Vi har fået en ny sjov app,den hedder Tierklavier (7 kr).
Appen består af et par forskellige små klaverer. Den type apps findes der rigtig mange af, men jeg synes at denne her er både billig, velfungerende, sød og lidt anderledes.
Man kan vælge imellem katte på et tag, Frøer i en sø, køer på en mark eller fisk i vand. Når man tapper på tangenterne spiller man så enten med katte, frø, ko eller fiskelyde. Når man har prøvet alle 4 klaverer får man en femte mulighed, nemlig at blande dyrene.
Både tegninger og lyde er rigtig søde synes både jeg og Bjørn.
Jeg har fået 4 eksemplarer af dette dyreklaver, som jeg kan give gratis til jer!!
Denne giveaway bliver først-til- mølle-give-away. Så det gælder om at være hurtig og rulle ned til slutningen af dette indlæg og snuppe en af promotion koderne.
Og klik her, hvis du ikke ved hvordan du indløser en promotion kode.
Da Bjørn nægtede at blive filmet i dag, lavede jeg videoen herunder, hvor du kan se de forskellige klaverer og funktioner.
Men så snart han hørte at jeg sad og spillede så kom han og ville også prøve. Så her er en video af en sløj Bjørn der spiller dyreklaver :-)
Hvis du er interesseret i flere apps med hovedsageligt auditivt indhold, så se indlægget "Auditive apps".
Vi har bagt pebernødder, det var super let og de smagt skønt! Så det vil jeg lige dele med jer.
I indlægget her kan du læse mere om at lave mad med børn. Madlavning er en super god fælles aktivitet, hvor den voksne og barnet kan tale en masse sammen undervejs og øve sig i ting som: sekvensforståelse, følge instruktion, måle og veje, motorik, smage og lugte og føle,
Bagefter skulle dejen deles op, rulles og skæres i små stykker. Det var rigtig sjovt og let at håndtere for Bjørn. Undervejs snakkede vi om størrelsesforhold, brøker (halve, hele og kvarte) og tæller hvor mange vi laver.
Nogle af nødderne lavede vi meget runde, andre firkantede og nogle flade. På den måde fik vi også talt om forskellige former.
Efterhånden kom pebernødderne op på bagepladen og ind i ovnen. Vi bagte dem lidt længere den der stod i opskriften da vi godt kan li at de knaser godt.
Det er flere oplagte aktiviteter med pebernødder. De fungere for eksempel fremragende, som brikker til et hvert normalt spil med brikker.
Man kan øve sig i at tælle, i mængdelære og matematik. Det er fx oplagt at lave minus stykker a la:
Hvormange pebernødder har vi her?
Hvis jeg nu spiser 2, hvormange er der så tilbage?
eller
Hvormange pebernødder har du?
Hvis jeg nu giver dig 2 mere, hvormange har du så?
evt efterfulgt af samme regnestykke blot skrevet på papir.
Engang har Bjørn fået nogle pebernødder der var farvet med frugtfave, hvis man gør det kan man også øve ting med farver og sortering.
Den mest klassiske pebernødde-leg er jo nok "Mus". Her lægger man et antal pebernødder på en række. Den ene lukker øjnene, mens den anden vælger en "mus", herefter må den første tage/spise én pebernød af gangen indtil personen snupper "musen". Når musen blir taget råbes der "Muuuuuuuus".
Julen nærmer sig - det skal fejres :-)
Fornylig faldt jeg over shufflebook bøgerne, de er simpelthen så smarte og fleksible - man kan bruge dem på alle mulige måder (bare rolig der er et indlæg på vej ;). En shufflebook er nærmest en bog hvor alle siderne er blevet revet ud og puttet ned i en fin æske istedet.
Nu har jeg være så heldig, at jeg kan lave en give away med shufflebooks.
Kortene kan bruges uafhængigt af hinanden og derfor på en masse forskellige måder.
På shufflebooks hjemmeside kan man endda høre instrumental udgaver af alle julesangene - klik her.
Jeg tror boksen vil blive brugt rigtig meget her hjemme hos os den næste (jule-)måneds tid. Bjørn synes kortene er super sjove at sortere efter forskellige systemer og synge.
Samtidig virker kortene til at kunne holde til, at Cleo tygger i dem mens jeg synger for hende.
