Efterhånden, er jeg ved at være en erfaren bolle-bager.
Efterhånden behøver jeg ikke rigtig en opskrift at gå efter når jeg bager boller.
Sådan har det ikke altid været!
Jeg hader at følge opskrifter til punkt og prikke (min mand mener at det
muligvis er fysisk umuligt for mig at følge en opskrift uden liiiiige
at tilføje lidt eller lave om på en anden måde). Dette faktum betyder at
vi nogle gange får noget overraskende lækkert at spise og andre gange noget man
må grine lidt af mens man spiser. Oven i købet synes jeg tit, at der er alt for mange ingredienser i de opskrifter jeg finder, hvilket gør at jeg overhoved gider at gå i gang.
For nogle år siden fik jeg min venindes bolleopskrift, som var simpel nok til at jeg kunne overskue at gå i gang med at bage:
1/3 pakke gær
6 dl vand
2 dl halløj (kerner, frø eller korn)
600g mel
lidt salt Blandes. Hæver natten over i køleskab. Bages i 20min ved 200grader.
Ud fra denne opskrift begyndet jeg så at eksperimentere og blev langsom mere dej-fortrolig.
Efter jeg blev mere dej-fortrolig, blev jeg ligefrem dej-interesseret og lånte blandt andet Meyer's store bagebog på biblioteket. Snart tænkte jeg: "Måske man skulle prøve sig en surdej!?!". Hvorefter jeg købte en sur-dej's starter i vores lokale Meyer's bageri.
At blive surdejs-fortrolig tog også et stykke tid, nogle flade boller og en del: "Prøv lige at lugte til denne her.... Tror du den er ok?" og et enkelt besøg i Meyer's bageri med min sur-dej i en lille kop samt en meget venlig bager. Men efterhånden kom surdejen sørme også til at være en selvfølge (dog ikke ordentligt i de varmeste sommermåneder, hvor jeg oftest bare bruger ca den brødopskrift der er bagpå Ølands hvedemelet).
Når jeg bager boller, bruger mine egne kombinationer, blandet med min venindes originale opskrift og nogle af Meyer's. Jeg er især glad for sesamfrø, gulerødder og Tykmælk/Acido i dejen.
Mit næste dej-fokusområde tror jeg bliver Rugbrød, Rugbrødsboller og ChokoRugStykker (som Lagkagehuset laver dem).
Sådan kommer du let i gang
Meyer's har samlet 6 små film om bagning på YouTube playlisten lige her, til en lille BageSkole.
Bageviden er rigtig god at få visuelt. Da det er meget svært at forstå med ord, hvis man ikke har prøvet/set det før. Tit står der "Rør til dejen er skinnende eller lignende og så synes jeg altid man sidder der med opskriften og sin dej og tænker "Og hvordan i alverden ser DET så ud?".
Dette slipper man for når man ser en video.
Hvis du lade dig guide igennem af videoerne, vil jeg nærmest garantere at det du bager blir godt.
Start med at købe en surdej's starter hos Meyers eller lav din egen grund-surdej (se opskriften her).
Surdejen skal helst passes (røres rundt) hver dag og opfriskes hver gang du bager (og hvis du ikke bager så tit, opfrisk den alligevel hver 3-5 dag ca, for at holde liv i den).
Se her hvordan:
Du kan godt ælte i hånden, men jeg ælter for det meste på maskine, se her hvordan:
Vi gennemgik alle fornavne som er godkendte af den danske stat, for at finde de allerbedste navne til vores børn (se hvordan i indlægget her). Der findes rigtig mange fine og gode børnenavne, men der findes også nogle navne, hvor man tænker:
"Hvorfor i al verden skal navne godkendes, hvis DET navn kan slippe igennem en sådan godkendelse"
"Tænk at nogen vil kalde sit barn DET"
Nogle af navnene må jo ha givet mening i gamle dage, andre måske udtalt på andre sprog, men det har ikke været muligt for mig at finde en fornuftig forklaring på dem alle.
Se herunder - Hvilke navne der i al fald ikke står øverst på vores navne-lister og hvorfor.
Men hvem ved, måske finder du dit nye yndlingsnavn på listen, hver sin smag...
