computere, iPads og telefoner (dette system er måske et helt blogindlæg i sig selv). Så man skulle tro at dette er alt hvad vi har brug for, men det er det ikke...

Vores kalender set gennem Google Calender på PC
Vi har nemlig også en familiekalender lavet af papir der hænger på et af køkkenskabene i vores stue. Selv om det ikke tager mange sek at tænde en iPad, så er det alligevel tit hurtigere lige at kigge op på kalenderen. Papir vægkalenderen også god til at give det lange større overblik, den virker selv når der ikke er stømafbrydelse og det kan være hyggeligt at sidde sammen og planlægge hvad man skal.
At have den type overblik, som en kalender giver, skaber ro i mit hoved. Jo mere af det jeg går og husker på jeg kan få ud af hoved og ned på en seddel eller ind i en computer - Jo mere plads får jeg mentalt.

Vi har tidligere haft forskellige færdigkøbte familiekalendere som fx disse og efterhånden findes der rigtig mange forskellige i diverse boghandlere. Men selvom udvalget er stort (og voksende hvert år), kan vi bare aldrig finde en kalender vi synes er pæn. Så det ender tit med at vi køber en og klipper så meget af grafikken af som vi kan komme af sted med. Et år havde vi en kalender fra Muji og den kunne vi (ligesom nærmest alt andet fra den butik) rigtig godt lide, men den kan ikke fås i Danmark og koster en krig at få tilsendt.

I år overvejede jeg først at lave en fotokalender, hvor man vælger design og indsætter sine egne billeder, men der var bare heller ikke det helt rigtige.
Jeg har bruger tit kalendersiden til at lave små oversigts kalendere til mit arbejde, men der er det ikke muligt at lave en familiekalendere med flere kolonner. Når jeg nu alligevel skulle igang med at lave noget selv, vil jeg gerne have det præcis sådan som jeg fortrækker der.

Så hvis jeg ville have en simpel familiekalender, uden alt for meget halløj og med kolonne opsætningen, måtte jeg lave den helt fra bunden selv!

Derfor besluttede jeg mig forleden for at lave min egen familiekalender!

Det har jeg så gjort nu - og den er blevet super flot, hvis jeg skal sige det selv!
Se næste del af dette indlæg her og print en gratis familiekalender ud til din familie.

Se også mit indlægget om børnekalendere - klik her

Tillykke til nyhedsbrev modtager!


Vi har nemlig nu rundet de 123 tilmeldinger til nyhedsbrevet som udløste lodtrækningen om et sæt med fortælleterninger fra Rory's Story Cubes.

Læs mere om lodtrækningen i indlægget her.

Måske var tallet lidt lavt sat.. Vi nåede der i al fald meget hurtigere end jeg troede vi ville.
Tusind tak for det til alle!
Jeg er rigtig glad for at i følger med og fortæller familie, venner og kollegaer om bloggen.
Bliv endelig ved med det!

Vinderen af lodtrækningen blev tilmelding nr 72: Birgitte S
Jeg sender dig en email ;-)


Men I skal da alle have en chance til...
Derfor laver jeg straks endnu en lodtrækning, om et sæt fortælleterninger, når vi rammer 234 tilmeldinger til nyhedsbrevet!

Nu er der altså både lodtrækning når vi når 234 tilmeldinger til nyhedsbrevet OG 234 'like's af bloggens Facebookside.

Vind Ninjago-bog og lav dit eget Ninjago-vendespil

Her er en bog vi har brugt rigtig meget tid med! Det er Lego Ninjago Ultimate Sticker Collection.

Adam købte bogen sidste år til Bjørn, da han var i London. I forvejen havde han StarWars udgaven, som har var rigtig glad for, selvom han ellers ikke rigtig leger med StarWars lego.

Ninjago derimod, leger han jo nærmest med hver eneste dag (se indlægget "Bidt af en gal Ninjago" og "Ninjago-kort i lange baner"), så bogen gjorde stor lykke!