Mens jeg sad og skrev dette indlæg, kravlede en (ikke helt rask) Cleo faktisk hen og snuppede juleboksen, som jeg havde stillet på gulvet efter jeg havde siddet lidt med den selv.
Som man kan se på videoen herunder, synes hun rigtig godt om at sidde og hive kortene ud af kassen og kigge på dem. I videoen kan man også se, at hun hurtigt hun opfatter legen i at give og tage shufflekortene. Undervejs forsøger jeg at sætte ord på både mine og hendes handlinger, for at tydeliggøre elementerne i vores udveksling for hende. På denne måde passer boksen perfekt lige ned i den type akriviteter hun er meget optaget af for tiden; nemlig at observere hvilken effekt hun kan have på sine omgivelser, at kommunikere/interagere med lyde og kopiering af bevægelser og så musik.
Nu får I også mulighed for at julehygge med en jule-shufflebooks-boks!
Tilmeld dig lodtrækningen i Rafflecopteren herunder senest torsdag d.13 december.
Hvis du ikke ved hvordan du tilmelder dig en Rafflecopter, så se indlægget her.
Da jeg var lille, læste min mor Totte og Lotte bøgerne for mig. Jeg kan huske at jeg synes at Lotte's og Lotte's lillebror's kinder lignede at de var farvede med saftevand og at jeg havde lyst til at smage på dem. Jeg var sikker på at det ville være den lækreste saftevand i verden.
Lidt mystisk? Ja! men jeg tror egentlig baret at det var et udtryk for at jeg synes der var SÅ dejligt inde i Lotte og Totte's univers.
Bøgerne har enten den lille dreng Totte eller den lille pige Lotte som hovedperson. Hver bog er et lille stykke hverdag. Handlingen er pædagogisk på den top opbyggelige måde. Barnet kan let følge med og forstå dilemmaerne og det sjove i historierne, for de så genkendelige at det ligeså godt kunne være det der skete for barnet i går. Teksterne er korte og har forholdsvis simple sætninger, men formidler rigtig fint det store i de små ting. Bøgerne er søde og dejlig korte, så man kan godt læse dem flere gang i træk uden at blive skør. Tegningerne er på samme måde på en gang simple, men samtidig utrolig formidlende af handlingen og børnenes følelser. Flere af tegningerne er printet fast inde i mit hoved. Jeg ved præcis hvordan lillebror's sok føles og jeg kan mærke hvordan Totte har det når han bare står og kigger.
Efterhånden tror jeg, at jeg har fået skrabet alle bøgerne i serien sammen til vores boghylde.
Du kan købe alle Totte og Lotte bøgerne i nye fine udgaver fra forlaget Carlsen til 60 kr stykket. Man kan dog med jævne mellemrum finde bøgerne på tilbud i dagligvarebutikker til 40 kr, hvis man holder øje med tilbudsaviserne. Vi har også fundet en del på loppemarkeder rundt omkring eller i udsalgskasserne på biblioteket. Derfor er vores bøger en blanding af danske og svenske samt nye og ældre udgaver, hvilket jeg egentlig synes er rigtig hyggeligt.
Udover Totte og Lotte møder man i bøgerne også Lottes lillebror, vennerne Per og Malene og nogle forskellige forældre, pædagoger og læger m m.
Det er i Rafflecopteren du skal skrive hvilken af de 2 apps du helst vil vinde.
Hvis du ikke ved hvordan du tilmelder dig en Rafflecopter lodtrækning, så se indlægget her.
Og skynd dig, jeg trækker vinderen allerede på fredag d.23, tidligt om morgenen!
Efterhånden er der rigtig kommet gang i give aways'ne (kan simpelthen ikke bestemme mig til hvordan jeg vil stave det) og bare vent der står flere i kø.
De giveaways jeg har, kører typisk 1-2 uger inden der trækkes en vinder.
Så husk løbende at holde øje med konkurrencerne, så du ikke går glip af nogle.
Du kan altid se hvilke give aways jeg kører lige nu i sidebaren (spalten ude til højre) det eneste du skal gøre er at scrolle ned indtil du ser:
MinKusineMaria's kørende Giveaways
Har lavet en lille video til dem der let farer vild ;-)
Jeg er selv tit med i giveaway konkurrencer rundt omkring på hjemmesider
og blogs. Disse konkurrencer kan i også se i sidebaren, lige under mine egne
giveaways. Måske der også en af disse konkurrencer du kunne tænke dig at
deltage i...