Yo - så cool et barn får vil aldrig Vira - hvis lille Vira går amok så giv hende lidt antibiotika i sutteflasken Rehab - I say no no no Rumman - til forældre med astronaut ambitioner Trifli - hun er så lifli hende Trifli Sikker - lyder som et hobit navn Stejepan - fnis Tuba - faktisk det pænest navn på denne liste Tusse - lille Tusse ser meget sød ud når han trisser rundt, selvom han er lidt klistret og har vorter Spliff - uanset hvor længe du har boet på Christiania er det stadig et skidt navn til et barn Stener - som herover Mer - alle vil ha mer, bare ikke som fornavn Panda - god i kombination med det næste fornavn... Panik - del af min yndlingssammensætning: Panik Panda Larsen Ok - det er da ok, men ikke det navn jeg ville vælge først Gokhan - får mig til at smile hver gang jeg læser det Siger - godt som mellemnavn! Tobias Siger Larsen Young - ja jeg har taget det med på listen, men synes dog at Young er lidt go', hvis man bare smider det foran det navn man ellers havde valgt fx Young Tobias Larsen Lama - kan evt bruges hvis barnet allerede fra starten savler meget Golf - fungerer hverken som henvisning til sporten eller bilen Nazi - nej Gomme - bare fjollet Lille - oplagt, men igen nej Goodluck - navnet til den knap så kønne baby Kort - ja det er kort, men ikke godt som navn Nessie - ved godt at -ssie forsøger at gøre det sødt og børneegnet, men det er altså ikke nok Mast - en høj fyr Gusten - man ville slippe for bekymring om de mulige øgenavne... Mirakel - det kan godt være at det er sandt, men ville ikke vælge det som fornavn Karies - lyder sgu lidt som en irriterende fyr Dyre - ingen gider invitere Dyre Larsen, han er lidt high maintenance Mugen - ja, det er muggen, bare med ét g Sok - mit yndlingsnavn på listen Min - kan godt se hvorfor man får lyst til dette navn, men bare rolig mor alle ved han der din Offer - ingen grund til at male fanden på væggen Wæenzel - knap så smukt et navn Matas - hvis man bare er virkelig vild med 'de stribede' Dytter - man ved jo at dette barn vil få irriternede mange fremmede hænder på sig, der lige skal dytte næsen Dutter - se Dytter Areeba - du bør svinge armen og råbe dette navn hver gang, lidt besværligt Badr - et ulækkert navn Abeer - din søn blir glad for navnet når han tager på high-school udveksling i USA om 17 år Odd - med engelsk udtale er det lidt mærkeligt, med dansk stadig mærkeligt Me - med dansk udtale er det bare lidt kedeligt, med engelsk udtale er det oplagt at navnet vil give lidt problemer i starten af alle telefon samtaler Klaves - udover et bundsolidt navn, så også et fantastisk musikinstrument Bejse - et lidt klistret kælenavn der dog ikke går i Sverige Orm - lidt sødt Ude - hvor er Ude? han er inde på sit værelse Hemming - lyder som et navn fra en karakter i et satireprogram Ah - et behageligt navn Aloha - hej hej Rastko - det sidste navn der blev tilbage på bondegården Anfal - kan jo kun gå galt Femmer - hvis vi får 5 børn, så vil jeg love at overveje det Fester - "jeg tager lige hjem til Fester", "ej hvorfor har du ikke inviteret mig?", "du skal ikke med hjem til Fester", "årh må jeg komme med dig hjem?", "nej jeg skal ikke hjem, jeg siger jo at jeg skal hjem til Fester" Hold - bedst i kombination med navnet oven over og så med et udråbstegn; Hold Fester! Hegn - sådan lidt kedeligt og stillestående Uno - sjovt spil, dårligt navn - også til enebarnet! Dreng - lidt for simpelt Han - alt for simpelt Asløg - ingen navne med Ass eller Løg tak Salad - i det hele taget undgå helst mad
Navnene blir bare bedre af at blive kombinerede...:
Gay Master Larsen - hvis det nu viser sig at dit barn blir en Gay Master, kan han/hun jo altid skifte til navnet på det tidspunkt. Trang Søster Larsen - det kan det godt være hun er det, men det virker bare ikke som navn Gift King Larsen - uuh bad-boy for life Gul Dyne Larsen - bare meget fjollet Lala Lam Larsen - ok den er måske egentlig helt fin... Bare kald dit næste barn det!