I bogen er der en masse (!) sider med rigtig mange (!) klistermærker. På de første 32 sider af bogen, står der lidt om forskellige figurers baggrund, navne eller evner og så er der skygger af figurerne. Ved at kigge på formerne og beskrivelserne kan man finde frem til de rigtige klistermærker, som man kan klistre ind i bogen på de rigtige pladser. Der er også en masse ekstra klistermærker, som man kan bruge til lige hvad man har lyst til.
I videoen herunder har Bjørn fundet på at lave vores eget Ninjago-vendespil, ved hjælp af klistremærkerne og har kaldt mig over fordi der var nogle af klistermærkerne som han havde svært ved at finde 2 af....


Jeg synes at det var en rigtig god ide han fik - en super nem måde for børn at lave deres egene vendespil (se flere måder I kan lave jeres egne vendespils brikker i indlægget: "Lav dit eget vendespil - fysisk og online"). Kræver bare 2 ark med klistermærker, et A4 papir og en saks.

Bogen koster mellem 85 og 150 kr. Men lige nu har du også mulighed for at vinde et eksemplar her på bloggen!
Jeg fik nemlig Adam til at købe en ekstra bog med hjem sidst han var i London. I mellemtiden er bøgerne nu kommet til Danmark. Jeg ved ikke hvilket sprog dem man køber her er på, men den du kan vinde her er jo altså skrevet på engelsk, da den er købt der.
Vi plejer bare at simultan-oversætte når vi læser, da det meste af det der står er drabelige ninja og slange navne har det ikke været noget problem.


Udfyld Rafflecopteren herunder senest d.26/12 (anden juledag) og vær med i lodtrækningen.
Hvis du ikke ved hvordan du tilmelder dig via en Rafflecopter så se indlægget her.

Husk også; Ninjago Lego har efterhånden været i handlen i en længere periode, så det er begyndt at dukke op brugt på fx DenBlåAvis - der kan man spare mange penge...

a Rafflecopter giveaway

Tegn og gæt

I en hver voksen lever et barn.
Bjørn 4,5år



Da jeg var lille spillede alle altid Tegn og gæt (og klodsmajor og labyrintspil som faktisk også fås som app!).

Dengang så Tegn og Gæt  ud som på billede til højre, men det design, kan man kun få brugt nu.


Nutildags er spillet mere strømlinet i designet og hedder Tegn og Gæt Platin.



Hjemme i min familie, da jeg var barn, havde vi sjældent den originale udgave (af noget som helst), så i stedet for Tegn og gæt havde vi..... spillet Talent:



Samme gameplay... Man får tildelt en kategori, trækker et kort, tegner noget på tid og resten af ens hold forsøger at gætte hvad det er.

Oppe på vores loftsrum har vi en reol med en masse spil. Der er helt nye spil, spil vi har købt på loppemarkeder og spil fra da både jeg og Adam var børn. Her går vi tit op med Bjørn som vælger et spil vi tager med ned. Når vi/han er færdige med spillet pakkes det sammen og man kan evt hente et nyt. På denne måde slipper vi for at alt for mange spil og ting bliver rodet sammen.


Bjørn har altid elsket spil, i mange år har han med stor fornøjelse leget med brikker og kort og terninger samt legespillet hans egne udgaver af spillene. Nogle gange alene nogle gange med os. Så vi har ikke nogle spil man kan være "for lille til", vi har nogle spil, som vi bare leger med eller spiller med vores egne regler.
Nu hvor han snart bliver 5 år (!?!) er der masser af spil vi kan spille med de officielle regler.

Forleden forsøgte vi os lidt med Talent spillet. Bjørn trak et kort, jeg læste alle ordene og han valgte hvad han ville tegne. Herefter talte vi om hvad ordet betød og hvordan man fx kunne tegne det.


"En ellastik", "En sovseske", "At leve på en sten", "Et grydelåg" og "2 arme med hænder på"
"I en hver voksen lever der et barn"
Jeg synes selv stadig at tegn og gæt er et rigtig sjovt spil. På min telefon og vores iPad har vi spillet Draw something med familie og venner. Bjørn har også været med og synes at det er rigtig sjovt at gætte sammen og at "det her er en tegning mormor har sendt os". Draw something fås både som app til Android og iOS (iPad/iPhone) og tilsyneladende også som online spil.