I dag starter der 3 giveaways som kører på ubestemt tid, nemlig indtil jeg når op på et bestemt antal mennesker der følger bloggen på forskellig vis.
Når jeg rammer 123 tilmeldinger til nyhedsbrevet - trækker jeg, blandt alle der er tilmeldt, lod om et sæt med Rory's storycubes/fortælleterninger. Update dec 2012: 123 nåede vi rimelig hurtigt, så nu prøve vi igen....:
Lad os sætte ambitionerne lidt højere... jeg trækker lod om endnu et sæt fortælle terninger når MinKusineMaria's Facebookside 500 personer som 'synes godt om' Update oktober 2014: så kom vi op på 500 like's på facebook. Se vinderen her.
Præmien, som du altså har 3 chancer for at vinde, er et spil vi rigtig godt kan lide at spille. Det går ud på at man slår med terningerne og danner historier udfra det terningerne viser. er et sæt med Rory's storycubes/fortælleterninger.
Jo flere du fortæller om konkurrencen til jo hurtigere vil præmierne blive trukket :-P
Jeg skal nok forsøge at holder jer opdaterede på hvor mange der er igen, i kommentarfeltet til dette indlæg.
Og tilsidst.... Nogen der har nogle kommentarer til hvordan give aways skal staves, så skriv en kommentar herunder - Giveaway vs. Give Away
Det er super smart og let, men det er ikke sikkert at det bliver ved med at eksistere som det er nu. Så skynd dig ind og prøv e-reolen!
eReolen er et samarbejde mellem en masse kommuners biblioteker (se her om du kan låne) og flere forlag m m. Hos eReolen kan du låne e-bøger online. Så ja du kan sidder derhjemme, finde en bog du vil låne, logge ind med dit biblioteks login, låne bogen, downloade den til din tablet (eller computer) og gå i gang med at læse.
Du kan både låne og læse via iPad, Android og din PC (klik på dit medie og se eReolen's udmærkede instruktionsvideoer). De har både bøger for voksne, småbørn, større børn, unge og begynderlæsere. Vi skal fx helt sikkert ind og låne nogle af Ole Lund Kirkegaards bøger som lydbøger da Bjørn er begyndt at synes om fx GummiTarzan.
På det seneste har der været en del debat om siden (se fx her og her) og man må håbe at de virkelig finder en løsning der fungerer for alle parter. Som bruger ville det i al fald være trist, hvis noget der har en så forholdsvis gnidningsfri brugeroplevelse skulle forsvinde...
eReolen er blot endnu en grundt til at vi elsker biblioteket - læs indlægget her.
Andre gratis e-bøger
Hos ChildrensBooksForever kan du også finde nogle e-bøger du kan læse gratis. Bøgerne findes på flere sprog så det kan evt også bruges til fremmedsprogsindlæring.
Er der noget bedre end en schweizer-kniv, et kinderæg eller... én app med flere forskellige små spil i?
Jeg synes i al fald det er super og Bjørn elsker det også. Mange apps er ganske gode og sjove, men måske ikke lige noget man gider sidde og spille i timevis (som man gør med fx Plants vs. Zombies eller AngryBirds). De ender derfor let med at være lidt dyre, hvis man regner minutprisen ud.
Her er 4 apps der alle indeholder flere forskellige små minispil. Apps med minispil er rigtig smarte, man kan spille et ok sjovt lille spil der måske ikke er særlig avanceret, indtil det ikke er sjovt mere og så kan man gå videre til det næste uden at blive ruineret. Mindre børn kan selvfølgelig spille disse spil forholdsvis længe. Større børn synes ofte det er sjovt, at de efterhånden kommer til at kende de figurer der går igen.
JellyToons Toddler Skills: Bobo's Birthday Challenge(Gratis/8 kr)
Denne app er gratis lige nu (oktober 2012), men jeg er ikke sikker på hvornår den går tilbage til at koste 13 kr, så skynd jer at snuppe den!
Bobo er den søde lille røde fyr (her til højre) der har fødselsdag i dag (ja hver dag!). Hans 6 venner gemmer hver på 1 lille spil.
Spillene er meget korte og meget lette. Og træner hhv observations evner, logik, form + farve genkendelse og matching og finmotorik.