Alle børn burde se Hr. Skæg, hvis dit barn er gået glip af dette fantastiske program eller blot vil se dem igen, så gå via mine links herunder og se alle afsnittene hos Ramasjang.
I den allerførste sæson med Hr.Skæg, handler det om tallene fra 1-10.
Da alle børn i Danmark havde lært at tælle til 10 måtte Hr.Skæg jo finde på noget andet at lave. Derfor gik han i gang med alfabetet. Hvert afsnit har en sang om et bogstav og lidt andet bogstav-spas.
I Skæg med Bogstaver bliver der leget en smule med bogstavernes lyde, dette udvides til at fylde det mest af programmet i den nyeste Skæg med Ord sæson. Bogstavernes lyde bliver sat sammen til ord og ord bliver sat sammen til sammensatte ord. Programmet er et must for børn der snart skal lære at læse.
Det er ikke så tit man får lov til at vælge et navn til nogen. Det er
faktisk ofte kun, når man selv får børn, at man har muligheden. Og da
det jo er et begrænset antal børn man får, må man jo hellere finde et
godt navn...
Når vi har skulle vælge et navn til vores børn har vi gjort følgende:
Fået kønnet af vide. Så
kan vi nemlig lynhurtigt udelukke en masse navne. Efter min mening er det nemlig overraskelse nok at en baby kommer ud af ens krop, kønnet behøver ikke
også være en overraskelse på fødselsdagen.
Hentet de nyeste lister over godkendte fornavne hos Familiestyrelsen - lige her. Komplette
lister kan downloades i .CSV format (så du kan åbne filen i excel). Du
finder dem ude til højre under "Se og udskriv lister"
Stillet alle navnene op så hvert bogstav har sin egen kolonne med navne der starter med det samme bogstav.
Lagt excel arket i vores fælles dropbox mappe.
Herefter går vi listerne igennem hver for sig, nå vi lige har nogle minutter her og der for at markerer de navne vi kan li', måske kan li' eller bare synes er sjove efter følgende princip: Begge kan li', Adam kan li', Adam ok, Maria kan li', Maria ok, Se lige/Kan måske li' og Sjov!
Når vi hver for sig er kommet igennem de hhv 12.641 drengenavne, 15.631 pigenavne og 662 unisex fornavne der er godkendte. Så samler jeg de navne som har fået en eller anden farve sammen og så kigger vi på disse navne sammen og diskuterer dem.
Først ser vipå, om der er nogle af de navne som den anden kan lide eller synes er ok, som man kan gå med til. Hvis det er tilfældet rykkes disse navne over i Begge kan li.
Så ser vi om der er nogle navne på vores egne lister som vi er villige til at "gå af med" og slette.
Så giver vi det lidt tid - en uges tid eller to.
Så tager vi punkt 7 & 8 & 9 igen.
Disse 3 punkter bliver vi ved med, indtil vi er nede på ca 10 navne, som begge kan li eller synes er ok.
Senest på dette tidspunkt tjekker vi på Danmarks Statistik's Navne til nyfødte, om nogle af navnene er med i top 50. Hvis de er at finde i top 50, kigger vi tilbage og se om navnet er på vej op eller ned og med hvilken fart. Ikke fordi navnet ikke må være i top 50, men da vi plejer at have alt for mange navne vi kan lide, kan popularitet godt komme med som en negativ faktor i overvejelserne.
Vi kigger også på udviklingen for de mindre populære navne vi godt kan li', for at se om navnet er en stilstand eller vækst. Hvis kurven er opadgående sammenligner vi med kurver for meget populære navnes stigning, for at estimere om stigningen er udtryk for normal variation eller en tendens der tyder på en kommende eksplosion (når jeg siger "vi" her, mener jeg "jeg"). Se at det fx kun tog navnet Emma 7 år, at gå fra at blive givet til under 100 børn til over 1000 børn om året. Dette gør vi ved at bruge Danmarks Statistik's Navnebarometer.
De navne, som er tilbage, skriver vi på en liste vi hænger op på køleskabet.
Herfra giver vi det lidt tid igen (husk at start denne process tidligt :-D), mens vi tænker, mærker og langsom streger de navne ud på listen som vi efterhånden bliver enige om at ligger i bunden af listen.
Inden fødslen skal vi være nede på en 2-4 navne.
Når barnet er født tager vi den endelige beslutning.
Hvis diskussionerne går i stå eller i hårknude, trækker vi lod om den endelig beslutning.
Vi gør det på denne måde fordi:
De navne man selv kan komme i tanke om i virkeligheden ikke er særlig mange.
Det navn man starter med at elske ikke altid er det man ender med at synes bedst om.
Jeg kan godt lide navne, hvor man først når ham hører dem tænker "ok det ser man ikke så tit" eller "kan man det" og når man så har gået og vænnet sig til det er der pludselig det bedste og mest naturlige i verden (jeg har det faktisk på samme måde med mennesker).
Jeg hader at gå glip
af noget og ville ærgre mig så meget hvis jeg gav et navn til mit barn og 14 dag efter faldt et der var endnu bedre.
Vi kun vil have et navn som vi begge 2 synes er godt til vores barn.
I mit indlæg om min absolutte yndlings læringsapp Bitsboard (se indlægget her) skrev jeg jo at der ofte kom opdateringer til den.
Det er netop kommet en version 7.1 med blandt andet følgende nyheder:
Multi-user - mulighed for at logge ind som forskellige brugere (eller gæst) med forskellige præferencer og indstillinger
Nyt Explore spil - hvor man ser alle kortene på en gang og så tapper på det kort man vil se stort. Meget brugbart
Rækkefølge af kort kan nu enten være A-Å eller tilfældig
Nye muligheder for at tilføje billeder fra andre eksterne kilder
En anden nyhed fra GrasshopperApps er at Bitsboard nu også kommer i en PRO version. BitsboardPRO 7.1 kommer tilsyneladende til at koste ca 17 kr (en yderst rimelig pris), men lige nu (og jeg ved ikke hvor længe) er kan du hente den gratis som introduktions-tilbud.
I fremtiden kommer nye opdateringer først i BitsboardPRO, som også få nogle eksklusive features og ingen IAP (In-App-Purchase) som der snart kommer i gratis versionen af Bitsboard.
Så skynd dig ind og hente den!
Søg efter billeder til dine egne boards, mens du er i Bitsboard appen
I mit sidste indlæg om Bitsboard var der en feature, som jeg ikke omtalte. Det er muligheden for at søge og bruge et billede der i forvejen er lagt ind i Bitsboard af en anden bruger (dette bliver forhåbentligt udvidet til Googlesøgning i en kommende opdatering).
På den måde behøver du ikke først selv skaffe et billed af fx en ørn og gemme det i dit iPad galleri for at kunne lave et kort i Bitsboad med en ørn. Hvilket jo gør det noget nemmere at lave sine egne kort og boards.
Grunden til at jeg ikke skrev om det, var at jeg ikke kunne få det til at virke på dansk, men nu har jeg fundet en workaround :-)
Hvis du fx vil lave et kort til ordet stor (hvor der er billede af noget gult) går du ind så du kan tilføje et kort til det board du ønsker kortet skal være i (hvis du ikke ved hvordan du gør det, så se mit indlæg her).
Du starter med at skrive teksten. Her skriver du ordet på engelsk (fordi der ikke er så mange danske ord inde endnu) ex big i stedet for stor og trykker OK på dit tastatur.
Når du har gjort det søger Bitsboard automatisk efter billeder der passer til ordet.
Du vælger det billede der passer med dine ønsker, optager eventuel tilhørende lyd og tapper på teksten igen.
I tekstfeltet skriver du nu ordet gul, men istedet for at trykke på OK tapper du blot uden for keyboardet, så keyboardet lukker ned. Hvis du trykker OK, vil Bitsboard nemlig gå igang med at lede efter og indsætte et billede der passer med dette ord (hvilket jo typisk vil være et engelsk ord der ikke passer med dine ønsker) og det duer jo ikke, men dette undgår du ved dette lille trick.