Jeg må indrømme at jeg faktisk ikke helt forstår hvorfor, men hver gang Bjørn spiller dette spil, bliver han ved overraskende længe! Men hvis der er noget han elsker så er det at få gaver og samle på ting. Og hver gang man har spillet et af spillene 3 gange får man lov til at vælge 1 af 3 gaver. Gaven blir pakket op og man ser hvilket klistermærke man har fået. Efterhånden som man spiller, samler man flere og flere klistermærker. Disse klistermærker samt muligheden for at øve sig på de engelske tal, holder ham tilsyneladende fanget.
Appen er kun på engelsk, men det er til at forstå hvad man skal gøre selvom man ikke forstår engelsk.
Som en ekstra feature kan man i indstillingerne trackke barnets fremskridt i graf form.
Spielplatz/Playground/Lekplats 1 Lite (Gratis)
Heldigvis er der overhoved ikke brug for at kunne læse det der står, for at kunne spille de små spil i denne app. For selv om man kan vælge "Dansk", som sprog i denne app's indstillingerne, så kan det desværre ikke kaldes dansk det man får. Nok nærmere en blanding af Svensk, Tysk, Engelsk og Dansk. Det er næsten underholdende i sig selv, men som sagt er sproget heldigvis ikke vigtigt for at forstå hvad de små spil i denne app går ud på.
Der er hele 12 forskellige (!) små spil i denne app, og de fleste af dem er rigtig fine og gode små spil og opgaver. Hvert af spillene har 1-3 levels/opgaver/liv/tegninger, men hvis man synes om spillene skal man klart købe den fulde version af Spielplatz 1 til 55 kr, så får man nemlig en masse mere af samme indhold. I videoen herunder kan du se de forskellige små spil/opgaver, der alle er genkendelige og så simple at selv 3 årige børn selv vil kunne regne ud hvad det gælder om.
Spielplatz/Playground/Lekplats 2 Lite(Gratis)
Fra samme udvikler og med et lignede koncept som Spielplatz 1. Der er kun 4 spil i denne app, tilgengæld er opgaverne mere avancerede, så man kan bruge længere tid på dem og bruge appen med større børn.
Både Spielplatz 1 og 2 har en timer funktion, så man selv kan indstille hvorlænge barnet på spille. Timeren tæller ned i hjørnet af skærmen og når tiden er gået får man besked og spillet stoppes. Hvis man vil spille videre herefter skal man blot holde fingeren stille på skærmen i 5 sekunder. Timeren forhindrer heller ikke barnet i at gå ud af appen og vælge en anden app. Så timeren skal mere ses som en venlig reminder om tiden end en børnesikring.
Spielplatz 2 findes også i full version med flere valgmulilgheder og 2 yderligere spil til 29 kr, og den er man næsten nød til at have hvis man vil spille andet end kryds-og-bolle-spillet - se billede herunder:
Spielplatz 2
MegaMix(13 kr)
Vi har fået denne app på et tidspunkt hvor den var gratis, normalprisen er 13 kr. Der er tale om 6 små spil og appen er lidt sjov fordi den er så retro i det grafiske look, men jeg ville nok holde øje med appen (se her hvordan jeg bruger appshopper til at holde øje med app-priser) og se om den ikke kom på tilbud igen på et tidspunkt. Spillet hvor man hiver rockmusikere op på en scene og høre dem spille kan jeg bedst li.
Hos de 4 figurer (hvis man tæller de 2 ugler som 1) i Hovsa og venner, kan man vælge mellem 2 forskellige spil, hvilket giver i alt 8 minispil i denne app.
Jeg bliver skør af, at figurerne taler så meget og af der heletiden er musik. Bjørn er ok med dette og man kan selvfølgelig mute, men vi er også lige ved at være på Pixeline niveau (Pixeline forgår KUN med hovedtelefoner på herhjemme).
Selve spillene er alsidige og forholdsvis hurtige hver især. Barnet kan både arbejdet med tal, bogstaver, finmotorik, farvelægning, sætte elementer sammen og spille huskespil. Hvis dit barn er vild med Pixeline og Oline spil vil han/hun elske denne app.
Det minispil vi har spillet mest, er det hvor man øver sig i at skrive
bogstaver og i at genkende grafemerne. Der findes rigtig mange apps,
hvor man kan øve sig i dette, men meget få hvor det foregår på dansk.