Efterhånden som der kommer flere ord ind på dansk i forskellige mennesker boards, ville denne workaroung blive mere og mere unødvendig. Så det er bare med at komme igang med at lave nogle boards :)
Husk at i meget gerne må dele navnet på de boards i laver i kommentarfeltet i indlægget her, så andre også kan søge på dem og få glæde af dem.
Engang imellem kan du også bruge din fantasi for at finde passende billeder. Hvis du fx skal bruge et billed af nogle vinger, kan det fx være en ide at søge på ordet bird, eagel eller flying..
(Hvis du ikke forstår en dyt af dette indlæg, så frygt ikke - bare spring det over....)
Et lille hurtigt tip...
En hjemmeside jeg rigtig tit bruger er http://ipa.typeit.org/full/ her kan du finde alle IPA symbolerne og copy/paste dem ind i andre programmer og dokumenter.
Siden er super når du lige står og mangler et hurtigt ɕeller ʁ.
Jeg har brugt Random.org til at finde et tilfældigt nummer. Nummeret blev 95
Og så har jeg talt mig frem til like'r nr 95 i den rækkefølge som facebook havde stillet jer i og vinderen blev....
Marlene S
Jeg sender en besked til Marlene via Facebook. Hvis du hedder Marlene S og ikke har fået nogen besked via FB, så gå ind i din indbakke og klik på "Andet". (der lander beskeder fra folk man ikke er venner med)
Hvis det ikke er dit navn, har du stadig chancen for at vinde et sæt fortælle-terninger ved at tilmelde dig nyhedsbrevet (der skal under 10 flere tilmeldinger før der bliver trukket lod om terningerne).
Du kan også vinde fortælle-terninger som app. Jeg trækker lod blandt alle GoogleFriendConnect-følgere når vi når 34 tilmeldte (det er lige omlidt!)
Forrige måned skete der noget rimelig vildt for Bjørn....
Han mødte Hr.Skæg!
Efter en super (!) koncert i DRs koncerthus med Hr.Skæg ventede vi (længere end koncerten varede) på at få en ægte autograf af Hr.Skæg. Det var helt klart ventetiden værd. Skæg var super skæg og selv om Bjørn var barn nr ret meget var det bare en super oplevelse for ham at tale med, tilsyneladende evigt, flinke Hr.Skæg.
Bjørn kan rigtig godt lide Hr.Skæg - hans mor elsker Hr.Skæg. Alle hans programmer, sange og koncerter synes jeg bare er super sjove OG ikke mindst lærerige. Der ligger et par klip fra hans koncerter med den fine Stavekors-sang eller Skæg med skæg på YouTube.
Hvis du bor i Jylland kan du stadig nå nogle af de sidste datoer på hand 2013 tour.
Vi er også rigtig glade for vores Skæg med bogstaver brætspil! Det er sjovt og hyggeligt og børnene får mulighed for at lege viden ind om fonemer og grafemer (lyde og bogstaver).
Man kan spille spillet ved at følge spille reglerne, men spillepladen, brikkerne og kortene (nogle af de knap så lydrette kort har jeg smidt ud) kan man også lege videre med og finde på små opgaver og spil selv.
Hyggeonkel Mads fra Hyggeonkel.dk har været så venlig at sponsorere et Skæg med bogstaver brætspil til en lille konkurrence. Så deltage via Rafflecopteren herunder senest d.15. Juni 2013, hvis du vil vinde et rigtig sjovt brætspil til de store børnehavebørn og små indskolingsbørn.
Der er masser af lodder at få, jo flere du snupper, jo større chance har du for at vinde!
Alle herhjemme elsker en god quiz. På iPadden har mig og Adam spillet en del LogoQuiz sammen. Appen er gratis og det er rigtig sjovt (og skræmmende) at se, HVOR mange forskellige logoer der ligger lagret i ens hukommelse. Hvis man selv kunne vælge ville jeg måske heller bruge lidt af den opbevaringsplads på noget andet...
Appen er simpel, der er forskellige levels, på hvert levels er der nogle logo'er der er blevet ændret en smule (ingen tekst, manglende bogstaver, dele er fjernet eller lignende). Man tapper på dem og skriver hvilket produkt, firma, forening eller organisation logo'et tilhører. Gætter man korrekt får man et grønt hak, gætter man næsten rigtigt (mangler et ord eller har stavet forkert) får man en gul og hvis det er forkert et rødt symbol. Efterhånden låser man op for nye levels med logo'er.
Børnehjerne kan nogle ting!
Sidste år faldt Bjørn over LogoQuiz appen på iPaden og spurgte hvad det var. Jeg forklarede ham spillet og vi klikkede lidt rundet sammen. Som nævnt i indlægget "Tegn og vind" har Bjørn været rigtig interesseret i symboler, loger og piktogrammer, så det var lige noget for ham at forsøge at tyde illustrationerne sammen med mig.
Vi talte om hvad vi troede logo'erne hørte til udfra deres æstetik: "De der lyn gør at man tænker det er noget med fart på", "der er mange forskellige farver, det ligner at det er noget til børn", "de her bogstaver ser meget gammeldags ud"...
Og kiggede på hvilke logo'er mig og Adam ikke kunne gætte.
Et af logoerne havde drillet os rigtig meget, vi mente begge at vi kendte det og at det var noget computer hardware relateret, men vi havde i flere omgange måtte give op på dette logo.
Efter jeg forklarer Bjørn at vi desværre ikke kunne gætte dette logo og at det var vildt irriterende, tager han 1 kig på det og siger: "jeg tror det er det som er på Eva's printer nede i børnehaven!"
Dagen efter da jeg hentede ham i børnehaven gik vi ind på børnehavens kontor og kiggede på lederen Eva's printer, og minsandten om han ikke havde ret. På printeren var der et lille Konica Minolta logo, som han åbentbart har lagt mærke til på et eller andet tidspunkt.
Børnehjerner er lavet til at lære
Vores hjerne er lavede til at sætte ting i sammenhænge og strukturer som den bruger til at holde styr på information og opfange ny viden. Dette gælder ikke mindst for børn's hjerner, der de først år er top tunede til at opfange og indlære.
Nogle dage efter filmede jeg videoen herunder, hvor Bjørn og jeg bare sidder og klikker lidt rundt i LogoQuiz appen. Læg mærke til hvor hurtigt han bevæger sig rundt i appen for det første, men i endnu højere grad overskuer en side, scanner og zoomer ind på det relevante elementer. Holder styr på hvilket level vi er nået til for mest effektivt at se alle levels. Nogle af logoerne kender han rigtig godt, andre har han kun set enkelte gange og andre igen har jeg virkelig ingen ide om hvor han har mødt!?
Udover en iOS version findes der også en Android version.
Hvis du sidder fast i spillet og spillets indbyggede hjælpe funktion ikke er nok, så kan du få snyde hjælp her ;-)
LogoQuiz (Gratis) finder du også, sammen med andre apps som de voksne herhjemme morer sig over, på listen over "Diverse Apps til Voksne og Større børn" i oversigten over de apps jeg anbefaler - klik her.
MinKusineMaria bloggen er sat op så du øverst kan man vælge mellem forskellige sider, i højre side finder du mine indlæg og ude i venstre side er den såkaldte sidebar.
I sidebaren finder du alle de praktiske genveje og elementer som du løbende kan få brug for.
Du kan bla abbonere/følge bloggen, se de nyeste eller mest populære indlæg, se hvilke giveaway konkurrencer jeg har på bloggen og som jeg selv deltager i på andre blogs i øjeblikket og meget mere.
En af de ting du også finder i sidebaren, hvis du scroller lidt ned af siden under overskriften Emner, er de etiketter - også kaldet tags - jeg har tildelt forskellige indlæg.
Disse tags bruger jeg til at vise, hvad emnet for hvert indlæg er, en slags overskrift eller kategori som indlægget passer. Indlæg har somregel flere tags, da de for det meste passer ind under flere forskellige kategorier.
Du kan bruge disse tags til at finde lige præcis den type indlæg du leder efter.
Ud for hvert tag står der et tal i parentes, dette tal fortæller hvor mange indlæg jeg har skrevet og tildelt dette tag. Jo flere indlæg med et bestemt tal, jo større er skriften dette tal står med.