Bjørn "skriver" både med sin finger og med en stylus jeg har købt.
Vi
har fået vores eksemplar af Hovsa og venner af Egmont og det har du
nu også muligheden for!
Jeg trækker nemlig lod om hele 4 promotion koder til Hovsa og venner søndag d.18 november.
Det
eneste du skal gøre er at tilmelde dig i Rafflecopteren herunder og
snuppe det antal lodder du ønsker og udfører opgaver til. Hvis du ikke
ved hvordan du udfylder en Rafflecopter, så se indlægget her.
Held og Lykke!
Dette indlæg handler om noget der er lidt anderledes end det jeg plejer at skrive om. Men der er efterhånden så mange der har spurgt mig, at jeg tænker det er lettere at lave et indlæg som jeg så kan henvise til.
Hvorfor?
Uld-numsen siger: "prøv stofbleer!"
Vi foretrækker at vores børn ikke bruger papirsbleer på numsen. De bruger vaskbare moderne stofbleer.
Det er der flere årsager til:
Vi mente at stofbleer måtte være mere behagelige end papirbleer, på grund af åndbarheden. Efter jeg selv også er skiftede til stof-bind, var der ingen tvivl mere
Stofbleer er billigere end papirsbleer. Hvor meget billigere afhænger af hvilken type bleer man køber, hvormange man køber, hvordan man vasker, om man sælger dem når ble periode er slut og især hvor mange børn man genbruger bleerne til.
Vi synes ikke stofbleerne er særlig meget mere besværlige end papirsbleerne.
Derudover kan man finde mange både miljømæssige, allergimæssige og andre argumenter, der taler for stofbleer på forskellig vis, men det er egentlig ikke derfor at vi har valgt dem.
Hvis du er interesseret i mere om disse fordele så se fx her, her.eller her hvor Oslo kommune i Norge forklarer hvorfor de giver økonomisk tilskud til de familier der vælger at bruge stofbleer i stedet for papir.
Moderne stofbleer
Der er sket meget med stofbleer siden jeg selv var barn og brugte stofbleer. Glem alt om at koge klude i store gryder, lære avancerede foldeteknikker (med mindre du synes det er sjovt), mærkelige gummibukser, lort der løber ud ved benene og bleskift en gang i timen.
Stofble-junglen kan dog virke meget rodet og uoverskuelig, at finde rundt i når man er forsøger at sætte sig ind i det. Derfor vil jeg i dette indlæg prøve at beskrive kort hvad forskellen er på de forskellige typer af stofbleer, hvad vi godt kan lide og hvor man kan søge yderligere information.
Se videoen herunder hvor jeg prøver at give "the stofble basics", den endte med at blive forholdsvis lang, men hvis du har prøvet at sætte dig ind i stofble-verdenen selv, ved du at det måtte den nødvendigvis blive, da det er en jungle og den er stor.
(Videoen er forresten lavet med videooptagelser med iPadden og appen Doodlecast Pro, til at sætte det sammen har jeg brugt appen Pinnacle Studio)
Her har jeg forsøgt at lave en oversigt over samme information som i videoen:
(Diagrammet herover er forresten lavet med appen Popplet, super smart)
Få mere information om stofbleer
Rundt omkring på nettet er der flere steder du kan få information om stofbleer.
Hos stofble netbutikken TwinkleTwinkle kan du downloade pdf-guides som: "How to nappy" og "Choose the right system for you". Ligesom TheNappyLady har rigtig megen generel stofble-information og et væld af demonstrations videoer.
Flere danske butikker har også rimelig omfattende produktguides, når det kommer til stofbleer, se fx hos Filabel, NatureBaby eller Ko&Ko's blog, der dedikeret til information om stofbleer vaskbare-stofbleer.dk.
Der hvor jeg har fået mest viden, ideer og hjælp fra igennem tiden, er dog helt klart Ble-forummet på Slyngebarn. Her kan du læse andre folks erfaringer, stille spørgsmål, se anmeldelser, købe/sælge brugte stofbleer og endda finde en person i nærheden af dig der bruger stofbleer som du kan mødes med. For at få adgang til ble-under-forummet skal du oprette dig som bruger på Slyngebarn og tilmelde dig under forummet gennem brugerkontrol panelet.
I udlandet findes der selvfølgelig lignende forummer fx The Diaper Pin og DiaperSwappers, hvor det også kan være en god ide at følge med.
Update feb14: Nu er der også kommet danske og udenlandske Facebook-grupper til, hvor det handler om stofbleer. Se fx Stofbleer Danmark eller gruppen her, hvis du har spørgsmål eller gruppen her, hvis du ønsker at købe eller sælge brugte stofbleer.
Kender nogen der bruger stofbleer, så kan du måske låne af dem. Hvis ikke så prøv at spørge en fremmed om du evt må låne nogle af deres bleer. Enten til at prøve eller dem sm de ikke bruger mere. Stofblefolket er meget venlige og mange bleer bliver tit bare bedre (mere sugende af at blive brugt) af at blive brugt.
Vores puslebord da Cleo var lille
Hvis du ikke kan låne, må du købe.
Her er de butikker med stofbleer, som jeg ved er gode...
Tyske (i Tyskland er især uld tit billigere og stofbleerne er kategorier der hedder "Wickeln" eller "Windeln") Zwerge Schwangerschaft-geburt-baby
Amerikanske butikker har typisk rigtig gode priser, men der render du let ind i en masse halløj med told og skat. Jeg køber derfor kun fra amerikanske butikker når jeg eller nogen jeg kender skal fysisk til US.
Så blev farfar et spøgelse (30kr) App udgaven af en rigtig fin bog vi faktisk også har papirudgaven af. Læs mere om bogen i indlægget her, om bøger til børn om døden.
Elefantbøgerne (første bog gratis, 3 mere IAP til 6kr stykket) Vi har bare den første bog om den lille frække elefant. Update jan 2015; disse findes tilsyneladende ikke mere i AppStore
Troldeliv (2 første er gratis, 3 mere IAP til 24kr stykket) Vi har bare de 2 første: "Troldefamilien" og "Bedstevenner"
The grumble noise (12 kr) Denne
bog er på engelsk og vi har den fordi jeg tilfældigt faldt over den på et tidspunkt var på
tilbud, men den er faktisk ganske sød om en dreng der hører en mærkelig
lyd han bliver bange for da han skal sove. Den har ikke særlig meget
tekst så man overlever at den er på engelsk.
Da
jeg var barn var jeg ikke så vild med de Mumi tegnefilm man ku se i TV
(på svensk så vidt jeg husker) jeg synes det var alt for uhyggelige. Men
jeg legede rigtig meget med nogle Mumi-figurer jeg havde. Som voksen
synes jeg faktisk stadig at det er alt for uhyggeligt, men
illustrationerne i denne her app er simpelthen så fine synes jeg! - helt
anderledes end andre børnebøger. Flere af siderne har illustrationer jeg
sagtens kunne finde på at hænge på væggen (se fx de 3 billeder i dette indlæg) Bjørn virker ikke til at
finde historien uhyggelig.
Yellow Submarine (Gratis) Bogen
der følger den klassiske Beatles film er på engelsk og meget lang, men
den har nogle skøre og farverige billeder som børn godt kan synes er
sjove.
The Awkward Yeti (Gratis) En lille kort bog på engelsk om en Yeti der er lidt mærkelig, så den gratis bog kan godt lede til nogle udmærkede samtaler. Hvis de voksne kan li Yeti'en kan har Yeti'en også både en blog og en FBside.
Give Away Konkurrence
Der er fornylig kommet en rigtig smart bog-oversigts-app fra
forlagene Rosinante&Co samt Gyldendalder. Den hedder BØRNeBØGER
og fungerer som et katalog over alle apps, e-bøger og lyd-bøger som de 2 forlag har udgivet. Alt materialet
appen indeholder kan også findes andre steder (fx apps'ne gennem
AppStore) den gratis app samle blot links'ne ét sted. Det smarte ved sådan en katalog/hylde app er, de udvidede
søgemuligheder der gør at man let kan finde noget til sit barn. Samtidig er alle
bøgerne i appen af rigtig høj kvalitet (hvilket langt fra alt er i
AppStore eller iBooks butikken) og er derfor heller ikke helt billige.
Men der er ofte tilbud på noget, hvilket man også kan få information om
gennem appen.