Sådan finder du "Emner"
Jeg har fornylig ryddet lidt op i mine tags - tilføjet nogle, slettet andre og slået enkelte sammen.
En af større ændring er, at jeg har forsøgt at lave lidt bredere aldersinddeling af indlæggene (tak for ideen til MinKusineMaria-læser Eva ;-). Så der nu er følgende 5 kategorier:
Baby nyfødt - 2 år
Småbørn vuggestue - børnehave / 2 - 5 år
Indskoling 0. - 3. klasse / 5 - 9 år
Mellemtrin 4. - 6. klasse / 9 - 12 år
Udskoling 7. - 10. klasse / 12 - 16 år
Først forsøgte jeg faktisk at dele indlæggene ind under fx 1år, 2år, 3år, 4år, 5år osv... Men det gik op for mig at rigtig mange af de aktiviteter jeg beskriver passer til børn med stor aldersforskel. Det handler bare om at tilpasse det til der hvor barnet er. Og dette gælder både alder, opmærksomhed, interesse, motivation, kognition og erfaring.
God fornøjelse!
Håber du kan finde det du skal bruge?
Og hvis du ikke kan er du meget velkommen til at skrivet til mig :-)
Når man har en maske på kan man lege at man er en anden anden.
Bjørn havde en lang periode hvor han lavede og samlede på masker.
Rimelig simple... Vi tegnede dem på karton og så klippede vi dem ud og satte tynd ellastik i.
De lavede dem også rigtig meget i børnehaven og en gang imellem blev der også tegnet og klistret ting på dem.
Men hvis jeg havde kendt til denne her samling af gratis masker til print, havde vi helt sikkert lavet dem! Der er fantastisk sjove masker som dem herunder:
Hvis du følger lidt med i mine app anbefalinger ved du måske allerede, at når det kommer til direkte lærings apps, er jeg rigtig glad for dem der kommer fra udvikleren Grasshopper Apps/Alligator Apps.
Deres apps er let forståelige, visuelt forholdsvis minimalistiske, fungerer generelt godt, har utrolig mange muligheder for at customize (hvilket er godt for os der skal bruge lærings apps med danske ord og audio) og så er utrolig mange af deres apps gratis (husk at det er god stil at skrive en anmeldelse af de apps du henter, især dem du får gratis).
Heldigvis er der ingen begrænsning på, men hvis jeg nu kun måtte have 1 enkelt lærings app på min iPad, så ville jeg vælge Grasshopper Apps' Bitsboard. Denne app er nemlig langsomt ved at gøre andre fremragnede apps unødvendige, fordi Bitsboard rummer et væld af muligheder og fungerer som mange apps i én app!
Bitsboard(Gratis) er seriøst en app der kan bruges til at arbejde med eller træne hvad som helst.
Appen åbner med et overbliks billede af dine boards.
Hvad er et board?
Et board en en samling af billede-kort med tilhørende tekst og lyd.
Første gang du åbner Bitsboard vil der automatisk være et par boards i appen. Den første fantastiske ting ved appen er, at du selv kan lave dine egne boards med dine egne billeder, din egen tekst og din egen lyd. Med lige præcis det emne eller fokus som dit barn har brug for.
Det er super let at laver dit eget board navngive det, tilføje billeder, tekst og lyd. Og det er ligeså let at customize eksisterende boards. Se videoen herunder:
filmet en smule skævt (mit kamera er så tungt sorry)
Når du har lavet dit eget board har du det lokalt på din egen iPad, hvor du er den eneste der kan se det og bruge det. Men du kan også uploade det til Bitsboards katalog og på den måde dele det med alle Bitsboard brugere, ved at vælge boardet og trykke "Share". De boards du deler i kataloget kan du altid se ved at tappe på "Catalog" og derefter "My Boards" (en smule forvirrende at overskriften hedder My Boards, både der hvor du kan se alle de boards du har på din iPad og dem du har uploadet til det offentlige katalog).
En del brugere har efterhånden uploadet deres boards og disse boards kan du downloade til din iPad og bruge (også rimelig fantastisk system). Du finder dem under "Catalog", hvor de er listet efter emne og popularitet. Du kan dog også bruge søgefunktionen øverst til højre, hvis der er et bestemt emne du leder efter.