Jeg har været så heldig at få én gratis
valgfri app, lydbog eller e-bog til én af MinKusineMaria's læsere fra
Rosinante&co/Gyldendal. Det du gør, hvis du gerne vil vinde en
valgfri bog er:
Nu er der efterhånden en del som har spurgt mig hvilke e-bøger vi har.
Og det kan jeg da godt lige fortælle...
Bjørn og fætter hører en elektronisk bog læst op på iPad
Da indlægget blev lidt halv langt har jeg delt det op i 2. Denne første del er mere generel om forskellige typer af elektroniske bøger og brugen af disse.
Hvis du bare vil vide hvilke bøger i har på vores iPad så spring direkte til del 2 af indlægget - klik her.
Vi har en del bøger på iPadden vi selv har lavet (se indlægget "Lav dine egne e-bøger/bog apps"), men ellers har vi indtil nu faktisk ikke gjort det så meget i at læse bøger på iPad. For det første synes jeg at mange e-børnebøger er meget dyre, så er vi bare stadig væk rigtig glade for vores papir bøger (se indlæg her) og tit vil Bjørn lave noget mere interaktivt som at spille et spil når han har tid med iPadden. Men det er tydeligt at vi får flere og flere børnebøger på iPadden, så mon ikke det bare er et spørgsmål om tid...
Der er flere slags bøger man kan læse på sin iPad.
Bog-Apps Der er de deciderede bog-apps som man hente i AppStore og kun læses på en iOS telefon eller tablet (eller Android).
iBooks IBooks er Apple's app til læsning af bøger. Du henter iBooks gratis i AppStore og herefter kan du så søge efter noget at læse i iBookStore, gennem appen. Man kan altså både finder, downloade og læse iBooks igennem iBooks appen. Nogle er gratis nogle koster penge. Du kan også åbne pdf filer med iBooks appen. Både pdf filer og bøger kan du gemme og "have stående" i dit iBooks bibliotek. Ved at tappe på "Eksempel" i stedet for "Køb" kan du få et gratis få et uddrag af bogen (typisk de første par sider), så man lige kan se om det er noget for barnet, hvilket er rigtig smart.
e-bøger E-bøger kan være i forskellige fil formater fx EPUB eller PDF. De kan læses på alt der har en eller anden form for e-bogslæser installeret, så disse kan også bruges på fx en PC. Til mange bøger skal man helst have Adobe Digital Edition. Jeg bruger BluefireReader eller iBooks når jeg er på iPadden. Vi har lånt e-bøger via e-reolen, men så vidt jeg forstår lukker e-reolen desværre ved udgangen af året, så det vil jeg ikke gå nærmere ind (det var ellers super smart).
Bjøn og Adam læser en papirbog
Papirbøger har nogle fordele og elektroniske bøger har nogle andre fordele.
Nogle børnebøger til iPad er bare statiske illustrationer med tekst der står hvor den står, som egentlig ligeså godt kunne læses som papirbøger. Du har som regel mulighed for at vælge om du vil have historien læst op eller om du vil læse den selv. Oplæsningsmuligheden er helt klart én af de elektroniske bøgers fordele. Barnet selv kan sidde og høre en historie uanset uden det kræver en voksen. På denne måde kan barnet få de kvantitative gentagelser af handlingen, som mange børn elsker og mange forældre hader. Det er bestemt masser af ting at hente for barnets forståelse og sprog, ved at
sidde selv og bladre lydløst i en bog; kigge på billederne, mens
den indre dialog fortæller historien og barnet tænker over eller
fokusere på elementer af historie eller tegningerne.
Det er dog vigtigt at huske at barnets kvalitative udbytte af en bog øges, hvis bogen læses op af en voksen, uanset om den voksne læser op fra en papirbog eller en elektronisk bog. Den voksne kan undervejs tilpasse sin læsning til barnet og løbende indgå i dialog med barnet om handling og andre elementer.
Elektroniske bøger giver især mening når de har interaktive elementer, hvilket der heldigvis er rigtig mange bog-apps og iBooks-bøger der har. Det interaktive kan for eksempel være dele af billedet man kan flytte på eller ændre, men det kan også være særlige lyde eller animationer der afspilles når man tapper på noget bestemt. Nogle bøger er så interaktive at de grænser op til spil genren og dette er klart en grænse der flyder mere og mere ud.