Prøv for eksempel at søge på MinKusineMaria, så finder du de boards jeg har lavet og uploadet.
Der er ikke så mange endnu, men jeg har lavet et par prøve boards med forholdsord i forskellige sværhedgrader. Jeg vil løbende selv uploade flere boards, men skriv gerne en kommentar til dette indlæg med board navnet og en kort beskrivelse, hvis du selv laver et rigtig godt board, så andre lettere kan finde det.
Du kan altid fjerne boards fra kataloget som du ikke har lyst til at dele mere, ved at tappe på "Catalog", "My Boards", holde fingeren ind på et board til det ryster og så tappe på X'et.
Du kan også sagtens slette boards lokalt på din iPad, men beholde dem "My Boards" i kataloget og downloade dem igen hvis du har lyst.
Husk at du også kan customize du boards du har downloadet fra andre og på den måde meget nemt lave dine egne boards. Du kan også fravælge nogle af kortene i et board uden at slette dem fra boardet, ved at gå ind i "Edit" board og vælge det lille flueben.
Hvad skal jeg så bruge de der boards til?
Ja det er jo så det næste fantastiske skridt... Du kan nemlig vælge at spille mange forskellige spil de/det samme board.
Hvis du står på forsiden og tapper på et board, åbner der et vindue med spille muligheder. Pt er kan du vælge imellem:
Flashcards Barnet ser et kort af gangen med eller uden lyd og tekst. Barnet kan optage og afspille sin egen udtale så den kan sammenlignes med den der hører til kortet.
Photo Touch Barnet ser et antal billeder eller ord og skal udpege hvilket der hører til den afspillede lyd
Ture or False Barnet ser et billede og et ord med eller uden lyd og skal afgøre om ordet/lyden passer til billede
Match Up I venstre side af skærmen ser barnet nogle billeder i højre nogle ord, barnet skal sætte billeder og ord korrekt sammen
Pop Quiz Barnet præsenteres for et billede med/uden lyd og skal udpege hvor ordet der passer til står
Reader Barnet præsenteres for et ord med/uden lyd og skal udpege hvilket billede der passer til
Word Builder Barnet præsenters for et billede med lyd og tilhørende tekst opdelt i bogstaver (hvis der er flere ord i den tekst du har skrevet til et billede deles teksten op i ord istedet for bogstaver). Barnet skal hive bogstaverne ned i rigtig rækkefølge og dermed stave ordet (eller danne sætningen)
Spelling BeeBarnet præsenteres for et billede med lyd og skal på tastaturet selv skrive den tilhørende tekst uden anden hjælp en lyden
Om kortene skal bestå af billeder med lyd og tekst, uden lyd, som tekst eller billede alene kan du selv bestemme og customize i indstillingerne fra spil til spil. På samme måde vælger du hvor mange valgmuligheder, hvor svært spillet skal være, bogstaverne størrelse, hvilke hjælpemidler og hvor lange spillene skal være kan.
Du gør det ved at tappe på det lille tandhjul og derefter de forskellige spil.
Hvis du undervejs i et spil opdager at du hellere vil spille et andet spil med med sammen board. Så tapper du bare på det lille joystick/stempel ved siden af tandhjulet øverst til højre.
Efter nogle af spillene får du vist hvormange rigtige/forkerte svar der var.
Hvis du logger ind med Facebook er det lettere at synkronisere dine boards mellem forskellige iOS apparater og du får dit Facebook billede tilknyttet, men det er ikke nødvendigt hvis du er typer der er nervøs for at samkøre informationer.
Hvis du vil have mere hjælp til at komme igang med at bruge appen, så prøv at kig under "getting started" lige her.
Men der kommer mere
Det mest fantastiske ved Bitsboard er dog muligvis at Grasshopper Apps tilsyneladende bliver ved med at udvikle appen. Den første version af Bitsboard kom ud i oktober 2012, vi er nu på version 6.0 og fra blot at være en god ide har appen nu vokset sig ind i sit potentiale.
Og det ser ikke ud til at stoppe endnu, lige nu arbejdes der på at tilføje yderligere spil. Heriblandt Memory, Bingo og Sekvens spil der er oplagte til sprog træning af børn der ikke kan læse endnu.