Hvis I vil have endnu mere udbytte ud af de bøger I læser op, så prøv at lade barnet genfortælle historien på den måde trænes både hukommelse, historie og sekvens forståelse samt ekspressivt sprog.
Bjørn kan rigtig godt li at lave vilde og farlige ting, der skal måske
bare mindre til at han synes noget er vildt og farligt end den
gennemsnitlige dreng. Han elsker også at løbe og spille fodbold, men det
forgår sjældent i et tempo, hvor mor ikke kan gå vedsiden af og bolden
flyver tit bagud når han prøver at få den skudt frem ad.
Han er vild med historier, kan høre dem, læse dem og fortælle dem igen
og igen. Han elsker at spille spil - alle typer spil både brætspil,
computerspil, rollespil, hjemmelavede spil og quizzer. Ting der er
elektroniske, kan blinke eller har glimmer synes han er seje. Alt ting
bliver sat i og forstået ud fra systemer han sætter op og han kan sidde
stille indenfor og pille ved et eller andet i timevis. Der er ikke noget
bedre end at gå på museum synes han, både dem han kender ud og ind, men
også dem som er helt nye for ham og fyldt med ting han ikke har set
før. Hvis der er nogen der fortæller noget så lytter han og han
undersøger altid hvordan alt ting er lavet og sat sammen, hvis han kan
komme til det.
Med andre ord.... er Bjørn nok ca ligeså meget en lille nørd, som hans forældre var og er.
Når man først er klar over (ens egne og) ens barns stærke sider kan man
begynde at kigge på, hvor det ville være hensigtsmæssigt at fokusere på
det der falder én naturligt let og hvor det evt ville være en ide at
arbejde med de ting som man ikke har så let ved.
Derfor bruger meget energi og tid på at lave fysiske ting med Bjørn. Vi
går til svømning og gymnastik hver uge, og er ude og spille fodbold
eller klatre så tit vi kan, selvom det ville være meget lettere for alle
parter bare at blive indenfor og sidde ved bordet og lave et eller
andet.
Tit synes jeg det fungerer godt, hvis man kan bruge noget man er god
til/synes er sjovt/har let ved til at hive én over i en aktivitet man
ikke har så let ved/synes om/falder en naturligt.
Et eksempel for voksne: Jeg hader at gå en tur i skoven, men jeg elsker
at gå rundt i skoven, hvis man har en pose med og leder efter ting og
sager til at lave en juledekoration.
Har man et barn der elsker at sidde ved bordet og snakke om hvilket
bogstav ting starter med. Kan man måske i stedet tage barnet med ud i
skoven og lave nogle fysiske leger, hvor man finder nogle ting og så
snakker om hvilket bogstav de starter med.
Omvendt;
Har man et barn der elsker at løbe rundt ude i skoven og aldrig rigtig
gider og sidde ned i sofaen og læse i en bog. Så kan man måske finde en
bog om trolde i en skov eller om dyr der bor i skoven (eller brandbiler
eller hvad det nu er der har interesse) og eventuelt kombinere den
stille siddende højtlæsning med nogle fysisk genstande eller lege der er
relateret til bogens handling.
På den måde bliver aktiviteten i sig selv mere afbalancerede og muligvis
åbner det op for at barnet (og den voksne) opdager nye styrker,
interesser eller venner, som på sigt gøre han/hun mere alsidig og med
flere valgmuligheder i livet.
Se fx indlægget her - hvor er på en legeplads med en labyrint der kombinerer noget fysisk aktivt med noget mentalt aktivt.
Men her kommer alligevel (som de nørder vi grundlæggende er) 2 små tips til nørdebørn og -forældre
Appen Tiny Geeks
der lige nu koster 6 kr, er både rigtig sjov og læreri. Den består af
flash cards med essentielle nørd koncepter. Man kan bladre igennem appen
sammen og snakke om hvad de forskellige ting er. På den måde bliver
børnene hurtigt, let og effektivt indoktrineret. Samtidig med at man
sammen får talt om rigtig mange ting, udvidet ordforrådet, hørt lidt om
gamle dage, forældres barndom, hvordan forskellige ting fungerer. Der er
i alt 77 billeder inddelt i 3 kategorier:
Brands Update feb14: det ser desværre ud til denne app ikke findes mere
Culture
Heroes
Hos ThinkGeek har de også en masse sjove børne produkter, som fx: